Grundlaget

Som civil er jeg efterhånden af den mening, at forsvaret efter flere års tovtrækning imellem de skiftende flertaller er blevet så svækket, at man knapt nok kan stable et effektivt forsvar på benene, hvis en fjende skulle finde på at angribe.

Ganske vist er Warszawa pagten opløst, Berlinmuren faldet og den kolde krig er forbi. Alt er fredeligt. Sådan da. Golfkrigen, balkankrigene, etc., etc. har bevist for mig, at der er for mange skøre kugler derude med løse aftrækkerfingre, til at vi kan tro på vores sikkerhed i fremtidens verden af potentielt farlige nationer. Selv i Kina kan man knapt nok rynke på næsen uden at få en forbandet stor kampvogn i nakken.

Krigsfaren vil altid ligge og lure på de svage nationer, og der er militaristiske nationer nok her i verdenen. Vi var ganske vist med i Golfkrigen og i aktion på Balkan, men vi burde have sendt en større kampstyrke af sted med den opgave, at nedkæmpe alle aggressive styrker i konfliktområdet. Når der er krig, så vil mindst en af parterne ikke have fred, og derfor skal Danmark kunne stille med en fredsskabende kampstyrke, en fredsbevarende politistyrke og et humanitært civilforsvar til nødsituationer rullet sammen i en slags dansk fremmedlegion, der består af danske og udlandske frivillige soldater.

Når der er krig i en region, så skal der hurtigst muligt skabes fred. Derfor skal alle de aggressive kampstyrker i området pacificeres med våbenmagt. De skal angribes af neutrale fredsskabende styrker, der er villige til at gå langt for at skabe fred. Dernæst sendes de fredsbevarende styrker ind for at sikre kampområdet, og for at dække de humanitære organisationers arbejde med at genoprette livsgrundlaget for de civile i selve kampområdet. Det er målet for enhver fredsskabende mission udført af forsvaret.

Ved at sammenligne det danske forsvar med de amerikanske styrker, der er opstillet efter Air Land Battle 2000 konceptet, er vi i en sørgelig umoderne forfatning. Vi har ganske vist visse moderne våbensystemer til vores rådighed, men det er klart for enhver, at det danske forsvar har meget lidt i arsenalerne, der direkte virker afskrækkende på en fremtidig fjende. Vi kan vel slås organiseret i en dags tid, før vi bliver slået til plukfisk.

Det skal der laves om på. Derfor skal vi have nogle nye våbensystemer, der skal deployeres i felten sammen med et større antal kamptrænede soldater. Alle disse soldater skal samtidigt gøre gavn for føden i forsvarets våbenindustri, og for det får de en gratis uddannelse i et eller flere forskellige fag. Forsvaret skal fremover ikke bare handle om en militær uddannelse, der kun kan bruges et sted. Der skal være karriere muligheder i det danske fremtidige forsvar.

Det er et spørgsmål om at slå flere fluer med et smæk. Vores soldater får deres gode løn i forvejen, vi får bygget et antal civile forsvarsanlæg i form af topmoderne bunkere m. m. og soldaterne lære at bygge og producere forskellige sager, mens de bliver uddannet til som elitesoldater. Dette faktum vil være afgørende, når den politiske beslutning bliver taget.

Mit skitserede forsvar vil kunne holde enhver frontlinie, lave sine egne og generelt kunne destruere fjendens styrker, hvis det bliver opstillet og deployeret i fuld omfang. Hvis mine skitserede våbensystemer ikke falder i jeres smag, kan man f.eks. erstatte kampvognene med de amerikanske kampvogne M1, M2, M3 og M270. Eller man kan forbedre deres design, så de ligner mit kampvognssystem.

Von Clausewich havde en del tanker om total krig. Det gik ud på at føre krig imod et lands militær, befolkning, krigsindustri, etc. etc. indtil fjendens moral og krigsførende evne var knust. Det er en meget omstændelig proces. Nutidens krigsførelse med især kirurgisk præcision er mere økonomisk både militært og civilt. Fjendens befolkning skal blot vide, at det ikke er sundt at opholde sig nær militære mål, og at de kun bliver ramt, hvis nogen på begge sider skyder forbi deres mål.

Økonomisk dvs. kirurgisk krigsførelse indebærer, at vores soldater bevist skal gå efter de fjendtlige mål, enheder og personel, der angriber eller blokere vores styrker. Alt, hvad der skyder på vores soldater, er pr. definition fjendtligt, og dermed et legitimt mål. Civile huse, personer og andre fredelige ting ignoreres, mens der søges efter fjendtlige enheder.

Den økonomiske krig vil hindre flygtningestrømme på vejene, ophobning af flygtninge på strategiske steder, og opretningen af ressourcekrævende flygtningelejre i nabolandene. Problemet er, om fjendens enheder følger disse simple regler, eller om de bevist skaber situationen for at hæmme vores troppe- bevægelser. Vores styrker har ingen fordel ved at genere civile i et kampområde. Målet er fjenden.