The rebellius starfleet kadets.
| Home | Filmplots |
Kapitel 5:
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
I de syv dage, som der var gået siden angrebet på Enterprice og Lawrence, havde den interimistiske besætning på Linebreaker afprøvet deres nye skib. Will Riker, Frank Bell, Jenny Lefleur, John Creek, Deanna Troi, Geordi Laforge, Beverly Chrusher og Amanda DSoto havde afsøgt hver en afkrog af det romulanske imperium, men det var først på syvendedagen, at de nåede frem til den romulanske rumbase Haweza, der var i opbrud. Prokonsul Tachiel var i gang med at optræne sine legionærer som besætninger på et mindre antal troppetransportrumskibe.
Linebreaker, der var sløret med tidsforskydningsgeneratorerne, gled langsomt nærmere rumbasen, og mens de forsigtigt studerede den romulanske aktivitet, ankom der fire fuldtlastede romulanske troppetransportskibe til Haweza. De fire efterladte replikanter havde trænet fem romulanske besætninger til af flyve troppetransportskibene, og med fire af disse besætninger havde de besøgt de nærliggende romulanske baser, hvor de havde afsløret de lokale korrupte sikkerhedsofficerer og deres hjælpere. Medlemmer af JTai Yanla var blevet forfremmet, og de romulanske legioner fik marchordre fra modstandslederen på Haweza. Prokonsul Tachiel.
Dette vidste Riker ikke noget om endnu, men da de fire replikanter registrerede Data´s og dermed Linebreaker´s tilstedeværelse, så kontaktede replikanten Data B-9 de nyankomne over en sikker radiokanal. Riker blev overrasket, da signalet kom, og snart efter var samtalen i gang. Replikanten Data B-9 meddelte, at han og tre andre replikanter var blevet tilknyttet den romulanske hær under prokonsul Tachiel´s kommando. De havde fået til opgave at træne romulanske legionærer i at flyve troppetransportskibe, og at på nuværende tidspunkt var der tilknyttet fem lokale legioner til prokonsulens rumstation på Haweza.
Replikanten Data B-9 fortsatte med at meddele, at de lokale sikkerhedsstyrker var neutraliseret, og at det var højtstående medlemmer af modstandsbevægelsen JTai Yanla, der kommanderede de fem legioner og havde kontrollen over rumbasen Haweza. Riker havde sammen med de andre med stigende uro lyttet til B-9´s rapport, men de sidste oplysninger fik ham til spørge om, kadetterne på Wallbreaker havde noget med dette at gøre. Replikanten Data B-9 svarede bekræftende på Riker´s spørgsmål, og forklarede, at Blake under en inspektion med Picard på Haweza havde bemærket en række ulovlige transaktioner fra sikkerhedsfolkene. Dette blev meddelt prokonsulen, der benyttede lejligheden til at udrense disse fra legionen.
Replikanten Data B-9 meddelte endvidere, at Blake bevist havde hjulpet lederen af den lokale modstandsbevægelse med at mobilisere sin legion, og de havde selv overtage kontrollen over de fire nærmeste legioner i denne sektor. De efterladte replikanter var primært programmeret til at fungere som romulanske modstandsfolk, men det var et underprogram skrevet af Data, der sørgede for, at Data´s kontrolprogram og dermed Riker blev underrettet om situationen. De fire replikanter skulle nu til nabosektoren i et mindre spejderrumskib, hvor de skulle assistere ledelsen af de lokale modstandsgrupper på samme måde som i denne sektor.
Riker spurte nu Linebreakers computer, om den kunne få de fire replikanter til afbryde deres næste mission og overføre sig selv til tjeneste ombord på Linebreaker. Data´s stemme svarede benægtende, da replikantserien B primært var programmeret af Jack Donnaldson. Det var ikke muligt at ændre deres loyalitetsprogrammering. Replikanterne var uden for føderationens kontrol. Riker så nu på de andre officerer og spurte om, hvor Wallbreaker var nu. Replikanten Data B-9 svarede, at Wallbreaker skulle til Polani 4, for der at bekræfte, om de romulanske sikkerhedsstyrker også der kunne udrenses på grund af deres tvivlsomme transaktioner.
Denne oplysning fik Riker til at afbryde forbindelsen med replikanten Data B-9. De andre officerer havde lyttet med stigende bekymring til rapporten fra de efterladte replikanter, og Bell sukkede, da han bemærkede, at situationen nu var ved at løbe ud af kontrol. Kadetterne havde brudt det første direktiv. De havde blandet sig i et folks indre forhold og deres suveræne ret til selvbestemmelse. Blake havde hjulpet den romulanske modstandsbevægelse med at forrykke magtbalancen i denne sektor, og de var i fuld gang med at gentage eksperimentet på Polani 4. Counselor Troi bemærkede, at følelserne blandt de romulanske legionærer var præget af glæde og målbestemthed. En borgerkrig i det romulanske imperium var nært forstående.
Riker spurte til de forsamlede officerer, om de skulle deltage aktivt imod Blake´s dispositioner. Det ville betyde, at de angreb og destruerede de fire replikanter fra Wallbreaker, inden eller når de tog af sted til nabosektoren. Lefleur svarede, at det ville betyde en sikker afsløring af Linebreaker´s tilstedeværelse, og at selv om de forklædte sig som romulanske sikkerhedsstyrker, så ville prokonsulen helt sikkert gå til modangreb med sine troppetransportskibe. Resultatet ville være uforudsigeligt, og Linebreaker ville være kompromitteret. Riker rystede på hovedet, de kunne ikke angribe de fire replikanter på nuværende tidspunkt. Opbringningen af Wallbreaker havde førsteprioritet.
Creek spurte, om de skulle advare det romulanske senat i al hemmelighed via føderationens ambassadører på Romulus, så disse selv kunne demontere den sprængfarlige situation internt. DSoto bemærkede, at det ville betyde, at de romulanske sikkerhedsstyrker selv ville kunne opspore årsagen til oprøret, og at de ville vende alt på hovedet. Føderationen ville kunne blive beskyldt for at starte et oprør, og romulanerne ville sikkert gå i krig imod føderationen på den baggrund. Riker sukkede, de var blevet tvunget ind en umulig situation, og de var nød til at spille med, ellers gik det galt. Kadetterne havde fremtvunget et fait accompli.
Riker sagde nu, at de måtte meddele situationens udvikling til admiralitetet, så at de i det mindste kunne forberede sig på en fremtidig krig med romulanerne. Riker beordrede kursen sat imod Polani 4, og med Jarouch fokuserede gravitationsfelt i worpkernen sat i funktion, så varede det ikke længe, inden de nåede frem til Polani 4. Der fandt de, at Wallbreaker havde forladt stedet, men at der var en enkelt romulansk warbird i kredsløb om planeten, og at der var efterladt et par replikanter på henholdsvis Polani 4 og på warbirden LMai. Kaptajnen og konsulen var blevet erstattet af replikanter fra Wallbreaker, og modstandsbevægelsen havde overtaget magten over Polani 4.
Ligesom sidst sansede replikanterne Data´s tilstedeværelse ombord på Linebreaker, og replikanten Data B-7, der var forklædt som kaptajn Tabin, sendte en besked til Riker. Snart efter var situationen på Polani 4 og LMai blevet rapporteret til officererne på Linebreaker, der vantro havde lyttet til beretningen om kuppet på Polani 4. Magtmisbruget hos både sikkerhedsfolkene og de afdøde ledere var foruroligende, og eksistensen af en junta i det romulanske senat og admiralitet var chokerende i sig selv. Men interne magtkampe var ikke ukendte på Romulus.
Riker gennemgik et kopi af de beviser, der implicerede konsul Kalana, kaptajn Tabin og en vis romulansk admiral Cavit, der var chef for sikkerhedsstyrkerne og højtstående medlem af det romulanske admiralitet. Visse medlemmer af senatet skulle have fiktive forbindelser til medlemmer af JTai Yanla, og denne forbindelse kunne få disse medlemmer fjernet permanent. Disse medlemmer var kendt som moderate romulanere, der kun ønskede at føre en retfærdig forsvarskrig, og de var imod de mere aggressive angrebsivrige medlemmer af senatet. Der var tre fløje i senatet, og den tredje fløj var kun interesseret i at bevare status quo og dermed magten på Romulus.
Riker sendte en lang rapport til admiralitetet om situationens udvikling og deres begrænsede muligheder, og deres plan om at opbringe Wallbreaker´s besætning ved hjælp af Linebreaker og Defiant. Beviserne imod den romulanske admiral Cavit blev sendt med samme signal, og det rystede det føderale admiralitet i dens grundvold. Riker satte nu kursen direkte imod Romulus, de ankom en dag efter Wallbreaker, og de kom lige tidsnok til at se kadetternes sidste udspil imod hjertet af det romulanske imperium.
Mødet i admiralitetet.
Riker´s rapport fra Linebreaker chokerede admiralerne dybt. De blev hurtigt klar over, at en romulansk borgerkrig var uundgåelig ligegyldigt hvad, de gjorde. Admiralerne i føderationen havde ikke styrker nok til at konfrontere både romulanerne, dominionerne, cardassianerne og klingonerne i krig på mindst fire fronter, samtidigt med at ferengierne og mange flere bed føderationen i haserne ved enhver given lejlighed. Dette var føderationens sværeste stund. Politisk var de trængt op i en krog, og det var kun en håndfuld officerer fra Enterprice, der med deres nye rumskib kunne forhindre, at føderationen blev indblandet i romulanernes forestående borgerkrig.
Admiralitetet var ledet af den gamle admiral Terwing, og de ti forsamlede admiraler kikkede på ham, som om de ventede, at han havde løsningen på krisen i hans hule hånd. Admiral Benson lænede sig frem og spurte til Defiant´s status. Den romulanske sløringsofficer Kizaya var et loyalt medlem af det romulanske imperium, og hun vidste, at der var et mytteri på et romulansk warbird, som skjulte sig i romulansk territorium. Der var også blevet ødelagt et par romulanske warbirds ved den neutrale zone sammen med Enterprice og Lawrence. Hvad skulle de fortælle hende om den forstående romulanske borgerkrig, og kunne hun fortsat deltage i redningsmissionen.
Admiralerne tav længe, mens de vejede situationen. Så forslog viceadmiral Sulu, at de fremsendte Riker´s rapport til Defiant, og lod centurion Kizaya læse den del, der handlede om de falske anklager imod hendes far, senator Kirchu, der var et moderat medlem af det romulanske senat. Føderationen var tilsyneladende kommet på sporet at en sammensværgelse på Romulus, og deres folk var i klemme imellem oprørene og regeringens styrker. Redningen af de tilfangetagne kadetter og kontreadmiral Picard var Defiant´s førsteprioritet, og oprøret på Romulus kom i anden række. Admiral Benson bemærkede, at Wallbreaker var et døgn foran dem, og at oprøret var i gang.
Derfor blev Riker´s rapport fremsendt til Defiant, der på det tidspunkt var nået frem til den neutrale zone, og de havde billedet af de tre forkrøblede rumskibe på skærmen. Tilbage i admiralitetet sad de to admiraler Benson og Sulu i et par bløde stole, mens de skålede i indsmuglet romulansk øl. De nikkede til hinanden, spillet var i gang. Lige siden viceadmiral Sulu havde vist admiral Benson de afviste eksamensrapporter, som Blake havde indleveret til stjerneakademiet, så havde de vist, at der var en taktisk mulighed for, at Blake havde ret. Det romulanske imperium havde et loyalitetsproblem, og det var tid at ryste alle de rådne æbler ned fra Romulus.
Sulu og Benson havde bevist sørget for, at Blake fik mulighed for at samle et hold afviste kadetter, der havde noget at bevise, og at Blake var vred nok til at alliere sig med den romulanske modstandsbevægelse eller at blande sig i de interne romulanske forhold. Resultatet var over al forventning, og de to admiraler skønnede, at det var bedre at have et stærkt neutralt romulansk imperium som nabo, end et stærkt aggressivt og fjendtligt romulansk imperium som nabo. Blake havde kastet terningerne, og det var op til Riker og Defiant at sørge for, at Blake blev fjernet uset fra spillet.
Forholdsordre på Defiant.
Commander Worf fløj Defiant sammen med Chief OBrian og centurion Kizaya, da de ankom til den neutrale zone, hvor de beskadigede stjerneskibe Enterprice, Lawrence og den nu udbrændte romulanske warbird var strandet. Reparationerne ombord på de to føderale rumskibe var stærkt fremadskridende, sensorerne var delvist erstattet på de to stjerneskibe, så de nu i det mindste kunne opdage Defiant´s ankomst til sektoren. Commander Solomon, der havde overtaget kommandoen over de to føderale stjerneskibe, var glad for at se Defiant.
Siden Linebreaker forlod den neutrale zone havde Solomon haft travlt med at føre tilsyn med reparationerne af de udbrændte sensorer. De 36 tilfangetagne romulanere fra den udbrændte warbird var delvist helbredt, men de var stadig svære at holde under kontrol. De var overbevist om, at de var blevet angrebet af føderale styrker, og at Romulus var i krig. Den eneste overlevne officer løjtnant BChi sørgede for, at romulanerne ikke talte over sig, og at sikkerhedsfolkene på Enterprice måtte være på tæerne konstant. Kizaya´s ankomst ville kunne afhjælpe den spændte atmosfære imellem de romulanske fanger og sikkerhedsfolkene på Enterprice.
OBrian blev ombord på Defiant, mens Worf og Kizaya beamede ombord på Enterprice, hvor Solomon havde overtaget kommandoen. I konferencerummet ventede Solomon sammen med den stærkt bevogtede løjtnant BChi, da først Worf og Kizaya trådte ind i konferencerummet. Løjtnant BChi stivnede ved synet af den overordnede romulanske officer, der trådte ind. Han kendte udmærket senator Kirchu´s datter, der som den eneste romulanske officer var tilknyttet et føderalt stjerneskib samt DS 9. Hun var den mest effektive officer i det romulanske imperium, og hendes loyalitet var ubestrideligt. Løjtnant BChi sendte regelmæssige efterretningsrapporter tilbage til Romulus om forholdene på DS 9 og Defiant´s missioner imod dominionerne.
Løjtnant BChi stod derfor ret, da Kizaya så ham. Solomon bad alle om at sætte sig ned, og de fik nu en udførlig, men redigeret rapport om hændelserne ved den neutrale zone. Tilsyneladende var der oprør i gang på en eller flere romulanske warbirds, der havde kidnappet kontreadmiral Picard fra stjerneakademiet sammen med 15 kadetter, dernæst havde de angrebet Lawrence og kidnappet kaptajn Data, og til sidst havde de angrebet både Enterprice og Lawrence ved den neutrale zone, hvor de havde beskadiget dem, ødelagt en romulansk warbird og kidnappet otte seniorofficerer fra Enterprice. Lige nu var rebellerne sammen med fangerne langt inde i romulansk territorium på vej imod Romulus, og oprørernes nøjagtige identitet var endnu ukendt.
Kadetterne, seniorofficererne, Picard og Data var sikkert taget tilfange med henblik på en propagandasejr, men det var lykkedes fangerne at sende en besked om et forestående romulansk kupforsøg. Tilsyneladende ville der blive rejst falske anklager imod en række senatorer og medlemmer af admiralitetet, som ville blive udrenset. Fangerne ville sikkert blive brugt til at implicere føderationen, og grundlaget for en krigserklæring imod føderationen var sikkert allerede lagt. Føderationens admiralitet ønskede, at Defiant skulle opspore og befri fangerne i romulansk territorium, og at Kizaya skulle advare det romulanske senat imod kupforsøget i al hemmelighed.
Kizaya bad om at se meddelelsen fra fangerne alene sammen med løjtnant BChi, det indvilligede Solomon i, og han gik ud sammen med Worf og sikkerhedsvagterne. Udenfor gav Solomon Worf den forseglede ordre, som Riker havde efterladt. Den skulle Worf se alene. Kizaya og BChi så et svagt signal fra kaptajn Riker, der tilsyneladende sendte et nødsignal fra et romulansk stjerneskib, og med dette signal var der to sæt transmissioner til og fra Polani 4 og LMai, hvor konsulen og kaptajnen indhentede og modtog ordrer fra admiral Cavit om en redigeret liste af afslørede modstandsfolk, der implicerede højtstående medlemmer af senatet og admiralitetet. BChi lagde mærke til Kizaya´s navn blandt mulige sympatisører og hendes faders navn blandt medlemmerne.
BChi viste de to fremhævede navne til Kizaya, der automatisk rettede sig defensivt op og vredt sagde, hvor vover de at betvivle min fars loyalitet. Kizaya´s vrede udbrud overbeviste BChi om, at beskydningerne var falske, og at der var noget galt med admiral Cavit´s dispositioner. Snakken om en regulært kupforsøg på Romulus var måske korrekte, og det betød, at det var på tide at vælge side. Imperiet var i fare fra en indre trussel, der spillede med falske kort, og deres motiver for et kup mod reelle og loyale romulanske senatorer kunne være tvivlsomme. BChi rettede sig op og meldte, at han og hans 35 folk stod til senator Kirchu´s rådighed, og at hun havde kommandoen over dem.
Worf havde gennemset Riker´s ordre og forholdsordrer. Den virkelige historie om de oprørske kadetters bygning af et hemmeligt rumskib, deres handlinger og deres motiver for at rokke ved det romulanske imperium fik Worf til at smile krigerisk ud i luften, mens han mindedes et ældgammelt klingonsk sagn om en flok modige klingonbørn, der trods deres tilfangetagelse, overtog deres vogteres borg, som de forsvarede i tre uger imod deres vogteres venner. Børnene vandt megen hæder og ære for denne bedrift, og klingoner ser i deres børns drengestreger ligheder med sagnets børn. De 15 kadetter ville ikke vinde hæder og ære i føderationen, men de havde Worf´s dybeste respekt.
Worf og Solomon vendte tilbage til konferencerummet, hvor Kizaya og BChi ventede. Der meddelte Kizaya, at hun ville hjælpe med at føre Defiant uset til Romulus, hvor de ville forsøge at opbringe og ødelægge den eller de oprørske romulanske warbirds. Fangerne skulle befries, men hun måtte først i kontakt med hendes far på Romulus. Det var muligt, at der skulle foretages andre ting i forbindelse med afsløringen af kupmagernes planer, og så vidt de vidste, så kendte de kun et navn på kupmagerne. Admiral Cavit. Hans medsammensvorne skulle identificeres og afsløres hurtigst muligt, således at senatet kunne renses for de uværdige medlemmer.
Solomon ville give Kizaya rådighed over radioen, men Kizaya sagde, at hun havde de fornødne kommunikationsmidler ombord på Defiant. Løjtnant BChi anmodede om en samling af den romulanske besætning i lastrummet, hvor Kizaya formelt kunne overtage kommandoen over dem. Det forslag tilsluttede Solomon sig, for således kunne de få kontrol over de aggressive romulanske fanger, og endelig få dem fra borde. De var ret opfindsomme i deres udbrudsforsøg. Solomon gav sikkerhedsvagterne ordre til at føre de romulanske besætningsmedlemmer til lastrum 4, hvor de skulle holdes indtil videre. Snart efter var ordren udført.
På vej imod lastrum 4 spurte Solomon Worf og Kizaya om der var plads til de 36 romulanere ombord på Defiant, de kunne eventuelt sættes af på den nærmeste romulanske stjernebase på vej imod Romulus. Kizaya svarede, at det afhang af hendes fars ordre. De fire officerer gik ind i lastrum 4, hvor 35 trodsige romulanere kom med hånlige tilråb til de nervøse sikkerhedsvagter, der holdt dem i skak cirka midt i lastrummet. Tilråb som skal vi slås ihjel nu, og tør føderationen ikke være alene med romulanske legionærer genlød i lastrummet, da en af romulanerne så Kizaya, hendes rang og råbte stå ret. De fleste romulanere reagerede instinktivt og stod ret, men de fjerneste var lidt for langsomme til at opfatte, at der var en romulansk centurion iblandt dem.
Centurion Kizaya´s stemme skar igennem rummet, da hun bekendtgjorde sin rang, og at hun afløste løjtnant BChi som kommanderende officer over dem. Kizaya redegjorde derefter for de hændelser, der havde ledt til destruktionen af deres warbird, og at de nu havde til opgave at medvirke i jagten på en oprørsk romulansk besætning, der holdt et større antal føderale officerer og kadetter fanget bag romulanske linier. Dernæst forklarede Kizaya, at der skulle indhentes ordre fra senator Kirchu om løsningen af opgaven, og at det var muligt, at de tilstedeværende romulanere skulle med som ekstra besætning på det føderale stjerneskib Defiant.
Den romulanske besætning stod som lammet. Flere af dem genkendte Kizaya, og de vidste, at senator Kirchu var hendes far, så det her var en politisk mission fra senatet på Romulus. Kizaya meddelte nu, at der herskede en væbnet neutralitet, som ikke måtte misbruges af noget medlem af den romulanske besætning. De ville få deres sidevåben tilbage, og de fik lov til at gå frit rundt på Enterprice, hvis de adlød neutralitetsordren. Solomon vinkede et par sikkerhedsvagter frem, der bar på en kasse disruptorpistoler. Disse blev fordelt imellem romulanerne, der straks efterså våbnene og stak dem skudklare tilbage i de tomme hylstre. Kizaya gik nu ud sammen med Worf og Solomon.
BChi inspicerede nu sine folk, og han bemærkede, at der ikke var nogle overlevende medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, og at sikkerhedsofficeren var død. Ingen af de forsamlede romulanere havde bemærket, at de forhadte sikkerhedsfolk var blevet dræbt, og den romulanske besætning trak vejret lidt dybere end ellers. BChi gennemgik nu betingelserne for den væbnede neutralitet sammen med besætningen, således at alle var klar over betingelserne. De romulanske besætningsmedlemmer fik diplomatisk status, og måtte føre sig derefter. Ingen aggressive handlinger imod Enterprice og dens besætning, der til gengæld sørgede for deres ophold og eventuelle restriktioner.
Kizaya og Worf beamede tilbage til Defiant, hvor Kizaya satte sig i forbindelse med hendes far, og Worf satte Chief OBrian ind i den reelle situation. I hendes kahyt talte Kizaya længe med sin far, der ikke var overrasket over, at der var noget i gærde. På Romulus viste man kun, at føderationen havde tilintetgjort et mindre antal warbirds ved den neutrale zone. Flere af de millitante senatorer forsøgte at piske stemningen op, men de konservative og de moderate romulanske senatorer ønskede flere beviser end et signal om kamp ved den neutrale zone. Desuden ville sikkerhedsstyrkerne ikke sende et par warbirds til den neutrale zone, og det forundrede alle i senatet.
Meddelelsen om, at en oprørsk romulansk warbird havde kidnappet flere officerer og kadetter fra et par føderale rumskibe foruroligede senator Kirchu. Det måtte være sikkerhedsstyrkerne, der stod bag, og de gjorde det helt sikkert af propaganda mæssige årsager. Senator Kirchu vidste, at der forestod en intern magtkamp på liv og død, og at hans liv helt klart ville hænge i en tynd tråd. Han meddelte sin datter, at hun om nødvendigt skulle stille sig 100 % til føderationens rådighed, hvis det kom til kamp med sikkerhedsstyrkerne eller høgene i det romulanske senat og admiralitet.
Romulus stod overfor et kupforsøg, og det ville være umuligt at sige, hvem der ville sejre, og hvis de moderate senatorer, der er nævnt i admiral Cavits falske meddelelse, bliver henrettet, så er det også sket med din far, og du må gå dine egne veje i føderationens tjeneste. Centurion Kizaya stod ret, da hendes far senator Kirchu sagde farvel med rank ryk og et krigerisk blik i øjnene. Ligegyldig hvad, så stod hun på sin fars side, og først derefter på Romulus side.
Kizaya afbrød forbindelsen, og sendte et signal til løjtnant BChi, der stod klar med sine 35 overlevne legionærer, og snart efter var Defiant overfyldt med romulanere. Kursen blev sat direkte imod Romulus fra den neutrale zone. Derfor opdagede ingen ombord, at udposten Haweza var mennesketom, og at ni regulære legioner og 3 irregulære legioner gjorde sig klar til at forlade Polani 4 fyldt med kurs imod Romulus.
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Home | Filmplots |