The Venus Vail Vision.
Home Rumfart Rumfærgen Lastfærgen Rumstationer Venus Hvilke planeter i solsystemet kan koloniseres eller terraformes? Mars eller Venus? Disse to planeter er begge store nok til, at man kan kolonisere dem, men Mars er for lille, for kold, og har en for tynd atmosfære, der skal opvarmes og forøges først. Venus derimod har en for varm, en for tæt og en for urolig atmosfære, og samtidig er der problemer med planetens langsomme rotation. Venusdøgnet er længere end Venusåret.
Problemet er drivhusgasserne i atmosfæren, svovldampene i atmosfæren, og Solen påvirkning af planetens atmosfære. Sluk eller afskærm for Solen, og problemet vil langsomt blive mere og mere håndterligt. Man skal i Larange punktet imellem Venus og Solen bygge et stort svagt roterende skjold, som Solen ikke kan skinne i gennem. Resultatet vil blive en afkøling af Venus atmosfære, som derefter vil kodensere sig i skiftende lag af frosne eller flydende gasser, der kan udnyttes som råstofresourser.
Når Venus og dens atmosfære er afkølet og dybfrosset, så kan astronauter lande på Venus, hvor de vil bygge et antal anlæg, der skal enten flytte gasserne til Mars, konstruere en kunstig måne af frosset gas i kredsløb omkring Venus, eller bruge gasserne i gigantiske soldrevne gasmotorer til at øge Venus rotation. Alle tiltag vil kræve store mængder energi, og det er et spørgsmål, om der er ilt og brint nok i Venus atmosfære.
Ilten og brinten skal bruges til at flyve de frosne gasser til Mars, op i månekredsløbet eller til at få planeten rotation øget markant. Svovlet skal bruges til den nye Venusmåne sammen med alle andre ubrugelige gasarter, kuldioxiden skal skilles af ved hjælp af planter, og brinten skal brændes af for at lave vand, masser af vand. Et antal store soldrevne gasmotorer skal bygges således, at udstødningen fra dem vil øge rotationshastigheden.
Sollyset skal fokuseres på disse gasmotorer, som skal fødes med flydende gas, og energien fra sollyset vil få den flydende gas til at koge lynhurtigt. Dysserne skal rette gassen i en bestemt retning, for at den langsomt kan øge planetens rotationshastighed. Vulkaner på Venus skal ligeledes bringes til at gå i udbrud i en bestemt retning, for at energien fra disse også kan bidrage til planetens øgede rotationhastighed.
Denne proces vil være langsom, men alternaivet kan være at bombardere Venus med asteorider fra en konstant vinkel, således at de kan være med til at øge rotationen. Øgningen af planetens rotationshastighed er faktisk den eneste virkeligt store opgave, der skal udføres. Afskærmningen klares med flere hundrede kvadratkilometer folie, der skal holdes i en bestemt vinkel i et bestemt punkt, for at solen ikke med sit lys vil blæse afskærmningen væk. Dele af afskærmningen kan senere bruges til interstellare rejser.
Opbygningen af en ny Venusmåne klares med et utal af opsendelser fra Venus, hvor hver stump på nær de store motorer eller styringssystemet bliver deroppe. Der kan alternativt bruges magnetiske kanoner til at sende et gigantisk antal små pakker med månemateriel op i kredsløb, og disse kæmpekanoner kan drives af gigantiske ilt og brint elgeneratorer. Rekylet fra dem vil øge rotationen, mens træfningen af Venusmånen vil virke bremsende på den. Noget af månemartriellet kan så sendes videre for at bevare månens hastighed.
På et tidspunkt vil Venus være klar til en genopvarmning, og en del af afskærmningen skal fjernes, således at Venus modtager lige så meget lys som Jorden gør. Mars vil samtidigt efter modtagelsen af flere millioner tons kuldioxid, ilt og kvælstof være klar til kolonisering efter den massive terraformning. Den kunstige Venusmåne skal være højisoleret, således at gasserne inde i den ikke tør op igen, og Venus selv skal være beboelig med et stort ocean, nogle kontinenter og et mylder af liv overført fra jorden.
Det vil højest sandsynligt tage flere hundrede år at gennemføre The Venus Vail Vision, men det vil være det hele værd med en nykoloniseret planet.
Home Rumfart Rumfærgen Lastfærgen Rumstationer Venus