Det store karEngang fik aserne lyst til at lave et ordentligt gilde, og de t�nkte, at de kunne holde det hos ,�gir, som var gud for havene. �gir var ikke meget opsat p� det; han gjorde f�rst en masse vr�vl, men sagde s�, at hvis jeg kunne skaffe ham et kar, der var s� stort, at han kunne brygge al mj�den i det p� en gang, s� ville han holde gildet. Han troede nemlig ikke, at der i hele verden fandtes et s� stort kar. Guderne gav sig til at spekulere - hvor skulle de f� s�dan et kar fra? Tyr sagde:
"J�tten Hymer, som er gift med min mor, har sikkert et kar, der er stort nok."
"Tror du, vi kan f� fat i det," spurgte jeg.
Det mente Tyr nok - bare de brugte list. Tyr og jeg begav sig n�ste morgen af sted og kom ud p� aftenen til Hymers g�rd.
Hymer var ikke hjemme, men Tyrs mor var naturligvis meget glad for at se dem. Hun var dog noget bet�nkelig, da Hymer ikke kunne lide at f� g�ster. Hymer var p� jagt og kom f�rst hjem sent p� aftenen. Han var godt sur, da han tr�dte ind i hallen. Hans kone tog venligt imod ham og fortalte, at Tyr og jeg var kommet p� bes�g. "Men for ikke at g�re dig alt for vred," sagde hun, har de gemt sig bag s�jlen der." Hymer gloede vredt p� s�jlen. Hans blik var s� st�rkt, at s�jlen splintrede. Lige s�dan gik det med den tv�rbj�lke, som hvilede p� s�jlen, og alle de kar, som l� p� den. Kun det st�rkeste af karrene holdt. Tor og Tyr kom nu frem og hilste p� ham. Han skulede vredt til dem, is�r til Tor, som jo var j�tternes v�rste fjende. Men han fandt sig dog i, at de blev.
Aftensmaden kom ind, den bestod af tre stegte tyre. Af dem spiste Tor de to. Hymer syntes, at det var meget gr�digt, og han sagde, at n�ste gang de skulle spise, m�tte de n�jes med de fisk, som de selv fangede.
N�ste morgen skulle Hymer og Tor s� ud at fiske. Tyr blev hjemme hos sin mor. "Hvad skal vi bruge til madding?" spurgte Tor. Hymer brummede, at det m�tte han selv s�rge for. Tor gik da ud p� marken, hvor Hymers k�er og tyre gr�ssede. Han vred hovedet af den st�rste tyr og gik ned til b�den med det. Hymer brummede f�lt, da han s� den madding, men sagde ingenting. De roede s� ud. Da de var kommet et stykke ud, ville Hymer standse, for der plejede han at fiske. Det var farligt, sagde han, at ro l�ngere ud, for der holdt Midg�rdsormen til. Men dot var netop derud Tor ville, s� han roede bare til, mens Hymer f�lte sig temmelig utilpas.
Da de var kommet ud p� det dybe hav, snoede Tor en st�rk sn�re, satte b�dens anker p� som krog og brugte oksehovedet som madding. Han kastede krogen ud. Midg�rdsormen s� maddingen, sp�rrede gabet op og tog godt fat i oksehovedet. Derved satte krogen sig fast i dens mund. Da Tor m�rkede, at der var bid, trak han til og fik ogs� den rasende slange trukket op mod b�den. Han m�tte bruge alle sine kr�fter, og han tr�dte s� h�rdt med sine f�dder, at de gik gennem b�den, og han stod p� havets bund.
Nu fik han slangens hoved op af vandet. Det var et skr�kkeligt syn. Hymer blev helt bleg, da han s� den r�dsomme slange. Tor l�ftede Mj�lner for at sl� Midg�rdsormen for panden, men i det samme s� Hymer sit snit til med sin kniv at sk�re snoren over, s� slangens hoved sank ned i havet igen. Tor vendte sig rasende om mod Hymer og stak ham s�dan en lussing, at han r�g overbord og m�tte vade i land.
Hymers krus
Nu var det Hymers tur til at v�re vred. Da de begge var kommet hjem, sagde han:
"Du tror, du er s� st�rk, men det er ikke nok at kunne ro. Hvis du virkelig er st�rk s� m� du kunne knuse mit krus her, ellers regner vi dig ikke for noget."
Tor tog kruset og kastede det mod en bj�lke i hallen. Bj�lken gik itu, men kruset holdt. Tor pr�vede endnu en gang. Af alle sine kr�fter slyngede han kruset mod en anden bj�lken men det gik p� samme m�de. Bj�lken gik itu, men kruset forblev helt. Tyrs mor hviskede da til ham:
"Pr�v at kaste kruset mod Hymers hoved. Det er h�rdere end alt andet."
Det gjorde Tor, og nu knustes kruset. Hymer ville dog endnu ikke indr�mme, at Tor var st�rk. Han sagde:
"I m� pr�ve en ting til. Vis mig, om I kan b�re mit store kar ud af hallen."
Tyr pr�vede f�rst. To gange fors�gte han at l�fte karret, men han kunne slet ikke rokke det. S� tog Tor fat. Med besv�r fik han l�ftet det op p� sin ryg og bar det ud af hallen. Men han bar det ikke ind igen, tv�rtimod fortsatte han ud af g�rden og videre. Da Hymer og hans m�nd opdagede det, kom de alle sammen styrtende. Tor satte karet ned, svang sin hammer, dr�bte alle og gik hjem til Asg�rd med karet.
S� kunne �gir ikke slippe. Han m�tte brygge mj�d i det store kar og holde gilde for alle aserne.
