Tors tvekamp mod Rungner
Rundtur i
Nordisk mytologi


Forside
Rundtur
Om mig
E-mail
G�stebog
Links
Om siden
  Skabelsesberetning
  Guderne
  Bes�g hos Heimdal
  Lokes v�ddem�l
  Tor hos Udg�rdsloke
  Tors bryllup
  Verdenstr�et Yggdrasil
  Kilden til Jotunheim
  Kilden til Asg�rd
  Kilden til Niflheim
  Interview med Odin
  Loke p� opdagelse
  Balders d�d
  Ulven og Ormen
  Fenrisulven
  Om Hel og Ormen
  Tor om Tor
  Hymers kar
  Gefion
  Tors bes�g hos Geirr�d
  Njords hj�rne
  Frejs kone
  Njords giftem�l
  Frejas hule
  Tvekamp mod Rungner
  F�rgekarlen
  Frigg - f�rstedamen
  Brisingamen
  Sagnet om V�lund
  Ragnarok
  Dr�bte under Ragnarok
  Ordliste
  Afslutning p� turen


Engang da Tor var ude �stp� for at sl�s med troldene, red Odin tur p� ottebenende hest Sleipner. Han endte helt i Jotunheim, hvor han m�dte j�tten Rungner. Rungner kunne ikke genkende Odin og spurgte hvad det var karl, der kom ridende med en guldhjelm p� hovedet og s� endda gennem luft og vand � det m�tte v�re en god hest.
Jo, Odin var godt tilfreds med sin hest. Han mente endda, at hesten var den bedste i verden. Han ville v�de p�, at de ikke havde en bedre hest i Jotunheim. Det ville Rungner ikke h�re tale om, s� de kunne passende ride om kap. Rungner sprang op p� sin egen hest Guldfaxe og s�tte efter Odin, men Odin lod hele tiden v�re en bjergtop foran Guldfaxe og s�dan fortsatte de in i Valhal. Her stod Rungner nu blandt alle guderne. De tog det hele meget stille og rolig og b�d Rungner indenfor. Han fik noget at drikke endda af det samme krus som Tor plejede at drikke af.
Rungner fik en masse at drikke, og til sidst blev han s� fuld, at han begyndte af blive voldsom. S� voldsom at kun jeg kunne servere for ham. Og han begyndte ogs� at prale med ting som at flytte hele Asg�rd og sl� alle aser ihjel undtagen Sif og Freja. Guderne gad nu ikke at h�re mere p� Rungner, s� de kaldte p� Tor. Tor meget sut over, at Rungner var blevet budt inden for, og at han sad der, og drak af hans krus. Vredt lod Rungner det vide, at han nok skulle komme til at fortryde det, og det inden han havde forladt rummet. Men Rungner svarede:
�Der ville intet h�der v�re i, at dr�be mig nu, n�r jeg ingen v�ben b�re. Nej, lad mig hellere hente mine v�ben, og s� kan vi tage en lille tvekamp.�
Det lod Tor sig ikke h�re to gang. Der var endnu ingen, der havde turdet udfordre Tor til tvekamp. Rungner forlod Valhal og tog hjem til Jotunheim. Alle j�tterne vidste godt, at Rungner var den st�rkeste af dem, s� det ville ikke se godt ud, hvis Tor vandt denne tvekamp. De byggede derfor en lermand og gav ham et ponyhjerte.

Rungner og M�kkurkalfe stodklar ved Grotunag�r, hvor slaget skulle st�. Det siges at M�kkurkalfe tissede i bukserne af r�dsel da han s� Tor komme lyende over himlen. Tjalfe, Tors tjener, var l�bet i forvejen og sagde til Rungner:
�Tor har set, hvordan du st�r med dit skjold foran dig. Nu tager han vejen gennem jorden og angriber dig nedefra.�
Rungner lod sig narre og stillede sig straks p� skjoldet. I det samme kom Tor med al sin asa-styrke og svang sin hammer over hovedet og kastede den med Rungner. Rungner tog en stor hv�ssesten og kastede den mod Tor som modangreb. De to v�ben ramte hinanden i luften og stenen sprintedes og faldt til jorden og blev til sm� slibesten. En af stumperne ramte Tor lige i panden, hvor den satte sig fast. Mj�lner fortsatte ligeud og ramte Rungner lige midt mellem �jnene. Han faldt s�dan, at hans ene ben l� lige p� Tors strube. Tjalfe havde i mens k�mpet med M�kkurkalfe og vundet. Han kom nu l�bende for at hj�lpe Tor, men han kunne ikke l�fte benet.
Da aserne h�rte at Tor var faldet, kom de alle l�bende, men heller ej de kunne l�fte benet. Magni kom til. Han var s�n af Tor og j�ttekvinden Jernsaxe og kun tre n�tter gammel. S� let som ingenting l�ftede han benet. Tor blev glad og b�d sin s�n velkommen. Han fortalte sin s�n, at kan nok skulle blive til noget, hvorefter han gav ham Rungners hest Guldfaxe. Det blev Odin lidt sur over.

Tor tog hjem til Trudvang, men slibestenen sad stadigv�k i panden p� ham. En dag kom en v�lve til Tor, Hun hed Groa og var gift med Aurvandil den Tapre. Hun gav sig til at synge trylleviser for Tor, og slibestenen begyndte at l�sne sig. Tor blev s� glad, at han fortalte Groa, at han for nylig havde v�ret sydp� og havde vadet over Elisv�g. Ved den lejlighed havde han hjulpet Aurvandil ud af Jotunheim ved at b�re ham i en kurv. Han fortalte ogs�, at Aurvandils ene t�r havde stukket uden for, og var frosset af. Tor havde kastet den op p� himlen, og det er den stjerne, der i dag hedder �Aurvandils t�.
Groa blev s� glad for at h�re, at hende mand var p� vej hjem, at hun glemte at synge, s� slibestenen sidder stadig i Tors pande. Det er derfor, man ikke m� glide en slibesten over gulvet, for s� giver det et jag i Tors hoved.


Hosted by www.Geocities.ws

1