Star trek 9:

The rebellius starfleet kadets.

Kapitel 6:

I kredsløb om Romulus.

Wallbreaker med Blake, Data A2, de 14 øvrige kadetter, halvdelen af B serien, Picard og Data kredsede usynlige omkring den store smukke romulanske hjemstavnsplanet Romulus. Omkring planeten kredsede flere rumstationer, et større antal romulanske stjernekrydsere og warbirds og nu også Wallbreaker. Jarouch sad ved sin videnskabsstation, og han målte løs på gravitationsfelterne rundt om Romulus. Efter et stykke tid meddelte han, at der var ca. 10 synlige og 40 usynlige warbirds i kredsløb om planeten, samt at disse ikke anede, at de var ankommet.

Blake, Tybal, Wessel og Jane Donaldson gik i gang med at skanne Romulus kejserby, hvor de ledte efter admiral Cavits kontorer og J’Tai Yanla tilholdssteder. Cavit blev fundet forholdsvis hurtigt. Han var lederen af sikkerhedsstyrkerne på Romulus, men ikke den kommanderende admiral for hele sikkerhedsstyrken. Det var admiral S’Otail. De var begge til en møde i admiralitetet, hvor en del senatorer og konsuler også var til stede. En del tomme pladser tydede på, at det ikke var hele admiralitetet, der var med til mødet, og at mødet derfor var ulovligt.

Jane D. plantede en række aflytningssonder i de bærende piller i admiralitetsbygningen, og de begyndte at aflytte mødet. Det blev klart, at sikkerhedsstyrkerne var klar over, at de havde mistet kontakten og dermed også kontrollen med Haweza og Polani 4 samt en del tilstødende udposter, og at der var sket noget alvorligt. Der var også beviser for, at 28 troppeskibe i området var i bevægelse imod Romulus, og at de måtte være fyldt til randen med højest 14 oprørske legioner. 4 troppeskibe var allerede på vej imod Romulus og resten var snart på vej lige bagefter.

Admiralerne diskuterede den fejlslåede plan for Polani 4 og de moderate senatorer, og de diskuterede også tilstedeværelsen af admiral P’Tau i oprørsområdet. Så vidt de vidste, så var admiralen syg og lå på sit sidste derhjemme på Heriyuol kolonien, men det kunne være et trick, og derfor var situationen særdeles alvorlig, da admiralen havde mange loyale folk i den romulanske rumflåde. Hans sejre var navnkundige, og han havde ved flere lejligheder slået overtallige styrker i kamp. Admiralens inspektionstur kunne være et skalkeskjul for et modkup.

Blake og de andre grinede, da de hørte dette. Deres plan med Picard i rollen som admiral P’Tau var lykkedes bedre, end de havde forventet, og det var ikke sandsynligt, at den rigtige admiral ville blande sig i det kommende opgør med den romulanske sikkerhedsstyrke. På mødet dernede blev de enige om, at admiral P’Tau skulle dræbes hurtigst muligt, og at de skulle afvente oprørsstyrkernes ankomst til Romulus, hvor de ville falde i en stor fælde og blive dræbt alle som en.

Jane D. havde nu fundet et medlem at J’Tai Yanla i senator Kirchus hjem. Det var senatorens sekretær T’Vain, som var det højest rangerende medlem af J’Tai Yanla på Romulus. Han havde haft en travl dag, for han havde fået en besked fra Polani 4, hvor commander Resil imod reglerne havde sendt en kodet besked til ham om udviklingen på Haweza og Polani 4, og om deres fortsatte planer om at tage til Romulus i spidsen for en oprørsstyrke. T’Vain vidste, at admiral P’Tau ikke var medlem af J’Tai Yanla, og at det derfor måtte være en fælde, der skulle knuse J’Tai Yanla en gang for alle. J’Tai Yanla dage var vist ved at være talte på Romulus.

I senator Kirchus hjem var der ligeledes et møde imellem en række inviterede senatorer fra den moderate fløj og desuden et par af de konservative senatorer. Mødet omhandlede meldingen fra føderationen og kaptajn Rikers nødsignal med de famøse signaler, der var beviset for en forstående udrensning blandt senatets medlemmer. De konservative senatorer var chokerede, men de var ikke for et modkup. Det måtte de diskutere med resten af senatorerne senere, og de fordømte blot admiral Cavits handlinger, og de ville indkalde ham til høring i senatet den næste dag.

Senator Kirchu vidste, at i så fald ville høgene sende sikkerhedsstyrkerne ind i senatet. De ville slagte alle, der ikke var 100 % med dem. Selv de konservative senatorer ville risikere livet, hvis det kom til det, men de to senatorer ville ikke høre efter, og de gik. T’Vain bad om et lille privat møde med senatoren, og nu fik Kirchu at vide, at T’Vain var medlem af J’Tai Yanla, og at de ville hjælpe dem, hvis de forsamlede senatorer ønskede at flygte fra Romulus.

Kirchu rystede af vrede, da han opdagede, at hans sekretær og mest betroede medarbejder var en forræderisk J’Tai Yanla slange, som han havde næret ved sin barm. Men han vidste også, at han måtte holde en bagdør åben, så han og hans kollegaer kunne slippe væk i en fart. Kirchu måtte holde gode miner til et slet spil, og han hadede sig selv for det. Sekretæren T’Vain fortalte senatoren, at der var en større oprørsflåde på vej med 12 legioner fra Haweza og Polani 4, og at admiral P’Tau var på vej tilsyneladende uden at vide, at han havde startet et oprør med sin inspektionstur.

Admiral P’Tau havde afsløret de lokale sikkerhedsfolk i embeds- og magtmisbrug, og de var derfor blevet hårdhændet fjernet af de lokale legionærer, der ikke ligefrem elskede sikkerhedsfolkene i forvejen. I tomrummet efter sikkerhedsfolkenes henrettelser var folk fra J’Tai Yanla trådt ind, og de kontrollerede nu Haweza og Polani 4 samt de tilstødende sektorer. Nu var de på vej imod Romulus, og det så ud til, at de ville være stærke nok til at vinde over sikkerhedsstyrkerne.

Blake vidste da, at sekretæren ikke anede noget om tilstedeværelsen af 40 ekstra romulanske warbirds i kredsløb om Romulus, og at de derfor ville tabe det kommende oprør. Blake tilkaldte nu de andre kadetter til et strategisk møde, og Picard fik lejlighed til at bruge en af de videnskabelige stationer ombord. Han skannede Romulus for spor efter menneskelige DNA, for der ville føderationens ambassade være, og hvis han fik brug for det, så ville et koordinatsæt til ambassaden ikke være en dårlig ting at have. Picard så efter 3 minutter overrasket op. Der var spor efter mennesker, mange mennesker, og de boede spredt over hele den romulanske hovedstad.

Picard zoomede ind på nogle af disse mennesker i hovedstadens yderkant, visuelt lignede de fattige civile romulanere, der boede i en slumby, men deres DNA var menneskeligt. De var forklædte med en slags maske af levende hud, der lignede romulanernes hud. Picard slog op i kadetternes projektbeskrivelse. Yankovs projekt handlede om en levende lysabsorberende camouflage, der kunne skjule brugeren og gøre denne nærmest usynlig. Der var en forbindelse imellem Romulus, Yankovs projekt og de forklædte mennesker, men hvilken?

Blakes møde med de andre kadetter gik udmærket, indtil Blake sagde, at romulanerne var på vej fra Polani 4 med en oprørsflåde på 28 transportrumskibe, og at sikkerhedsstyrkerne havde 40 skjulte warbirds i kredsløb om Romulus. Flere af de andre ønskede at trække sig tilbage til den neutrale zone, og lade romulanerne udkæmpe en borgerkrig uden dem, men Blake, Tybal, Jarouch og Yankov ønskede at blive og hjælpe oprørene. De argumenterede for, at Wallbreaker kunne klare lidt af hvert, og at de havde startet en lavine, som de nu måtte styre klar af modstandsbevægelsen.

De andre blev langsomt overbevist om, at det var bedst at blive og kæmpe sammen med den romulanske modstandsbevægelse. Men hvad skulle de gøre? Blake foreslog, at de skulle placere et antal sendere på sikkerhedsstyrkens warbirds, så at disse kunne opdages af transportrumskibene på lang afstand, men Wessel regnede med, at de kunne skyde, mens de var usynlige, og det kunne de oprørske transportrumskibe ikke. De havde derfor ikke en chance for at ramme noget som helst.

Blake gav nu Seaver, Fletcher og Lovenstein ordre til at lave så mange fotontorpedoer, som de kunne nå at lave. Wessel skulle sørge for, at disse fotontorpedoer blev anbragt i nærheden af de skjulte warbirds, og at de skulle kunne levere et holografisk billede af en større romulansk flåde af oprørsrumskibe. Det ville forvirre billedet, og der ville blive flere mål at skyde efter. Fotontorpedoerne skal aktiveres før oprørsflåden fra Polani 4 ankommer til Romulus. Og endelig fik Tybal ordre til at forstærke fazerreflekteringsskjoldet, så Wallbreaker kunne tage en masse fazerild.

Blake planlagde et angreb imod sikkerhedsstyrkernes rumflåde med Wallbreaker, og det ville blive en kamp uden lige i føderationens historie på nær Picards massakre på 39 af føderationen stjerneskibe, da han var en Borg implantat. Blake gik hen til Picard og spurte ham, hvordan han ville bekæmpe den overlegne romulanske sikkerhedsstyrke med kun et rumskib. Picard, der spekulerede på den nyeste brik i spillet, vidste nu, at Blake var gået for langt. De få kadetter ville ikke selv med deres avancerede rumskib og våbensystemer kunne nå at nedkæmpe sikkerhedsstyrkerne.

Picard meddelte nu i en kommandotone, at chancen for at vinde et så stort slag ville være lig nul, og at et eventuelt angreb skulle koordineres med oprørsstyrkens ankomst, der først ville være der om et par uger. Blake svarede, at de ikke havde tid, sikkerhedsstyrkerne ville udrense det romulanske senat, slagte alle, der ikke var med sikkerhedsstyrkerne og høgene i senatet, og de ville derefter tage imod oprørsstyrken fra Polani 4 med en sikker bøddels hånd. Det romulanske imperium var ude af balance, men ikke langt nok, og det skulle kadetterne nok sørge for.

Opgør i senatet.

Blake beordrede nu, at Wallbreaker skulle synliggøres som en romulansk warbird i kredsløb om Romulus, og at Picard i rollen som admiral P’Tau skulle meddele senatet om sin inspektion af sikkerhedsstyrkerne og fremlægge anklagen imod admiral Cavit. Carmen Lopez og Jillian Yankov blev tilkaldt. De skulle levere bærbare kraftfelter og forklædningerne til Blake, Picard og de resterende 7 kopier af Data på Wallbreaker. Et par timer senere blev meddelelsen til senatet sendt, og sikkerhedstjenesten blev overrasket over Wallbreakers tilsynekomst. Ingen havde detekteret ankomsten af warbirden, og de prøvede nu febrilsk på at afsløre, om der var flere af slagsen.

Senatet blev sammenkaldt næste morgen, ingen havde haft modet til at beskyde admiral P’Taus warbird, og høgene havde som forud sagt sammen med sikkerhedsstyrkerne planlagt en større udrensning af resten af senatet. Blake blev i løbet af natten gjort bekendt med, at sikkerhedsstyrkerne havde opdaget Defiants indtrængen i det romulanske rum, og de var klar over, at senator Kirchus datter centurion Kizaya teknisk set havde kommandoen over Defiant. Men Worf og O’Brians var også ombord, og de ville være en passende grund til en krigserklæring imod føderationen.

Det ville se ud, som om føderationen havde blandet sig i romulanske forhold og slagtet store dele af senatet, og at sikkerhedsstyrkerne havde reddet Romulus og resten af senatet. Blake bad derfor Ian Meschner om at planlægget genereringen af to kunstige ormehuller, der skulle trække først Defiant og siden oprørsflåden fra Polani 4 fra deres positioner til Romulus, så at de rettidigt kunne blande sig i rumslaget om Romulus. Jack Donnaldson fik besked om at kopiere yderligere fire serier C, D, E og F af Data, som skulle bruges som entrekommandoer imod mindst 4 af sikkerhedsstyrkernes warbirds eller imod den største romulanske slagkrydser.

Dette ville udjævne oddsene betydeligt. I senatet var de romulanske senatorer forsamlet. Rygterne havde svirret, og de normalt ubevæbnede senatorer, der var de mest ukrænkelige personer i det romulanske imperium, var nu bevæbnede med hemmelige våben og enkelte regulære disruptorpistoler. Desuden var der flere ambassadører tilstede i senatet. I de tilstødende haller stod der flere hundrede svært bevæbnede sikkerhedsfolk klar, og de afventede ankomsten af admiral P’Tau og hans følge med kaptajn Bezir og 7 livvagter, men de havde gjort regning uden vært. De 7 livvagter var alle kopier af Data.

Picard beamede sammen med Blake og de 7 kopier ned foran senatets trappe i deres forklædning, samtidigt med at de materialiserede sig, så gik en hemmelig attentatgruppe fra sikkerhedspolitiet til angreb på dem. Men Data A2 og Data B1-6 havde allerede bemærket deres bevægelser og våben, så de trak deres disruptorpistoler og fyrede imod angriberne. Picard så derfor i løbet af et sekund, hvordan 20 forklædte attentatmænd blev opløst for øjnene af ham. Blake nåede ikke engang at trække sit eget våben. Så hurtigt gik det. Picard fortsatte rystet op af trappen til senatet. Blake mere selvsikkert.

Med Picard i spidsen marcherede de 9 forklædte romulanere ind i selve senatssalen, hvor alle holdt vejret i chok, for ingen på begge sider havde regnet med at se admiral P’Tau i levende live. De kendte nemlig admiral Cavit og hans chef admiral S’Otail. Senatets formand konsul G’Vezh, der var en af høgene, tog ordet og spurte til admiralens ærinde for senatet. Picard holdt en computer op i luften, og inden han kunne nå at sige noget, så angreb sikkerhedsstyrkerne fra de tilstødende sale. De slog sidedørene op med magt, og de stormede vildt skydende ind i senatet.

De 7 kopier stillede sig i en halvcirkel rundt om Blake og Picard, mens de besvarede ilden lynhurtigt, men roligt og velovervejet med disruptorpistoler. Sikkerhedsstyrkerne blev opløst som de kom ind af dørene. Ingen nåede på skudhold af Picard eller Blake, men 2 af kopierne blev ramt af flere skud, som ødelagde deres kraftskjolde, og de blev opløst. Enkelte af senatorerne og en enkelt ambassadør blev også ramt af vildfarne skud, mens de gik i dækning og trak deres våben. Blake og Picard trak deres våben, som de prøvede at holde de to admiraler i skak med, men de nåede desværre at beamede sig op i de afventende warbirds i kredsløb om Romulus.

Tre minutter efter angrebets start var flere hundrede sikkerhedsfolk blevet opløst, senatet var næsten uskadt, og senatets formand konsul G’Vezh krøb skrigende sammen bag talerstolen, mens han skreg som en vanvittig på nåde. De 5 resterende kopier af Data stod stadig med deres våben bag ved Picard og Blake, da senator Kirchu rejste sig rank og myndig fra sin plads. Det syn, han havde set, var nok til at få ham til at tro, at hans sidste time var inde, men han lod sig ikke mærke med det. Picard, der var vant til diplomatiske møder, vendte sig mod senatoren og gjorde honnør.

Blake undskyldte sig og løb sammen med de 5 overlevne kopier ud på senatstrappen, hvorfra de kunne se, at resterne af sikkerhedsstyrkerne trak sig tilbage til den bydel, hvor de holdt til, og de kunne se, at sikkerhedsstyrkernes warbirds gjorde sig klar til at bombardere hovedstaden. Senator Kirchu gik ned til Picard og rakte hånden frem, og Picard lagde computeren med beviserne i senatorens hånd. Kirchu skimmede lige beviserne igennem, og så fodrede han senatets notarius med disse beviser, så at de andre senatorer kunne se beviserne via deres skærme på deres pladser.

Enkelte af senatorerne prøvede nu at slippe ud af salen, men senator Kirchu beordrede dem til at standse, og han vinkede Blake til at gøre det. Men ingen af høgene blandt senatorerne ønskede at standse, så de prøvede at skyde sig ud. Det kom til kamp, og de overlevne kopier nedkæmpede dem meget, meget hurtigt. Senator Kirchu var ingen dum mand. Ildkampene havde foregået så hurtigt, at det ikke var menneskeligt muligt. Admiral P’Tau med følge var derfor usædvanlige og ikke normale, og desuden var computeren en føderationsmodel. Altså var der noget alvorligt galt.

Blake kom tilbage og meldte, at sikkerhedsstyrkerne ville bombardere hovedstaden og især senatet, så de skulle gå i dækning hurtigst muligt. Men inden senatorerne spredtes, så fik senator Kirchu dem til at anerkende ham som senatets nye formand, og give admiral P’Tau rangen som leder af de loyale romulanske kampstyrker. Picard, Blake og 4 af de overlevne kopier fik ordre om at vende tilbage til deres poster og tage kampen op med sikkerhedsstyrkerne. Den sidste overlevne kopi Data B4 fik derimod ordre til at ledsage senator Kirchu til hans hjem, hvor lederen af J’Tai Yanla T’Vain ventede sammen med et par af sine betroede medarbejdere.

Kamp i rummet.

Blake måtte usikkert vende tilbage til Wallbreaker som beordret, men Picard havde gennemskuet den gamle senator. Han vidste, at der var ugler i mosen, men det var for sent at gøre noget, før det romulanske sikkerhedspoliti var nedkæmpet, og en vis form for normalitet var oprettet. Blake, Picard og de fire kopier af Data beamede tilbage på Wallbreaker, hvor de andre kadetter spændt havde fulgt kampene i senatet. Jack D. meldte, at de 4 serier var klar. Peter Wessel meldte derefter, at han havde ca. 80 holografiske fotontorpedoer klar til aktion. Og endelig meldte Ian Meschner, at beregningerne til de to sæt ormehuller var klar til brug når som helst. Defiant og oprørsflåden kunne tilkaldes pr. kunstigt ormehul når som helst.

Elisa Tybal meldte, at de slørede romulanske warbirds beskød det nu tomme senat, og at de var ved at skifte målområder, da de nu begyndte at bombardere visse bygninger i hovedstaden. Data A2 meldte fra en videnskabsstation, at der var tale om bombardementer af senatorernes private residenter, men at disse lå øde hen. Ind til videre var tabene kun materielle. Sikkerhedsstyrkerne var forskanset i en bestemt fortlignende bydel under kommando af Admiral Cavit, mens hans chef admiral S’Otail havde taget kommandoen over sikkerhedsstyrkernes rumflåde af warbirds i slagkrydseren Tempei, der var romulanernes største rumskib.

Blake beordrede Wallbreaker ført langsomt ind igennem slagkrydserens reflektorskjold, mens Ann Lovenstein skulle beame Data serie C, D og E over i det romulanske flagskib. Data B1, B2 og B3 skulle sammen med en tredelt Data serie F erobre 3 af de romulanske warbirds, som de så senere skulle bruge imod sikkerhedsstyrkernes warbirds. Jarouch meldte fra sin station, at han kun kunne opdage de slørede fjendtlige warbirds gravitationsfelter på tæt hold, og at Data A2 skulle hjælpe ham med at beame de 3 entrehold over, når de var tæt nok på. Wallbreaker begyndte nu sit enlige angreb på den store romulanske rumflåde.

Ombord på slagkrydseren Tempei opdagede broofficererne, at noget trængte igennem deres reflektorskjold, og de slog alarm. Admiral S’Otail anede straks, at det måtte være Admiral P’Taus warbird, og han beordrede derfor slagkrydseren gjort klar til at afvise fjendens entrekommando. De 36 nye kopier af Data blev beamet over i 9 små grupper på hver 4 mand, og de materialiserede sig lige midt i en større forsvarsstyrke, der beskød dem, og var det ikke for Carmen Lopez kraftfelter, så var de fleste af dem gået til i de første sekunder af kampen. Snart efter havde de 9 små grupper nedkæmpet den første direkte modstand, og de rykkede derfor frem igennem slagkrydseren.

Admiral S’Otail blev mere og mere panikslagen efterhånden som fjenden rykkede frem, og hans besætningsmedlemmer blev opløst en efter en i hurtig rækkefølge. Slagkrydseren havde en stor besætning og plads til 2 legioner ombord, men de blev skåret igennem som smeltet smør. Wallbreaker forlod nu slagkrydserens reflektorskjold, og kadetterne gav sig til at lede efter de nærmeste warbirds, som de skulle have erobret. Blake ville ikke være i stand til at angribe dem, før de slukkede for sløringsmaskinerne, og det var vigtigt at vide, hvor fjenderne befandt sig.

Enkelte loyale romulanske warbirds blev desuden forfulgt af de slørede warbirds, og dem, der ikke nåede at sløre sig og trække sig væk, blev skudt til skrotbunker af sikkerhedsstyrkerne. Blake kunne ikke vente hjælp fra dem, og de havde desuden problemer med loyale sikkerhedsfolk ombord, som havde deres hemmelige ordrer fra admiral S’Otail og Cavit. Så der var interne opgør ombord på en del af disse warbirds. Jarouch fandt nu sit første mål, og det første entrehold blev beamet ombord på den overraskede warbird. Ingen nåede at slå alarm, og Data B1 meldte, at de havde kontrollen.

Data B1 meldte lidt senere Blake, at de ville transmittere transponderkoderne fra de øvrige slørede warbirds, som sikkerhedsstyrkerne brugte. Dermed mistede sikkerhedsstyrkerne deres taktiske fordel, som var deres skjulte position og identitet. Wallbreaker fløj hen til de 2 nærmeste og de to sidste entrekommandoer blev beamet over. Romulanerne i den sidste warbird opdagede dog entrekommandoen, og de nåede at slå alarm. Det fik admiral S’Otail til at beordre alle warbirds til at identificere sig, så han kunne få et overblik over sine styrker.

Alle de tilbageværende 47 warbirds slukkede for deres sløringsmaskiner på kommando fra admiral S’Otail, og de tre erobrede warbirds kunne ikke nå at adlyde denne kodede ordre. Blake gav nu tegn til Peter Wessel, der slukkede for halvdelen af sine holografiske fotontorperdoers sløringsmaskiner, så der nu dukkede yderligere 40 romulanske warbirds op i kampformation bag ved sikkerhedsstyrkernes warbirds. Det fik admiral S’Otail til at gå mere eller mindre i panik, og snart efter var rummet over Romulus et virvar at kæmpende og hurtigt manøvrerende warbirds, der alle fløj for deres liv og lemmer. De holografiske fotontorperdoers målsøgningsprogrammer kom på overarbejde.

Alle jagtede alle, og det var ikke til at skelne, hvem der var ven eller fjende i farten. Det kostede et par warbirds, som blev skudt ned af deres egne, og fotontorpedoerne indhentede 6 andre warbirds, som blev ødelagt. Med 39 resterende warbirds, hvoraf nogle var beskadiget, afbrød admiral S’Otail sit oprindelige angreb, og de trak sig tilbage til en mere sikker post længere ude i rummet. Wessel formerede sine resterende 10 fotontorpedoer i en løs formation over for dem. Admiral S’Otail fik nu besked fra sin taktiske officer, at fjenden ikke havde affyret et eneste fazerskud, men kun brugt fotontorpedoer, og at der ikke kunne registreres liv ombord på de 10 fjendtlige warbirds.

Admiral S’Otail vidste nu instinktivt, at der var tale om en slags decoys, som skulle forvirre ham i kampens hede, mens den regulære romulanske rumflåde samlede sig til angreb. Det skulle blive løgn, en ordre om at fyre løs på de 10 holografiske fotontorpedoer fik 2 af dem til at eksplodere, mens de andre tilsyneladende blev gennemboret af fazerskudene, og derfor sendte Wessel yderligere 20 fotontorpedoer af sted, men disse ville udsende falske livstegn, således at admiral S’Otail ville blive forvirret. Det blev han også, da 20 nye warbirds svingede ind bagved de 8 overlevne holografiske fotontorpedoer.

Senator Kirchu tilkalder hjælp fra føderationen

Nede på Romulus i et kommandocenter befandt senator Kirchu sig, og han fulgte med i slagets gang via sine sensorer. Han spurte Data B4 om, det var muligt, at føderationen var blandet ind i admiral P’Taus inspektionstur, og dette spørgsmål fik et plantet sandhedsprogram i Data B4 til at svare ja. Dernæst begyndte en længere forklaring til senatoren, der snart var helt på det rene med kadetternes ulovlige handlinger og føderationens nuværende situation. Oplysningen om Enterprice og Lawrence position ved den neutrale zone fik han til at handle.

Senator Kirchu kaldte nu over supspace radioen de to føderale stjerneskibe, som svarede øjeblikkeligt, samtidigt lyttede Defiants og Linebreakers besætninger på samme kanal. Senator Kirchu bemyndigede de to stjerneskibe til at slutte sig til Defiant, deltage under Defiants kommando i nedkæmpningen af de oprørske sikkerhedsstyrker ved Romulus, og hjælpe med til at evakuere alle planetariske repræsentationer og ambassadepersonel fra Romulus i tilfælde af angreb på disse. På Lawrence og Enterprice vegne kvitterede commander Solomon for signalet.