| Home | Baggrund | Dansk forsvar | Forkortelser | Infanterigruppen | Links |
Disse sider oprettet dec. 2000 beskriver det eksisterende danske Forsvar. Sidst opdateret 24 Jan 2004.
| Regimenter | SFOR | HOK | STKMP | BTN | Tabel | Køretøjer | HHJV | Flåden | Luftvåbnet |
Hæren, Flåden og Flyvevåbnets opbygning mht. de enheder og specialenheder, der indgår i dem, vil blive beskrevet i videste mulige omfang mht. sammensætning, styrke og opstilling.
Tekst i kursiv skrift er personlige kommentarer eller udledning af tilgængeligt IT kildemateriale.
Du kan også besøge Fakta om Forsvarets hjemmeside.
Forsvarskommandoen FKO kan opstille en dansk Hær, der er på størrelse med et Korps. (Normalt 2-3 divisioner)
FKO opstiller gennem Hærens Operative Kommando HOK eller Hæren den Danske Division DANDIV med 1. og 3. Jyske Brigade 1. og 3. JBDE, 1. Sjællandske Brigade 1. SBDE støttet af Kampgruppe Danske Division KGDD. Dertil opstiller HOK den Danske Internationale Brigade DIB, Jyske Kampgruppe JKG og Sjællandske Kampgruppe SKG. Der er i alt 4 Panserinfanteribrigader (1. JBDE, 3. JBDE, 1. SBDE og DIB) og 3 Motorinfanteribrigader (JKG, SKG og KGDD) under kommando af Hærens Operative Kommando HOK.
Hjemmeværnet HJV tæller ca. 60.000 mand, som er uddannet til at bevogte og overvåge følsomme mål i Danmark. Hærhjemmeværnet er delt i Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Tjenestestedskorpset og Virksomhedshjemmeværnet. FKO har kommandoen over Hærhjemmeværnet HHJV, men der er tale om, at HOK skal overtage kommandoen over HHJV, der er fordelt på 5 Lokalforsvarsregioner LFR med ca. 10-11.000 mand i hver.
Inden for HHJV er der 3.000 mandsstyrken (af mig betegnet MMM/HJV), der er særligt udrustet og uddannet til at tage sig af mindre offensive og opklarende opgaver inden for lokalforsvarsregionernes kampområder.
Forsvaret har det med at lave en masse militære forkortelser, hvilket kan hæmme forståelsen, men jeg har så vidt muligt brugt de fulde navne først med den militære forkortelse noteret bagefter.
Hæren råder i januar 2004 over 9 regimenter, hvoraf 4 uddanner Kamptropper, 2 Artillerister, 1 Ingeniører, 1 Telegrafister og 1 Trænfolk sammen med en ekstra trænenhed DANILOG. Dertil er der yderligere specialenheder i Hæren såsom Jægerkorpset, Hærens Flyvetjeneste ESK 724, 5 Lokalforsvarsregioner med bl.a. Hærhjemmeværnet og Civilforsvaret. Dertil er der også et antal forsvarsrelaterede skoler og træningslejre under HOK.
| Regiment: Niveau 3 myndighed | Signatur |
Kasserne by | Pans |
PnInf |
Opkl |
MoInf | Art |
Ing |
Tlg |
Træn |
Kmp |
| Den Kongelige Livgarde. | LG |
Birkerød | - |
2 |
- | 5 | - | - | - | - | 2 |
| Prinsens Livregiment. | PLR |
Viborg | - | 5 |
- | 2 | - | - | - | - | - |
| Jyske Dragonregiment. | JDR |
Holstebro | 3 |
- | 1 | 3 | - | - | - | - | - |
| Gardehusarregiment. | GHR |
Næstved | 2 |
2 |
BV | 2 | - | - | - | - | - |
| Kongens Artilleriregiment. | KAR |
Skive | - | - | - | - | 5 |
- | - | - | - |
| Dronningens Artilleriregiment. | DAR |
Varde | - | - | - | - | 6? |
- | - | - | - |
| Ingeniørregimentet. | IGR |
Farum | - | - | - | - | - | 3 |
- | - | 12 |
| Telegrafregimentet. | TGR |
Fredericia | - | - | - | - | - | - | 3 |
- | 1 |
| Trænregimentet. | TRR |
Hvorup | - | - | - | - | - | - | - | 7 |
- |
| Dansk International Logistik | DANILOG | Vordingborg | - | - | - | - | - | - | - | 7 |
- |
| Lokal Forsvars Region Nord | LFR N |
Nr. Uttrup | - | - | - | 1 | - | - | - | - | ? |
| LFR Syd | LFR S |
Odense | - | - | - | 1 | - | - | - | - | ? |
| LFR Sjælland | LFR SJ |
Ringsted | - | - | - | 1 | - | - | - | - | ? |
| LFR København | LFR KBH |
København | - | - | - | 1 | - | - | - | - | ? |
| LFR Bornholms Værn (III/GHR) | LFR BV |
Rønne | - | - | 1 |
1 | - | - | - | - | 7 |
De 9 regimenter i skemaet uddanner og opstiller op til 7 bataljoner samt en del andre enheder, der indgår i formeringen af den danske hær. De nyuddannede soldater kan efter endt værnepligt eller kontrakt indgå som frivillige enten i Dansk International Brigade DIB eller fortsætte som hjemmeværnsmand i en af de 5 Lokalforsvarsregioner.
Den nyuddannede værnepligtige kan også søge ind på Sergentskolen og senere Officersskolen og fortsætte som professionel befalingsmand eller officer som regel af reserven i den danske Hær.
Livgarden uddanner og opstiller bl.a. Stabskompagniet HQ-COY/SHIRBRIG, Vagtkompagniet til Kongehusets beskyttelse, DANDIV's Divisionsstabs Sikringskompagni og Livgardens Tamburkorps.
Dertil skal LG uddanne og opstille 7 bataljoner. Kampbataljonerne er nummereret med romertal. I/LG og III/LG er begge Panserinfanteribataljoner og II/LG, IV/LG, V/LG, VI/LG og VII/LG er alle Motoriserede Infanteribataljoner.
Motorinfanteribataljonerne II/LG, IV/LG og V/LG formodes at danne Sjællandske Kampgruppe SKG. Hvilken enhed Motorinfanteribataljonen VI/LG er tilknyttet anes ikke p.t., men det er sandsynligvis Lokalforsvarsregion KBH.
Motorinfanteribataljonen VII/LG er tilknyttet Lokalforsvarsregion SYD som forstærkningsenhed.
Panserinfanteribataljonerne (PNINFBTN) I/LG og III/LG indgår i 1. Sjællandske Brigade.
De fleste bataljoner er demobiliserede kadrebemandede fredstidsbataljoner, som i tilfælde af krig og øvelser skal mobiliseres med genindkaldte reservister MOB. Kun Stabene i form af kadrebemanding er mere eller mindre intakte, dvs. reduceret i størrelsen, men stabene laver planer for enhedens fremtidige mobiliserings-, trænings-, øvelses- og kampforløb.
Bataljonerne I/LG og II/LG er fuldt bemandede med fastansatte og indkaldte værnepligtige (VPL) under uddannelse, som i løbet af året gøres klar til en eventuel fremtidig uddannelse og tjeneste i DIB.
PLR uddanner og opstiller 7 kampbataljoner, Kampgruppe Danske Division og 7. Brigadestabskompagni.
I/PLR, II/PLR, III/PLR, IV/PLR og V/PLR er alle Panserinfanteribataljoner. VI/PLR og VII/PLR er begge Motorinfanteribataljoner. Flere bataljoner er demobiliserede, men I/PLR er aktiveret og uddanner værnepligtigt eller frivilligt personel til tjeneste i DIB.
Panserinfanteribataljonerne I/PLR og II/PLR indgår i 1. Jyske Brigade, Panserinfanteribataljonen III/PLR indgår i 3. Jyske Brigade, og Panserinfanteribataljonen IV/PLR indgår i Dansk International Brigade.
V/PLR er en "svækket" Panserinfanteribataljon med kun et Panserinfanterikompagni i mod normalt to sammen med en Kampvognseskadron og to Motorinfanterikompagnier i stedet for normalt et. V/PLR, der sammen med en forstærket Motorinfanteribataljon VI/PLR med fire imod normalt tre Motorinfanterikompagnier, danner Kampgruppe Danske Division KGDD, som hører under Danske Division som dispositionsenhed.
KGDD ledes i kamp af 7. Brigadestabskompagni fra PLR (7. BDE/STKMP/PLR), som også leder 7. Spejdereskadron (7. SPESK/JDR), 7. Ingeniørkompagni (7. IGKMP/IGR) og 7. Militærpolitidetachement (7. MPDET) sammen med 23. Artilleriafdeling (23. AA/DAR) og 15. Trænbataljon (15. TRNBTN/DLOG).
Hæren har 230 Leopard 1 A5 middeltunge kampvogne, hvoraf ca. 210 indgår i DANDIV's kampstruktur.
De resterende 20 kampvogne kan muligvis forstærke JKG og SKG med hver 1 KVGESK, hvor de indgår i hver sin "svage" Panserinfanteribataljon ligesom V/PLR gør i KGDD. De 20 KVG er enten separate dispositionsenheder under Kampgrupperne, eller de er indsat som erstatning for de manglende Leopard 2 A5 i DIB.
VII/PLR er en Motorinfanteribataljon, som er uddannelsesenhed under Lokalforsvarsregion NORD. Der optræner de lokale nordjyske hjemmeværnsfolk, så de bedre kan indgå i LFR eller indgå som en del af HHJV's 3.000 mandsstyrke.
3 andre Motorinfanteribataljoner må opfylde tilsvarende roller ligesom VII/LG og VII/PLR gør.
3.000 mandstyrkens (MMM/HJV) rolle i Hærhjemmeværnets Lokalforsvarsregioner er lidt speget, styrkens personel er mere eller mindre en motoriseret infanteristyrke. MMM/HJV skal opstille 1 Motorinfanterikompagni til de 5 Lokalforsvarsregioner, 1 Infanterikompagni til hvert Hjemmeværnsdistrikt, 2 motoriserede Overvågningsdelinger til hvert Hjemmeværnsdistrikt, opstille dele af Ammunitionsrydningssektionerne i de 5 Lokalforsvarsregioner, og opstille Patruljekompagniet til HOK.
MMM/HJV skal dertil levere specialtrænede 4 BON Infanteridelinger til Marinehjemmeværnet og 7 STO Infanteridelinger samt 1 STO Infanterigruppe til Flyverhjemmeværnet.
Jyske Dragonregiment uddanner og opstiller bl.a. Jyske Kampgruppes Stabskompagni (2. BDE/STKMP/JDR), 2. 3. 4. 5. og 7. Spejdereskadron SPESK og råder over en tung Transportsektion udstationeret på kasernen.
JDR uddanner og opstiller 7 kampbataljoner. I/JDR, II/JDR og III/JDR er alle Panserbataljoner, V/JDR indgår i DANDIV som Opklaringsbataljon og IV/JDR, VI/JDR og VII/JDR er Motorinfanteribataljoner under Jyske Kampgruppe sammen med 2. Spejdereskadron og JKG's Stabskompagni.
Opklaringsbataljonen V/JDR har ansvaret for at uddanne og administrerer 2. 3. 4. 5. og 7. SPESK, som tilgår henholdsvis JKG, 3. JBDE, 1. SBDE, DIB og KGDD.
Der mangler oplysninger om eksistensen af 1. og 6. Spejdereskadron, der tilgår hhv. 1. JBDE og SKG, som ikke har opklaringsenheder ifølge Internettet. De formodes opstillet af GHR og værende administrativt under III/GHR.
Panserbataljonen I/JDR indgår i 1. Jyske Brigade som deres tunge enhed.
Panserbataljonen II/JDR sammen med Opklaringsbataljonen V/JDR indgår i DANDIV.
5. SPESK/JDR og Panserbataljonen III/JDR indgår i DIB.
III/JDR skulle være udrustet med 30 Leopard 2 A5, som sammen med Panserinfanteribataljonerne II/GHR's 10 Leopard 2 A5 og IV/PLR's 10 Leopard 2 A5 ville være Danmarks tungeste og mest slagkraftige Panserinfanteribrigade. DIB er Danmarks repræsentant for Forsvaret i international regi. Det hænger vist nok i en tynd tråd pga. sparekniven.
En Tung Transportsektion TTPSEK består af 2 sættevognstog (tunge lastbiler med anhængere), 7 blokvognssæt (med fladvogne til KVG og 2 PMV transport), 1 lastvogn, 1 stor turistbus og 2 VW busser, der er bemandet med 1 seniorsergent, 1 oversergent og 12 overkonstabler.
Forsvaret råder over 14 pansrede bjærgningsvogne Leopard 1 Bergpanser ARV, som tilgår hver mekaniseret kampbataljon i forsvaret. I Panserinfanteribataljonens Stabskompagnis Bjergningssektion er der 1 Mercedes GD, 1 Berger ARV, 1 M578 og 3 Hydræma, og i Panserbataljonens Stabskompagnis bjergningssektion er der 1 Mercedes GD, 1 Berger ARV, 1 M578, 2 Hydræma og 1 lastvogn med faskiner (rørbundter til opfyldning af grøfter).
Gardehusarregimentet uddanner og opstiller 1. SBDE og SKG Brigadestabskompagnier (4. og 6. BDE/STKMP/GHR), Hesteeskadronen til brug ved kongelige ceremonier. GHR har også et Vedligeholdelseskompagni og 1 Tung Transportsektion til rådighed for den daglige drift på kasernen.
GHR uddanner og opstiller 7 bataljoner. I/GHR og V/GHR er begge Panserbataljoner, II/GHR og IV/GHR er begge Panserinfanteribataljoner, III/GHR er en let Opklaringsbataljon placeret på Antvorskov kasserne på Bornholm under LFR BV, der begge er direkte underlagt HOK og ikke som normalt Forsvarskommandoen FKO.
Panserbataljonen I/GHR indgår i 1. Sjællandske Brigade, og Panserbataljonen V/GHR indgår i 3. Jyske brigade.
Panserinfanteribataljonen II/GHR indgår i DIB, og Panserinfanteribataljonen IV/GHR indgår i 3. Jyske Brigade.
VI/GHR og VII/GHR er begge Motorinfanteribataljoner.
Motorinfanteribataljonerne VI/GHR og VII/GHR formodes at indgå som træningselementer i Lokalforsvarsregion Sjælland LFR SJ og Lokalforsvarsregion Bornholms Værn LFR BV.
Opklaringsbataljonen III/GHR består af 1 Stabseskadron og 2 lette Pansermotoropklaringseskadroner PNMOTOPKLESK, samt formodes at have 1. og 6. SPESK administrativt under sig også.
1. PNMOTOPKLESK/III/GHR er en del af NATO's umiddelbare reaktionsstyrke IRF og udsendt til Balkan, og 2. PNMOTOPKLESK/III/GHR indgår i FN's Stand By High Readiness Brigade SHIRBRIG sammen med HQ-COY/LG.
Vedligeholdelseskompagniet VEDLKMP/GHR består af 1 Kommandosektion, 1 Driftselement, 1 Hjulkøretøjsfaggruppe, 1 Mekanikerfaggruppe, 1 Elektronikfaggruppe, 1 Reservedelslagergruppe samt nogle mobile enheder: 1 Reservedelssektion, 1 Kampvognsmekanikerfagsektion, 1 Våben og Saddelmagerfaggruppe og 1 Panserværnsraketfaggruppe.
Kongens Artilleriregiment uddanner og opstiller en række Artilleriafdelinger AA (bataljoner), som tilgår enhederne DANDIV, DIB, 1. Sjællandske Brigade, Sjællandske Kampgruppe og Stab- og Målopklaringsbatteriet STMLOPKLKMP ( DIVART's Stabskompagni). KAR er også ansvarlig for 1. Vedligeholdelseskompagni (gammel betegnelse) stationeret på kasernen.
DANDIV's Divisionsartilleri består af Staben, Stab- og Målopklaringsbatteriet, 2. AA/KAR, 23. og 24. AA/DAR og 18. Raketkasterbatteri RKBT (8 stk. M-270 A1 MLRS).
Derudover uddannes og opstilles 1. AA til 1. Sjællandske Brigade, 5. AA til DIB, 32. AA til Sjællandske Kampgruppe og 17. RKBT (4 stk. M-270 A1 MLRS) til HOK som deres tunge Korpsartilleri.
1. og 5. AA består hver af 18 selvkørende 155 mm M-109 A3 haubits og 21 PMV M-113 af varierende art, KAR's øvrige Artilleriafdelinger er alle med 18 lastbiltrukne 155 mm M-114/39 haubitsers. Der indgår 6 M-109 A3 haubitsers og 5 PMV M-113 i et selvkørende Haubitsbatteri (benævnt SKBT).
Stab- og Målopklaringsbatteriet består af 1 Kommandosektion KDOSEK (Staben), 1 Stabsdeling STDEL, 1 Forsynings- og Vedligeholdelsesdeling FS/VEDLDEL, 2 Vejrradarsektioner, 4 Artilleripejleradardelinger (ARTHUR) og 2 UAV-delinger med hver 4 fjernstyrede dronefly.
1. Vedligeholdelseskompagni VEDLKMP består muligvis af 1 Kommandosektion, 1 Driftselement, 1 Hjulkøretøjsfaggruppe, 1 PMV Mekanikerfaggruppe, 1 Elektronikfaggruppe, 1 Reservedelslagergruppe, 1 M-109 A3 Mekanikersektion, 1 Artillerifaggruppe, 1 Våbenmagerfaggruppe og 1 Bjærgningsfaggruppe.
Dronningens Artilleriregiment uddanner og opstiller 3. 7. 23. og 24. Artilleriafdeling. Dertil uddanner og opstiller DAR også 13. og 14. Luftværnsmissilafdeling LVMAA, samt formodentlig også 4. AA, som skal tilgå Jyske Kampgruppe.
3. og 7. AA er Forsvarets to sidste selvkørende Artilleriafdelinger i henholdsvis 1. og 3. Jyske Brigade.
1. AA/KAR, 3. AA/DAR, 5. AA/KAR og 7. AA/DAR er alle selvkørende Artilleriafdelinger med M-109 A3 155 mm haubitsers. Den danske Hær råder over 76 M-109 A3, som fordeles med 18 M-109 A3 på hver Artilleriafdeling. Det giver 4 i reserve på f.eks. værkstedet, men som sandsynligvis indgår som undervisningsmateriel i Hærens Artilleriskole.
13. LVMAA indgår i HOK som luftværnsenhed pånær 1 selvstændigt LVMBT under DIB.
14. LVMAA indgår i DANDIV som deres luftværnsenhed.
De 76 M-109 A3 er ved at være godt nedslidte, og de bør udskiftes til en mere moderne M-109.
Meget få brugbare oplysninger på Internettet takket være en meget dårlig hjemmeside, men ifølge anden kilde findes der følgende enheder i IGR.
2. Ingeniørbataljon (IGBTN) indgår i HOK, 3. IGBTN/IGR indgår i DANDIV, og 5. IGBTN/IGR tilgår Multi National Corps North East (MNC NE). Alle 4 Panserinfanteribrigader tildeles et Panseringeniørkompagni (1. 3. 4. og 5. PNIGKMP). De 3 kampgrupper tildeles et Ingeniørkompagni ( 2. 6. og 7. IGKMP), og de 5 Lokalforsvarsregioner tildeles vistnok også et Ingeniørkompagni ( 8. 9. 10. 11. og 12. IGKMP), eller det kaldes muligvis et "Ingeniørelement".
De 4 Panseringeniørkompagnier kunne være en del af f.eks. en Panseringeniørbataljon 1. PNIGBTN. Der er ikke nok Bataljonsstabskompagnier (BTN/STKMP) til rådighed i IGR for at danne denne enhed. De 4 PNIGKMP er med de 8 IGKMP selvstændige enheder under deres respektive BDE, KG og LFR. Ellers skulle der være en 4. og 6. IGBTN i IGR. Rent administrativt er der vel 4 ekstra Ingeniørkompagnier i 2. 3. og 5. IGBTN/IGR.
Et PNIGKMP består af 1 Kommandodeling, 1 Parkdeling, 1 Konstruktionssektion med 2 Leopard Biber Brolægningsvogne og 3 Ingeniørdelinger med 6 PMV M-113 kontaktvogne ifølge en artikel i HÆRNYT.
Telegrafregimentet har til opgave at uddanne og opstille 3 Telegrafbataljoner (1. 3. og 5. TGBTN/TGR), 1. og 3. Jyske Brigadestabskompagnier (1. og 3. BDE/STKMP/TGR) og DANDIV's Elektroniske Krigsføringskompagni EKKMP.
1. TGBTN/TGR kan flytte, opstille, sikre og forpleje HOK's operative hovedkvarter, dets logistiske hovedkvarter og oprette radioforbindelse via radioknudepunkter DEOS imellem dem og HOK's andre enheder. 1. TGBTN/TGR støtter HOK's mobile Korpshovedkvarterer med sine ledelses- og kommunikationsenheder.
3. TGBTN/TGR skal flytte, opstille, sikre og forpleje DANDIV's 3 mobile hovedkvarterer. 3. TGBTN/TGR består i krigstid af 928 officerer og soldater med 357 forskellige køretøjer og 128 store generatorer. 50 køretøjer er stabskøretøjer, 150 af dem er signalkøretøjer, og resten er en blanding af div. forsyningslastbiler og reparationskøretøjer.
5. TGBTN/TGR formodes at opstille og understøtte NATO's Multi-National Corps North East (MNC NE) med sine ledelses- og kommunikationsenheder.
Telegrafbataljonen består af 1 lille Komandostab, 1 blandet Forsynings-, Vedligehold- og Sanitetsdeling (FS/VEDL/SAN). HOK/DIV Staben betjenes af 1 Operationstelegrafkompagni OPS/TGKMP, 1 Logistiktelegrafkompagni LOG/TGKMP og 2 Telegrafkompagnier med DEOS udstyr til radio- og datakommunikation.
Trænregimentet består af 1 Stab og Stabskompagni, 3 Trænbataljoner, 1 Forsyningsbataljon, 1 Sanitetsbataljon og 1 Logistik Gruppe med 1 Drivmiddelkompagni.
Der er yderligere 2 bataljoner, men deres funktion er ukendt p.t. Det er formodentligt militærpoliti og logistik, der mangler som TRR's 6. og 11. bataljon, hvis numrene passer, og der er 14 trænbataljoner.
TRR skal opstille og uddanne 2. Militærpolitikompagni og 7 Militærpolitidetachementer (1. 2. 3. 4. 5. 6. og 7. MPDET) til Brigaderne og Kampgrupperne.
TRR råder over 1. 3. og 7. Trænbataljon, der indgår i henholdsvis 1. JBDE, DANDIV og 3. JBDE. TRR har også 10. Forsyningsbataljon FSBTN og 13. Sanitetsbataljon SANBTN under sig samt et Vedligeholdelseskompagni.
2. Militærpolitikompagni og 3. TRBTN/TRR indgår i DANDIV. 1. TRBTN/TRR indgår i 1. Jyske Brigade.
Som følge af forsvarsforliget for 2002 til 2004 blev Trænregimentet opdelt i to. TRR og DANILOG. Det gør, at DANILOG ikke er opstillet som et normalt regiment. DANILOG skal bl.a. sørge for, at DIB og andre udsendte styrker blev forsynet med det bedste materiel og betjent af det bedste personel.
DANILOG's består af 1 Brigadestabskompagni (5. BDE/STKMP), 5 Trænbataljoner, 1 Logistikbataljon, 1 HNRS Bataljon, 4 sygetog, 1 Civil Military Cooperation kompagni, 1 Vedligeholdelseskompagni, 1 Drivmiddeldetachement og en række regionalfaglige enheder.
DANILOG råder over 2. 4. 5. 8. og 14. Trænbataljon, som indgår i henholdsvis 1. SBDE, DIB, JKG, HOK og SKG. Den sidste bataljon er 12. Host Nation & Rear Support Batalion (HNRS), som er direkte under HOK.
DANILOG's Stabskompagni, 4. Trænbataljon og 9. Logistikbataljon indgår alle som enheder i DIB.
| Regimenter | SFOR | HOK | STKMP | BTN | Tabel | Køretøjer | HHJV | Flåden | Luftvåbnet |
| Home | Baggrund | Dansk forsvar | Forkortelser | Infanterigruppen | Links |