Hærens opgave

De 6 panserinfanteridivisioner og den 7. artilleridivision skal forsvare Danmark på landjorden, hvis en fjende enten når ind på de danske strande eller krydser grænsen til Tyskland. I disse fredelige tider er det svært at se, hvem der bliver morgendagens fjende, men det skader ikke at forberede sig godt og grundigt til en fremtidig kamp om Danmark.

Hæren vil ved krigens udbrud mobilisere og forlade deres kaserner. De kører hen til deres valgte startpositioner rundt om i landet, mens 42.ne og 33.te panserinfanteribrigader tager opstilling ved grænsen for at afspærre den. Fjendtlige landstyrker vil møde de 2 danske enheder først, og det er dem, der skal tage imod det første fjendtlige angreb på land.

De øvrige panserinfanteribrigader afventer flådens og flyvevåbnets nedkæmpning af de fjendtlige invasionsstyrker både på havet og i luften. Hæren skal træde til, hvis det lykkes de fjendtlige enheder at nå ind på dansk territorium. Kun hvis det går dårligt for de to brigader ved grænsen, skal de øvrige brigader sendes af sted sydpå som forstærkning.

Hvis tyskerne stadig er vores allierede, så skal resterne af deres nordlige divisioner slippes igennem grænsen. De kan senere indgå som forstærkning, hvis de forsynes med de nødvendige våben og kampvogne. Fjendens panserspydspidser skal møde en mur af vores granater og missiler, og det er ligegyldigt, hvem der affyrer dem danskere eller tyskere.

Vores panserinfanteribrigader skal sammen med 72.ne artilleribrigade bemande den frontlinie, som er konstrueret på forhånd langs grænsen. Det er et system af tværvolde, der kastet op langs hele den danske grænse ca. 5 km nord for den. Voldene vil ligne de volde, der bruges på skydebaner, men der vil være flere af dem side om side på en lang linie fra kyst til kyst.

Imellem voldene er der pansergrave, hvori en kampvogn kan køre i skjul, og bagved voldene er der skjulte stillinger til artilleribrigadens enheder. For enden af hver vold er der en infanteristilling, hvor et par spejdere fra kavaleriet kan fjernstyre de smarte minefelter "Beartrapper" foran voldene, som vil tillade 424.ne og 334.ne kavaleribataljon at køre frem for at spejde efter fjenden.

Fjendens divisioner og deres panserspydspidser vil først møde kavaleribataljonerne, der ordner lidt selv, og lader artilleribrigaden ordne resten. Kavaleribataljonerne trækker sig tilbage eller til siden for fjendens efterfølgende større panserstyrker, der nu når frem til skydebanevoldene. Derfra kan vores kampvogne så beskyde de fjendtlige panserenheder foran skydebanevoldene.

Der er nedgravede skydestillinger imellem voldene, der giver henholdsvis 180, 90, 45 og 15 graders skudvinkler foran voldene, når kampvognene trækker sig længere og længere ind i mellem selve skydebanevoldene. Kampvognene er dermed dækket fra flankerne i en stigende grad, og der er kun sårbare overfor bombefly-, artilleri- og frontalangreb.

Minefelterne foran skydebanevoldene er lagt i forvejen. De skal gøre livet usikkert for de fjendtlige panserenheder, mens de bliver beskudt forfra, fra oven og fra siden af kamphelikopterne fra den 330.te og 420.ne flyverbataljon, der er placeret lidt bag skydebanevoldene. Det vil standse en del fremskudte panserenheder, inden de trækker sig tilbage for at regrupperer og modtage forstærkning sydfra.

Fjenden vil efter det første knuste lynangreb samle sig syd for grænsen, hvor de vil gøre sig klar til et andet afgørende panserfremstød ledsaget af infanteri, artilleri, helikoptere og jetfly lidt senere. Disse opmarchområder er vigtige at lokalisere, så der skal sendes en hel del ekstra faldskærmssoldater ind bag fjendens linier, hvor de skal gå på opdagelse. De bedste observationsposter er bakketoppe, men det vil fjenden være klar over, så de skal installere skjult overvågningsudstyr, hvor de kan.

Stabsbataljonerne har sendt deres G2 enheder ud i forvejen, men de skal forstærkes med enheder fra helikopterbataljonerne. Hver lokaliseret enhed skal kortlægges til et senere artilleribombardement, og dette skal startes, når fjenden starter deres andet angreb på den danske frontlinie. Fjendens enheder skal tilintetgøres med deres nye forsyninger og forstærkninger.

Fjenden sætter sig ikke i bevægelse på engang, derfor skal man vente til, at alle enheder er på vej, og 72.ne artilleribrigade skal starte med at rette artilleriet imod fjendens opmarchområde og bevæge sig nordpå op langs panserkolonnerne. Artilleriet skal ødelægge fjenden ved at optrevle dem bagfra. Derfor vil opmarchområderne og kommandocentralerne blive ordnet først, dernæst bombarderes forsyningerne, artilleriet, infanteriet og panserenhederne i den orden. Fjenden skal jages nordpå op til den danske frontlinien, hvor de skal smadres.

Hærens Valhalla kampvogne skal kæmpe efter devisen: "Kan du ikke se fjenden, så er du i artilleriet, og hvis fjenden kan flyve, så er du i luftværnet." De vil modtage ordre fra de fremskudte enheder, som vil sende dem måldata om enlige eller mindre fjendtlige panserenheder i målområdet, som de vil ødelægge en efter en. De større taktiske mål går til 72.ne artilleribrigades enheder.

Fjendens andet angreb vil blive tilintetgjort. De vil blive tvunget til at flygte imod syd, og det skaber muligheder for en dansk offensiv sydpå ned i Schleswig, men der kommer nok endnu et par angreb op langs vestkystdigerne og yderligere et angreb ved motorvejene ind i Danmark, men også disse skal afvises på samme måde som de første to angreb.

Fjenden kan angribe et eller flere enkelte punkter eller bredt langs hele grænsen, og de lokale enheder fra flyvevåbnet skal støtte vores styrker i disse punkter med massive angreb i samarbejde med hærens 2 helikopterbataljoner i området. Friske forsyninger skal konstant flyves frem til fronten, og de skal så langt frem, som det er muligt under fjendtlig ild.

En dansk modoffensiv sydpå ned i Nordtyskland skal varetages af 4.de panserinfanteridivision (PID), som sender 43.ne panserinfanteribrigade (PIB) igennem 42.ne PIB frontlinie til Hüsum over byerne Niebüll og Bredsted, mens de to sidste enheder 40.ne og 44.ne PIB følger efter i deres spor. 42.ne PIB forstærkes, rearmeres og slutter så op bagerst i panserkøen på vej sydpå.

33.te panserinfanteribrigade besætter nu hele frontlinien, mens to midtjyske enheder 50.ne og 51.ne panserinfanteribrigader rykker imod sydvest for at fylde hullet, der er efterladt af den 4.de PID, som nu er i offensiven på vej mod Kielerkanalen. 40.ne PIB passere igennem 43.ne PIB og sendes østpå til Schleswig, imens passere 44.ne PIB også igennem 43.ne PIB, men de sendes i stedet sydpå langs kystjernbanen til Brunsbuttel ved Kielerkanalen, hvor de danner front langs Kielerkanalen.

42.ne PIB vil efter forstærkningen passere 43.ne PIB ved Hüsum og 40.ne PIB ved Schleswig, og de vil rykke frem til Rendsburg ved Kielerkanalen, hvor de danner front langs Kielerkanalen. Dette første modangreb er en prøveballon, der skal teste fjendens modstandsevne i Schleswig.  Dette modangreb vil tiltrække sig fjendens opmærksomhed, og de vil sende deres øremærkede reservestyrker ind imod den 4.de panserinfanteridivision, der kun skal rykke sydpå til Kielerkanalen i første omgang.

Hvis fjenden skubber os tilbage, så skal kampen genoptages ved den genopbyggede frontlinie nord for grænsen. Samtidigt skal en nordligere frontlinie konstrueres af 5.te PID og klargøres til et eventuelt fjendtligt gennembrud af den første frontlinie. Der skal være forberedt grundplaner for i alt syv af disse frontlinier op gennem Jylland og på øerne, som skal modtage fjenden på dansk territorium.

En panserinfanteridivision skal være i stand til at holde en sådan frontline, men det vil kun blive aktuelt, hvis fjenden bryder igennem den sydligste frontlinie. Fjendens modangreb vil være massivt, 4.de panserinfanteridivision skal kun langsomt trække sig tilbage, hvis fjendens modangreb bliver for meget for dem. Der er kun sendt 3 eller 4 artilleribataljoner fra 72.ne artilleribrigade med 4.de PID af sikkerhedsgrunde, og de er derfor udsatte under massive fjendtlige modangreb.

Tilbagetrækningen vil ske langsomt. Arrieregarden bekæmper fjendens spydspidser, som de dukker op, og styrkerne foran vil lægge et baghold for de fremrykkende fjendtlige enheder, der vil løbet ind i den ene fælde efter den anden. Panserenhederne vil skjule sig på begge sider langs en vej, når fjenden er sigte, åbnes der ild, og fælden smækker i med et brag.

4.de PID vil efter at have sundet sig rykke frem til Hamburg, hvor de vil holde Elben samt kanalen mellem Lübeck og Lauenburg. 40.ne PIB passerer 42.ne ved Rendsburg med kurs imod Kiel, og 42.ne rykker sydpå imod Neumünster og videre imod Itzehoe. 43.ne PIB passerer 41.ne ved Brunsbütter på vej imod Elmsborg, og 41.ne PIB følger efter med et angreb imod Hamburg samtidigt med 42.ne PIB, og 21.ne PIB vil krydse Femern bælt for at forstærke 4.de PID.

21.ne PIB skal angribe Puttgarden med kurs imod Lübeck. 40.ne PIB rykker frem imod Hamburg for at afløse 42.ne PIB, der rykker sydøst imod Lauenburg. På den måde vil Schleswig Holstein komme under dansk kontrol med Hamburg som kronen på værket. Hamburg er et vigtigt knudepunkt for fjendens nordtyske trafik, og fjenden vil helt sikkert slå igen imod 4.de PID og 21.ne PIB.

41.ne, 43.ne og 40.ne PIB vil holde Elbens nordbred sammen med Hamburg, mens 42.ne og 21.ne PIB holder den smallere Lübeckkanal nær den gamle østtyske grænse. De mest intense modangreb vil ske her, resten af 72.ne artilleribrigade vil nu tage sydpå for at forstærke 4.de PID´s skrøbelige frontlinie. Det samme skal resten af 2.den PID sammen med 71.ne artilleribrigade.

De vil gøre sig klar til en invasion imod Rügen og det nordlige østtyskland, hvor de vil tiltrække sig yderligere opmærksomhed fra fjendens side. 2.den PID skal erobre det nordlige østtyskland ned til Elben Oder kanalen lige nord for Berlin. 20.ne, 22.ne og 23.ne PIB vil tage henholdsvis Rostock, Stralsund og Greifswald, mens 22.ne PIB rykker vestpå til Wiesmar og sydpå over Schwerin til Wittemberge, hvor de holder Elbens nordbred og lidt af Havel til kanalen. 42.ne breder sig også langs Elbens nordbred til Lübtheen.

20.ne PIB rykker sydpå fra Rostok over Gustow og Pritzwalk til Neuruppin, hvor de skal holde den nordlige kanalbred til Oranienburg lige nord for Berlin. 22.ne rykker sydpå over Greifswald og Neubrandenburg til Angermunde ved den polske grænse, hvor de skal holde kanalen fra Oranienburg til Oder og op langs Oder til grænsebyen Schwedt. 23.ne PIB skal rykke fra Greifswald og sydøst til Oders vestbred, som den skal erobre inklusiv de polske byer Szczcin (Stettin) og Swinoujscie, den tidligere tyske by Swinemünde ved Oders munding i den Pommerske bugt.

Områderne på nordøstsiden af Elben, vestsiden af Oder og nordsiden Elben Oder kanalen vil da være under 4.de og 2.den PIDs kontrol, og her kan der rekrutteres yderligere tyske soldater til at opfylde rækkerne i de nyopstillede panserinfanteribrigader fra 14.ne, 24.ne, 34.ne,... til 19.ne, 29.ne, 39.ne,... PIB, som skal klargøres til en tysk modoffensiv, der skal befri resten af Tyskland fra de danske linier.

Fjenden, dvs. det genrejste russiske imperium, vil nu indse, at den danske modstand er for stærk til, at de kan gennemføre deres planer med at erobre Europa. De skal sende en meget stor styrke nordpå, for at de kan bekæmpe de danske styrker, derfor vil de nok ty til beskidte tricks: atomar, bakteriologisk og kemisk krigsførelse. Dvs. ABC våben.

Hvis de ikke allerede har gjort det, så vil de gøre det. Det vil være folk i Moskva, der træffer beslutningen, og disse folk skal ryddes af vejen først. Vores ambassadepersonel skal være trænet til at gå i et med den lokale befolkning, eller de skal kunne skjule sig bag fjendens linier, mens de afventer den politiske og militære udvikling i landet. Hvis der er tegn på, at overkommandoen vil bruge ABC våben, så skal disse kontrolcentre angribes af det danske ambassadepersonel, eventuelt i samarbejde med en legitim, dvs. en demokratisk modstandsbevægelse.

Fjendens hoved skal, så vidt det er muligt kappes af, før de når at true Danmark og verdens sikkerhed med ABC våben. Der må sættes hårdt imod hårdt, og det skal være ambassadernes pligt til at forberede en sådan hovedjægerplan, mens de stadig gør sig inden for diplomatiet. Hvis man kan tale sig til rette som civiliserede mennesker, så lad det ske, men Hitler med flere var og er ikke ligefrem det, man kan kalde for civiliserede mennesker.

Demokratier blander sig normalt ikke i andre landes interne affærer, men hvis det udvikler sig til en regulær trussel imod verdensfreden, så skal alle midler tages i brug for at standse den usunde udvikling. Folk som Hitler, Saddam Hussein, Milosowitc og Mugabe er livsfarlige despoter og tyranner, der er en fremtidig trussel imod freden, som skal udryddes.

Fredelige lande røres ikke, de er fredet, men tyranner og diktatorer skal slagtes, før de når at gøre skade for alvor. Demokratiske lande burde slet ikke acceptere diktatorstaters eksistens, hvad enten de er fredelige eller krigsliderlige. Demokratiet bør fremmes overalt, og det vil blive en af Danmarks fremtidige opgaver at sørge for, at demokratiet vinder over tyrannerne.

Snigmord er en mulighed, men kun den sidste mulighed. Først skal oppositionen støttes til et eventuelt oprør, despoten skal miskrediteres og latterliggøres, hans handlinger skal forklares ud fra et tvivlsomt og moralsk forkasteligt motiv, og hans folk skal sættes op imod hinanden med ægte eller fabrikerede beviser for interne magtkampe. Det vil slide deres regimer op indefra.

Eksempelvis skal et demokratisk land som Columbia støttes i dybeste hemmelighed i deres krig imod narkobagmændene. Vores ambassadepersonel skal spionere imod dem, kortlægge deres organisation, og lække de mest følsomme oplysninger til det lokale politi og militær, så de kan handle derefter, og vores folk skal sørge for, at produktionen og eksporten af narkotika standses permanent.

Et land som Bangladesh med en militærjunta skal undermineres, indtil at de demokratiske kræfter i landet kan tage over, og Bangladesh bliver et normalt fredeligt land igen. Der er sikkert nationer (f.eks. Kina), som allerede i hemmelighed blander sig i forskellige landes indre forhold med et tvivlsomt mål for øje, og disse landes aktiviteter skal standses.

I Afrika køre der flere krige, som er startet af nabolandene eller fremmede magter med en mørk agenda. Det skal bringes til standsning med alle midler. Vores fremtidige ambassader skal bemandes med toptrænede agenter og ikke fredelige diplomater, som ikke kan skelne en diktator fra en diktafon. Demokratiets passivitet skal standses, og Danmarks fremtidige forsvar skal levere styrken til det.