Infanteriet

Bogmærker til de forskellige våbensystemer:

Gode kampvogne er ikke nok, forsvaret af Danmark kræver, at der også er gode soldater med gode våben og udstyr. Alle infanterister i panserinfanteriet er bevæbnet og udstyret ens. De er formeret i små 8 mands infanterigrupper, og de har til opgave at sikre og overvåge et mindre landområde i kampsituationer.

Basisenheden i panserinfanteriet er infanterigruppen på 8 mand: 1 gruppeleder med udstyr til lokalisering og positionering af fjendtlige enheder, 1 antitankskytte med et panserværnsraketstyr, 2 maskingeværskytter med 5.56 mm minigun gatlinger og 4 riffelmænd med 5.56 mm lyddæmpede snigskytterifler.

Infanterigruppen skal lokalisere og rapportere fjendens enheder og bevægelser, lederen sørger for dette, mens de andre sørger for at dække gruppelederen. Hvis de selv kan klare fjenden, så gør de det, men de skal tilkalde enten artilleri eller flyangreb imod de enheder, som er for store til en lille infanterigruppe.

Til dette formål er infanterigruppen udstyret med nogle våben, der ikke er særligt konventionelle, men det drejer sig om at sikre, at gruppen i en ildkamp kan skyde igen og med stor styrke. Vore tropper er vigtigere end fjendens tropper. Derfor skal tropperne bevæbnes med de nye miniguns og lyddæmpede snigskytterifler samt en hel del andet godt.

Whisper:

5.56 mm lyddæmpet snigskytteriffel baseret på Steyr´s ACR, der er en kort karabinriffel med magasin i skæftet. Patronen ligner et kort 10 mm batteri, der stødes op i en affyringspind i løbet via en slagarm med et kammer. Den er gastrykdrevet og der er en lille kikkertsigte øverst.

Kuglen er en kort tung ståldart i en plastiksabot, men den kan eventuelt erstattes med en M77 riffelkugle, hvis det er nødvendigt. Mundingshastigheden på 1.500 m/s, hvilket sikre en flad skudbane, der er præcis på op til 300 meters afstand. Patronerne ligger i 24 skuds magasiner.

Steyr´s ACR er udmærket, men den skal ændres. Den skal udstyres med en lyddæmper, som skal være en integreret del af løbet. Magasinet skal være større og patronerne skal være anderledes. Vi må have en patron uden hylster, som er hult og fyldt med krudt, der kan sende den af sted.

Denne nye standartkugle skal laves af tungsten, være hul og beklædes med et blødt metal, der ikke ødelægger løbet. Eventuelt skal kuglen være finnestabiliseret, men lidt bly forrest i kuglen vil måske kunne gøre det. Fordelen ved hylsterløse patroner er manglen på udkastningsmekanismer.

Painkiller:

5.56 mm elektrisk minigun gatling med 5 løb, der fodres med samme type patron som Whisperen. Med 3.000 skud i minuttet vil Painkilleren kunne fjerne enhver fjendtlig hovedpine på meget kort tid. Man skal dog slæbe rundt på en masse ammunition i en rygtaske. 24 kilo for at være præcis.

Painkilleren tjener som infanterigruppens lette maskingevær, og med 24 kilo ammunition kan infanterigruppen åbne ild i 2 minutter eller mere. En sådan ildkraft vil gøre dem i stand til at blæse fjenden væk på ingen tid. To af riffelmændene skal bære en reserverygtaske med ammunition.

Infanterigruppen kan derved beskyde en fjendtlig stilling i flere minutter, mens de venter på, at artilleriet får sendt granater af sted imod målet. Jeg spekulere på, om panserbrydende kugler i så store mængder kan hamre sig vej igennem panserplader som et andet betonbor.

Thumper:

50 eller 84 mm antitankraketstyr med raketladninger, der kan bruges til mere end bare smadre tanks. Våbnet består af en sigteapparat og et raketstyr, der er et rør. Forskellen fra 84 mm Carl Gustav er brugen af sigteapparatet, selve ammunitionen og brugen af raketstyret.

Ammunitionen består af en 84 mm HEDP sprængladning, der er fastgjort til en raketdrivladning med styrefinner. Inde i drivladningen er der plads til en morterladning, som kan bruges i visse situationer. Dermed kombineres flere våbensystemer i et våbensystem.

Det vil være håndgranaten, riffelgranaten, mortergranaten, antitankraketten, antitankminen, personelminen og sprængladningen i et. Sprængladningen kan tages af raketladningen og bruges separat i fire roller, og med den aftagelige drivladning sat på kan den bruges i tre andre roller.

Nedgravet i jorden kan sprængladningen bruges som antitankmine og anti- personelmine på en gang, og en tidsindstillet detonator kan bruges, når der skal sprænges ting i luften i sikker afstand. En infanterigruppe kan således fungere i flere roller med deres Thumper.

Røret eller raketstyret kan holdes i fri hånd, men det kan også monteres på en trefod, der kan holde røret enten vandret eller skråt i morterposition. Affyringen af morteren er elektrisk og ikke normalt et drop ned i et rør, og morterdrivladningen sender granaten op i en bue imod målet.

To af gruppens riffelskytter skal slæbe på granatladningerne, mens skytten selv kan bære Thumperen i ladt tilstand samt et par granater. Det er måske muligt at udvikle et kortrækkende antiluftmissil, der kan passe i Thumperen så infanterigruppen kan klare lavtflyvende helikoptere.

Smasher:

84 eller 120 mm version af Thumper men med seks roller på slagmarken, da granaten er for tung til at kaste rundt med som en håndgranat. Det må være muligt at kombinere de tunge våben som 120 mm morteren, 147 mm TOW antitankraketstyret og luftværnsmissilet Stinger i et eneste våben.

Svaret ligger i sigteapparatet. Hvad er forskellen på at sigte imod et jetfly og en kampvogn? Vinklen og målet. Stingers sigteapparat skal kunne smækkes på et raketstyr eller en morter, hvorved man så får fuld valuta for pengene. Det er derimod granatens sigtesystem, der skal forbedres.

Et Stinger består af et sigtesystem, en sprængladning, et styresystem og et drivmiddel, et TOW antitankraket består af det samme, mens en moderne morter består at et målsøgningssystem, en dualpurpose sprængladning og et styresystem. Drivladningen er brugt i affyringsøjeblikket.

Kombineringen af de tre våbentyper vil være Smasher. Stinger sigtesystem med passiv infrarød og aktiv ultraviolet målsøgning og styresystemet sættes i en nedskaleret TOW raket, og sprængladningen er en dualpurpose ladning fra en mortergranat. Målet er at skabe et kombinationsvåben.

Smasher´s krigshoved skal kunne flyve af sig selv og ramme fjenden uden at infanteristen behøver at gøre andet end at pege våbnet i den rigtige retning og trykke på aftrækkeren. THOR IV og LOKE IV kan begge bruge Smasher´s som antitankmissiler og antiluftmissiler.

Protektor:

Infanteristen skal beskyttes bedre end nogen sinde. Dagens skudsikre veste er ikke fyldestgørende, de er tunge, klodsede og ikke 100 % beskyttende. I en skudkamp ligger alle i dækning, og frontpladen vender sikkert ikke imod fjenden, hvis man ligger ned på jorden.

Riddertidens stålrustninger gik af mode, da man fandt ud af at skyde en bolt fra en armbryst igennem stålpladen. Men de moderne plastmaterialer på markedet i dag kan måske klare et større antal riffelkugler med mere. Derfor er Protektor en plastikrustning lavet af kulfiber, PVC og polycarbonat.

En 8 mm PVC plade klistret sammen med en blød gummiplade kan standse en 9 mm kugle på 5 meters afstand. Et tykkere lag kan standse mere og måske hurtigere kugler, og en sandwich af flere lag kan i hvert fald standse enhver kugle eller sprængstykke. Et kampskjold af materialet vil måske være hjælp nok.

PVC'en har den evne, at det splintres lokalt til så fint støv, at det vil pakke sig tæt om den kugle, der rammer en PVC plade. Hvis der er en blød plade af tykkere polycarbonat klistres fast bagpå til at opfange slaget fra kuglen, så fastholdes splinterne samtidigt på stedet, og kuglen sætter sig fast i PVC laget.

Målet er en skudsikker infanterist, der kun behøver at tænke på antitank våben, tunge maskingeværer og maskinkanoner. Men samtidigt skal der også være mulighed for bevægelse. Servomotorer i Protektor´s led vil hjælpe brugeren med at bevæge sig og øge infanteristens styrke.

NASA´s rumdragt designs vil hjælpe med at bygge Protektor. De runde kugleled vil sammen med en luge i ryggen sørge for, at infanteristen kan komme ind og have fuld bevægelsesfrihed. Russiske kosmonauter hopper ind i deres dragter igennem en oplukkelig rygsæk, og det bruger vi.

Protektor´s hjelm er en krydsning imellem en flyverhjelm og noget fra en stjernekrigsfilm. Sanserne skal forstærkes med kikkerter, infrarød optik og moderne kommunikationsudstyr. Øremikrofoner og headup displays vil sikre, at infanteristen kan se og høre chefens taktiske kort og ordrer.

Støvlerne skal kunne bruges i snedriver og sumpe, så de har samme træde- pudeevne som kampvognene. Der skal være indbyggede snesko, som kan foldes ud i blødt terræn inklusiv minefelter. Og der skal forskes intenst i at sikre, at soldaterne ikke får vabler af at bruge deres støvler.

Citysweeper:

Hvordan sikre man, at en erobret by kan tilbage erobres? Der er masser af dækning i en by. Der er civile at tænke på, og man skal derfor ikke angribe lige på og hårdt. Fjenden kan skjule sig overalt, og det er svært at lokalisere alle deres stillinger. Man må sørge for at efterlade en hjælpende hånd.

Citysweeperen skal hjælpe lokalforsvarets hjemmeværnsenheder med at holde de danske byer bag vore egne linier under vores kontrol. Og man skal derfor sørge for, at ingen uden videre kan ødelægge Citysweeperen fra starten af. Derfor må Citysweeperen være en del af byens infrastruktur.

Hvad er der mest af i en dansk by? Asfaltveje, fortovsfliser, kantstene, lygtepæle og kloakdæksler. De to sidste er der flest af. Lygtepælene er altid forbundet med strømforsyningen, og kloakdækslerne ligger lavt i vejbanen og dominere som regel alle vejkryds og vejstrækninger.

Lygtepælene har udsynet, og kloakdækslerne har dækningen. Derfor vil en Citysweeper blive monteret i alle byens kloakdæksler. Det er en fastgjort maskinpistol eller en Whisper, som er lige under kloakdækslet. Når man så hæver og drejer kloakdækslet, vil Whisperen kunne beskyde fjenden.

Gasstempler langs kanten af kloakdækslerne vil hæve den et par tommer over vejbanen, så at Whisperen kan blive rettet ind på målet eller målene i nærheden. Citysweeperne vil danne en slags Maginot linie i hver eneste by i miniformat, der kan beskytte byen imod invasion og besættelsesstyrker.

Hjemmeværnsenheder vil via fjernstyring af Citysweeperne kunne gøre helvedet hedt for enhver fjendtlig faldskærmsstyrke, der prøver på at besætte en dansk by. Lygtepælene kan være hjem for overvågningsudstyr, der kan levere de rigtige målkoordinater til Citysweeperen.

Skysweeper:

Overvågningsudstyret i lygtepæle og enhver anden form for mast på land og i by skal kaldes for Skysweepers. Det drejer som at decentralisere det eksisterende overvågningsudstyr såsom radar. Enhver nation med respekt for sig selv vil starte en krig med at smadre radarantennerne.

En Skysweeper består af et infrarødt kamera, en lille AEGIS radarsender og et kommunikationsanlæg, der kan videresende den lokale vejrmelding mht. fjendtlige aktiviteter. Det vil give fjenden en masse små mål, som de skal tage sig af, og vores radaranlæg skal bare modtage radarrefleksionerne.

Skysweeperne vil oplyse himlen med radarstråler, som vil reflektere fra alle de fjendtlige mål, og det er bare at tage imod dem og behandle dem. Vores fjender vil ikke uden videre kunne tilintetgøre vores radarnet, og vores egne luftstyrker vil kunne pille dem ned en efter en som i et skydetelt.

Beartrapper:

Alle hære bruger minefelter. De har alle mulige slags, og jeg har introduceret to i form af Thumperen og Smasheren. En mine skal ligge og vente på, at der køre en hen over den, så den kan eksplodere og tilintetgøre sit mål. Det er ikke ligefrem det mest intelligente våben på markedet, men det virker.

Beartrapper er et smart minefelt, hvor et stort antal panserminer er blevet forbundet indbyrdes. Kun få af minerne er aktive, og de ligger i midten eller på en linie langs midten af minefeltet. Fjendtlige tanks kan køre langt ind i minefeltet, men når den første mine ryger, så aktiveres alle de andre.

Derved falder den fjendtlige tankstyrke i en minefælde, hvor de ikke kan køre i nogen retning uden at ramme en nu aktiv mine. Beartrapper klapper i, og fjenden er fanget. Seismiske sensorer i hver mine vil registrerer en masse rystelser fra en masse kampvogne og fælden klapper.

Sensorene skulle måske ignorerer mindre kampvognsenheder, der fungerer som spejdere for en fremrykkende styrke. Hvis de kan rykke uskadte hen over Beartrapperen, så vil de ikke kunne fortælle om noget minefelt. De møder så vores fremskudte styrker, der tilintetgøre dem i skudkamp.

En smart mine vil kunne genkende lyden og vibrationerne fra vore egen kampvogne både enkeltvis og i større eller mindre flokke, derfor vil de danske kampvogne kunne køre over Beartrapperen. Denne taktiske fordel vil resultere i et dødeligt minefelt fyldt med "sikre" bæltespor.