Forsvarets kampenheder

Om strukturen og sammensætningen af Hærens kampenheder: HOK, DANDIV, BDE, DIB og Hærens symboler.

Denne side er oprettet den 5. jan. 2004. Sidst opdateret 24 Jan 2004.

De 9 regimenter uddanner og opstiller de kamp- og støtteelementer, der indgår i HOK. Der er enheder nok i dansk Forsvar til at danne 1 Korps under HOK med 1 division DANDIV og 3 reservebrigader: DIB, Sjællandske Kampgruppe og Jyske Kampgruppe samt et Korpsartilleri med 17. Raketkasterbatteri og en række andre støtteenheder, der vil blive beskrevet nærmere herunder i skemaet.

Ovenstående skema skal beskrive brugen af og sammensætningen af regimenternes bataljoner og andre enheder i de operative divisioner og brigader, der indgår i og under HOK.

De 5 Panserbataljoner er skrevet med fed tekst, De 9 Panserinfanteribataljonerne med understreget tekst, resten og de 7 Motorinfanteribataljoner med almindelig tekst. De andre betegnelser er forkortelser af enhedens navne. ? betyder usikkerhed eller ukendt. DLOG er min forkortelse for DANILOG.

Kampgruppe Danske Division KGDD betår af en "svag" Panserinfanteribataljon V/PLR og en "stærk" Motorinfanteribataljon VI/PLR, som er sammen med 7. SPJESK/JDR, 23. AA/DAR og 15. TRNBTN/TRR under 7. BDE/STKMP/PLR.

Artillerienheden i KGDD 23. AA/DAR indgår også i DIVART, og må derfor være udlånt til KGDD.

HOK. Hærens Operative Kommando

HOK er det ledende element i den danske Hær underlagt Forsvarskommandoen under Forsvarsministeriet. HOK leder på korpsniveau kampenhederne DANDIV, DIB, Sjællandske Kampgruppe, Jyske Kampgruppe, 5 Lokalforsvarsregioner, Logistisk Støttegruppe, Jægerkorpset og Host Nation Support Batalion HNSB.

Panserinfanteribrigaden DIB kan sammen med JKG og SKG udgøre en division, hvilket de gjorde under den nu nedlagte divisionsenhed Østre Landkommando ØLK. Der har desuden været flere jyske og sjællandske kampgrupper.

JKG og SKG er begge Motorinfanteribrigader med hver af 3 Motorinfanteribataljoner ledet af et Brigadestabskompagni støttet af en trukket Artilleriafdeling med 18 stk. 155 mm M-114/39 haubitsers i 3 trukne Batterier (benævnt TRBT).

De 5 lokalforsvarsregioner samler hjemmeværnets og civilforsvarets lokale indsats, og de støtter hærens øvrige enheder under kamp. Lokalforsvarsregion Bornholms Værn LFR BV er en sådan region, som har et par mindre lette Opklaringseskadroner fra III/GHR direkte under HOK.

Hjemmeværnets 60.000 mand i Lokalforsvarsregionerne LFR I-V kan evt. samles og opstilles i Hærhjemmeværnets egne Kampgrupper, som kan formeres til flere Hærhjemmeværnsdivisioner HHJVDIV. Der er ca. 3.000 mand i en brigade eller kampgruppe, og der er ca. 12.000 mand i en division. Hjemmeværnet kan så opstiller mindst 4-5 ekstra divisioner til fordel for Hæren.

Der er også spørgsmålet om 3.000 mandsstyrken, som Hjemmeværnet opstiller. Disse styrker kan samles til en let kampgruppe, og det samme kan de 5 tildelte Motorinfanteribataljoner i LFR I-V. Disse to ekstra kampgrupper kan så sammen med SKG og JKG danne en MOTINFDIV. DIB bliver så en ekstra selvstændig tung brigadeenhed.

Jægerkorpset er hærens specialstyrke, der kan lave lidt af hvert bag fjendens linier og mere til. Måske sammen med folk fra DANDIV's Patruljekompagni PTJKMP/HJV, som Jægerkorpset også træner.

DANDIV

Danske Division består af 1. Jyske Brigade, 3. Jyske Brigade og 1. Sjællandske Brigade, der alle er Panserinfanteribrigader. DANDIV råder yderligere over et antal kamp- og støtteenheder, der skal hjælpe Panserinfanteribrigaderne i kamp. Herunder ses DANDIV's kamp- og støtteenheder.

Der er 18 enheder i DANDIV, som er Danmarks tunge division med 200 Leopard 1A5 kampvogne, som er fordelt til de 3 Panserinfanteribrigader med 150 kampvogne, Opklaringsbataljonen råder over 18-20 kampvogne og Panserbataljonen råder over 30 kampvogne. Brigadernes 4 hovedenheder er med i tegningen.

Opklaringsbataljonen opstilles af V/JDR. Staben og Stabseskadronen har 3 Opklaringseskadroner, der hver består af 3 Opklaringsdelinger bestående af en DELTROP med 1 Mercedes GD og 1 BMV motorcykel, en Spejdersektion med 4 Mercedes GD spejdervogne, en Kampvognssektion med 2 Leopard 1 A5 kampvogne hvoraf en er monteret med mineplov, en Panserskyttegruppe med 1 PMV M-113 G3 og en Mortergruppe med 1 PMV M-113 MMT 81 mm.

Det giver sammenlagt 18 Leopard 1 A5 kampvogne i Opklaringsbataljonen. Hvis der stadig skal være 20 Leopard 1 A5 kampvogne i Opklaringsbataljonen, må der være en 10. Opklaringsdeling i Stabseskadronen som reserve. Jeg mente at vide, at der er 9 Panserværnsraketgrupper PVRGRP med hver deres HMMWV TOW, men jeg er vist gal på den, og der burde være en sådan PVRGRP i en OPKLDEL.

Apropo TOW så er der indkøbt 188 stk. 147 mm Tube launched Optically tracked Wireguided missile system TOW, 56 af dem blev i sin tid monteret på en PMV M-113, og resten lastedes med ammunition og raketstyr parvis på Land Rovere LARO 88. Med indkøbet af 30 HMMWV, der fik en TOW monteret på taget og udfasningen af LARO 88 til fordel for Mercedes GD, så er overblikket mht. TOW mistet.

De 30 HMMWV TOW danner jo 7½ PVRDEL, og det er den halve PVRDEL, dvs. PVRSEK, der driller. Ellers må der være 5 PVRDEL hver med 4 HMMWV TOW og 5 PVRSEK hver med 2 HMMWV TOW, der enten indgår i 5 SPESK eller som PVRSEK i DIB'S PNINFBTN STKMP'er.

De 188 TOW i Forsvaret kan formeres til 47 PVRDEL á 4 TOW enten monteret på eller lastet i køretøjer.

Der er 5 PVRDEL med hver 4 HMMWV TOW, som indgår i brigade Stabskompagnierne. DIB har 2 HMMWV PVRDEL i sit BDESTKMP. Brigaderne har i stedet kun 1 HMMWV PVRDEL og 1 PMV TOW PVRDEL i deres BDESTKMP. Panserinfanteribataljonerne under DIB har hver 2 PVRDEL, hvor den ene er 1 HMMWV PVRDEL og den anden er 1 PMV TOW PVRDEL. Det giver 7 HMMWV PVRDEL, dvs. ialt 28 HMMWV.

De sidste 2 HMMWV indgår muligvis i BDESTKMP under KGDD sammen med 2 andre TOW køretøjer.

Under de 3 Brigader er der 6 Panserinfanteribataljoner, som hver har 1 PVRDEL med 4 PMV TOW i deres BTNSTKMP, og alle 5 Panserbataljoner har hver 1 PVRDEL med 4 PMV TOW i deres BTNSTESK, dvs. 11 PVRDEL med i alt 44 PMV TOW. Sammenlagt med 3 af BDESTKMP'erne PVREDEL, der er med PMV TOW, så er der gjort rede for alle de 14 PVRDEL med 4 PMV TOW, dvs. ialt 56 PMV M-113 TOW.

JKG og SKG har 6 PVRDEL under Motorinfanteribataljonernes Stabskompagnier og 1 PVRDEL til under BDESTKMP. Der er også 5 PVRDEL i hver af MOTINFBTN under LFR I-V. Disse PVRDEL må være udstyret med andre køretøjer, dvs. køretøjer som må betegnes enten som Mercedes GD TOW eller som MAN 8 TOW.

1. JBDE, 3. JBDE, 1. SBDE og DIB udskiller deres 4-5 PVRDEL bestående af enten HMMWV TOW eller PMV TOW i et separat Panserværnselement, der skal udføre et større panserværnsraketangreb på slagmarkens flanker.

Divisionsartilleriet DIVART er på brigadestørrelse og sammensat af 3 trukne (2. 23. og 24. AA) Artilleriafdelinger med hver 18 stk. 155 mm haubitsers. En af divisionens gamle Artilleriafdelinger med 18 stk. 203 mm trukne haubitsers er erstattet af 18. Raketkasterbatteri med de nye MLRS raketkastervogne (8 stk. M270 MLRS).

Panserinfanteribrigaderne har alle en selvkørende Artilleriafdeling med 18 M-109 A3 155 mm artillerikampvogne. Der er i alt 6 Artilleriafdelinger med 108 haubitsers og 8 raketkastervogne under DANDIV's kontrol.

3. Ingeniørbataljon skal etablere eller sprænge broer, rydde og lægge miner, bygge eller sprænge forhindringer og fungere som ABC detektorenhed og divisionens vejrtjeneste.

Patruljekompagniet består af 20 Patruljegrupper uddannet af Jægerkorpset, de er under kommando af Efterretningsstaben i DANDIV's Generalstab, som i 40 slørede GD Lang Spejdervogne med 3-4 patruljefolk i hver skal samle informationer i stilhed foran, inde i og bag fjendens linier.

En patruljegruppe formodes at bestå af 2 stærkt slørede Mercedes 240 GD/24 spejdervogne med 7-8 mand, evt. med en mand som blænker eller pointman, dvs. første mand længst fremme.

Panserværnshelikopterkompagniet nu ESK 724 råder over 8 ubevæbnede Hughes 500 observationshelikoptere formeret i 2 Observationsdelinger og 12-15 Fennec helikoptere i 3 Panserværnsdelinger, der hver har 4 TOW panserværnsraketter med en rækkevidde på 4 kilometer. Jægerkorpset bruger disse helikoptere til landsætningsoperationer.

Jeg mener, man bør skifte Hughes 500 ud, dvs. overføre dem til politiet eller Brigadecheftransport. De 8 Fennec skal overtage Hughes 500 rolle nu som "bevæbnede" observationshelikoptere. De sidste 4-7 Fennec bruges som ambulancehelikoptere. I stedet for Fennec anskaffes 12-15 Apache Longbow kamphelikoptere pga. deres større ildkraft og dermed en stærkt forøget kampkraft.

14. Luftværnsmissilafdeling består af 4 batterier med hver 12 Stingermissilgrupper med hver 1 Unimog L1550/37 lastvogn bemandet med 1 Befalingsmand og 2 Overkonstabler, der spredes lidt over hele divisionens operationsområde dog i nærheden af kommandoposter mm. Stabskompagniet råder over en række radarstationer og varslingsstationer i DALLADS systemet, som dækker divisionens luftrum. 14. Luftværnsafdeling opstilles af DAR.

3. Telegrafbataljon flytter, opstiller, betjener og sikre Divisionshovedkvarterene. De opretter også forskellige signalforbindelser imellem hovedkvarterene og divisionsenhederne med bl.a. DEOS knudepunktsystemet.

2. Militærpolitikompagni løser trafikkontrolopgaver bag frontlinien, bevogter krigsfanger samt løser en række andre politimæssige opgaver i DANDIV's bagland.

MP styrken er en eliteenhed sådan fysisk set, og da de er teknisk set en opklaringsenhed placeret bag vores linier, så bør de udrustes som sådan og ikke kun med WV busser.

3. Trænbataljon yder logistisk støtte til divisionens enheder. Der skal i kamp hver dag bruges ca. 3.000 tons forsyninger primært ammunition og brændstof til DANDIV's 18.000 mand.

Moderne feltforsøg viser, at en infanterist kan max. bære knapt 30 kg udrustning og våben en hel dag, hvis han fortsat skal forblive en effektiv soldat. Ifølge John Keegan's bog "Krigens historie s. 391".

Personelerstatningsdepotet PERDEP sørger for at indkalde reservister, udruste dem, genoptræne dem og sende dem frem som erstatning for faldne og sårede soldater.

Musikkorpset er en lille 18 mand stor divisionsenhed, som måske er nedlagt pga. forsvarsforliget. Det vides ikke med sikkerhed, men PLR har vist ansvaret for uddannelsen og opstillingen af Musikkorpset.

Brigaden

De 4 Panserinfanteribrigader som f.eks. 1. SBDE herunder er sammensat af en række forskellige bataljoner og kompagnier, som tilsammen udgør en selvstændig og slagkraftig kampenhed, der kan nedkæmpe en fjende på egen hånd.

Panserinfanteribrigaden er som regel sammensat af 10 enheder. (Kilde: Soldaten 4/2002)

2 Panserinfanteribataljoner (I/LG og III/LG), 1 Panserbataljon (I/GHR), 1 Artilleriafdeling (1. AA/KAR), 1 Spejdereskadron (4. SPESK/JDR), 1 Panseringeniørkompagni (4. PNIGKMP/IGR), 1 Militærpolitidetachement (4. MPDET), 1 Trænbataljon (2.TRN/DANILOG) under ledelse af 4. Brigadestabskompagni med et udskilt Panserværnsraketelement PVRELM.

Panseringeniørkompagniet PNIGKMP råder over 6 PMV M-113 kontaktvogne og 2 Leopard Biber brolægningsvogne. Der er 10 Leopard Biber brolægningsvogne i Hæren, og da der er 4 Panseringeniørkompagnier i IGR, så der er 2 i reserve. De er måske i 3. IGBTN, som tilgår DANDIV.

Panseringeniørkompagnierne i IGR er udskilt som separate PNIGKMP'er ligesom Brigadestabskompagnierne. Der kan være 5, men der er sandsynligvis kun 4 Panseringeniørkompagnier i IGR. 3. IGBTN kan have en PNIGKMP. Usikkerheden skyldes især manglende information om IGR pga. deres hjemmesides mangler.

DIB. Dansk International Brigade

DIB ligner 1. Sjællandske Brigade i princippet, men der indgår yderligere 2 enheder i DIB. Logistikbataljonen (9. LOG) og Luftværnsmissilbatteriet, som er udlånt fra 13. LVMA/DAR.

IV/PLR og II/GHR er Panserinfanteribataljoner, mens III/JDR er en Panserbataljon, der sammen med den 5. SPESK/JDR gør DIB til en slagkraftig international anerkendt enhed.

Problemet med DIB er, at den ikke sendes intakt ud på en fredsskabende, fredsbevarende og fredsopbyggende mission. Der er altid enheder hjemme, som uddanner nye folk, og demobiliserede enheder på ventepenge, hvilket efter min mening er spildte ressourcer.

DIB bør udvides til divisionsstørrelse. DIB bevares som den tunge fredsskabende Panserinfanteribrigade. En nyoprettet let Opklaringsbrigade skal fungere som fredsbevarende Militærpolitibrigade, og f.eks. alle vores militærnægterne kan gøre tjeneste i en nyoprettet Ingeniør/Entreprenørbrigade, der skal specialisere sig i alle aspekter i fredsopbyggende opgaver såsom minerydning, brobygning, infrastruktur, uddannelse....

DIB bliver måske udrustet med 50 tunge Leopard 2 A5 med 120 mm kanoner. DIB udgør så Danmarks tungeste og mest slagkraftige Panserinfanteribrigade, der kan bruges som et solidt fredsskabende redskab i ethvert fjendtligt område.

5. AA/KAR indgår i DIB og er udrustet med 18 selvkørende M-109 A3 artillerikampvogne.

Vedligeholdelseskompagniet fra GHR indgår i DIB og er sammensat af en lang række faggrupper og sektioner, der tager sig af hvert sit lille felt inden for det yderst komplicerede fag, som det er at holde en militær enhed i gang.

Vedligeholdelseskompagniet VEDLKMP består af 1 Kommandosektion, 1 Driftselement, 1 Hjulkøretøjsfaggruppe, 1 PMV Mekanikerfaggruppe, 1 Elektronikfaggruppe, 1 Reservedelslagergruppe samt følgende mobile enheder: 1 Reservedelssektion, 1 Kampvognsfagsektion, 1 Våben- og Saddelmagerfaggruppe, 1 Panserværnsraketfaggruppe og 1 Artillerifaggruppe og 1 Bjærgningsfaggruppe.

VEDLKMP kan mobiliseres som et Feltvedligeholdelseskompagni og udvides fra 66 til 284 mand, der kan tage sig af DIB's eller brigadens kampvogne, bæltekøretøjer, lastbiler, biler og noget nær alt andet militært isenkram i militærdepotet.

DIB er Danmarks hurtige reaktionsstyrke i NATO. DIB's kampbataljoner under skal med en mobiliseringstid på 15 dage være klar til udrykning med 70 Bæltekøretøjer, 200 hjulkøretøjer og 750 mand til et hvilket som helst land.

FN og OSCE kan også trække på den danske styrke. DIB vil også med tiden få broderparten af alt nyt materiel f.eks. de nye Leopard 2 A5, PIRANHA, EAGLE, HMMWV....

Hærens enhedssymboler

Da hæren har det med at bruge en masse symboler, heraldik, særlige navne og især forkortelser for deres mange forskellige enheder, så der skal vel lige en forklaring til for at fremme forståelsen.

Symbolerne opstod, fordi på generalernes stabskort flyttes der rundt med div. brikker, som har en bestemt form og udseende. Det er en slags avanceret form for Skak. Man brugte oprindeligt små nåle med forskellige flag, der fortalte om enheden type, formation og størrelse. Men med de store generalstabskort placeret på kæmpestore borde, så skal enheden formes som en klods, der kan flyttes rundt med af stabsfolk med lange stave.

Symbolerne kan overføres på papir og plancher, så man kan vise og belærer andre officerer, hvordan man har opbygget en bestemt styrke, så den kan tage sig af et bestemt problem på kamppladsen. Symboler er meget nemmere at opfatte, for man har som officer lige lovlig mange ting og begreber i luften, der skal afstemmes nøje efter hinanden.

Symbolet er som regel en liggende rektangel, der oprindeligt er et stiliseret flag. Over "flaget" angives enhedens størrelse med en symbolserie: Armeen med fire krydser XXXX, Korpset med tre krydser XXX, Divisionen med to krydser XX, Brigaden med et kryds X, Regimentet (på brigadestørrelse) med tre bjælker III, Bataljonen med to bjælker II, Kompagniet med en bjælke I, Delingen med tre sorte prikker ***, Sektionen med to sorte prikker ** og Gruppen med en sort prik *.

Under den liggende rektangel angives enhedens navn f.eks DANDIV, dens nummer f.eks. 23. AA/DAR eller dens opgave f.eks. PTJKMP. Disse forkortelser kan være sononyme med enhedens navne, opgaver og deres afstamning.

Til højre for flaget plejer man at notere enhedens nationale tilhørsforhold. f.eks. DK, PO, GE, GB eller US.

Inde i rektanglen tegnes et symbol på enhedens kamp- eller støtteopgave. Et kryds indikere, at der er tale om infanteri, en oval indikere, at der er tale om panser, en blanding af et kryds og en oval, at der er tale om panserinfanteri. Et skrå streg indikere, at der er tale om en kavalerienhed, dvs. nu en moderne opklaringsenhed. Tilføjes en oval over den skrå streg, så er der tale om en panseret opklaringenhed.

Hver enhedstype får så et symbol unik for enheden, der tegnes ind i rektanglen. Her på siden ses der en række eksempler disse unikke symboler.

Gruppen * er en enhed med 10 eller færre soldater ledet af en befalingsmand, der som regel kun har en enkel opgave at udføre på slagmarken. F.eks. som infanterigruppe, mortergruppe, TMG gruppe, TOW gruppe, etc. etc.

Sektionen ** er en enhed på 15 til 5 soldater ledet af en befalingsmand, der som regel kun har to eller flere opgaver at udføre. Der er f.eks. kommandosektioner, forsynings- og vedligeholdssektioner, bjergningssektioner og PNMK sektioner.

Delingen *** er enhed med 33 eller flere soldater ledet af en officer som regel en løjtnant. Delingen kan opdeles i enten sektioner eller grupper, så der kan udføres flere opgaver på samme tid. Delingen ledes af 3-4 mand i en delingstrop, der kommandere rundt med enten sektionerne eller grupperne, så de kan udføre deres opgave.

Kompagniet I er en samling af delinger, der sammelagt tæller 120 soldater eller flere. Kommandodelingen er som regel sammensat af to sektioner, komandosektionen og forsynings- og vedligeholdelsessektionen. Der er 3-4 almindelige delinger i kompagniet, som kan sende disse delinger imod et mål fra forskellige retninger. Panservåbnet bruger betegnelsen eskadron, når de taler om et kompagni af kampvogne.

Bataljonen II er en samling kompagnier med 4-600 soldater afhængig af type, der ledes af et stabskompagni med en officersstab i spidsen. Stabskompagniet er delt i flere delinger og sektioner, der skal lede, støtte, forsyne og afhjælpe bataljonens øvrige kompagnier. Bataljonen har som regel til opgave at holde et stykke frontlinie.

Brigaden X eller regimentet III er en blanding af 3-5 bataljoner, 4-5 kompagnier og nogle andre mindre enheder, der til sammen danner en selvstændig offensiv enhed på slagmarken. Brigaden ledes af et stabskompagni nogenlunde på samme størrelse og sammensætning som bataljonens, men er noget mindre panseret, da de er placeret længere fra frontlinien.

Divisionen XX en blanding af 4-5 brigader, 5-6 bataljoner, 4-5 kompagnier og nogle andre enheder, der til sammen danner en stor slagkraftig offensiv kampenhed på slagmarken. Divisionen ledes af en generalstab, der understøttes af en større telegrafbataljon, der samtidigt sørger for divisionens interne og externe kommunikation. Det er divisonens opgave at holde og afvise fjendtlige angreb på en frontsektor med sine ca. 18.000 soldater.

Korpset XXX er en blanding 2-3 divisoner støttet af en tung artillerienhed, store luftstyrker og eventuelt hjulpet af en eller to uafhængige brigader. Et korps kan bruges rent defensivt eller rent offensivt på en bred frontlinie. Den danske grænse mod Tyskland svarer næsten til frontliniebredden for et korps. DANDIV, DIB, JKG og SKG danner et mindre korps.

Hæren XXXX eller armegruppen, hvis der er tale om et større lands styrker, er naturligvis sammensat af flere korps og div. enkelte divisioner, som kan sættes ind som forstærkning, hvis fjenden bryder igennem frontlinien. Hvis HHJV's 60.000 mand indgik i 4-5 hærhjemmeværnsdivisioner, der igen formerede 2 hærhjemmeværnskorps sammen med hærkorpset med DANDIV, DIB, JKG og SKG, så er der stillet en regulær dansk hær op.