Fenrisulven boede f�rst hos aserne, men blev efterhanden s� vild, at de ikke turde lade den blive der. Guderne pr�vede at binde den med l�nker, men den spr�ngte selv de st�rkeste.
Da smedede nogle kloge dv�rge en l�nke, som var s�rlig god. Den var nemlig lavet af
lyden of kattetrin af kvindesk�g, af fuglespyt, af fiske�nde, af bjergr�dder og af
bj�rnesener. Dv�rgene lovede, at den nok skulle holde - den s� ellers ganske bl�d ud,
den lignede n�rmest et stykke silkeb�nd. Men nu kom det v�rste: hvordan skulle guderne
f� ulven bundet med snoren? Ulven ville naturligvis ikke -den t�nkte, at der nok var
trolddoms-kunster med i spillet, n�r den skulle bindes med s� bl�d en snor, og det var der
jo ogs�.Guderne lovede at l�se den igen, hvis den ville pr�ve at lade sig binde.
"Hvis jeg ikke kan spr�nge den," sagde Fenrisulven, "s� er I vist lumske nok til at lade mig st� bundet l�nge." Men til sidst sagde den:
"I m� gerne binde mig, hvis en af jer vil l�gge sin h�nd i min mund imens!" Aserne kikkede p� hinanden; det havde ingen af dem lyst til. Men s� gik Tyr hen til uhyret og lagde sin h�jre h�nd i dens gab. Derp� bandt de sn�ren om ulven. Den pr�vede at spr�nge den, men kunne ikke. Da lo alle aserne. Undtagen Tyr - for han mistede sin h�nd.
Snoren blev nu gjort fast til en klippe, og s�ledes var Fenrisulven bundet.
