Lastfærgen:
| Home | Rumfart | Rumfærgen | Lastfærgen | Rumstationer | Venus |
Rumfærgestakken, som den er nu med et rumfærge, en hovedtank og to løfteraketter, skal danne basis for en lastfærge. Rumfærgen er groft sagt delt i en motorsektion, en lastsektion, en pilotkabinesektion, hvorpå der er sat et par vinger og et haleror på til returrejsen igennem jordens atmosfære. Rumfærgen skal ombygges, så den kan klare at løfte større tunge dele op i kredsløb om jorden.
Man skal spørge sig selv, hvad der skal op, blive oppe, eller kunne tages ned igen? Motorsektionen kan ikke undværes, det kan lastsektionen heller ikke ligesom pilotkabinesektionen heller ikke kan. Vingerne kan måske undværes eller gøres mindre, så motorsektionen og kontrolkabinen kan returnere til jorden uden lastsektionen.
Det afhænger af, om lasten skal op på en enkelbillet, eller den skal tilbage igen på en returbillet. Sagen er, at det er skønne spildte kræfter at slæbe de tunge dele i rumfærgen frem og tilbage imellem jorden og et lavt kredsløb. NASA havde engang en cargoshuttle på tegnebordet, men den blev desværre skrottet. Rumfærgen skulle erstattes af en slags raket med en stor lastsektion imellem motorsektionen og et skjold forrest.
Hvis lastsektionen på den kendte rumfærge havde været et selvstændig aftagelig modul, der kunne blive i kredsløb som f.eks. en del af en rumstation, så kunne mange penge og megen energi være blevet sparet hos NASA. Rumfærgen kunne så deles i tre sektioner: Motor, last og kabinesektionen. Hvor motor og kabine sektionerne kunne samles til en kortere rumfærge uden lastsektion, der lettere ville kunne komme ned ved brug af et par mindre deltavinger og dermed også færer kakler.
Lastfærgen derimod skulle bygges som et rakettrin med en motorsektion, en lastsektion og en kontrolsektion i form af en stor apollokapsel. Lastfærgen ville blive sendt op på samme måde som rumfærgen, men bare på en enkelbillet. Motorsektionen og kontrolkabinesektionen kan teoretisk vende tilbage til jorden, hvis det blev nødvendigt, eller hvis der opstod en krisesituation på rumstationen.
Kakkelbeklædningen på lastfærgen kunne reduceres til motorsektionen og bunden af kontrolkabinesektionen, som er de eneste dele, der vil blive udsat for friktion i landingsfasen. Faldskærme vil kunne sikre en sikker landing og eventuelt kunne man bruge en flyvende opsamling i luften med de store Galaxy fragtfly, mens de to sektioner endnu hænger i faldskærmene f.eks. over Stillehavet. Motorsektionerne kan samles parvis i rummet, og sendes retur som en kakkelbeklædt æglignende kapsel, der kan klare returen til jorden.
Lastsektionen er et modul, der kan bruges i fremtidens rumstation. Denne rumstation skal så opbygges af ens udseende moduldele (rumfærge lastsektioner) med en fast længde og en fast diameter. Kun indholdet i dem er forskelligt, men alle lastmoduler skal have et livsopretholdelses system (Life Support System), der kan holde liv i de ombordværende astronauterne. Mindre knudeluftsluser med 6 sluser forbinder modulerne indbyrdes.
Alle udvendige dele som solpaneler, rumradiatorer og rumstationens steldele kan pakkes inde i lastmodulet, der i kredsløb kan åbnes som en container og tømmes. Efter lukningen kan lastsektionen så tages i brug som en moduldel til en rumstation, og løsdelene kan foldes ud og monteres udvendigt i rummet på lastmodulet eller rumstationen. Lastsektionen skal i funktion kunne sammenlignes med en jernbanevogn, der kan bruges til de mange transportopgaver, som fremtidens rumfart kræver.
Kontrolkabinesektionen, der følger med hver lastfærge op, vil have et lille servicemodul i stil med de gamle Apollorumskibe. Med dette kan de fungerer som landingsfartøjer, redningskapsler, mindre rumslæbebåde og bruges kontrolsektioner i kredsløb om jorden. En lastrumfærge skal levere de standartdele, som kan bruges i andre sammenhænge, når der skal oprettes rumstationer på Månen og Mars.
Lastfærgen ses her i tre udgaver med henholdsvis 1 lastsektion, 1 brændstofsektion og 3 samlede slusesektioner, som skal sendes op i kredsløb om jorden. Hoveddelene er A: Apollokontrolkapsel. B: Service/landingsmodul. C: Lastsektionsmodul. D: Raketmotormodul. E: Faststofløfteraket. Og endelig F: Hovedtanken.
Lastrumfærgen kan også bringe raketbrændstof i en særlig tanksektion op i et kredsløb, hvor interplanetare rumskibe kan bygges af dele fra lastrumfærgen. En motorsektion, syv lastmodulsektioner, seks tanksektioner, et mindre antal knuder og tretten kontrolkabinesektioner, hvoraf en er rumpilotsektion, vil sammensat udgøre et interplanetart rumskib, der kan rejse til enhver planet i solsystemet. Primært Månen og Mars.
Det er lastrumfærgen, der skal bære den tunge ende af rumprogrammet, da den kan bære ca. 75 tons last op i kredsløb. Hvis lastfærgen skal fragte bløde pakker i form af astronauter op til rumstationen, så kan det lade sig gøre, men hvis lastfærgen skal bringe dem tilbage, så skal der tages højde for det også. Det er returturen ned igennem atmosfæren, der taler til fordel for rumfærgen, den kan svævelande og dermed bringe sin bløde last sikkert ned igen. Lastfærgens lastmodul kan måske bruges, hvis det udrustes med et varmeskjold.
Lastmodulet skal uden brug af vinger kunne bringe en blød last sikkert ned med et minimalt brug af kakler på den ene side eller måske kun i den ene ende. Det cylinderformede lastmodul skal konstant pege den ene ende i flyveretningen, tænde nogle bremseraketter og falde ind i atmosfæren uden at ændre stilling. Kaklerne i den ene ende vil sikre, at der ikke brændes hul i lastmodulet, så lasten ikke ødelægges, og at luften deflekteres væk fra lastmodulets mere udsatte sider.
Styreraketter i lastmodulet skal sikre en stabil tur igennem atmosfæren, og påmonterede helikopterblade i den ene ende skal senere sørge for, at lastmodulet kan landes lodret på et fladt landingsområde. Motorsektionen. der bringer lastfærgen op, kan eventuelt afmonteres og vendes 180 grader, således at kaklerne på dens yderside og forside kan bruges som varmeskjold. Eller man kan sende en masse løse varmeskjolde op med en enkel lastrumfærge til senere brug som returbilletter.
Passagerer og andre bløde laster i en lastsektion med en returbillet skal så have påmontere et varmeskjold i rummet, når de skal returnere til jorden efter endt mission. I rummet kan der startes en produktion af medicin, krystaller og meget andet, som så på et tidspunkt skal returneres til jorden. Disse varer skal lastes i et tomt lastmodul, der så sendes retur med et nymonteret varmeskjold.
En lastfærge vil så kunne bringe folk, levnedsmidler og andre bløde dele op i og ned fra kredsløb om jorden, hvis der påmonteres helikoptervinger og et varmeskjold. Helikoptervingerne kan eventuelt erstattes af mindre raketdrevne autogyrokopterblade, der vil bremse rumfærgen i sin sidste del af faldet tilbage fra kredsløbet, en lodret landing på jorden vil kræve mindre plads end den nuværende svævelanding.
| Home | Rumfart | Rumfærgen | Lastfærgen | Rumstationer | Venus |