Fremtidens fjender kendes ikke. Vennerne heller ikke. Vi kan kun regne med vores egen styrke og intelligens. Vores forsvar af i dag er lille, næsten sparet væk af politikere, der har for mange meninger om det danske forsvar, og hvad det skal bruges til. Vi lever i et demokratisk samfund, der ikke umiddelbart er truet udefra, men politiske situationer forandre sig altid i denne urolige verden.
Her er mit bidrag til en gennemgribende renovering af det danske forsvar, således at det bliver i stand til lidt af hvert i fremtidens krige. Demokrati er meget godt, men det har en dårlig vane med at stryge diktatorer og despoter med hårene. Deres regimer kan kun standses med våbenmagt, hvis de bryder demokratiets og menneskelighedens love, og der ligger fremtidens kampopgaver for det alternative danske forsvar.
Denne side vil beskrive og illustrerer de tiltag, der skal gennemføres, for at genopbygge det danske forsvar i en sådan grad, at det vil genvinde sin status som et afskrækkende og effektivt forsvar, der ikke uden videre kan løbes over ende i et overraskelsesangreb. Samtidigt skal den levere arbejdsopgaverne til fremtidens forsvar i både krigtider og fredstider.
Home Forsvaret Grundlaget Alt om forsvaret Rangorden Angreb og forsvar
Hæren Flåden Flyvevåbnet Forsvarsøkonomi Forsvars indhold
Da jeg som civilist næsten aldrig har haft noget med forsvaret at gøre, så tillader jeg mig at tage dette skridt ind på det militære område, selvom at alt, hvad jeg ved om forsvaret er selvlært. Det gør mig til en amatør, som ønsker at gøre et vist indtryk på jer, der er uddannet til at forsvare Danmark.
Jeg vil arbejde med opstillingen af en fiktiv forsvarsstyrke på 108.000 mand, som vil få til opgave at forsvare Danmark imod en hvilken som helst angrebsstyrke eller alliance, der i angrebsøjeblikket vil være ca. ti gange så stor som vores fremtidige forsvar.
Jeres professionelle baggrund skulle sætte jer i stand til at bedømme forsvarsstyrkerne faktiske styrke i reelle kampsituationer, hvis den var opstillet, bevæbnet og deployeret efter de retningslinier, som jeg vil skitsere i de følgende afsnit. Det må være muligt at gennemføre et militært øvelsesscenario med de til rådighedsværende oplysninger fra dette dokument.
Dette dokument skal betragtes som et groft spor imod fremtidens forsvar, som set fra mit civile perspektiv synes mere og mere usikker. På 10 år kan der ske og er der sket meget. Det er op til jer, om I vil tage imod mine mere eller mindre gode råd om, hvordan fremtidens forsvar skal indrettes, og hvilke opgaver de skal tage sig af i både fredstider og krigstider.
Jeg har en fremtidsvision om et forsvar, der er selvforsynende med våben, ammunition, udrustning etc. etc. og et selvfornyende forsvar, der uddanner sig selv både militært og civilt, således at en rekrut over en 9 årrig periode modtager to eller flere uddannelser, som denne kan bruge efter en endt militær karriere, der kun standses af rekruttens manglende militære evner.
Et selvfornyende, selvforsynende og selvuddannet forsvar vil til sidst kun få brug for penge til lønninger og diverse råmaterialer, resten vil personellet i forsvaret selv tage sig af. I min fremtidsvision af et effektivt forsvar er det nødvendigt, at alt, hvad forsvaret vil få brug for i både krig og fred, skal produceres af forsvarets personel i fredstid.
Jeg vil til sidst i introduktionen gøre klart for jer, at min fiktive forsvarsstyrke er en slags "Science Fiction" militærstyrke, der er bevæbnet med en del våbensystemer fra mine egne ideer. De fleste våbensystemer er ikke bygget eller afprøvet endnu, så derfor kan dette dokument være lidt urealistisk til tider, men jeg har bestræbt mig på at være så realistisk som muligt.
Det er jeres opgave at bedømme mine ideer. Jeg selv er meget optimistisk, men i fremtidens forsvar er der kun plads til regulære skarpskytter, fordi hver kugle, granat og bombe tæller, og de skal helst ramme og ødelægge deres mål første gang.
Johnny Nielsen.
23 dec. 2000
Home Forsvaret Grundlaget Alt om forsvaret Rangorden Angreb og forsvar
Hæren Flåden Flyvevåbnet Forsvarsøkonomi Forsvars indhold