Engang for l�nge siden boede der en konge i Finland. Han havde tre s�nner. De var utrolig smukke og enhver pige ville falde for dem. De boede i en dal, der ikke bestod af andet end skov. Der var n�sten ingen mennesker. Til geng�ld var der ulve, bj�rne, rensdyr og elsdyr. Vintrene er meget h�rde og man kan g� i flere dage uden at m�de mennesker.
N� kongens tre s�nner kunne godt lide at g� p� jagt. En dag de var ude at jage s� de tre smukke svaner. Disse svaner var dog ikke svaner, men valkyrier i deres svaneham. Valkyrier er de kvinder der bestemmer, hvem der skal falde i kamp og dermed komme til Valhal og hvem der skal overleve.
Disse valkyrier fik lyst til at bade i en n�rliggende s�, og smed derfor deres svaneham og kastede sig ud i s�en. Hvis deres svaneham blev v�k kunne de ikke komme der fra. Mens de sad og redte deres h�r ud efter sv�mmeturen kom de tre br�dre fordi. De blev naturligvis forelsket i de tre valkyrier og viste dem deres hytte. Valkyrierne blev ogs� forelsket i de flotte fyre og de levede sammen i 7 gode �r. Det ottende �r fik valkyrierne hjemve og den niende vinter fandt de deres svaneham og fl�j hjem.
Alt dette skete mens de tre br�dre var p� jagt. Da de kom hjem var huset tomt og �de. De blev enige om at drage ud for at finde de tre valkyrier. Den ene bror drog mod �st, den anden mod syd, mens den sidste, V�lund, blev i huset, hvis valkyrierne nu kom hjem af sig selv.
Tiden gik og V�lund begyndte at kede sig. For at f� tiden til at g� begyndte han at smede ringe. V�lund var en dygtig smed og han formede nogle flotte ringe af guld. Ringene blev h�ngt op p� en bast snor i loftet.
Kong Nidud fik i midler tid nys om at der var meget guld at finde hos V�lund og drog derfor af sted med sine krigere. De var alle kl�dt i brynjer for en sikkerheds skyld. De sneg sig frem i m�rket og kom til sidst til V�lunds hytte. De slog d�ren ind, men hytten var tom. De kiggede p� ringene. I alt var der syv hundrede! Kong Nidud kunne ikke dy sig og tog til sidst en af ringene, hvorefter de gemte sig i skjul af m�rket.
Da V�lund kom hjem, t�ndte han op i pejsen intet anende om at kongens krigere var t�t ved. I skoven havde han skudt en bj�rn. Han havde slagtet den derude og taget skindet og alt det k�d han kunne b�re med sig. Han lagde nu alle ringene p� skindet og opdagede straks at der manglede en. Det var Alruns, hans elskede kone, ring der manglede. Han troede hun var kommet hjem, man bare var ude i et �rinde. Han ventede p� hende man faldt til sidst i s�vn.
Da han v�gnede op var han bundet p� h�nder og f�dder. V�lund n�gtede at have fundet guld i jorden. Kong Niduds kone h�rte dette og hviskede til sin mand:
"Tro ikke p� hvad han siger" De f�rte derefter V�lund hjem til deres kongsg�rd, hvor Kong Nidud gav sin datter Bodvild Alruns ring.
Kongens kone kunne ikke lide V�lund og den m�de han kiggede p� ringen, s� hun bad hendes mand om at s�tte V�lund ud p� en �, der hed S�holm. Kongen gjorde som hans kone havde bedt om, og han skar samtidig V�lunds sener over. V�lund var sur og ville have h�vn over det kongen havde gjort. En dag kom kongens s�nner ud til ham p� �en. Han sagde da til dem:
"Kom igen men kom alene" og det gjorde de to s�nner. Da de kom igen kr�vede de n�glerne til V�lunds store kister, hvor han gemte alt hans rigdom. V�lund var hurtig i vendingen og hyggede hovederne af drengene. Han gemte deres kroppe under bl�seb�lgen. Af deres hoveder lavede han to drikkekar, som han forgyldte og sendte til kongen. Af t�nderne lavede han en halsk�de, som sendte til Bodvild og �jnene formede han som �delsten, og dem fik kongens kone.
En dag kom Bodvild ud til ham p� �en. Hendes guldring var g�et i stykker og V�lund tilb�d at lave den. Han sk�nkede mj�d op for hende og hun drak. Hun m�rkede derfor ikke hvad V�lund foretog sig med hende:
"Nu har jeg endelig h�vnet min svie og smerte. Selv om kongens sende skar min haser over, r�vede de ikke min manddomskraft!" lo V�lund.
Han tog sin fjerdragt p�, som han havde lavet i smug og fl�j over til kongens g�rd. Han v�kkede kongen og sagde:
"Sv�rg ved Odin at du ikke vil g�re min kone noget ondt, hvis du kender eller finder hende, og jeg vil da fort�lle dig hvor dine s�nner befinder sig."
Kongen gjorde som V�lund havde sagt og V�lund fortalte ham derefter at hans s�nners kroppe l� under bl�seb�lgen og han fortalte ogs� om gaverne til kongen. Til sidst fortalte han at kongens k�re datter nu tyngedes at V�lunds barn. Kongen blev meget vred, men kunne jo ikke g�re noget ved det, og V�lund kunne frit flyve v�k.
