Home Rumfart Rumfærgen Lastfærgen Rumstationer Venus Rumfart i fremtiden er en svær størrelse at spå om. Rumfarten afhænger af penge, politikere og videnskabens næste fremskridt, og der er mere jordiske problemer, som trænger sig på. Det er vigtigt, at videnskaben har et forum, hvor spydspidsen af den teknologiske udvikling kan komme til udtryk, og man har fået mange ting i det daglige fra rumfartsteknologien, som ellers ikke ville have været blevet udviklet. Når det regner på præsten, så drypper det på degnen, og det gælder også for rumfartsteknologien.
NASA blev født i den kolde krig, da Sovjetunionen sendte først Sputnik, så hunden Laika og siden en mand Juri Gagarin op i kredsløb. Amerikanerne blev taget på sengen, og den nye præsident J. F. Kennedy gav sin berømte tale, hvor amerikanerne med NASA i spidsen skulle sende og returnere en mand til månen inden tresserne var slut. NASA blev hjemstedet for det bedste af det bedste: Teknologisk og menneskeligt.
Dette lykkedes, da man pumpede både penge, materiel og rå hjernekraft ind i NASA, som så voksede sig til en gigant, der gennemførte Mercury, Gemini og Apollo i løbet af små 9 år. Det eneste uheld, da Apollo 1 udbrændte under en øvelse, fik kun NASA til at forbedre sig endnu mere, og NASA var en arbejdsplads, hvor man uden frygt kunne meddele sine og andres fejl til ledelsen. Det var de gode år.
Efter de første månelandinger kølnedes kongressens og befolkningens interesse, og NASA blev tvunget til at skifte stil, da man både skulle spare penge og sørge for, at det næste rumprogram "rumfærgen" blev bygget til genbrug i tidens nye ånd. Genbrug og økonomisk rentabilitet. Rumfærgen overlevede nedskæringerne og blev lige akkurat født i fire eksemplarer: Columbia, Challenger, Discovery og Atlantis.
Men pengemanglen satte sine spor, da det nu blev kotume, at man ikke meldte sine fejl og mangler til andre og slet ikke til den øverste ledelse, der gik rundt i en verden skabt af reklamefolkene, der skulle sælge ideen og plads til kommercielle interresenter, kongressen og befolkningen. Dette kom frem i Challengers skygge, da den eksploderede 73 sekunder efter start. NASA gik ned i knæ, og først langt senere kom de igen, da de sendte Hubble teleskobet op, og senere repararede det succesfuldt.
NASA genvandt langsomt tilliden, og de begynder nu at bygge den internationale rumstation fra år 2000, og de vil snart være færdig med denne opgave, men hvad skal de lave derefter, som andre ikke kan lave lige så godt med de mere almindelige og billige konventionelle løfteraketter: Arianne, Delta og Soyus.
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA bruger Shuttlen, dvs. rumfærgen, til at sende personer og mindre dele til den nye internationale rumstation Freedom. Rumfærgerne nærmer sig den alder, hvor de skal udskiftes, og NASA forbereder rumfærgens afløser. Der er desuden en del andre rumfartsorganisationer samt en del private, der alle har et bud på, hvordan fremtidens rumfart skal se ud.
Jeg har også en ide om fremtidens rumfart, der er baseret på rumfærgen. NASA havde nogle lignende planer, men de gik fra dem igen i firserne pga. den stramme økonomi. Man skal bruge, hvad der virker, og man skal have et overblik over, hvad man ønsker, der skal sendes op permanent, eller hvad der skal retur til jorden med enten faldskærm, autogyroer (dvs. motorløse helikoptervinger) eller svævefly (rumfærgen).
Rumturisme:
Rummet er fremtidens sidste ubenyttede territorium, hvor der kan tjenes penge på blandt andet rumturismen. Et rejseselskab kan give den ultimative rejseoplevelse til personer, der er eventyrlystne nok til at rejse ud i rummet til en rumstation i kredsløb eller en kort månedlang tur til månen. Mars som turistmål er nok lidt for langt væk, og rejsen dertil er for lang og farlig, til at det kan betale sig.
Der kan tilbydes korte ophold i kredsløb, ture til månen og virtuelle ture til de øvrige planeter. Opbygningen af en rumturistindustri kan starte med opsendelse af fjernstyrede køretøjer til månen, som folk imod betaling kan fjernstyre, mens de køre rundt på månen. Mindre sattelitter og rumskibe kan ligeledes fjernstyres fra jorden, så man kan opbygge en vis erfaring som rumpilot eller missionsspecialist.
Jagtrumskibe kan sendes op i baner, hvor der er rumskrot i kredsløb. Folk kan så øve sig i at spore, forfølge og opfange rumskrot, der så ved en senere lejlighed kan sendes retur til jorden som enten souveniers eller genbruges som reservedele til nye sattelittter. Gamle udtjente sattelitter kan få et besøg at en fjernstyret rumskib, der så kan bringe satelitten til en fjernstyret rumstation, hvor der kan gennemføres reparationer eller ombygninger på den gamle satellit. Efter det kan satelitten sendes ud på en ny mission.
Home Rumfart Rumfærgen Lastfærgen Rumstationer Venus