The rebellius starfleet kadets.
| Home | Filmplots |
Kapitel 3:
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
Riker nåede først frem til den neutrale zone. D´Soto med Lawrence nåede først frem noget senere, og i mellemtiden brugte Enterprice besætning hvert trick i bogen for at spore de anomalier, der ville afsløre tilstedeværelsen af enten romulanske rumskibe eller den oprørske Wallbreaker. De fandt intet de første mange dage, men så dukkede skyggen af et enkelt sløret romulansk warbird op på de maksimalt belastede sensorer. Da Lawrence sluttede sig til Enterprice opfangedes et svagt signal på E båndet fra det slørede rumskib. Romulus blev underrettet.
Ved konferencen ombord på Enterprice gennemgik stabsofficererne mulighederne for at enten fange de oprørske kadetter eller i det mindste ødelægge Wallbreaker, før de fik lavet for meget rav i forholdet imellem romulanerne og føderationen. Riker rekapitulerede, at de stod over for en uerfaren besætning i et rumskib, der var designet til missioner langt bag fjendens linier. De var svært bevæbnede, de havde rådighed over guerillaudstyr til væbnede missioner på landjorden, og deres leder Cristian Blake havde et motiv for en sådan mission.
Alle var klar over, at Blake ville føre de rebelske kadetter langt ind bag fjendens linier. Hvad der ville ske, hvis romulanerne fik fat på dem, stod også klart for dem alle. Commander Frank Bell sagde, at kadetterne havde slettet alle spor efter deres projekter i akademiet, det var kun Blake´s projekt, som var ladt tilbage, og det beskrev et stagnerende romulansk imperium. De taktiske dispositioner i rapporten var sunde nok, men selve ideen om et svagt romulansk imperium var for utrolig til, at nogen erfaren officer i føderationen ville tro på dem.
Sikkerhedsofficeren John Creek bemærkede, at Blake´s teori kunne ikke bekræftes igennem føderationens efterretningskilder, men manglen på troppebevægelser kunne bekræftes via langtrækkende sensorer. Der var desuden en del rapporter om oprørsbevægelser i flere romulanske kolonier, der gav de lokale kommandanter grå hår i hovedet. Det kunne samtidigt antages rent hypotetisk, at romulanerne prøvede på at komme i kamp med føderationen, men at der var et ønske blandt romulanerne om, at føderationen angreb det romulanske imperium uprovokeret.
Amanda DSoto fremlagde nu et taktisk forslag. Føderationen havde koncentreret sine styrker langs den klingonske grænse og ved DS 9 på grund af faren fra Dominion, der er en aggressiv føderation fra nabokvadranten. Føderationens ressourcer var spændt til bristepunktet for at holde disse to trusler i skak, og hvis de gik sammen om et fælles angreb, så kunne føderationen ikke klare sig i længden. Man havde indtil nu antaget, at romulanerne bare ventede på, at dette skulle ske. Deres agenter pustede konstant til ilden, men de gik jo ikke selv ind i en alliance. Der var noget galt.
DSoto foreslog nu, at føderationens admiralstab skulle underrettes om situationen. Det romulanske imperium stod på lerfødder, og det kunne styrte sammen til klingonernes fordel. Kadetternes oprør var måske den katalysator, der kunne få dette til at ske, og da det ikke måtte ske, så måtte der tages en række drastiske skridt i forhold til romulanerne. Kadetterne måtte eventuelt forrådes, og helst på en sådan måde, at de ikke turde gennemføre Blake´s mission.
Riker indvendte vredt, at man ikke forrådte sine egne til et terrorregime, der bare ventede på en sådan propaganda sejr. Kadetterne skulle fanges, før de nåede frem bag fjendens linier, og de skulle straffes på behørig vis. DSoto svarede, at admiralstaben under alle omstændigheder havde beslutningsretten, og at de skulle underrettes om alle forslag. Blake´s mission gik højest sandsynligt ud på en rask inspektionstur af de forskellige romulanske kolonier, udposter og baser, så der kunne samles beviser for hans teorier, og han dermed kunne bestå sin adgangseksamen.
Andenstyrmanden Jenny Lefleur foreslog nu, at man sendte retningsbestemte meddelelser til alle de romulanske kolonier, udposter og baser. Disse meddelelser skulle underrette kommandanterne om, at der ville blive foretaget en overraskelsesinspektion af deres kommandantur, og at de skulle samarbejde uden spørgsmål. Dette ville give kadetterne en taktisk fordel, og de ville bekræfte eller afkræfte Blake´s teori. Taktisk set ville kadetternes mission være uvurderlig. Lefleur spurte nu, om man kunne sende en falsk hemmelig besked i romulansk kode.
Riker svarede, at det var op til admiralitetet. Creek meddelte, at man kendte en række gamle koder, og man vidste på hvilke frekvenser, de blev sendt på. Så det kunne lade sig gøre. Geordi Laforge sagde nu, at det sikreste ville være, hvis man kunne følge efter Wallbreaker ind i det romulanske imperium, men det ville være umuligt for alle skibe undtaget et. Defiant fra DS 9. Men det ville være at sætte et vigtigt taktisk kort over styr, desuden var Defiant´s sløringsskjold af romulansk design, og bemandet med en højtstående og sikkert meget loyal romulansk officer.
Laforge foreslog, at man skulle anmode om at få Defiant forflyttet hertil, hvis man kunne stole på den romulanske officer Kizaya. Creek omtalte, at centurion Kizaya var datter af den gamle admiral Kirchu, der var medlem af det romulanske imperiums senat. Admiral Kirchu var kendt som en moderat men fjendtlig indstillet senator i det romulanske senat. Riker afsluttede nu mødet med en befaling, hvorefter Creek sendte referatet fra mødet via en sikker kanal til admiralitetet.
I admiralitetet besluttede man at sende Defiant til den neutrale zone med minimal besætning og tilsvarende minimal bevæbning, for derved at indikere, at Defiant ikke skulle på en offensiv mission imod romulanske imperium. DSoto´s forslag blev afvist, men accepteret som en sidste udvej. Lefleur´s forslag blev accepteret, og dagens romulanske kode blev nødtvungent sendt til Enterprice. Og det blev besluttet, at Wallbreaker skulle klassificeres som et oprørsk forsøgsfartøj, der skulle opbringes i dybeste hemmelighed af Defiant´s besætning bag fjendens linier.
De involverede stabsofficerer fra Enterprice og Lawrence skulle overføres til Defiant, når den nåede frem, og de skulle tage af sted dybt ind i det romulanske imperium. Kadetterne skulle fanges med alle midler. Riker modtog disse ordre nogle dage senere, og han forelagde dem for sin stab, der gik i gang med deres forberedelser.
Kamp ved den neutrale zone.
Wallbreaker under kommando af Blake´s oprørske kadetter nærmede sig nu den neutrale zone, der bestod af en serie ubeboede stjernesystemer. Denne rute var den korteste vej ind i hjertet af det romulanske imperium. Synet af de to ventende stjerneskibe fra føderationen fik Blake til at tøve med bare at flyve forbi dem. Det kunne være en fælde. En nærmere undersøgelse af tyngdefelterne i området afslørede, at der var en sløret romulansk warbird lige på den anden side af grænsen, og at sensorerne på både Enterprice og Lawrence var skruet op på maksimum styrke.
Kadetterne på Wallbreaker var blevet forstærket ved hjælp af replikantserien af Data. Replikanterne udførte deres ordre upåklageligt, de meldte hver en afvigelse, og de reparerede løbende fejlene ombord på Wallbreaker. Konstruktionsgruppen arbejdede med problemet, siden det blev klart, at replikantmetoden ikke var 100 % fejlfri. Små fejl i stoftilførslen medførte en risiko for nedbrydning af de forskellige replikerede maskindele. Replikeringsmetoden var udmærket i en håndevending, men den holdt ikke i længden, og det var det første tegn på konstruktionsmetodens svaghed.
Picard havde studeret kadetternes forskellige arbejdsmetoder, men han kunne ikke få lejlighed til at alarmere stjerneflåden. Der var altid enten en kadet eller en replikant i nærheden af de få arbejdsstationer, der havde adgang til subrumsradioen på broen. Blake kaldte på Picard, og han bevægede sig imod broen. Blake, Tybal og Wessel ventede på ham på broen, og Picard fik besked om at tage plads ved siden af Blake. Replikanten Data A2 meldte sig til tjeneste på broen. Blake førte nu Wallbreaker ind imellem det slørede romulanske skib og Enterprice.
Wessel affyrede et par fotontorpedoer, der denne gang var programmeret til at udsende falske livstegn samtidigt med deres holografiske billeder. Denne gang skulle Enterprice og Lawrence overraskes en gang for alle. Fotontorpedoerne og Wallbreaker tændte de holografiske billeder af tre romulanske warbirds og de slukkede deres tidsforskydningsgeneratorer. Alarmerne gik på både de to føderale rumskibe og på den endnu slørede romulanske warbird, og da de to holografiske fotontorpedoer ramte Enterprice og Lawrence, så brændte sikringerne ud på deres sensorer.
Enterprice og Lawrence fyrede begge deres fazere af imod Wallbreakers holografi, men denne gang sørgede Tybal for, at energien fra fazerskudene blev ført rundt via Wallbreakers reflektorskærm og videre imod den slørede romulanske warbird. Fazerskudene beskadigede den alvorligt, således at der ikke kunne udsendes nødsignaler. Wallbreaker brød af og forsvandt, da tidsforskydningsgeneratorerne blev tændt. Samtidigt blev et par replikanter beamet over i den forkrøblede romulanske warbirds bro, hvor de med fazere nedkæmpede og bedøvede de få overlevende romulanere.
Replikanterne gik derefter hen til navigationskontrollen, hvor de afmonterede identifikationstransponderen. Den blev beamet over til Wallbreaker, hvor den blev replikeret, og replikatet blev sendt retur til den romulanske warbird. Replikanterne monterede nu den replikerede identifikationstransponder i stedet for den gamle. En af de to replikanter affyrede et maksimum fazerskud imod identifikationstransponderen, og dermed ødelages beviset for tyveriet. De to replikanter beamede derefter tilbage ombord på Wallbreaker, der nu fortsatte på sin mission.
En overraskende gensyn på Lawrence.
Samtidigt skete der noget usædvanligt ombord på Lawrence. Data blev tilsyneladende beamet tilbage på sin post. DSoto stirrede overrasket på sin tidligere kaptajn, og hun bemærkede, at Data var blevet deaktiveret. Hun kaldte Riker op og fortalte, hvad der var sket. Riker sad først chokeret tilbagelænet i sin stol, så kaldte han på Laforge og bad Creek følge med sig. De tre officerer beamede direkte over på Lawrence bro. Da den romulanske warbird samtidigt viste tegn på, at den var ved at eksplodere, så sendte både DSoto og Lefleur nødmandskaber og lægehold over på den romulanske warbird.
Den tilbagevendte kaptajn Data var et mysterium. Laforge skannede ham med en tricorder, og det blev snart klart, at Data i virkeligheden var en holografisk kopi. Kadetterne havde replikeret Data, men hvorfor havde de sendt denne replikat tilbage. Creek advarede imod at reaktivere den replikerede Data, da det kunne være en fælde, eller et plot imod officererne ombord på både Lawrence og Enterprice. Kadetterne ville måske sætte deres forfølgere ud af spillet permanent.
DSoto modsagde Creek, da hun begrundede, at det måske var en form for hjælp fra Picard og Data, og at afsendelsen af replikeringen måske var den eneste måde, de kunne kommunikere på. Laforge sagde, at den replikerede version af Data var teknisk mangelfuld, og at den ikke ville holde mange timer, og at dens evne til at hjælpe eller hæmme var begrænset. Riker tog en dyb indånding og reaktiverede Data. Replikeringen gav nogle få ryk med kroppen og så på de tilstedeværende.
Replikanten Data meddelte, at han var et holografisk kopi kaldet Data A1. Derefter gik han hen til en computerkonsol, hvor han trak et optisk kabel frem og forbandt dette kabel med sig selv og computeren. Efter overførelsen af Data´s programmer til skibets computer, så faldt replikanten Data A1 om på gulvet foran konsollen. DSoto sprang frem til replikanten, mens hun kaldte Data´s navn. De tilstedeværende officerer blev overraskede, da skibets computer svarede med Data´s stemme.
Skibscomputeren meddelte, at store dele af Data´s hukommelse var overført og lagret i Lawrence´s computersystem, hvorfra de kunne hente hjælp og vejledning, som hvis Data stadig var ombord. I øjeblikket var den oprindelige Data fastspændt i en semidemonteret tilstand ombord på Wallbreaker i deres laboratoriumshuttle. Replikationen og kopieringen af Data´s positronske programmer havde medført en mulighed for at overføre en række styrende underprogrammer til replikatserien B. Der på den baggrund styredes kollektivt som en flok droner.
Hver replikant havde fået sine opgaver, som de udførte i rækkefølge i al hemmelighed som en slags ubeviste tvangshandlinger. Data A1 var blevet reaktiveret med det formål at skulle overføre informationer om Data´s tilstand og kadetternes planer. Replikantserien havde kopieret kadetternes projekter, testresultater, arbejdstegninger og arbejdsmetoder, derfor var det muligt at enten konstruere et nyt rumskib i Wallbreakerklassen eller at udstyre enten Enterprice eller Lawrence med tidsforskydningsgeneratorer, så de kunne forfølge Wallbreaker ind bag de romulanske linier.
Skibscomputeren tav afventende, mens Riker spekulerede over situationen. Han kaldte derefter til rådslagning ombord på Enterprice, hvor de skulle diskutere mulighederne om en time. Imens skulle der foretages en gennemgang af begge skibes skader. Riker, Creek og Laforge beamede tilbage til Enterprice, hvor de gik hver til sit. Doktor Chrusher meddelte Riker, at der var 36 ud af 54 overlevende romulanere ombord på Enterprice, de fleste var sårede, men nogle blandt brobesætningen var bedøvede af fazerskud og der var spor efter maksimum fazerskud imod dele af broens udstyr.
Riker konkluderede, at kadetterne havde bordet den romulanske warbird, og at de havde haft noget for, der ikke var normalt. Angrebet på dem var et camoufleret tyveri. Riker meddelte de seneste begivenheder til stjerneflåden´s admiralitet, og han gjorde sig klar til stabsmødet. I konferencerummet talte alle om Data´s mystiske tilbagevenden, da Riker trådte ind. Stilheden sænkede sig øjeblikkeligt i rummet, og Riker satte sig ned for bordenden.
Det første Riker sagde, var henvendt til computeren. Den blev bedt om at etablere et link til computeren ombord på Lawrence, og Data´s stemme svarede bekræftende, at den var klar til at modtage informationer. Riker spurte, hvor lang tid, det ville tage at konstruere et nyt rumskib efter kadetternes design, og hvor lang tid, det ville tage at ombygge Enterprice og Lawrence. Data´s stemme svarede, at det ville tage 10 timer at bygge et nyt skib, og at det ville tage 8 dage at rekonfigurerer begge rumskibe samtidigt. Egne reparationer var dog ikke indkalkuleret i denne beregning.
Laforge svarede, at det ville tage ca. 12 dage at skifte alle sensorerne ud og rekalibrere dem. Enterprice var på nuværende tidspunkt blind og døv. DSoto nikkede samstemmende, da hun sagde, at Lawrence havde de samme problemer. Creek sagde, at den ødelagte romulanske warbird ikke kunne bruges til forfølgelse på grund af de omfattende skader ombord. Doktor Chrusher meddelte, at de romulanske patienter ikke var særligt samarbejdsvillige, og at de krævede konstant overvågning, da de alle havde forsøgt at enten flygte eller begå selvmord.
Creek nævnte, at romulanerne var opflasket med grumme historier om føderationens misgerninger, og at de hellere ville dø end at være fanger. De ville få meget lidt ud af dem. Lefleur sagde, at da det var vigtigst at forfølge og uskadeliggøre kadetterne, så måtte de bygge et nyt rumskib efter kadetternes design. Laforge svarede, at det kunne lade sig gøre, men resultatet ville være usikkert, da kadetterne havde en mental fordel, da de kendte deres konstruktionsteknik fra grunden. Det ville kræve en række forsøg, før man kunne replikere og konstruere delene til et rumskib.
Data´s stemme brød ind i diskussionen. Et underprogram havde allerede foretaget en række forsøg ombord på Lawrence, og konstruktionen af et nyt rumskib var allerede i fuld gang. En opfordring til at kikke ud af vinduet fik alle til at vende sig, og de så en shuttleplatform med form som et rørstykke materialisere sig i rummet udenfor. Dernæst materialiseredes der en turbolift bagerst på shuttleplatformen, og et antal feltgeneratorer af varierende art dukkede op en efter en.
Riker spurte computeren om, hvordan de skulle manøvrere rumskibet. Data´s stemme svarede, at der var fire mindre og to store transportshuttles til rådighed ombord på Enterprice og Lawrence. Disse seks shuttles kunne bruges som erstatning for de seks store transportshuttles, som kadetternes havde anvendt i konstruktionen af Wallbreaker. Der ville være plads til i alt 16 personer ombord på disse shuttles, og deres interne energireserver ville holde i 10 måneder.
Lefleur spurte om, hvem der skulle af sted med det nye rumskib og hvad skulle det hedde. Riker kikkede på de forsamlede officerer og svarede, at de forsamlede officerer var de eneste, der vidste præcist, hvad de var oppe imod. Derfor var de selvskrevne. Admiralitetet havde befalet, at antallet af involverede skulle holdes så lavt som muligt. Ingen måtte vide, at en flok kadetter kunne true det romulanske imperium og føderationens eksistens gennem deres skoleprojekter.
Riker fortsatte, at det andet skib i wallbreakerklassen skulle kaldes NCC 2525 Linebreaker. Riker kikkede nu på commander Amanda DSoto, det eneste medlem af Lawrence´s besætning ud over Data, der var fuldt ud klar over, hvad de var oppe imod. Derefter sagde han, at det sikkert ikke var tilrådeligt at indvie flere besætningsmedlemmer fra Lawrence i situationen. Der vil kun tage 8 personer af sted med Linebreaker ind bag de romulanske linier. Andenstyrmanden David Solomon ombord på Lawrence vil tage kommandoen over sektoren her og rumskibene.
Solomon skal holde positionen. Ingen må tilbage erobre den romulanske warbird. Historien er, at tre romulanske warbirds angreb Enterprice og Lawrence her. En warbird blev ødelagt, en blev beskadiget og en flygtede med et antal fanger fra Enterprice. Vi vil forfølge romulanerne i al hemmelighed med et nyt rumskib, som vi kan bygge i al hemmelighed. Riker så på de andre, der nikkede mere og mere overbevist. Det var en god og plausibel historie.
Sikkerhedsofficeren Creek spurte. Hvad med Defiant, der er på vej hertil. Hvad skal Solomon fortælle dem. Riker smilede og svarede. Der skal efterlades hemmelige ordre, som kun kan læses af Worf og OBrian. De vil få ordre til at flyve ind efter os som rygdækning, og vi må hellere give dem et indtryk af, at der er et mindre oprør i gang i den romulanske flåde. Centurion Kizaya vil få at vide, at der er et antal oprørske romulanske warbirds i denne sektor, og at disse ønsker at starte enten en borgerkrig eller en interstellar krig imellem føderationen og romulanerne.
Frank Bell kommenterede, at det vil undskylde Defiant´s indtrængen i romulansk territorium, men det vil ikke forklare Linebreaker´s indtrængen, og der er stadig et problem med Wallbreaker´s tilstedeværelse. Riker svarede, at Linebreaker´s tilstedeværelse kan sløres på samme måde som Wallbreaker´s. Angrebet på Wallbreaker camoufleres som et angreb på en oprørsk romulansk warbird, og kadetterne kan sammen med officererne fra Linebreaker befries på skrømt og beames over i Defiant, der derefter forlader romulansk territorium med de befriede fanger.
Riker sluttede, at Data sammen med replikantserien B kan fører Linebreaker hjem i al hemmelighed, men Wallbreaker må tilintetgøres for syns skyld set med Defiant´s øjne. Alle ved konferencebordet nikkede samtykkende. I det samme meddelte Data´s stemme over computeren, at Linebreaker var klar til afgang. Der manglede kun at påmontere de 6 shuttles fra Enterprice og Lawrence. Det fik DSoto og Creek til at rejse sig samtidigt. Riker så spørgende på dem, men DSoto sagde, at der var to shuttles ombord på Lawrence, der skulle flyves på plads.
Alle brød nu op, og de fleste gik ned i shuttlehangarene, mens Riker kaldte Solomon over subspaceradioen. Riker gav Solomon de aftalte ordre, og efterlod en forseglet ordre til Worf, når denne ankom til sektoren sammen med Defiant. Riker gik derefter ned til den sidste shuttle, som han satte sig ind i og fløj hen til Linebreaker. Han så de andre fem shuttles lægge an på motorsektionen, og da han selv dokkede sin shuttle, bad han Lawrence´s computer om at overføre Data´s filer til denne shuttle´s computer. Riker startede tidsforskydningsgeneratorerne. Linebreaker forsvandt ud af syne, og Riker satte kursen mod det romulanske territorium. Spillet var nu sat i gang.
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Home | Filmplots |