Flyvevåbnet

Home   Baggrund   Dansk forsvar   Forkortelser   Infanterigruppen   Links

Her kan man læse lidt om Flyvevåbnet. Sidst bearbejdet eller opdateret 14 Feb 2004.

Regimenter   SFOR   HOK   STKMP   BTN   Tabel   Køretøjer   HHJV   Flåden   Luftvåbnet

Som følge af forsvarsforliget for 2000 til 2004 er der rodet godt op i hvepsereden, da 1-2 Flyvestationer skal nedlægges og de andre Flyvestationer skal modtage Eskadrillerne og opgaverne fra de nedlagte Flyvestationer. Denne proces er i gang i skrivende stund, og det er ikke til at sige præcist, hvad der er sket eller ikke.

Flyvevåbnet øverste operative kommando, Flyvertaktisk Kommando, har 69 F-16 kampfly, 3 Transportfly, 5 Inspektionsfly, 8 Redningshelikoptere, 5 T-17 Skoletræningsfly, 8 Huges 500 Observationshelikoptere, 12 Fennec Kamphelikoptere og 8 Navy Lynx Helikoptere på sine Flyvestationer. Dertil er der 6 HAWK luftforsvarsmissil eskadriller.

Alle enheder i Flyvevåbnet benævnes Eskadriller (kompagnistørrelse?) eller Afdelinger.

Der er for tiden 5 aktive Flyvestationer: Aalborg, Skrydstrup, Værløse, Karup og Vandel.

Flyvestation Aalborg

F-16 Eskadrillerne 723 og 726 er placeret på Flyvestation Aalborg. Transporteskadrillen 721 skal eller er flyttet til Flyvestation Aalborg.

F-16 Eskadrillen 723 skal nedlægges efter færdiggørelsen af optræningen af de øvrige F-16 piloter i brugen af de nyrenoverede F-16 Jagerfly efter deres Mid-Life Update.

F-16 Eskadrille 726 er Flyvevåbnets eneste Fotorekognosceringseskadrille. Der er gjort plads til fotoudstyr i en af de indre tankrum til brændstof, så F-16 har en mindre aktionsradius. Det opvejes med en ekstern vingetanke.

Flyvestation Aalborg er også hjem for Eskadrillerne 650A, 650B, 650C og 660, der er demobiliserede Stationseskadriller, som skal deltage i forsvaret af Flyvestationen. Eskadrille 670 skal sørge for nærluftforsvaret af Flyvestationen med L/70 40 mm luftskytsmaskinkanoner og Stinger luftværnsmissiler.

Ingeniøreskadrillen 680 uddanner basepersonel, slukker flybrande, rydder bomber og ammunition, reparerer krigsskader, og står for Flyvestationens "Vognmandsforretning", dvs. de tager sig af diverse transportopgaver på Flyvestationen.

Infirmerieskadrillen 690 råder over Flyvestationens læger og tandlæger, uddanner sanitetspersonel, opstiller sanitetsenheder, og de flyver med redningshelikopterne i nødsituationer med mere.

Hjemmeværnet under Tjenestestedskorpset tæller Eskadrillerne 50, 51 og 52 samt Tjenestestedseskadrille Aalborg, der skal hjælpe Eskadrillerne 650A, 650B, 650C og 660 med at bevogte Flyvestation Aalborg i krigssituationer.

Flyvestation Skrydstrup

F-16 Eskadrillerne 727 og 730 er placeret på Flyvestation Skrydstrup.

Flyvestationen består af et Stabselement med 3 Afdelinger: Operations-, Materiel- og Stationsafdelingen. Der er 6 selvstændige Eskadriller, hvoraf de 3 er demobiliserede Stationseskadriller, og 1 Bygningsafdeling.

Flyvestation Skrydstrup hævder også at være hjem for Redningshelikoptereskadrillen 722.

Der mangler desværre en hel del enhedsdata for Flyvestation Skrydstrup. Måske har det noget at gøre med, at de har personel og fly i aktion i Afghanistan imod Talebanmilitserne. Flyvestation Skrydstrup er operativ og derfor ekstra påpasselige mht. terrorisme og spionage etc.

Flyvestation Værløse

Flyvestation Værløse består af et Stabselement med 3 Afdelinger: Operations-, Materiel- og Stationsafdelingen.

Operationsafdelingen afvikler flyvningerne, planlægger missionerne, koordinere missionerne, sørger for kommunikationen imellem piloter og Flyvestationen, behandler efterretningsmaterialet og sikre flyvesikkerheden i luftrummet omkring Flyvestation Værløse.

Materielafdelingen vedligeholder alle fly, køretøjer, udstyr og materiel. Den står også for lagertjenesten og udrustningen af Flyvestationens personel fra A-Z samt udlevere personalets og flyenes våben og ammunition.

Stationsafdelingen er Flyvestationens hovedkvarter og står for den overordnede administrative forvaltning, driftsøkonomien og den almindelige forvaltning af personalet, bygninger og installationer.

Eskadrille 721 har ansvaret for 3 C-130H (3 nye C-130J-30 i år 2003) Hercules Transportfly, 3 Challenger CL-604 Inspektionsfly og 2 "gamle" Gulfstream G-III Inspektionsfly.

ESK721 bestrider Luftgruppe Vest på Grønland og udføre derfor al lufttransport til Grønland.

Redningshelikoptereskadrille 722 er eller var placeret på Flyvestation Værløse. Den råder over 8 Sea King S-61 redningshelikoptere, som skal erstattes af de 14 nyindkøbte EH101 rednings- og transporthelikoptere.

Flyvestation Værløse er vicevært for Flyvematerielkommandoen, Flyvevåbnets Specialskole, Forsvarets Værnepligt og Rekruttering, Søværnets Flyvetjeneste (SVT m. 8 Navy Lynx Helikoptere) og Patruljetjeneste Nord- og Nordøstgrønland (Siriuspatruljen).

Eskadrille 590 er Flyvestationens minihospital, som levere lægepersonel til ESK722 redningshelikoptere, og de fører lægeligt tilsyn med Flyvevåbnets piloter og personel.

Eskadrille 580 er Flyvestation Værløses Ingeniør-, Bevogtnings og Uddannelseseskadrille, som også står for ammunitionsrydning, genetablering af landings- og startbaner samt beskadige bygninger og installationer.

Som følge af forsvarsforliget flyttes ESK721 til Flyvestation Aalborg og SAR ESK722 samt SVT flyttes til Flyvestation Karup. Derved bevarer Flyvestation Værløse kun sin Viceværtfunktion og en status som en "tom" mobiliseringsluftbase i tilfælde af krig, hvor venligtsindede allierede Eskadriller kan slå sig ned i farten under øvelser og i krigstid.

Flyvestation Karup

Flyvestation Karup er en deployeringsflyvestation siden 1993, hvilket betyder at der ikke er faste Eskadriller udstationeret på Flyvestationen, men at de er vært for diverse danske og udenlandske Eskadriller i forbindelse med NATO øvelser.

Flyvestation Karup er vicevært for NATO's Joint Sub-regional Command Northeast (JSC NE), Flyvertaktisk Kommando, Hærens Operative Kommando, Flyveskolen og Hawk Afdeling Vest.

JSC NE bor i en kæmpe bunker konstrueret af tyskerne med nøjagtigt samme formål som den bruges til i dag.

Kun 5 Suporter T-17 Skole- og forbindelsesfly er stationeret på Flyvestation Karup.

I forbindelse med forsvarsforliget skal alle forsvarets helikopterenheder samles på Flyvestation Karup. Dvs. at Hærens Flyvetjeneste, Søværnets Flyvetjeneste og Helikopterredningseskadrille SAR ESK722 (Search And Resque) flytter ind på Flyvestation Karup, hvorfra de kan deployeres til de andre Flyvestationer i forbindelse med øvelser og redninger.

Flyvestation Karup består af et Stabselement med 3 Afdelinger: Operations-, Materiel- og Stationsafdelingen.

Operationsafdelingen afvikler flyvningerne, planlægger missionerne, koordinere missionerne, sørger for kommunikationen imellem piloter og Flyvestationen, behandler efterretningsmaterialet og sikre flysikkerheden.

Materielafdelingen vedligeholder alle fly, køretøjer, udstyr og materiel. Den står også for lagertjenesten og udrustningen af Flyvestationens personel fra A-Z samt udlevere personalets og flyenes våben og ammunition.

Stationsafdelingen er Flyvestationens hovedkvarter og står for den overordnede administrative forvaltning, driftsøkonomien og den almindelige forvaltning af personalet, bygninger og installationer.

Udover HF, SVF, SAR ESK722, råder Flyvestation Karup over Sanitetseskadrille 691, Bygningsafdelingen, og fire Mobiliseringseskadriller 651-A, 651-B, 651-C og 681, som skal stå for bevogtningen af Flyvestation Karups 15 Km hegn rundt om Flyvestationens område.

Hawk Afdeling Vest forstærkes desuden med Hawkeskadrille 534.

Flyvestation Vandel

Flyvestation Vandel er Deployeringsflyvestation for No 1 Flight Squadron fra Wittering i England, og er eller har været vært for Hærens Flyvetjeneste, som skal flytte til Flyvestation Karup.

Flyvestation Vandel skal ifølge forsvarsforliget nedlægges ved udgangen af 2004, og Flyvestationens skæbne er uvis. Den udstykkes vel til industrikvarterer, boligkvarterer og naturområder alt efter hvad byrådet har planlagt.

Flyveeskadrillerne

Hver Eskadrille råder over et antal jetfly (12-16), som de skal holde operationsklare. For tiden gennemgår de danske F-16 jagerfly en Mid-Life Update MLU, hvor især elektronikken opgraderes til moderne standart.

F-16 kan bruge AIM-9 Sidewinder luft til luft missiler, AMRAAM luft til luft missiler, Maverick missiler og en 20 mm Vulcan maskinkanon til at bekæmpe luftmål med. Dertil kommer enten laserguidede eller GPS guidede 250 og 1000 kg bomber, klyngebomber og brændstoftanke, som også kan bæres under vingerne.

Flyvevåbnet over Afghanistan

6 danske F-16 jagerfly gjorde i 2003 tjeneste i luftrummet over Afghanistan sammen med 6 norske og 6 hollandske F-16 jagerfly. En af de 6 danske F-16 jagerfly havarerede og blev sendt hjem til en havariundersøgelse. To af de øvrige danske F-16 jagerfly har smidt bomber i hovedet på et antal Al-Qaida eller Taleban medlemmer i det sydøstlige Afghanistan.

I en anden mission har to danske F-16 jagerfly også angrebet Al-Qaida eller Taleban stillinger i samme område. Den lokale presse taler om ca. 17 døde civile, men det skal tages med et gran salt. De dødes våben og ammunition kan være fjernet af deres overlevne kammerater, og der er helt sikkert en del propaganda i pressemeddelelsen.

Jeg glemmer ikke et TV klip fra Balkan, hvor en lille riffelgranat sprang på en kirkegård lige i nærheden af et TV hold, der var i gang med at interviewe folk om et tidligere morterangreb på markedspladsen. Flere mennesker styrtede derhen, lagde sig ned og spillede sårede. Rent uforfalsket skuespil for åben skærm. Alting dramatiseres i nyhederne. Også krig. Desværre.

Pga. besparelser skal 6 F-16 Jagerfly lægges i mølpose, ellers er der ikke råd til internationale engagementer i Afghanistan og andre steder, hvor terroristerne gemmer sig. Politikerne har det med at give fine dyre ordre med den ene hånd, og med den anden svinge sparekniven lidt for meget. Det kan og vil koste danske liv og lemmer før eller siden.

Flyverhjemmeværnet FHJV

Flyverhjemmeværnet er opdelt i 3 distrikter og med Bornholms Flyverhjemmeværn som separat enhed under LFR BV.

Flyverhjemmeværnsdistrikt 1 blev pga. forliget 1. juli 2000 sammensat af Luftmeldedistrikt Viborg, Lavvarslingsdistrikt Aalborg og Lavvarslingsdistrikt Århus.

FHD 1 består af følgende Flyverhjemmeværnseskadriller: Infotjenesten, FHE 101 Central Aalborg, FHE 102 Central Århus, FHE 111 Hjørring, FHE 112 Brønderslev, FHE 113 Thisted, FHE 114 Sallingsund, FHE 115 Løgstør, FHE 116 Aalborg, FHE 117 Hobro, FHE 118 Læsø, FHE 119 Klosterheden, FHE 120 Midtjylland, FHE 121 Holstebro, FHE 122 Herning, FHE 123 Stauning, FHE 124 Kronjylland, FHE 125 Djursland, FHE 126 Søhøjlandet, FHE 127 Århus, FHE 128 Horsens og FHE 129 Samsø.

FHD 111 Hjørring består af fire sektioner. En Kommandosektion, der er delt i 1 Kommandogruppe, 1 Forsyningsgruppe, 2-3 Meldegrupper, 1 Sikrings- og Bevogtningsgruppe og 1 Sanitetsgruppe. To Luftmeldesektioner Alfa og Bravo med hver 1 Luftmeldecelle og 4 Luftmeldegrupper. Og en Personelsektion med Flyverhjemmeværnsfolk, der forretter mindre end 24 timers tjeneste om året.

Flyverhjemmeværnsdistrikt 2 består af følgende Flyverhjemmeværnseskadriller: FHE 201 Centralen, FHE 210 Vestkysten, FHE 211 Grinsted/Varde, FHE 212 Vejle, FHE 213 Kongeå, FHE 214 Trekanten, FHE 215 Skrydsstrup, FHE 216 Sydvestsønderjylland, FHE 217 Aabenraa, FHE 218 Alslund, FHE 219 Nordfyn, FHE 220 Lindø, FHE 221 Midtvestfyn, FHE 222 Sydfyn, FHE 223 langeland, Sektion Ærø, Musikkorpset og FHE(F) Den flyvende enhed.

Flyverhjemmeværnsdistrikt 3 består af følgende Flyverhjemmeværnseskadriller: FHE 301 Central KBH, FHE 302 Central NFL, FHE 311, FHE 312, FHE 313, FHE 314, FHE 315, FHE 316, FHE 317, FHE 318, FHE 319, FHE 320, FHE 321, FHE 322, FHE 323 og FHE 324.

LFR BV står lidt uden for Flyverhjemmeværnet og råder derfor selv over følgende Flyverhjemmeværnseskadriller: FHE 401 Central Bornholm, FHE 410 Rønne og FHE 411 Gudhjem.

 

Regimenter   SFOR   HOK   STKMP   BTN   Tabel   Køretøjer   HHJV   Flåden   Luftvåbnet

 

Home   Baggrund   Dansk forsvar   Forkortelser   Infanterigruppen   Links
Hosted by www.Geocities.ws

1