Rangorden

Det alternative danske forsvar skal opstilles efter en simpel rangorden, hvor de enkelte soldater og officerer kan ses. Nutidens rangorden og fordeling i hæren er noget uklar, men hvis man ikke kan gennemskue det eksisterende, så må man skabe sit eget system.

Soldaterne på gruppeniveauet:

Forsvarets enheder bygger på basisenheden, der er en 10 mands gruppe, hvori der er 9 menige og en ledende underofficer eller officer, dvs. en sergent eller mindst en løjtnant. Gruppens 9 menige medlemmer er ansat på skift i forsvaret på en 9 årlig kontrakt, på den måde udskiftes et medlem i gruppen hvert år, og en ny rekrut erstatter den afgående menige. Se kompagniskemaet.

S

KP

S

S

LT

S

S

LT

S

S

LT

S

HQ gruppeledere

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

Menig

OS

OS

OS

OS

OS

OS

OS

OS

OS

OS

OS

OS

1. sektionsledere

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

Menig

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

Menig

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

Menig

S

S

S

S

S

S

S

S

S

S

S

S

2. sektionsledere

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

Menig

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

M

Menig

R

R

R

R

R

R

R

R

R

R

R

R

Rekrut

Den nyankomne rekrut har derfor en 9 år lang militær karriere foran sig, og han skal modtage både en militær og en civil uddannelse inden for forsvarsindustrien. En lang kontrakt med den menige vil sikre en stabilitet i forsvarets rækker og de enkelte kampgrupper, der vil være en blanding af erfarne folk og nybegyndere.

Igennem krigsøvelser kan man lede efter de menige, der som feltudnævnte sergenter kan lede de andre i sektionerne eller deltage i selve ledelsen sammen med officerene. En kampgruppe består kun af 8 mand, som kan deles i to sektioner, hvoraf den ene ledes af en oversergent og den anden af en sergent. De to sidste i gruppen er en menig og en sergent/officer, som indgår i delingens HQ gruppe på 6 mand.

Oversergenterne og løjtnanterne på delingslederniveauet:

Der er 10.800 grupper med hver en oversergent, dvs. 10.800 oversergenter. 3 grupper danner en deling, der skal ledes af en officer, dvs. mindst en løjtnant. Der vil være 3.600 delinger i forsvaret. 4 delinger danner som bekendt et kompagni, som ledes af en kaptajn eller højere officer, så der er kun brug for 2.700 løjtnanter til at lede delingerne i forsvarets 1.080 kompagnier.

S

KP

S

S

LT

S

S

LT

S

S

LT

S

Delingsledere

De udvalgte 3.600 sergenter kan efter de 9 år som soldat blive juniorofficer. Sergenten skal først tage 3 år som oversergent. De skal klare cuttet på 25 %, så 900 af dem kan tage 3 år som løjtnant, og til sidst kan 180 af dem tage 4 år som kaptajn. Det tager i alt 11 år at komme igennem denne udvælgelsesproces, hvor de bedste millitære juniorledere udvælges, og der er mulighed for at få en civil uddannelse ved siden af som f.eks. ingeniører eller kontorchefer.

Delingchefen har en 6 mand stor HQ gruppe, som hjælper ham med at lede delingen i kamp, de kan som regel fungere som en panser HQ gruppe med 2 stk. THOR I. CBT kampvogne. Delingchefen vil have to sergenter og tre menige til rådighed i sin panser HQ gruppe, hvoraf en af sergenterne er god nok til at tage kommandoen, hvis delingchefen dræbes i kamp.

Kaptajnerne og majorerne på kompagnilederniveauet:

Der går 5 kompagnier på en bataljon, der ledes af en oberst. Obersten har en major, der er en feltforfremmet kaptajn, under sig som NCO. Derfor er der kun plads til 3 kaptajner i bataljonen, så der er reelt kun brug for 540 kaptajner og 180 majorer til at lede kompagnierne i forsvarets 180 bataljoner.

Kaptajnerne tegner en kort officerskontrakt på 4 år, hvor de normalt er kaptajner i 3 år og major i 1 år, men de kan via øvelser og kampsimulationer prøve på at bevise, at de bør forfremmes til oberst med endnu en kort seniorofficerskontrakt. Enkelte dygtige kaptajner kan holde titlen som major i maksimalt 3 år, og de er selvskrevne som fremtidige seniorofficerer.

Kompagnierne ledes af en HQ sektion, hvori der indgår 4 elementer med hver sin opgave: Kommandoføring, radiokommunikation, medicinsk evakuering og artillerikoordinering. Dette klares af en halvdeling på 15 mand. Resten danner en opklaringssektion, der søge oplysninger om fjendens positioner i kompagniets nærområde, og som skal fungere som sikringsstyrke for HQ sektionen i frontområdet.

Obersterne på bataljonleder niveauet:

Der er 180 bataljonchefer i forsvaret, men der er kun plads til 144 oberster i forsvaret, da de 36 brigader er sammensat af 5 bataljoner med en brigadechef og 4 oberster. Med en 4 års turnus som oberst kan der kun forfremmes 36 majorer til oberster hvert år blandt de 180 afgående majorer i forsvarets kompagnier.

BG	O	O	O	O	Bataljon HQ
K	K	K	K	K	Forsyningenhed
M	M	M	M	M	Kampenhed
K	K	K	K	K	Kampenhed
K	K	K	K	K	Kampenhed

Obersterne er ansat på en seniorofficerskontrakt, som skal afgøre, om obersten fortjener en forfremmelse til brigadegeneral med en 9 års generalkontrakt, og da der kun er 4 ledige stillinger som brigadegeneral om året, så bliver konkurrencen skrap i feltøvelserne.

Bataljonen ledes af et HQ kompagni, hvor HQ delingen deles i 2 sektioner: Bataljon HQ sektionen er næsten ligesom kompagniets HQ sektion, den medicinske evakueringsenhed er dog erstattet af en radarkontrolenhed, som skal spore fjendens bevægelser og positioner via et AEGIS radar. Den anden sektion i HQ delingen er en ren medicinsk rednings- og førstehjælpssektion, hvor de sårede vil kunne få kirurgisk førstehjælp.

Generalerne på brigade-, regiment- og divisionsniveauet:

Det er klart, at forsvarets 108.000 mand i de 9 divisioner skal ledes af en enkel 4 stjernet general. Hver af de 9 divisioner skal ledes af en 3 stjernet generalløjtnant. To af brigaderne skal som et regiment skal ledes af en 2 stjernet generalmajor og brigaderne skal ledes af en 1 stjernet brigadegeneral. Det giver en masse generaler med en masse stjerner.

Der er 36 brigader i forsvaret og dermed 36 brigadegeneraler. Halvdelen af disse (18) skal via krigsspil og øvelser forfremmes til generalmajorer og regimentschefer. Halvdelen af dem (9) forfremmes til generalløjtnanter og divisionschefer. Endelig skal en af generalløjtnanterne vælges eller forfremmes af den sidende forsvarsminister til kommanderende 4 stjernet general og hærchef.

Tabellen viser antallet af soldater med pågældende rang og stillingsbetegnelser, samt deres tjenestetid målt i år. En atten års rekrut kan efter 32 år trække sig tilbage som general med en eller flere stjerner.

Generalerne i divisionen vil bestå at 1 generalløjtnant, 1 generalmajor og 2 brigadegeneraler, og der er derfor brug for nogle generalstabe, som kan hjælpe dem med at lede og servicere deres divisioner. Jeg har valgt at give divisionen kun 2 generalstabsbataljoner, som skal sørge for, at de 12.000 mand i divisionen er under de bedste ledelsesforhold i forsvaret.

Divisionschefen får en generalstabsbataljon, hvis kompagnier er designeret D1-5, og regimentschefen får en generalstabsbataljon, hvis kompagnier er designeret G1-5. De 2 brigadegeneraler får kommandoen over to flyverbataljoner, hvis HQ kompagni er en flyvende version af stabsbataljonerne kompagnier G2, G3 og G4 i miniformat. Generalstabsbataljonens enheder skal tage sig af personellet fra de 2 brigader i regimentet

Reelt skulle der være 4 generalstabsbataljoner, men jeg fornemmer en vis udefinerbar overvægt i kommandostrukturen (for mange kokke) i forhold til kampstyrkernes størrelse, så derfor er der kun 2 generalstabsbataljoner. Det gør sig gældende i resten af ledelsesstrukturen hele vejen ned, som derfor er reduceret kraftigt.

Måske er der enheder, som skal være på plads i forsvarsstyrker: Morterer, minerydning, feltpræster, osv. Men der kan på nettet ikke findes noget detailjeret om sammensætningen af danske stabs- og stabskompagnier.