Angreb og forsvar

Home   Forsvaret   Grundlaget   Alt om forsvaret   Rangorden   Angreb og forsvar

Forsvarets nye materiel skal bruges i kamp, og der har været flere henvisninger til og antydninger af, hvordan de forskellige forsvarsvåben skal bruges i en fremtidig kampsituation imod en større fjendtlig angrebsstyrke. Der er endnu ikke taget højde for et samlet og koordineret fjendtligt angreb, og forsvaret skal bekæmpe fjenden.

Vi siger nu, at Danmark er blevet angrebet fra alle sider på en gang af en aggressiv fjende: Det genrejste femte rige på marchtur, det russiske imperium på sightseeing i Europa, blodrøde kinesere på langfart, arabere på hellig krigstogt eller amerikanerne på "fredsskabende" mission under kommando af de rettroende genfødte kristne.

Der er kun en måde at erobre et andet land, et kontinent eller hele verdenen på. Det er at slå til først og slå hårdest. Derfor må et aggressivt land tyvstarte ved at bringe så mange af sine styrker så tæt på offerets grænser, militærbaser, lufthavne, havne, kommandocentraler og så videre. Det kræver en massiv militær indsats.

Fjenden vil sende femte kolonnefolk over grænserne først, dernæst sende en flåde af invasionsskibe eller handelsskibe af sted lastet med soldater og udstyr, og de vil sende en armada af passagerfly afsted lastet med faldskærmssoldater. Lige bagefter vil fjendens mere regulære hær, flåde og luftvåben følge efter.

En talrig fjendtlig styrke er på vej mod Danmark fra det genrejste russiske imperium for at vinde en let sejr over et lille land. Vi er kun en bule på vejen til russisk herredømme i Europa, og vi, dvs. Mette Miljø, har generet deres skibstrafik i Østersøen. Deres angrebsplan er i store træk opbygget af følgende krigshandlinger:

Der er en del russiske handelsskibe på vej igennem Øresund, Storebælt og Kattegat med kurs imod Nordsøen og Atlanterhavet. Flere handelsskibe er sejlet forud, enkelte har fået maskinskade og ligger stille i flere europæiske havnebyer, og der er tilsvarende store russiske flådestyrker på vej fra resten af de russiske flådehavne.

I luften er der flere tungt lastede russiske flyvemaskiner fra Aeroflot samt en masse udenlandske passagerfly, der er lejet til lejligheden. De følger alle den nye flyveplan fra den russiske hærkommando, og de vil alle tilfældigvis nå frem til deres mål på samme tid. I radarskyggen af flyene er der naturligvis flere jagerfly og jagerbombere med samme mål.

Disse eliteflyvere har hver deres kamikaze mission rundt om i de europæiske byer. Det vil sige, at de skal tilintetgøre deres mål med alle tilrådighed stående midler. Samtidig er der russiske turister på besøg i nærheden af de strategiske mål, som de tilfældigvis skal have taget et billede af med deres nye målsøgende missil og medbragte våben.

Endelig sker der en hel masse i den østlige del af Europa, hvor de samme fem russiske divisioner tilsyneladende holder øvelse langs hele grænsen. De gør sig klar til at rulle vestpå med stor fart ad de nye europæiske motorveje. Farten skal holdes, de få hårde modstandslommer skal omgås, omringes og nedkæmpes løbende.

Faldskærmssoldaterne skal tage de vigtigste knudepunkter i motorvejsnettet, panseret rykker frem til undsætning, og flere hundrede panserkolonner passerer de befriede knudepunkter i en fart. Russiske forretningsmænd kan have opkøbt brændstof og andre forsyninger, som de så ligger i depot til de fremrykkende divisioner.

Det er også et faktum, at både luftrummet over Europa og farvandene omkring Europa meget snart vil blive fyldt op med alle mulige former for flyvemaskiner og luftfartøjer, der skal dække eller støtte den massive panserinvasion af Europas vejnet. Om en time når de frem til Danmark, og hvad gør vi så for at standse invasionen fra øst?

For ikke at blande alt sammen, så er strategien til forsvaret af Danmark delt i 3 dele. Et for hvert våben: Flåden, Flyvevåbnet og Hæren. De vil starte slaget i den rækkefølge, og meget snart vil de alle være i fuld gang med at bekæmpe fjendens styrker overalt i hele landet. Først defensivt og senere offensivt.

Home   Forsvaret   Grundlaget   Alt om forsvaret   Rangorden   Angreb og forsvar
Hosted by www.Geocities.ws

1