Demokratisk grundlag

Når der er krig et sted, så vil mindst en af de krigsførende parter ikke have fred. Derfor skal der først skabes fred. Krig er det modsatte af fred, hvor en eller flere af parterne i krigen ikke vil have eller slutte fred. Alle ved det, og alle ved, at der først bliver fred, hvis en af krigens parter vinder eller en tredje part går aktivt ind for at skabe fred.

Krig starter, når en eller flere parter hidser sig så meget op, at de mister respekten og frygten for den anden part, og de angriber. Det får altid tragiske følger for de civile i krigsområdet, og så længe jeg har set TV om krig, har det samme blodige scenario udspillet sig. Politikerne og diktatorerne starter som regel det hele ved at give los.

De stedlige ledere og politikere ønsker at score nogle billige politiske point i deres hjemlande. De agitere imod en svag befolkningsgruppe eller naboland, og til sidst går de til angreb efter nogle fabrikerede provokationer. I de sidste 20 år har jeg været opmærksom på, hvorfor og hvordan krige rundt om i verdenen startes og afsluttes.

Vi lever i et demokrati. Et fredeligt demokrati, der er understøttet af en væbnet respekt for hindandens synspunkter og nationale holdninger. Hvis vi mister respekten for andres og hindandens ret til at leve, som de og vi vil, så ender det før eller senere med en krig, og krig er et udtryk for en udemokratisk holdning imod andre.

Den holdning siger, at vi alene ved, hvad der er godt for jer, og hvis i ikke adlyder, så banker vi jer sønder og sammen. Despotiske holdninger i et lands regering kan føre til krig imod alt og alle. F.eks. er det demokratisk despoti, at Østrig er blevet sat uden for det gode selskab pga. Europas frygt for et højrepopulistisk demokratisk parti.

Vi må redefinere demokratiet. Der må nye demokratiske spilleregler til at styre verden i en ny og mere fredelig retning. Jeg kan ikke acceptere, at man befrier et besat land som Kuwait, men forfulgte folkslag som kurdere og kosovoalbanere ikke får den samme behandling fra de demokratiske lande. Dobbeltmoral er ikke et demokratisk udtryk.

Jeg ønsker fred og ro på hele planeten, således at demokratierne kan arbejde på at opgradere ulande til i-lande på fredelig vis. Demokratierne verden over må vedtage et sæt regler om, at ethvert aggressivt land eller befolkningsgruppe mister deres internationale anerkendelse, hvis de fører krig imod andre lande eller folkeslag.

Det er et skift fra de forenede nationer til de forenede demokratiske nationer, som har til formål at gøre verdenens lande, partier og folkeslag fredelig og demokratisk. Det skal ske med våbenmagt. Demokratiet defineres som en folkevalgt gruppe politikere, der er delt i tre eller flere partier, hvor intet parti har det absolutte flertal.

Jeg er træt af krig, hvor den ene part overfalder den anden. Det internationale samfund reagere for sent. TV viser massakre på massakre, og sikkerhedsrådet i FN kan ikke blive enige, fordi den aggressive part enten har eller kender et land, der har en plads i sikkerhedsrådet. De diplomatiske forhandlinger trækker ud, og FN styrkerne kommer for sent ud af starthullerne og under restriktion fra sikkerhedsrådet.

Hvad siger det ikke om nutidens demokrati. Svagt, handlingslammet, langsommeligt og impotent. Der skal falde en automatisk krigserklæring imod ethvert aggressivt land, der bruger militær magt imod andre lande, folkslag eller egne befolkningsgrupper. Der skal sendes en fredsskabende kampstyrke af sted med 24 timers varsel fra nabolandene.

Nabolandene til et aggressivt udemokratisk land skal have international ret til at angribe, neutralisere og omstyrte landets territorium, væbnede styrker og regering i den rækkefølge. Hvis landets regering eller diktator har brudt de internationale love og menneskerettighederne, så skal de uden tøven stilles for retten ved den internationale domstol i Nürnberg.

Ordren må være klar og tydelig: " Alle fjendtlige styrker skal nedkæmpes, neutraliseres, afvæbnes og hjemsendes hurtigst muligt." Neville Chaimberlain´s berømte citat: "Fred i vores tid." holder ikke en meter, hvis man har sluttet fred med djævelen. De demokratiske lande må angribe ethvert aggressivt land, og de må gøre alt for at beskytte de mindre defensive demokratiske nabolande.