Engang stjal den drilagtige Loke Friggs falkeham og i den fl�j han til Jotunheim.
Han kom da til j�tten Geirr�ds g�rd, og her satte han sig p� taget og kiggede ind. Da Geirr�d fik �je
p� ham, befalede han, at hans tjener skulle indfange fuglen til ham. Tjeneren havde besv�r med at komme
op p� taget og mens han klatrede morede Loke sig kosteligt. Loke ville blive siddende til mande var
lige ved ham hvorefter han ville flyve v�k, men i det tjeneren rakte h�nden ud, og Loke pr�vede at
flyve, m�rkede han at f�dderne sad fast. Tjeneren bragte fuglen (Loke) ind til Geirr�d, og da han
kiggede fuglen i �jnene, s� han med det samme at der var et menneske bag. Geirr�d spurgte hvem der
var bag falkehammen, men Loke tav. S� sultede Geirr�d ham i tre m�neder, og efter det fik Loke munden
p� gled. Geirr�d ville ikke lade ham slippe, f�r Loke lovede at han ville f� mig til Geirr�ds g�rd
uden v�ben. Det lovede Loke ham, og da han kom hjem, fandt han p� en list, s� han kunne lokke mig v�k
uden min hammer eller min handske. P� vejen overnattede de hos j�ttekvinden Grid, der er moder til
Vidar den tavse. Hun fortalte, at Geirr�d var en st�rk og modig j�tte, og sagde desuden at vi hellere
m�tte f� hendes b�lte, hendes jernhandsker og hendes stav med. 
N�ste morgen drog vi videre og snart kom de til en bred elv, der hedder Vimur. Jeg tog b�ltet p� og
vadede ud i elven. Loke holdt sig fast i b�ltet. Da vi stod midt ude i elven, stod str�mmen mig over
skuldrene. Jeg kiggede op, og i en kl�ft s� jeg Geirr�ds datter Gjalp st� overskr�vs over elven, og da
forstod jeg pludselig hvor alt vanden kom fra. Jeg tog en sten og kastede den mod hende. Alt hvad jeg
kaster rammer, og det gjaldt ogs� denne gang; kilden til elven var v�k, og snart faldt vandstanden
ogs�. Jeg fik fat i en r�nnebusk og vi kom helskindet i land. Efter lidt vandring, kom vi til Geirr�ds
g�rd, men folkene her viste os ikke den store �re. Vi blev vist ind i stalden, hvor der blev sat to
stole frem til os. Der gik ikke lang tid, f�r jeg m�rkede at min stol l�ftede sig. Jeg tog Grids stok
og pressede den mod loftet for at holde stolen p� jorden. Ved samme lejlighed br�kkede jeg rygraden
p� begge Geirr�ds d�tre, Gjalp og Greip, og dette kunne h�res langt v�k, for vr�le det kunne de. Geirr�d lod mig nu byde ind i hallen, for at vi kunne kappes i kraftlege. Da jeg tr�dte frem for Geirr�d, tog han en gloende jernkugle og kastede den efter mig. Jeg fangede den med jernhandsken og kastede den tilbage i samme retning hvor den kom fra. Geirr�d, den bangebuks, havde i mellem tiden gemt sig bag en s�jle, men jernkuglen gik lige i gennem b�de s�jle, Geirr�d og husmuren. S�dan endte den m�de med Geirr�d. Det var alt, hvad han fik ud af, at lokke mig til sin g�rd.
