En dag fandt Tyr to m�rkelige dyreunger. Det var en ulv med zigzagstriber ligesom en orm og en orm, der var gul ligesom en ulv. Det legede i lunden i Asg�rd. Aserne vidste ikke hvad de skulle g�re ved dyreungerne eller hvordan der var kommet ind i Asg�rd. Tyr mente, de ville v�re gode krigsdyr, hvis j�tterne skulle angribe.
"Vi kan altid vente og se, hvordan de opf�rer sig", sagde han. Det gik de andre guder med til, men det skulle v�re Tyrs ansvar at opdrage ungerne. Han gik straks i gang. Han kaldte ulveungen Fenris, og der gik ikke lang tid, f�r den kendte dens eget navn og reagerede derp� n�r Tyr kaldte. I starten peb ulven kun lidt, men efterh�nden blev det til h�je hyl, som ingen kunne lide at h�re p�. Ormen kaldte Tyr J�rmundgand, men den adl�d ikke sit eget navn. Den voksede med en enorm fart; hver dag var den dobbelt s� lang som dagen f�r. I starten var det ikke s� stort en problem, men det blev det hurtigt!
En dag fandt ormen vej til Iduns �blehave, hvor den kr�b op i tr�et. Idun blev meget vred (og bange) og kr�vede et andet job, hvis ikke ormen blev fjernet. Hun ville heller ikke st� til ansvar for, om �blerne var blevet forgiftet. Tyr var heller ikke meget for at beholde slangen. Den var al for uopdragen. Tor ville sl� sin hammer i slangen, men Loke sagde:
"Du risikere, at hammeren sidder fast i slangen. Og hvis du endelig skulle sl� igennem er ormen fyldt med edder og gifte, og al giften vil str�mme ud. N�h, vi skulle heller drukne ormen. S� er vi fri for gift- og blodudgydelse i Asg�rd." Odin var for en gangs skyld enig med Loke. Tor, som var den eneste as, der kunne b�re slangen, m�tte nu med jernhandsker b�re den store slange helt ud p� de yderste klipper, hvor han smed den i havet.
