F�r jorden blev til var der kun Ginnungagab. Ginnungagab var er stort tomrum - en gold tomhed, intet hav, ingen strand, ingen himmel eller jord. Ginnungagab l� mellem Nifelheims isende br�er og Muspelheims gloende ild. Efterh�nden som br�erne sk�d frem mod Ginnungagab, m�dte de flammerne fra Muspelheim, og isen blev til rim, rimen blev til damp, og dampen til dr�ber, der f�rst skabte j�tten Ymer og derefter koen Audhumbla.
Fra Audhumbla yver fl�d 4 floder med m�lk. Det drak Ymer af. Mens Ymer l� og sov voksede to mennesker - en mand og en dame - ud af hans armhuler. Hans f�dder skabte en s�n. Fra dem stammer troldfolket rimturser.
Audhumbla slikkede p� en sten og i l�bet af tre dage kom der en stor og st�rk mand frem. Han hed Bure, og blev fader til Bur, der giftede sig med Bestla. Bur og Bestla fik tre s�nner; Odin, Vile og Ve.
Odin, Vile og Ve dr�bte Ymer og troldfolket rimturserne druknede i hans blod, undtagen Bergelmer og hans kone. Alle senere rimturser nedstammer fra dem.
Odin, Vile og Ve bar den d�de Ymer ud i Ginnungagab og skabte af hans krop jorden; k�det blev til land og blodet til vand. Af hans knogler dannedes klipper, og alle de l�se sten p� jorden er Ymers t�nder og l�se benstumper. Himmelhv�lvingen er skabt af Ymers hjerneskal. Dv�rgene �stre, Vestre, Nordre og S�ndre blev sat til at b�re den, en i hvert hj�rne. Af hans hjerne blev der skabt skyer.
Fra Muspelheim kom der stadig gnister. Dem brugte guderne til at skabe stjernerne solen og m�nen. Mundilfare havde to b�rn, en pige og en dreng. Han syntes de var s� smukke, at han kaldte pigen for Sol og drenge for M�ne. Det syntes guderne ikke om, s� de tog b�rnene og satte dem op p� himlen. Sol styrer den rigtige sols vogn. Sol k�rer hurtigt, for lige i h�lene p� hende er ulven Skoll. Ulven indhenter hende hver aften. M�ne styrer m�nens vogn og r�der i ny og n� for m�nefaserne, mens han pr�ver at k�re fra ulven Had.
Nat er datter af en j�tte. Hun blev gift med asen Delling, og sammen fik de en s�n, Dag. Han er lige s� lys, som moderen er m�rk. Dag og Nat skiftes til at k�re p� himlen. Nats hest hedder Rimfakse, og hver aften falder skum fra dens bidsel ned p� jorden som dug. Dag hest hedder Skinfakse, og jorden f�r lys fra skinnet i dens manke.
Odin, Vile og Ve gik nu en tur p� stranden. Der fandt de to udg�ede tr�er. Odin gav dem �nde og liv, Vile gav dem forstand mens Ve gav dem alle sanserne. De kaldte dem Ask og Embla, og fra dem nedstammer alle menneskerne fra Midg�rd. F�r dette havde de dog taget Ymers �jenvipper og havde rejst en hegn omkring Midg�rd, s� menneskerne kunne f�le sig sikre imod j�tterne, der bor i Jotunheim ogs� kaldet Udg�rd. Helt oppe i nord sidder j�tten Hr�sv�lger, ligslugeren. Han har skikkelse af en �rn, og n�r han sl�r med vingerne, bringer han havet i opr�r og f�r skibe til at forlise.
Mennesket bor i Midg�rd, der ligger mellem Udg�rd og Asg�rd. Man ved ikke om Asg�rd ligger p� jorden. Den eneste m�de at komme til Asg�rd p� er over regnbuen Bifrost.
Efter alt dette opdagede guderne at der var g�et maddiker i Ymer k�d. Disse maddiker gav de menneske forstand og skikkelse, og p� denne m�de blev dv�rgene skabt. De er kendt for at v�re dygtige smede.
Midt i Asg�rd st�r Yggdrasil, verdens st�rste tr�. Det har tre r�dder, som g�r til hver sin verden og ender i hver sin br�nd eller kilde. Den f�rst rod g�r til Niflheim og kilden Hvergelmer. Den anden g�r til Jotunheim og Mimers visdomsbr�nd. Den sidste g�r til Asg�rd og Urds br�nd. Br�nden i Asg�rd vogtes af tre nonner Urd, Verdande og Skuld. De bestemmer menneskets sk�bne og spinder deres livstr�d, men tr�dene bliver ikke lige glatte og derved bliver sk�bnerne meget uens. Ingen ved hvorn�r disse tr�de klippes over.
