Star trek 9:

The rebellius starfleet kadets.

Kapitel 4:

Wallbreaker´s spiontogt.

Blake førte Wallbreaker ind i det romulanske imperium. Picard havde fået besked på at indsamle de oplysninger om romulanerne, som kadetterne fik fat på. Deres første mål var den romulanske udpost Haweza, hvor et mindre garnison var stationeret. De 500 romulanske tropper på Haweza havde ikke meget andet at lave end at eksercere, mens de afventede et angreb fra en fjende, der ikke kom. Alle på udposten ønskede at være alle andre steder end her. De havde været her i 18 år.

Blake lagde Wallbreaker i et standart geostationært kredsløb om planetoiden, hvorpå han gik fuldt af Picard og Data A2 hen til turboliften, som bragte dem hen til sciencestation 2. Jane Donnaldson og Jillian Yankov ventede på dem sammen med fire replikanter Data B-9 til B-12. Yankov havde forklædt de fire replikanter som romulanske legionærer, og Jane D. var i gang med at indtaste nogle kommandoer på en arbejdsstation. De så op, da Blake, Data A2 og Picard kom ind i shuttlen.

Blake spurte Jane D. om hun var klar, og hun nikkede bekræftende. Picard så på hendes computerskærm, der viste et billede af en romulansk messe, hvor ca. 120 romulanere sad og spiste i vagtsom tavshed. Blake forklarede, at Jane Donnaldson´s projekt kunne bruges til at omforme eksisterende stof til enten andet materiale eller komplicerede maskiner såsom overvågningsudstyr. Romulanernes spisesal havde nu en søjle, hvori der var genereret et molekylært spionkamera. Jane D. havde plantet omkring 50 af disse spionkameraer rundt om i udpostens bygningsdele.

Picard spurte om formålet for denne overvågning af en mindre udpost, og Blake svarede ham, at de skulle identificere de romulanske sikkerhedsfolk, der i hemmelighed var posteret blandt de mere almindelige romulanske legionærer. De officielle medlemmer af sikkerhedspolitiet styrede disse sikkerhedsfolk i al hemmelighed, og de informerede om ethvert sikkerhedsbrud iblandt legionærerne. Det var en frygtet kombination, der gjorde det nærmest umuligt at starte et oprør eller holde noget hemmeligt for de romulanske sikkerhedsstyrker.

Blake chokerede Picard, da han fortsatte. Der har i årevis eksisteret en hemmelig forbindelse imellem vulkanerne og romulanerne, der er folk blandt romulanerne, som ikke ønsker at føre krig imod alt og alle. Disse fredselskende romulanere er derfor jaget af sikkerhedsstyrkerne overalt i imperiet, og de har i selvforsvar dannet en undergrundsbevægelse kaldet J’Tai Yanla. Romulansk for den smukkeste blomst. Det mest fremtrædende medlem af modstandsbevægelsen er ambassadør Spock. Men det vidste Picard jo alt om, da han selv havde været på Romulus i al hemmelighed. Blake var bekendt med en tophemmelig klassificeret oplysning. Hvordan var det muligt?

Den romulanske undergrundsbevægelse J’Tai Yanla eksisterer under trange kår. Den kunne ikke gøre meget andet end at holde sig selv i live med yderst besvær. J’Tai Yanla var en fredelig modstandsbevægelse. Derfor gemte de folk, der havde tiltrukket sig sikkerhedspolitiets opmærksomhed, sig i gamle huler og kloaksystemer overalt i det romulanske imperium. De bedste agenter fra J’Tai Yanla infiltrerede næsten hvert led i de romulanske hærenheder. Rumflåden var dog en hel del sværere at infiltrere. Der var kun få folk fra J’Tai Yanla i rumflåden.

Blake forklarede videre, at det var J’Tai Yanla mål at bekæmpe de voldelige kræfter i det romulanske samfund. De observerede, identificerede og registrerede de romulanere, der var de mest loyale personer i det romulanske imperium. Ledelsen i J’Tai Yanla ønskede at kunne neutralisere alle fjender af freden på en gang overalt i imperiet. Dette skete som regel ved at så tvivl om visse medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der ellers var yderst loyale. Romulanernes paranoide sikkerhedstjeneste slog for det meste ned på deres egne folk, og dermed svækkede de sig selv. Folk fra J’Tai Yanla arvede som regel posterne fra disse interne udrensninger, men desværre ikke altid.

Picard spurte nu Blake, hvorfra han vidste alt det. Blake så på Picard og svarede med et smil. Jeg har studeret romulanerne i fire år. Det sidste år hjalp først Yankov og senere Jane D. mig med at infiltrere den romulanske ambassade. Vi ledte efter beviser, der kunne understøtte mit projekt, men vi fandt en hel del rapporter om føderationens infiltrationer af det romulanske imperium og især om vulkanernes interesse i modstandsbevægelsen J’Tai Yanla. Disse rapporter beviste, at de romulanske sikkerhedsstyrker har store problemer med loyaliteten i egne rækker. Der var konstante meldinger om frafaldne sikkerhedsofficerer, hvis familiemedlemmer og bekendte skulle undersøges.

Besøget på Haweza.

Tre dage senere havde kadetterne fundet ud af, at romulanerne på Haweza udposten var ledet af en agent fra J’Tai Yanla. Prokonsul Tachiel var modstandslederen i denne sektor. Han havde 15 mand fra J’Tai Yanla under sig. De tre sikkerhedsofficerer på udposten havde 6 spioner blandt legionærerne. Legionærerne levede som regel i frygt for en sikkerhedsundersøgelse eller at blive stukket. Derfor var de fleste legionærer løst tilknyttede informatører, der stak deres kammerater ved enhver lejlighed og for det meste over petitesser.

Blake var klar over, at prokonsul Tachiel kun havde identificeret tre af de seks hemmelige sikkerhedsfolk iblandt legionærerne. Derfor gik alle stadig rundt en evig frygt for hinanden på udposten. Der var også modtaget en kodet besked fra Romulus om en overraskelsesinspektion af tropperne. Den havde sat grå hår i hovedet på prokonsulen, for han læste den dagligt, mens han tydeligt frygtede en sådan inspektion. Han var jo også leder af J’Tai Yanla her på udposten. Modstandsbevægelsens medlemmer kunne jo blive afsløret, eller måske var de afsløret.

Picard sad i sin celle, hvor han via computerterminalen overvågede kadetternes undersøgelse af romulanerne på Haweza. Han havde set de samme ting som Blake havde, og han var klar over, at Blake snart ville gøre noget drastisk. Da Blake kom ind i cellen var Picard derfor ikke overrasket, da han fik besked om at komme med på en rask lille inspektionstur på Haweza. Yankov sørgede for, at Picard og Blake blev forklædt som romulanske officerer fra rumflåden, inden de beamede ned på udposten. Prokonsul Tachiel sad ved sit skrivebord, da en subrumsbesked blev modtaget fra en tilsyneladende romulansk warbird i kredsløb om planeten.

Blake havde genereret et holografi af en romulansk bro, hvor de forklædte replikanter og Picard spillede rollen som romulanske besætningsmedlemmer. Prokonsul Tachiel blev simpelt hen bedt om at afvente besøg af et hold inspektører, der skulle undersøge en række problemer, som var kommet den romulanske rumflåde for øre. Prokonsul Tachiel svarede med besvær, at de var klar til en inspektion, og at de var velkomne på Haweza. Blake, Picard og de fire replikanter beamede direkte ned i prokonsul Tachiel´s kontor.

Picard havde den højeste rang som admiral i den romulanske rumflåde, mens Blake havde rang som kaptajn i rumflåden. De fire replikanter poserede som bevæbnede vagtofficerer. Picard havde fået besked på at være tilbageholdende og fjern, mens Blake fungerede som udspørgeren i denne sammenhæng, og de fire replikanter virkede som vagter, der var klar til at kaste enhver i lænker. Prokonsul Tachiel kikkede nervøst på de to officerer, der tog plads i stolene overfor hans skrivebord. Hans blik gled flygtigt hen over de fire stående romulanere, der stod med stenansigter og stirrede lige frem, og han sank i hemmelighed en klump i halsen, mens han fattede sig.

Blake præsenterede Picard som admiral P’Tau og sig selv som kaptajn Bezir. De var ude på en facts finder mission, og de havde opdaget nogle uregelmæssige transmissioner fra Haweza udposten. Der var nogle, som sendte hemmelige signaler fra de opmagasinerede troppetransportskibe, og disse personer skulle identificeres nu. Prokonsulen rømmede sig, da han svarede, at der så vidt han viste ikke var nogle, der fik lov til at betræde de opmagasinerede troppetransportskibe. De var forseglede, og alle instrumenter ombord var slukket af sikkerhedsmæssige grunde.

Blake svarede. At signalerne stammede fra et af skibene, og at det var blevet konstateret, at der blev sendt meddelelser via små sendere fra 3 officerer og 6 legionærer til transportskibet. Det var klart, at troppetransportskibet blev brugt som relæstation. Picard modtog nu en besked over en computerskærm fra Wallbreaker, at man havde dechifreret et antal meddelelser til Romulus. Picard vendte i tavshed skærmbilledet imod prokonsul Tachiel, der læste de afkodede meddelelser. Det blev klart, at der udover efterretningsrapporter om sikkerhedstilstanden på udposten også blev sendt private meddelelser til diverse lyssky personer på Romulus.

Prokonsul Tachiel rejste sig indigneret op, da han frabedte sig ethvert kendskab til disse transaktioner, der helt klart handlede om diverse pengeanbringelser i interplanetariske banker. Picard nikkede anerkendende, da Blake fortsatte. De forræderiske elementer skulle fjernes øjeblikkeligt. Romulus skulle underrettes om deres forræderi. Og prokonsulen skulle overtage sikkerhedsofficerernes opgaver indtil der blev sendt en erstatning for de dømte officerer.

Prokonsul Tachiel kaldte hver af de tre sikkerhedsofficerer til sit kontor en efter en. De blev konfronteret med deres anklager og bedt om en forklaring af prokonsul Tachiel foran Blake, Picard og de fire replikanter. Først reagerede de med chok, dernæst fattede de sig og forsvarede sig med, at de som sikkerhedsofficerer ikke stod til regnskab for nogen på Haweza. Blake chokerede nu Picard, da han gav ordre til de fire replikanter om at uskadeliggøre sikkerhedsofficererne. Snart efter lå alle tre sikkerhedsofficerer bedøvede på kontorgulvet foran prokonsulen. En deling tilkaldte legionærer fik besked på fjerne sikkerhedsofficererne og smide dem i fængslet, hvilket de gjorde.

Blake gav nu ordre til, at de seks sikkerhedsfolk blandt legionærerne skulle fanges og spærres inde på stedet. Prokonsul Tachiel udførte denne ordre øjeblikkeligt, og snart efter blev de seks sikkerhedsfolk taget til fange af en deling legionærer. Da delingsføreren vidste, hvad anklagerne gik ud på, og da han selv havde et gammelt regnskab med en af de hemmelige sikkerhedsfolk, så lod han alle ni sikkerhedsfolk henrette. Udposten Haweza var nu renset for sikkerhedspoliti. Tachiel blev pludseligt klar over, at hans hemmelige modstandere fra sikkerhedspolitiet var blevet fjernet på helt lovligt vis, og han så i et kort øjeblik overrasket på de to officerer overfor ham.

Blake, Picard og de fire vagter kikkede roligt tilbage og som instrueret holdt alle de nyankomne romulanere en imaginær blomst op foran næsen, mens de lod, som om de snuste til den. Prokonsul Tachiel satte sig ned i chok. De to officerer kendte det hemmelige signal fra modstandsbevægelsen, men der var ingen admiraler blandt modstandsbevægelsens folk, kun så vidt han vidste to kommandører. Blake sagde nu, at der ville blive efterladt fire mand, der skulle erstatte og fortsætte det arbejde, som sikkerhedsfolkene åbenbart havde forsømt.

Prokonsul Tachiel nikkede forstående, da han accepterede ordren fra Blake. Han var nu så småt klar over, at officererne over for ham var forklædte medlemmer af J’Tai Yanla. De havde et formål med at udrense udposten for loyale sikkerhedsfolk, som ikke var helt klart, måske forberedte man i modstandsbevægelsen hemmeligt en offensiv, eller så testede man nogle nye strategier. Hemmelige inspektioner med det formål at fjerne korrupte sikkerhedsofficerer og erstatte dem med folk fra J’Tai Yanla ville være en naturlig udvikling i modstandskampen.

Tachiel spurte, inden Blake og Picard tog af sted, om Romulus skulle underrettes om de skete begivenheder. Blake svarede vredt, at der ikke skulle rapporteres noget til Romulus, da man ikke ønskede at advare de konspiratorer, der endnu drev deres forbryderiske virksomhed. Sagen skulle mørkelægges indtil inspektionsrejsen var forbi. Sikkerhedsofficerernes kontaktpersoner var endnu på fri fod, og de skulle pågribes senere ved lejlighed af folk, der ikke var indblandet i forbryderiske aktiviteter. Blake sluttede med at sige, at prokonsulen skulle sende et par troppetransportskibe med betroede legionærer til de nærmest liggende udposter, hvor de skulle foretage en inspektion af disse med henblik på afsløringen af forbryderiske elementer i sikkerhedsstyrkerne.

Den højest rangerende af replikanterne trådte frem og meddelte prokonsulen, at hans folk stod til rådighed med hensyn til at flyve troppetransportskibene. Tachiel nikkede indforstået, mens han overvejede situationens udvikling. Denne sektor kunne renses for ellers loyale sikkerhedsfolk, og modstandsbevægelsens folk ville overtage deres poster og dermed kontrollen med de udstationerede legioner i sektoren. Legionærerne kunne trænes af de fire udlånte officerer fra rumflåden til at flyve troppetransportskibene, og dermed blev det muligt at flyve til Romulus for at bekæmpe de loyale styrker på planeten. Tachiel indså med et pludseligt klarsyn, at legionærerne på Haweza ville kæmpe hårdt for muligheden at gense deres hjem og familier som frie mænd.

Blake og Picard beamede op til Wallbreaker uvidende om, hvad de havde sat i gang. Snart efter var Wallbreaker på vej imod kolonien Polani 4, hvor ca. 200.000 romulanere prøvede at etablere en ny romulansk koloni under nøje opsyn af 4 romulanske legioner.

Afsløringer på Polani 4.

Wallbreaker ankom uset til Polani 4, hvor kadetterne gav sig til at studere strukturen i det romulanske samfund, legionerne og sikkerhedsstyrkerne. De fandt hurtigt ud af, at der var en sløret romulansk warbird placeret i stationært kredsløb om Polani 4, og derfor koncentrerede Blake sine undersøgelser omkring warbirden. Wallbreaker placerede sig lige bag den romulanske warbird, hvorefter Jane D. placerede et antal molekylære spionkameraer rundt om i støttebjælkerne på den romulanske warbird, hvor de ikke kunne opdages ved en almindelig inspektion.

En dag senere havde kadetterne et overblik over, hvem der var hvem på Polani 4. Konsul Kalana´s assistent Hidero var den lokale leder af J’Tai Yanla, men han var trængt op i en krog, da sikkerhedstjenesten i samarbejde med warbirden var ved at afsløre de fleste medlemmer af modstandsbevægelsen, og det ville ikke vare længe, førend alle blev arresteret. Kaptajn Tabin ombord på warbirden L’Mai manglede blot de sidste navne og tilholdssteder samt identiteten på den romulaner ombord på hans skib, der var medlem af modstandsbevægelsen J’Tai Yanla.

Commander Resil, der var dette medlem af modstandsbevægelsen, vidste, at jorden brændte under ham, og at der intet var at gøre. Medlemmerne af modstandsbevægelsen faldt en efter en som dominobrikker, og snart ville de alle være afsløret. At miste over 5.000 medlemmer af modstandsbevægelsen ville være et katastrofalt slag, der ville kunne mærkes overalt i det romulanske imperium, og det ville være svært at genvinde tilliden til modstandsbevægelsen blandt befolkningen. Almindelige romulanere vidste, at de kunne få hjælp fra J’Tai Yanla i nødsituationer uanset hvad, og at de ikke ville blive tvunget ind i organisationen mod deres vilje.

Blake diskuterede med sine nærmeste venner, kadetterne Wessel, Weaver, Lovenstein, Jane D. og Yankov, om hvad de skulle gøre for at vende billedet. Picard sad tavs ved bordet sammen med Data A2, som heller ikke kommenterede situationen. Yankov var opsat på at gøre noget drastisk, det samme var Wessel, men de tre andre var ikke interesseret, da det ikke så ud til, at der kunne gøres noget på et så sent tidspunkt i romulanernes undersøgelser. Blake havde eftertænksomt set på de indsamlede data fra de molekylære spionkameraer, og han blev pludselig opmærksom på, at meddelelserne fra kaptajn Tabin til overkommandoen for rumflåden på Romulus var underlige.

I et nu gav han sig til at undersøge dem nærmere, mens kadetterne og Picard så undrende til. Blake så op nogle minutter senere og sagde, at den gode kaptajn Tabin konspirerede med medlemmer af det romulanske admiralitet om navnelisten over de afslørede medlemmer af modstandsbevægelsen. Der var en begravet besked i det officielle signal, hvor kaptajnen spurte en admiral Cavit om, hvilke ekstra navne, der skulle med i listen over afslørede modstandsfolk og sympatisører. Blake undersøgte nu svaret fra admiralen, hvor der blev nævnt flere højtstående romulanske navne.

Picard så navnene på en række moderate medlemmer af det romulanske senat og regering. Det lignede en slags udrensning, hvor høgene i romulansk politik ville vinde en sejr over duerne. Den sammenligning fik Picard til at smile, da der ikke kunne findes ret mange duer i romulansk politik, og det snarere var et spørgsmål om hyænejagt på løverne i det romulanske senat. Picard fik af den grund sagt, at Blake kunne presse kaptajn Tabin med disse oplysninger ved en konfrontation, men Wallbreakers tilstedeværelse ville blive afsløret, og det ville føre til kamp med L’Mai.

Blake var straks med på ideen, men han mente, at de skulle sende beviset til Commander Resil, der så kunne tage affære imod kaptajn Tabin. Konspiration imod det romulanske senat og regeringen var alvorlige forbrydelser. Yankov foreslog, at de i hemmelighed beamede Resil over på Wallbreaker, hvor Blake og Picard i forklædning kunne overlevere beviserne til ham, og samtidigt give ham en række ordre, således at undersøgelsen imod modstandsbevægelsen blev revideret. Man kunne vel overbevise romulanerne om, at kaptajn Tabin havde personlige motiver imod mere end halvdelen af de mistænkte modstandsfolk. Resten kunne så henrettes på skrømt af de legionærer, der var medlemmer af J’Tai Yanla, og de kunne leve videre i hemmelighed i hulerne under kolonien.

Blake og de andre kadetter tilsluttede sig denne strategi, men det blev besluttet, at Blake og Picard skulle beame over til L’Mai i dybeste hemmelighed. De skulle materialisere sig i Resil´s kahyt, hvor de ville konfrontere ham. Wallbreaker skulle i nødstilfælde genererer et holografi af en romulansk slagkrydser, der sammen med 4 holografiske fotontorpedoer skulle omringe L’Mai. Derved ville de give et indtryk af en massiv romulansk tilstedeværelse ved kolonien, og det ville skæmme både besætningen på L’Mai og legionerne på Polani 4 til lydighed.

Blake og Picard forklædtes som kaptajn Bezir og admiral P’Tau ligesom under besøget på Haweza, inden de beamede over til commander Resil´s kahyt på L’Mai. Der ventede de en tid på Resil, der snart efter fik fri fra tjenesten. Resil gik ind i sin kahyt uden at bemærke den siddende Picard eller den ved stolen stående Blake, og de så begge Resil tage sin uniformsjakke halvvejs af, da han for sammen ved synet af de to romulanske officerer. Blake kommanderede kort. Sæt dem. Mens han pegede på en stol overfor Picard, der som instrueret blot stirrede tavst på Resil.

Resil fattede sig hurtigt, knappede uniformsjakken og satte sig, mens han resigneret tænkte, at han var afsløret, og at alt var forbi. Resil´s ansigtsudtryk sagde alt til Picard, men Blake fortsatte uden tøven, da han pegede på en computerskærm på bordet imellem stolene, og spurte. Hvad mener du om denne besked. Computerskærmen viste kaptajn Tabin´s redigerede transmission til admiralitetet i langsom gengivelse. Resil stivnede, da han bemærkede, at hver 7.ne billede i transmissionen var lidt anderledes end den øvrige del af billederne. Resil tastede nogle kommandoer ind i computeren, hvorefter hvert 7.ne billede blev isoleret og samlet til en selvstændig transmission.

Afspilningen af transmissionen chokerede Resil, da han indså, at hans kaptajn var i gang med en ulovlig forespørgsel om navnene på nogle ekstra medlemmer af modstandsbevægelsen. Resil vidste instinktivt, at kaptajnen var i gang med noget ulovligt. Blake tastede den næste besked frem på computerskærmen, hvorved admiral Cavit´s svar til kaptajn Tabin blev afspillet. Lynhurtigt undersøgte Resil hvert 7.ne billede, og han så admiralens svar til kaptajn Tabin. Resil så op på de to officerer, og han spurte om kaptajnen skal arresteres med det samme.

Picard rystede tavst på hovedet. Blake så på Resil, inden han begyndte på at tale. Der er personer i admiralitetet og i regeringen, som ønsker at sende et antal af deres kolleger i fængsel som forræderiske medlemmer af modstandsbevægelsen. Vi har nu beviser for, at disse anklager er falske, og det er svært at afgøre, hvad der er sandt eller falsk i den eksisterende undersøgelse. Senator Kirchu og admiral P’Tau fra rumflåden har længe mistænkt en junta iblandt officererne og i regeringen, der ønskede at fjerne visse loyale personer fra deres poster med falske anklager.

Blake så på Resil, der sagtens kunne forstå, at ambitionerne hos visse folk på Romulus kunne få dem til at arrangere falske anklager imod deres nærmeste konkurrenter. Blake forsatte. Det er vanskeligt for admiralerne at vurdere, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Der skal foranstaltes en dybdegående undersøgelse på Romulus. Det vil vi tage os af. Men her skal det undersøges, hvor mange reelle medlemmer fra modstandsbevægelsen, der med rette er under anklage. Vi har svært ved at accepterer, at en flok fattige fredselskende romulanere fra J’Tai Yanla kan infiltrere de allerhøjeste lag i det romulanske imperium.

Blake gav nu commander Resil en række ordrer. Kaptajn Tabin skal arresteres, afhøres og holdes fængslet i hemmelighed. Ingen må vide, at kaptajnen er taget tilfange. Vi må erstatte kaptajnen med en dobbeltgænger indtil videre. Først når juntaen på Romulus er afsløret, må hemmeligheden afsløres, men dette sker måske ikke af politiske årsager. Konsul Kalana havde ligeledes været i kontakt med admiral Cavit, derfor må han også arresteres og erstattes. Blake så på Picard, da han sagde. Vi tager tilbage for at finde og forklæde et par egnede dobbeltgængere. Vi ses her om 24 timer.

Blake og Picard beamede over på Wallbreaker, mens Resil sad undrende tilbage. Senatorerne og admiralerne på Romulus var naive. Hans gæster viste ikke, at de havde talt med en af J’Tai Yanla´s mest succesrige infiltratorer, hvis opgave det var at bringe beskeder fra gruppe til gruppe. Resil kendte næsten halvdelen af de ledende folk i J’Tai Yanla. Nu fik han en chance for at fjerne en hel del af modstandsbevægelsens fjender ved bare at adlyde ordre fra de naive senatorer og admiraler på Romulus. Resil smilede bredt til sit eget spejlbillede, da han gjorde sig klar til at gå i seng.

Ombord på Wallbreaker var stemningen høj blandt kadetterne. De ville snart spille romulanerne endnu et puds, og samtidigt ville de hjælpe J’Tai Yanla med at underminere det romulanske imperium. Picard derimod sad tavst i sin celle, mens han spekulerede over sine muligheder. Som forklædt romulansk admiral kunne han ikke sige meget uden at afsløre, at han var officer i føderationen, og det ville få situationen til at spidse til på en ubehagelig måde.

Kadetterne drillede det sovende romulanske imperium, som før eller siden ville vågne op. Men der var en reel mulighed for et fredeligt kup i det romulanske imperium, og det burde udnyttes til føderationens fordel. Picard havde store moralske problemer med sig selv i denne sag. Kadetterne havde en klar taktisk fordel, og de hjalp den romulanske modstandsbevægelse samtidigt.

Kuppet på Polani 4.

Yankov fik besked på at forklæde to replikanter som henholdsvis kaptajn Tabin og konsul Kalana, hvilket hun gjorde hurtigt. Replikanterne blev sat til at studere alt om de vaner og meddelelser, som det var muligt at få fat på om de to romulanere. Blake ønskede, at replikanterne kunne erstatte de to romulanere uden at vække mistanke. Derfor fik han Jack D. til at udvide replikanternes programmer, hvorved personligheden, fatteevnen og improvisationsevnen blev udviddet betydeligt. De to replikanter var nu på det nærmeste selvstændige individer.

Blake, Picard og de to forklædte replikanter beamede over på L’Mai, hvor de materialiserede sig i commander Resil´s kahyt. Resil ventede dem sammen med konsulens assistent Hidero, og de to romulanere for sammen ved synet af de to forklædte replikanter, der både lignede og førte sig som de romulanere, som de skulle erstatte. Det var uhyggeligt at se på dem og vide, at de ægte romulanere kun var få meter borte. Resil havde brugt tiden på at få kaldt konsul Kalana til møde ombord på L’Mai. Han var i øjeblikket sammen med kaptajn Tabin i dennes kahyt.

Resil førte Picard og Blake hen til kaptajn Tabin´s kahyt, hvor en overrasket kaptajn og konsul mødte den ukendte kaptajn Bezir og admiral P’Tau. Picard gentog som instrueret proceduren fra det tidligere møde på Hawesa. Han satte sig ned ved en computerskærm, hvor han tastede lidt, derefter vendt han skærmbilledet imod de to romulanere, mens han kikkede stift på dem. Tabin og Kalana stivnede, da de så optagelserne af admiral Cavit´s hemmelige svar på deres tidligere transmissioner til Romulus. Angstens sved brød frem på romulanernes ansigter, da Blake bad om en forklaring.

Kaptajn Tabin brød sammen først, en romulansk admiral havde fundet et klart bevis på forræderi imod medlemmer af senatet og admiralitetet. De var færdige, karrieren var afsluttet og der ventede helt klart et særdeles pinligt forhør hos sikkerhedstjenesten. I desperation trak Tabin sin disruptor og fyrede imod admiralen i stolen. Konsul Kalana havde studeret admiral P´Tau nøje, og han huskede, at admiralen var en gammel mand, der var pensioneret fra tjenesten for længe siden. Manden foran ham lignede ikke en gammel pensioneret admiral. Der var noget galt her. Bevægelsen fra kaptajn Tabin fik konsulen til at reagere instinktivt, og han kastede sig over Tabin arm.

Disruptorskudet ramte derfor konsulen, der opløstes for øjnene af dem, i det samme fyrede både Blake og Resil imod Tabin, der blev ramt af to disruptorskud og opløst på stedet. Blake fattede sig hurtigt, da han kaldte Wallbreaker og bad om at få beamet de to forklædte replikanter fra commanderens kahyt til kaptajnens kahyt. Snart efter stod de to replikanter i kahytten og spillet kunne forsætte uantastet. Ingen ombord på det romulanske rumskib havde bemærket magtskiftet eller de tre affyrede disruptorskud. Blake nikkede til replikanten, der var forklædt som kaptajn Tabin.

Replikanten Data B-8 satte sig i kaptajnens stol som intet var hændt, og spurte Blake, hvad der kunne gøres ombord på L’Mai for admiral P’Tau. Blake sendte et signal til Wallbreaker, der sørgede for, at der pludseligt materialiserede sig fem romulanske warbirds foran og rundt om L’Mai, en overrasket brobesætning slog skjoldet op om L’Mai og tilkaldte kaptajnen. Replikanten Tabin kom ind på broen fra sin kahyt fuldt af Blake, Picard, Resil og replikanten Kalana.

Ved synet af admiralen stod alle på broen ret. Brobesætningen var overbevist om, at de havde fejlet i at udføre deres pligt. Ingen havde opdaget ankomsten af de fem romulanske warbirds, og det betød, at de stod til en alvorlig afstraffelse. På et tegn fra Blake vinkede Picard afværgende til besætningen, der af Blake fik besked på at stå rør. Replikanten Tabin meddelte brobesætningen, at de havde fået besøg af admiral P’Tau´s specialstyrke, der havde til opgave at verificere L’Mai opgave og indhentede oplysninger om modstandsbevægelsen på Polani 4.

Blake trådte frem og meddelte, at visse medlemmer af senatet og admiralitetet tvivlede på, at der kunne være over 5.000 medlemmer af modstandsbevægelsen på en så lille koloni, uden at de var blevet opdaget for længst. Spørgsmålet blandt senatorerne og admiralerne var, om der var nogle, der pyntede på navnelisten over modstandsbevægelsen, for derved at skaffe sig af med sine personlige fjender. Ombord på L’Mai var der et officiel medlem af sikkerhedstjenesten, der havde tre uofficielle medlemmer blandt besætningen, og disse fire romulanere var aktivt involveret i en illegitim forretning, som gik ud på at beslaglægge forrædernes egendomme.

De fire sikkerhedsfolk svedte nu. De havde i skyggen af kaptajn Tabin´s og Konsul Kalana´s udrensning pyntet kraftigt på listen over forræderne. Det samme havde sikkerhedsfolkene i de fire udstationerede legioner på Polani. Flere købmænd og boligejere var på meget tynde anklager blevet til aktive medlemmer af modstandsbevægelsen. Alt dette ville nu blive afsløret, og det ville ikke blive rart. De måtte gøre noget drastisk, men de var jo omringet af admiralens warbirds.

Commander Resil, der længe havde vist, at sikkerhedsfolkene skummede fløden i kolonien, sagde nu, at det ville være let at afsløre de personlige motiver bag de falske anmeldelser. Man kunne sammenligne listen over ejerskifter med listen over anmeldere og arresterende officerer, hvis en romulaner blev anmeldt og hans ejendom blev konfiskeret af anmelderen, så måtte der være et personligt motiv bag arrestationen, som bør undersøges nøjere.

Blake nikkede og vendte sig imod den afventende brobesætning, hvor de fire sammensvorne sikkerhedsfolk var iblandt. Da slog det klik for sikkerhedsofficeren, han trak sit sidevåben og sigtede på Picard, mens han kommandere alle til at stå stille. De tre andre sluttede sig til sikkerhedsofficeren med hævede våben kommanderede de resten af brobesætningen til siden, mens de tog admiralen til fange og begyndte at afvæbne resten af brobesætningen. Sikkerhedsofficeren gik derefter hen til våbenkonsollen, hvor han tastede en serie måldata ind i computeren. De gjorde klar til angreb på de fem romulanske warbirds. Wallbreaker blev valgt som første mål.

Picard havde set nok, det var på tide at gå til modangreb. Hvis Wallbreaker blev beskadiget i den kommende kamp, så ville illusionen ikke længere holde, og alt ville gå tabt meget, meget hurtigt, og dette måtte forhindres for enhver pris. Picard havde gemt et par hypersprayer i ærmerne, dem lod han glide ned i hænderne, hvorefter han bedøvede de to romulanske sikkerhedsfolk, der holdt hans arme. Da de to romulanere sank sammen, greb han den enes disruptor, som han affyrede imod romulaneren ved våbenkonsollen, og han opløstes på stedet, inden han nåede at skyde på Wallbreaker.

Den sidste romulanske sikkerhedsmand, der holdt brobesætningen i skak vendte sig imod Picard, men inden nogen af dem nåede at skyde på hinanden, opløstes han af et disruptorskud fra Resil, der også havde et skjult våben på sig. Et kort øjeblik stod Picard og pegede på Blake med sin erobrede disruptorpistol, i et langt sekund tøvede Picard inden han sænkede sit våben. Blake og den resterende brobesætning overtog hurtigt de våben, som de havde måtte aflevere til de fire sikkerhedsfolk, og Blake kikkede stift på Picard, da han spurte commander Resil, hvem de fire oprører var.

Commander Resil svarede sandfærdigt, at en af de fire oprører var sikkerhedsofficeren ombord på L’Mai, de tre andre måtte være hans folk, men de fungerede alle som almindelige besætningsmedlemmer. En af broofficererne trådte frem og meddelte, at de fire oprørers navne alle optrådte på listerne over ejerskifter og listerne over anmeldere og arresterende officerer. Alle romulanere fra brobesætningen mindedes forhør, som sikkerhedschefen havde gennemført om personlige ting, som de havde diskuteret med mindst en af de tre romulanere i dybeste hemmelighed på ensomme steder, hvor ingen kom i rumskibet. Alle følte det, som om en byrde var blevet lettet. Men der var en admiral og en kaptajn ombord, og de havde fem warbirds klar med flere sikkerhedsfolk ombord.

Blake talte til replikanten Tabin, der fik besked på at undersøge listerne nærmere med henblik på de fire legioner på Polani 4. Der var mistanke om en konspiration iblandt sikkerhedsfolkene, og de skulle arresteres hurtigst muligt. Blake talte derefter til commander Resil, der fik besked på at gennemgå listen over de afslørede modstandsfolk fra J’Tai Yanla sammen med konsulens assistent Hidero. De skyldige skulle henrettes på stedet af loyale legionærer fra legionerne, så snart Tabin´s undersøgelser var tilendebragt. Mistænkte medlemmer skulle løslades med en advarsel og sættes under overvågning af loyale legionærer, og de uskyldige skulle løslades med en undskyldning, men for en sikkerheds skyld skulle de fra tid til anden overvåges.

Picard gik nu hen til Blake og hviskede, at L’Mai´s manglende sikkerhedsofficer skulle erstattes, og det ville være muligt overføre et par replikanter fra Wallbreaker med en times varsel. Blake tænkte lidt over situationen, besætningen på L’Mai burde opleve friheden uden sikkerhedsfolk ombord. Denne frihed ville kunne bruges til at vende situationen i den loyale romulanske rumflåde, den ville adlyde ordre fra Romulus under alle omstændigheder, men lidt åndelig frihed ville kunne få besætningen på L’Mai til at se en anderledes og lettere fremtid. Blake udnævnte nu commander Resil som ny sikkerhedschef ombord på L’Mai.

Resil trak næsten ikke vejret, mens han absorberede udnævnelsen og ordrene. Han var nu i stand til at redde modstandsbevægelsen på Polani 4, han kunne arrangere falske henrettelser, og de mest afslørede medlemmer at modstandsbevægelsen kunne gå under jorden. Han havde mulighed for at rense fire legioner for sikkerhedsfolk helt legalt, og han kunne arrangere forfremmelser for sine folk i de fire legioner. J’Tai Yanla ville kunne kontrollere alt på Polani 4. Det var kun L’Mai, som kunne standse dette, og han var i stand til at styre besætningen i den forkerte retning. Det var kun den nye kaptajn og den nye konsul, som var uberegnelige.

Blake kaldte konsulen, kaptajnen og Resil ind i kaptajnens kahyt, hvor Picard allerede var gået ind, og Resil så lige, at de fem romulanske warbirds sløre sig og forsvinde på storskærmen. Han trak ufrivilligt vejret i ren lettelse, inden han som den sidste gik ind i kaptajnens kahyt. Resil så på de fire romulanere foran sig, der stod på række og kikkede på ham, mens de alle snusede til en imaginær blomst i deres hænder. Chokket over at se det hemmelige tegn på modstandsbevægelsen fra de fire personer foran ham fik næsten Resil til at besvime.

Blake og Picard trådte frem mod Resil, der ligbleg stirrede på de to. Tankerne for igennem hans hoved, mens han hørte Blake sige, at nu var han i førersædet fremover. Blake og Picard beamede over på Wallbreaker, mens den fortumlede commander Resil langsomt fattede, at han og hele den lokale modstandsbevægelse var blevet reddet af fire ukendte romulanere, der måtte være medlemmer af modstandsbevægelsen. De to tilbageblevne romulanere var forklædt som henholdsvis kaptajnen og konsulen, og det var tydeligt, at der var et opgør i gang imellem korrupte medlemmer af admiralitetet og senatet og medlemmer af modstandsbevægelsen.

I et nu blev Resil klar over, at nogle medlemmer af modstandsbevægelsen var i gang med at trænge dybt ind og højt op i det romulanske samfund, og det skete ved hjælp af en krigslist. Der var ingen admiraler eller senatorer i J’Tai Yanla, og det var ikke sandsynligt, at nogen af dem nogen sinde ville blive det. De to forklædte replikanter foran ham meddelte nu, at de skulle assistere Resil i den nærmeste fremtid, og at han kunne søge støtte hos prokonsulen på Haweza. Desuden rådede denne over et større antal troppeskibe, der kunne bruges til et senere opgør med sikkerhedsstyrkerne på selve Romulus. Så hvis han havde nogle ordre, så de kunne gå i gang.

Tre timer senere var de fire legioner blevet renset for korrupte sikkerhedsfolk, officerer og andre, der stod i vejen for J’Tai Yanla. Tolv timer senere var listen over modstandsfolk blevet revideret, de cirka 1.000 skyldige var blevet henrettet på skrømt af loyale legionærer fra J’Tai Yanla, og cirka 3.000 mistænkte medløbere blev løsladt og holdt under nøje opsyn. Resten blev løsladt med undskyldning. Den forklædte konsul fik kommandoen over civilbefolkningen på Polani 4, mens de fire legioner blev kommanderet af den forklædte kaptajn Tabin. Commander Resil vidste nu, at J’Tai Yanla havde kontrollen på Polani 4. Spillet om Romulus var nu i gang.