Konstruktion af rumstationer og rumbaser:
| Home | Rumfart | Rumfærgen | Lastfærgen | Rumstationer | Venus |
En rumstation er en base eller et udgangspunkt for en videre rejse ud i rummet eller ned på den planet eller måne, som rumstationen kredser omkring. Der skal være opholdsfaciliteter, forsyninger og service til rådighed for astronauterne i et ankommende eller afgående rumskib eller rumfærge. Lastfærgen skal fra starten have et design, der tager hensyn til behovet for den videre udvikling af solsystemet muligheder.
Lastfærgen skal sende gods fra jorden op til en rumstation i et lavt kredsløb om jorden, hvorfra alle andre missioner ud i rummet skal udgå. Denne første rumstation kan have forskellige størrelser alt efter, hvilken mission, der skal fortsætte fra kredsløbet. Minimalt vil 7 opsendelser med lastrumfærgen kunne løfte nok dele til en mindre rumstation i et lavt kredsløb.
Star City Space Station
Når de to første lastfærger er sendt op, så kan deres lastmoduler sammenkobles på en knudesektion i midten, hvorpå de fire andre lastmoduler også skal sammenkobles. Det forreste lastmodul i kredsløbsretningen er et kontrolmodul, hvorfra hele rumstationen kontroleres. Det bagerste lastmodul er et dokkingmodul, hvorpå en eller flere rumfærger med mere kan kobles på rumsationen. Forrest vil kontrolkabinen fra en lastfærge kunne fungere som rumstationens pilotkabinesektion, hvor der skal være en rumpilot på vagt konstant.
3.de og 4.de lastmodul kobles til den midterste knude lodret på kredsløbsretningen, de er designeret som rumstationens solpanel og kølepanelholdere, hvorfra rumstationens ekstra kraft skal komme, og hvor luft og vand skal renses og recirkuleres. 5.te og 6.te lastmodul skal fungere som rumstationens observatorier, da det 5.te peger ned imod jorden, og det 6.te peger ud imod rummet. Derfra skal astronomer og geografer arbejde med at tage billeder af jorden og stjernerne.
Her ses rumstationen i kredsløb om jorden indklusiv rumfærge og to lastmodulsamlinger i forbindelse med bygningen af et interplanetarisk rumskib.
Inter Planetary Space Ship
Delene til en rumstation om en anden planet eller en måne skal sendes med et interplanetarisk rumskib, som skal samles i kredsløb om planeten med 15 lastfærgeopsendelser. Et sådant interplanetarisk rumskib skal samles af f.eks. 8 lastmoduler og 7 tankmoduler, hvor de 7 tankmoduler sidder i en klynge, hvor de bagerst er fastgjort til en lastfærge motorsektion i midten.
De 7 lastmoduler sidder i forlængelse af de 7 tankmoduler, mens det 8.ne lastmodul sidder i midten. En af de 15 kontrolkabiner sidder i forlængelse af det 8.ne lastmodul, og det vil kunne fungere som en pilotkabine for selve rumskibet. Et antal sluseknuder og servicesektioner skal medbringes til senere brug, når rumstationen skal samles, og der skal sendes landgangs hold ned på Månen eller Mars.
Fremme ved f.eks. Månen vil de seks lastmoduler som tidligere beskrevet udgøre delene til en rumbase i kredsløb, tre af det interplanetariske rumskibs tankmoduler vil være tomme, så de kan anvendes til noget andet på Månen eller i kredsløb sammen med 7 af de 15 medbragte kontrolkabiner. De tre tomme tankmoduler kan så enten fyldes med nyt brændstof, bruges som gartnerier/produktionslokaler på Månen.
Disse kontrolkabiner fra lastfærgerne kan med deres servicesektioner lande og lette fra månen uden at få en optankning, men på Mars kan de kun lande, men ikke lette uden en optankning. Kontrolkabinen skal have en indbygget nødprocedure, der gør dem i stand til at nødlande på Jorden og Mars med faldskærm, og på Månen med reserveraketter. Servicesektionen skal udvide deres landingsmuligheder.
Giant Moon Lander
En anden måde at komme ned på f.eks Månen er med en klynge på 7 moduler med 3 lastmoduler og 4 tankmoduler, der i bunden har 7 servicesektioner som landingsstel. Foran er der 7 kontrolkabiner oven på hver af de 7 last- og tankmoduler og et par sluseknuder i midten. På Månen skal en af lastmodulerne fungere som bolig for astronauterne, en anden skal fungere som et slags laboratorium, og den sidste skal være en del af en "Månefærge" sammen med en af tankmodulerne.
5 af modulerne skal efterlades, en eller to fulde tankmoduler med reservebrændstof til ekspedektioner, en eller to tomme tankmoduler, som skal bruges til lager eller væksthusdrift. De fire vandretliggende moduldele kan samles til en lille krydsformet månebase, og det 5.te beboelsesmodul skal stilles lodret oven på en sluseknude i midten af Månebasen.
Der skal derfor medbringes store løftekraner, som kan flytte rundt på de store moduldele. 4 skal lægges vandret ned, trækkes væk og fastgøres til en central sluseknude, en skal løftes op og sættes ovenpå sluseknuden i midten. De 2 sidste skal trækkes væk fra Månestationen, mens de gøres klar til en senere opsendelse fra Månebasen, hvis der sker en katastrofe eller der skal sendes en større last op.
Øverst skal en kontrolkabine fungere som flyveledertårn med kontrol over basens 6 andre kontrolkabiner, som skal sørge for de daglige rejser imellem månebasen og rumstationen i kredsløb. De 7 kontrolkabiner oppe ved rumstationen vil være i reserve til f.eks. en nødevakuering. De 3 resterende tomme tankmoduler kan bruges som reservetanke eller malmlager, mens der afventes et nyt interplanetarisk rumskib fra Jorden.
Dette vil medbringe 12 brændstofmoduler og 3 lastmoduler, som i 2 omgange skal landsættes på Månen. Det første interplanetarisk rumskib vil så i en reduceret tilstand returnere med malm og astronauter fra Månen. En tur til Mars vil kræve to eller tre af de beskrevne interplanetariske rumskibe, mindst 1 til 2 med brændstof og 1 med astronauter. Et interplanetarisk rumskib til Mars skal have en roterende oppustelig ring med en kunstig lav tyngdekraft, som astronauterne kan bruges af helbredsgrunde på de lange rumrejser.
På Månen eller Mars vil de tomme tankmoduler kunne bruges som basis for et drivhus, der kan levere en produktion af grøntsager og rense kuldioxid samtidigt, eller de kan bruges som et boligmodul for en af de tilstedeværende astronauter. De kan ligesom lastmodulerne også bruges som byggedele til en rumstation, der skal bruges af astronauterne til andre ting. Der vil være mange tomme tankmoduler tilrådighed, indtil der kan startes en egentlig brændstof produktion på Månen eller Mars.
Alt materiel inden for rumfart skal kunne bruges til mere end et formål. Lastmodulet skal være rumfartens version af en standart jernbanevogn, der kan fungere som en slags rummets sovevogne, passagervogne, spisevogne, godsvogne, tankvogne, motorvogne og som privatvogne til dem, der har råd.
Weel Space Station.
Kunstig tyngdekraft er vigtig for astronauterne, hvis de skal overleve i længere tid i det ydre rum. En mission til Mars vil kræve et kunstigt tyngdefelt, der kan hindre astronauternes helbred i at gå til grunde i det vægtløse rum, og på de lange missioner. Spørgsmålet er, om der er forskel på Jordens, Mars og Månens forskellige tyngdekraft, for det vil være nemmere teknisk set at opretholde et lavt tyngdefelt end et stort. Springet fra helt vægtløs i rummet til 1/6 G er nemmere at overkomme end til 1 G.
Konstruktionen af en roterende hjul, som skal samles af lastmoduler eller tomme tankmoduler, kan lade sig gøre, men der skal være et 5-10 graders knæk i samlingen. Det får den virkning, at 36 til 72 lastmoduler kan danne en stor ring, som kan bebos indeni af astronauter eller fremtidens rumkolonister måske rumturister, hvis den sættes i rotation. I midten skal der være et nav, og for stabilitet skal der være et antal kabler og nogle service tunneller, hvor igennem astronauterne kan bevæge sig.
| Home | Rumfart | Rumfærgen | Lastfærgen | Rumstationer | Venus |