Balders d�d
Balder var den mest elskede af alle guderne, s� da han en dag havde dr�mt om blod og onde varsler, var alle villige til at hj�lpe. Odin sandlede Sleipner, og drog ud for at finde ud af hvad det bet�d. Odin red til Niflhaim, hvor han vidste, at der l� en sp�kone begravet. Odin gravede hende op, hun beklagede sig, men Odins ord er de st�rkeste. Hun ville meget n�dig svare p� hans sp�rgsm�l, men til sidst fik Odin at vide, at der var gjort klar til Balder i d�dsriget Hel.
Med den besked drog Odin hjem til aserne, men de n�gtede at se sk�bnen i �jnene. Frigg drog ud og fik alle mennesker til at sv�rge p� at de ikke ville g�re Balder noget ondt. Da det var gjort, spurgte hun alle dyr, planter, ild, vand, vind, sten, jern osv. Alle ting svor at de ikke ville g�re Balder noget ondt.
Nu da der ikke kunne ske Balder noget, morede Guderne sig med at skyde til m�ls efter Balder. Nogle brugte bue og pil, andre kastede med sten og nogle helt tredje pr�vede at hugge i ham, men resultatet for dem alle var ens. Ingen ramte Balder.
Jeg stod selv yderst i kredsen, og jo mere tid der gik, jo mere blev jeg misundelig p� Balder. Det jeg herefter gjorde har jeg fortrudt mange gange efter. Jeg forkl�dte mig som en gammel kone, T�kk, og gik til Frigg og spurgte, om hun nu ogs� havde spurgt alle ting. Hun svarede at der voksede en lille mistelten p� et tr� i udkanten af skoven. Den s� s� uskyldig ud, s� den havde hun ikke spurgt. Jeg skyndte mig hen til misteltenen, hvor jeg skar en lille stumt af og lavede en pil ud af den.
H�der, Balders blinde bror, stod i udkanten af kredsen. Jeg gik hen til ham og spurgte hvorfor han ikke var med. Han mente ikke at han kunne v�re med, n�r han nu var blind. Jeg ville gerne "hj�lpe" ham, s� jeg fandt en bue og satte misteltenspilen for sigtede og sk�d. Pilen ramte lige i Balders hjerte, og han faldt om med det sammen.
Hermod ville gerne rejse til Hel og betale l�sepenge for Balder. Mens han var p� vej, lagde Guderne Balder p� hans skib Ringhorn. Dette skulle blive Balders sidste rejse, for Hermod kunne ikke f� Balder med hjem, f�r alt og alle i hele verden ville gr�de af sorg over Balders d�d. Balder drog hjem og fortalte Frigg hvad Hel forlangte. Frigg drog ud og fik alle til at gr�de. P� vej hjem m�dte hun en gammel kone, der sagde hun hed T�kk (det var mig). Jeg n�gte at gr�de over Balder.
Straffen
Guderne blev meget sure p� mig, s� jeg flygtede op i fjeldene. Om dagen skabte jeg mig om til laks og sv�mmede rundt i Franangsfossen. Alligevel var jeg bange, og om natten sad jeg og knyttede masker p� en tr�d, og p� den m�de lavede jeg den f�rste fiskenet. Odin havde set mig fra han h�js�de, og alle aserne kom efter mig. Jeg kastede nettet p� ilden og sprang i fossen. Kvaser var den f�rste der kom ind i min hytte. Han s� nettet p� ilden, og vidste med det samme hvad det var. Alle aserne begyndte nu at knytte efter det m�nster, de kunne se p� ilden.
Da de var f�rdige, kastede de det ud i fossen, og pr�vede at fange mig. Jeg undslap de f�rste gange, og tor m�tte ud i fossen, for at fange mig. De bande mig til tre store sten. S� skabte de min ene s�n, Narfe, om til ulv, og han s�nderrev min anden s�n, Vale. Jeg blev bundet med hans tarme. De satte en giftslange over mit hoved, men min kone Sigyn holder en sk�l over mit hoved s� det ikke drypper mig i �jnene. N�r sk�len er fuld og skal t�mmes, rammer giften mig, og jeg skriger s� meget af smerte, at lande rystes af jordsk�lv.
