Søværnet
| Home | Baggrund | Dansk forsvar | Forkortelser | Infanterigruppen | Links |
Her er lidt om Flåden. Der er link til Søværnets hjemmesider. Sidst bearbejdet eller opdateret 12 Feb 2004.
| Regimenter | SFOR | HOK | STKMP | BTN | Tabel | Køretøjer | HHJV | Flåden | Luftvåbnet |
Flåden har 4 eskadrer lokaliseret i de 2 flådehavnebyer Frederikshavn og Korsør. Flåden råder p.t. over 61 orlogsfartøjer, 12 andre fartøjer inklusiv kongeskibet Dannebrog, 12 marinehjemmeværnskuttere og 25 andre fartøjer.
Eskadrerne er delt i divisioner med et antal fartøjer fra samme klasse. De sammensættes så i NATO regi i Task Force 420, Task Groups 420.0-4, Task Units 420.2.0-2 og til sidst Task Elements, der er et eller to fartøjer med en speciel opgave.
1. Eskadre er stationeret på Flådestation Frederikshavn og er udstyret med inspektionsskibe. Thetis- og Adlekklassen samt isbryderne A553 Thorbjørn, A551 Danbjørn og A552 Isbjørn er underlagt eskadren. Der er 10 skibe i 1. Eskadre.
Thetisklassen tæller 4 inspektionsskibe, F357 THETIS, F358 TRITON, F359 VÆDDEREN og F360 HVIDBJØRNEN, der alle sejler i færøske og grønlandske farvande. Thetisklassen er en Standart Flex 3000 klasse (dog bygget i metal) med 3 udskiftelige våbenstationer og en 60 mand besætning.
Agdlekklassen tæller 3 grønlandske inspektionskuttere, Y386 AGDLEK, Y387 AGPA og Y388 TULUGAQ, der alle sejler i grønlandske farvande, hvor de bl.a. også fungere som isbrydere og redningsskibe.
2. Eskadre er stationeret på Flådestation Korsør og er udstyret med orlogsskibe. Niels Juel-, Flyvefisken- og Barsøklassen er underlagt eskadren. Der er 16 skibe i 2. Eskadre. Den Mobile Base MOBA (En mobil flådestation.) og den Mobile Logistiske Enhed MLOG (En slags transportenhed for flådeudstyr og våben.) er også underlagt 2. Eskadre.
2. Eskadre er primært er en orlogseskadre med ca. 19 orlogsskibe.
Niels Juelklassen tæller 3 Korvetter, F354 NIELS JUEL, F355 OLFERT FISCHER og F356 PETER TORDENSKJOLD, der alle indgår som Flådens tunge orlogsskibe, og som kan sendes til fremmede fjendtlige farvande.
Flyvefiskenklassen tæller i 2. Eskadre 7 Standart Flex patruljefartøjer, P550 FLYVEFISKEN, P551 HAJEN, P552 HAVKATTEN, P553 LAXEN, P554 MAKRELEN, P555 STØREN og P556 SVÆRDFISKEN, der alle i kraft af deres udskiftelige våbenstationer bruges som patruljefartøjer, kampskibe og eskortefartøjer i 2. Eskadre.
Grunden til, at der kun er 7 Standart Flex patruljefartøjer, ligger i navngivningen. Jeg har den mistanke, at de første 7 Standart Flex patruljefartøjer danner en særlig "Fiskeklasse", og at de derfor primært hører under 2. Eskadre, da de formodentlig kun gør tjeneste som kampskibe dvs. Orlogsfartøjer.
Barsøklassen tæller 9 orlogskuttere, Y300 BARSØ, Y301 DREJØ, Y302 ROMSØ, Y303 SAMSØ, Y304 THURØ, Y305 VEJRØ, Y306 FARØ, Y307 LÆSØ og Y308 RØMØ, der alle sejler i de danske farvande.
3. Eskadre er stationeret på Flådestation Frederikshavn og er udstyret med minelæggerskibe og miljøskibe. Falster-, Lindormen- og Flyvefiskenklassen, minerydningsfartøjer, transportskibet Sleipner, miljøskibe, Kongeskibet A540 DANNEBROG og 2 sejlkuttere. Der er ca. 18 skibe, droner og fartøjer i 3. Eskadre.
Falsterklassen tæller 4 skibe, N80 FALSTER, N81 FYEN, N82 MØEN og N83 SJÆLLAND, der alle er minelæggere- og minerydningsfartøjer. N80 FALSTER og N83 SJÆLLAND er enten lagt op eller udfaset som minerydningsfartøjer.
Lindormenklassen tæller 2 skibe, N43 LINDORMEN og N44 LOSSEN, der begge er kabelminelæggerfartøjer.
Flyvefiskenklassen tæller i 3. Eskadre 7 Standart Flex minerydningsfartøjer, P557 GLENTEN, P558 GRIBBEN, P559 LOMMEN, P560 RAVNEN, P561 SKADEN, P562 VIBEN og P563 SØLØVEN, der alle i kraft af deres udskiftelige våbenstationer bruges som minerydningsfartøjer og minelæggere i 3. Eskadre.
Grunden til, at der kun er 6-7 Standart Flex minerydningsfartøjer, ligger i navngivningen. Jeg har den mistanke, at de næste 6 Standart Flex patruljefartøjer danner en særlig "Søfugleklasse", og at de derfor primært hører under 3. Eskadre, da de formodentlig kun gør tjeneste som minerydningssfartøjer.
P563 SØLØVEN skiller sig muligvis også ud som en særlig "Havpattedyrklasse", og P563 derfor primært hører under 5. Eskadre, da P563 mugligvis kun gør tjeneste som støttefartøj for f.eks. Frømandskorpset og ubådene.
Minerydningsfartøjerne tæller 6-10 fartøjer, Minerydningsdronerne MRD 1, MRD 2, MRD 3, MRD 4, MRD 5 og MRD 6 samt de 4 nye Minerydningsfartøjer MRF 1, MRF 2, MRF 3 og MRF 4, der alle er Standart Flex 100 minerydningsfartøjer, som kan afsøge og finde alle slags miner på havbunden med undersøiske droner, der fjernstyres fra overfladen. Der er kun en udskiftelig våbenstation på fartøjet.
A559 SLEIPNER er flådens transportskib.
Miljøskibene, A560 GUNNAR THORSON, A561 GUNNAR SEIDENFARDEN, A562 METTE MILJØ og A563 MARIE MILJØ, er alle ubevæbnede inspektionsskibe og videnskabelige forskningsskibe. Der er yderligere 2 miljøbåde 101 og 102, som høre under hver sin Miljøenhed.
4. Eskadre er nedlagt som følge af forsvarsforliget. Den bestod af Motor Torpedo Missil Både.
5. Eskadre er stationeret på Flådestation Frederikshavn og er udstyret med ubåde. Tumleren- og Narhvalenklassen samt Frømandskorpset. Der er i alt 6 undervandsbåde i 5. Eskadre.
Tumlerenklassen tæller 3 gamle ubåde, S322 TUMLEREN, S323 SÆLEN og S324 SPRINGEREN, der alle er bygget i tresserne, så de derfor så småt er ved at blive faset ud af den danske flåde.
S323 SÆLEN har fået sit kølesystem moderniseret. Den har været på togt i Adriaterhavet. Den var i foråret 2003 sendt til den Persiske Golf i forbindelse med den 2. Golfkrig imod Irak.
Narhvalenklassen tæller 2 gamle ubåde, S320 NARHVALEN og S321 NORDKAPEREN, der begge er bygget sidst i tresserne, og som også er ved at blive faset/sparet ud af den danske flåde.
Den danske flåde råder over en tidligere svensk ubåd, Näcken, der under navnet S325 KRONBORG indgår i den danske ubådsflåde som eksperimentalfartøj. S325 KRONBORG er bygget til lydløs sejlads med en Wankelmotor, der drives af brintoverilte. Det er den mest effektive ubådsmotor, der findes i Norden.
I følge programmet "Livet om bord" har NATO's moderne orlogsfartøjer svært ved at finde og spore vores ubåde, så det er en taktisk og strategisk fordel at have flere mindre ubåde i den danske Flåde.
Næste generation af ubåde i den danske flåde bliver muligvis Vikingklassen i 2009. Danmark, Norge og til en vis grad Sverige er i gang med at udvikle og producere et antal modulopbyggede ubåde, der gennemgående er ens i konstruktionen, men som kan udrustes lidt forskelligt, afhængig af om der er tale om en kortdistance eller langdistance ubåd, en ren torpedoubåd eller en blandet torpedo-, krydsermissil- og minelæggerubåd.
Norge har bestilt 4 langdistanceubåde, Sverige har bestilt 2 kortdistanceubåde ligesom Danmark, der også har bestilt 4 kortdistanceubåde af typen Viking. Sverige har tilsyneladende fået kolde økonomiske fødder mht. Vikingprojektet, så Danmark ender nok med at overtage de 2 kortdistanceubåde, som svenskerne har bestilt.
Jeg tror, at der er behov for nogle meget små ubåde, der kan gå op i lavtvandede fjorde, floder, brede åer og enda tæt op under kysten, hvor de kan landsætte et antal frømænd, som så kan snige sig i land. Frømandskorpset har brug for en slags undervands zodiak gummibåd, der ikke kan ses med moderne natsynsudstyr.
Flåden råder over 3 korvetter F354-6, 14 patruljefartøjer P550-63, 4 minelæggere N81-2 og N43-4, 6 ubåde S320-5, 9 orlogskuttere Y300-8, 6 minerydningsdroner MRD1-6, 4 minerydningsfartøjer MRF1-4, 4 inspektionsskibe F357-60, 3 inspektionskuttere Y386-8, 2 tankfartøjer A568-9, 1 transportfartøj A559, 1 kongeskib A540, 3 isbryder A551-3, 4 miljøskibe A560-3 og 12 marinehjemmeværnskuttere MHV800-11.
De 14 patruljefartøjer P550-63 er flådens nyeste modulskibe. De er Standart Flex 300 med en deplacement på 350 tons og en besætning på 17 mand. Der er 4 våbenstationer, 1 for og 3 agter, der kan udskiftes med forskellige passende våben- og støttesystemer, som kan forvandle skibet til et overvågningsskib, et kampskib, en minelægger eller andet fartøj.
Standart Flex 300 fartøjerne er fremtidens orlogsfartøj. Det forudses, at flåden vil satse på denne skibstybe fremover i det nye årtusinde, men de nye modeller skal være større og mere fleksible end de små 350 tons tunge patruljebåde. Systemet med våbenstationer eksistere på to andre skibstyper, Standart Flex 100 og 3000, der er henholdsvis minerydderfartøjer og inspektionsskibe.
Jeg kan forestille mig en Standart Flex 1000 klasse, der er en forlænget version af Standart Flex 300 klassen, som skal erstatte vores korvetter i Niels Juelklassen og vores minelæggere i Falsterklassen.
4. Eskadre bør genoprettes med Standart Flex Motor Torpedo Missil Både, da der er behov for en hurtig og svært bevæbnet reaktionsstyrke, som kan svare igen på eventuelle trusler hurtigt og effektivt. En anden opgave kunne være togter op af fjendtlige floder såsom Tigris og Eufrat for at rydde miner, rense flodbredder, erobre broer med specialstyrker og generelt støtte nødhjælpstransporter på floderne op til Basra og videre til Bagdad.
Folketinget og regeringen sendte Korvetten F355 Olfert Fischer og Ubåden S323 Sælen til den Persiske Golf, hvor de skulle hjælpe til med at få forsyninger ind til Basra og Abadan, holde søvejene fri for miner og inspicere skibstrafikken. Hvad S323 Sælen skulle lave dernede var usikkert, men det formodes, at floderne Tigris og Eufrats samlede udløb er dybtvandet nok til, at Sælen kunne gå lidt op at floden for at snuse lidt rundt f.eks. i Basra.
Marinehjemmeværnet har opdelt dansk farvand i 2 Marinehjemeværnsdistrikter MHJVD 1 og 2, hvor MHJVD 1 udgøres af farvandet omkring Jylland og MHJVD 2 udgøres af farvandet omkring Fyn, Sjælland og øerne inklusiv Bornholm.
MHJVD 1 har følgende Flotiller: 100 Musik, 114 Aalborg Hals, 115 Vensyssel, 116 BON Flådestation Frederikshavn, 120 Stabsflotille Aarhus, 121 Hanstholm, 122 Thyborøn, 123 Djursland, 124 Aarhus, 125 BON SOK, 126 Hvide Sande og Ringkøbing, 127 BON Dråby, 131 Esbjerg, 132 Horsens, 133 Juelsminde og Vejle, 134 Fredericia, 135 Kolding, 136 Sønderborg, 137 Aabenrå og 138 BON MLOG.
Flotille 100 Musik, 116 BON Flådestation Frederikshavn, 120 Stabsflotille Aarhus, 125 BON SOK, 127 BON Dråby, og 138 BON MLOG har ingen marinehjemmeværnsfartøjer til rådighed.
BON står for Bevogning Og Nærforsvar, der udføres af en marineinfanterienhed, der passer på henholdsvis Flådestation Frederikshavn, Søværnets Operative Kommando SOK, den Motoriserede BON enhed i Dråby og Flådens Mobile Logistik enhed MLOG. Der er som regel 33-34 marineinfanterister i en BON Deling.
MHJVD 2 har følgende Flotiller: 200 BON Sjælland, 201 BON Flådestation Korsør, 241 Odense og Kerteminde, 242 Østfyn, 243 Fåborg, 244 Svendborg, HJV ÆRØ, 246 Nordvestfyn, 250 Stabsflotillen, 251 Kalundborg, 252 Korsør, 256 Storstrømmen, 284 Østersøen, 361 Isefjorden, 362 Helsingør, 363 Skovshoved, 366 Brøndby, 367 Dragør, 368 Køge og 369 Holmen.
HJV ÆRØ er en sammenlagt hjemmeværnsenhed med alle tre hjemmeværn og de er udrustet med det nyeste skud på stammen Marinehjemmeværnsfartøjet MHV901. 200 BON Sjælland, 201 BON Flådestation Korsør og 250 Stabsflotillen har ingen marinehjemmeværnsfartøjer til rådighed. Der mangler iøvrigt detaljer om en Motoriseret BON enhed i Korsør.
De 12 marinehjemmeværnskuttere MHV800-11 og MHV901 er hovedenhederne i Marinehjemmeværnet.
| Regimenter | SFOR | HOK | STKMP | BTN | Tabel | Køretøjer | HHJV | Flåden | Luftvåbnet |
| Home | Baggrund | Dansk forsvar | Forkortelser | Infanterigruppen | Links |