Forsvarsøkonomi

Home   Forsvaret
Forsvarsøkonomi   Forsvarsindustri   Taktisk grundlag   Demokratisk grundlag   Konklusion

Det alternative danske forsvar, som jeg beskriver her i disse hjemmesider, vil ikke blive billigt at realisere på en gang. Især ikke hvis alt købes til ågerpris fra de udenlandske våbenproducenter. Derfor skal forsvaret selv producere våben, ammunition og de øvrige forsyninger på deres egne produktionsanlæg i forsvarsindustrien.

Forsvarets finansiering er det første store problem, der skal løses politisk, og derfor vil forsvaret kræve, at der bliver politisk ro i en 10 årrig periode, hvor forsvarsbudgettet er fastlagt ved lov. Dermed sikres en fast indkomst til forsvaret, som nu kan begynde indfasningen af det alternative forsvar stykke for stykke.

Ideen er, at folketinget ikke kan komme med besparelsesforslag midt i det hele, så man ikke står med et halvfærdigt forsvar uden økonomisk grundlag midt i det hele. Det vil åbne en mulighed for et fjendtligt overraskelsesangreb midt i det hele, og det er ikke en taktisk fordel for et nyt og voksende forsvar, der har visse forpligtigelser.

Hvis forsvaret har 25 milliarder kr. til rådighed hvert år i 10 år kan det gøres. Forsvaret udbygges trinvist med en årgang og tiendedel årligt. Lønnen til 108.000 mand, som vil være den største post på budgettet, øges gradvist med ca. 10 % årligt. Stampersonellet vil årligt modtage 10.800 rekrutter, der alle skal have en civil og militær uddannelse.

Den militære uddannelse kommer først, efter et års rekruttid vil soldaten begynde sin læretid i forsvarsindustriens produktionslinier, mens han samtidigt fra tid til anden sendes på øvelse sammen med sin brigade. Der er tre løntrin: Soldaterløn = 90 % af lønbudgettet, gruppelederløn = 9 % af lønbudgettet og kompagnilederløn = 1 % af lønbudgettet.

Lønklasse Lønsats pro anno  Antal pr. mill. kr.  Procentdel af forsvaret.
Kompagnileder  250.000 kr. 4 stk. 1 %
Gruppeleder 200.000 kr. 5. stk. 9 %
Soldat 166.666 kr. 6. stk. 90 %

Det er nu muligt at beregne lønudgiften til forsvarets fulde personelstyrke. 

Lønkasse: Beregning: I alt mill. kr. 
Kompagnileder  1.080 mand / 4 mand pr. mill. kr. 270
Gruppeleder 9.720 mand / 5 mand pr. mill. kr. 1.944
Soldat 97.200 mand / 6 mand pr. mill. kr. 16.200
I alt: 108.000 mand 18.414

Der vil til sidst være 6.6 milliarder kroner tilbage til indkøb af råmaterialer, som skal forarbejdes i forsvarsindustrien produktionslinier. Hvis det er for lidt, så må forsvaret tænke kreativt med hensyn til at finde på indtægter eller besparelser, der vil skæppe lidt mere i kassen i den sidste ende. Forsvarets økonomi skal hænge sammen.

Våbensalg er den mest indlysende indtægtskilde, men der er et par regnskabsmæssige fif, der kan bruges. Kost og logi kan fratrækkes soldaternes løn, så lønbudgettet bliver reduceret, og da forsvaret skal levere nøjagtigt det samme serviceniveau for soldaterne, som det øvrige Danmark, så er der penge at spare på disse serviceydelser.

Forsvaret kan tage sig betalt for den ydede service: Læge, tandlæge, skolegang, kost, logi, dagpleje, uddannelse, underholdning, etc. etc. De dele af forsvarsindustrien, der ikke laver våben kan så arbejde med at levere disse serviceydelser til de øvrige soldater i forsvaret. Der vil blive tale om en stat i staten, hvor forsvaret kan tage sig af alt.

Forsvaret levere en særlig god civil uddannelse ved siden af den militære, derfor burde undervisningsministeriet spæde til i kassen. Det samme bør de ministerier, der finansiere redningstjenesten, brandvæsnet, hospitaler, politi, fængsler, ulandshjælp, infrastruktur, m. m. da forsvaret kan levere ekstra mandskab, hvis disse situationer skulle opstå.

Forsvaret kan finansieres fra flere forskellige sider. Soldaterne kan som reservepoliti konfrontere diverse bevæbnede forbrydere, tilfangetagelser af disse og bevogtning af dem i fangelejre. Alt dette vil give dem lidt kamperfaring, og militærpolitiet kan skifte imellem at være reservepoliti og militærpoliti.

Våbensalg vil kun ske til de lande, der kan betragtes som værende 100 % demokratiske og stabile i et ustabilt nabolag. Hvis naboerne truer med invasion, så danske styrker og danske våben træde til for at afværge situationen. Dansk forsvar skal aktivt sikre, at der ikke bryder krig ud, og at de små demokratiske lande, der er allieret med Danmark, kan overleve.

Home   Forsvaret
Forsvarsøkonomi   Forsvarsindustri   Taktisk grundlag   Demokratisk grundlag   Konklusion
Hosted by www.Geocities.ws

1