Der er, siden jeg begyndte at løse problemer, sket en masse katastrofer, som har kostet en masse liv, og de kunne være blevet undgået, hvis man havde taget visse forholdsregler før de indtraf. Jeg har set flystyrt, skibsbrande, rumfærgeeksplosionen, skibsforlis, terrorangreb, bygningskollaps, etc. på TV, og jeg har tænkt meget over, hvad der skulle til, for at man kunne have redde livet i disse katastrofesituationer.
Flystyrt
Som passager på et moderne rutefly mangler man en ting, for at man kan føle sig helt sikker, og det er et faldskærm. Man har et flysæde med et sikkerhedsbælte, en oppustelig redningsvest og en iltmaske, men man har ikke en faldskærm, der kan bære en ned i sikkerhed, hvis der sker noget under flyveturen eller lige før landingen. Dette er en fatal fejl, og der burde være en faldskærm i hver flystol.
Når man som passager alligevel betaler for en høj sikkerhedsstandart, så burde der blive udviklet et flysæde, der havde indbygget et faldskærm i forbindelse med sikkerhedsbæltet, og som man enten sad på eller brugte som rygstøtte. Hvis der skete noget under flyvningen, så kunne pasagerene spænde sikkerhedsbælterne, udløse en lås, så de kunne rejse sig op, og derefter gå hen til døren og hoppe ud med faldskærm på.
Flysæderne kunne også være små kopier af luftvåbnets katapultsæder, som rækkevis kunne køres automatisk hen til døren og skydes ud en efter en. Evakueringen af en flykabine kunne tage små 30 sekunder, og til sidst var det et næsten tomt fly kun med besætningsmedlemmer ombord, som så senere kunne vælge at hoppe ud, hvis situationen blev for alvorlig. Systemet vil være handy, hvis flyet blev kapret, og passagerene skulle forlade det i en fart, mens terroristerne var optaget af noget andet.
Nu sker uheld med fly mest i landings og startfasen, så et faldskærm vil ikke gøre megen nytte, når flyet bliver smadret imod jorden. Problemet er, at fly er meget spinkle konstruktioner, der ikke kan holde til ødelægende kræfter, som optræder under et flystyrt. Derfor skal flyet forstærkes med luftpuder både inde i kabinen og udenpå langs flyskroget, så de værste bumb absorberes af luftpuderne.
Luftpuder kan konstrueres af kevlarfibre, at de kan klare de kraftpåvirkninger, der opstår under f.eks en forfejlet landing. Et utal af tråde fra side til side inde i luftpuden kan sikre, at den holder sin form uanset hvad, og jeg har set Good Year bygge et oppusteligt fly efter den metode. Et flysæde kan blive pakket ind i en oppustelig boble, så det som et andet æg kan beskytte personen indeni, mens uheldet sker. Det er også vigtigt, at brændstoffet pakkes ind i særligt brudsikre tanke, så de ikke eksplodere i nedslagsøjeblikket.
For at mindske brændstoffets eksplosionseffekt ved en nedstyrtning i startøjeblikket, så skal flyet have mindst mulig brændstof ombord lagret i vingerne. Desuden skal flyet have en luftoptankningskapasitet, der gør flyet i stand til at hente brændstof ombord i luften over lufthavnen. Det vil desuden mindske startvægten, så flyet ikke skal bruge så megen motorkraft på at komme op og afsted, og flyet kan flyve meget længere med et par optankninger undervejs. Passagerene har til gengæld en mindre chance for at dø i et flammehav, hvis flyet skulle styrte ned undervejs.
Ligeledes skal flyene være i stand til at svævelande i stedet for som normalt at motorlande. Det vil spare brændstof, larme meget mindre, og et par store bremseskærme vil kunne standse flyet lige så godt som et par motorbremser kan. Hvis flyet skulle miste sin hydrauliske styring, så skal et automatisk raketdyssesystem tage styringen baseret på lufttrykket og retningsændringer. Hvis gyroskoberne registrerer en ændring i retningen, så tændes et par raketdysser i næsen automatisk og retter flyet ind på rette kurs igen.
Et strømudfald i flykontrolsystemet skal kunne tænde raketdyssesystemmet, således at trykændringer pga. f.eks. turbulens aktivere raketdyssen. Den går så igang med at rette næsen den rigtige retning, til højre, til venstre, ned eller op. Imens kan passagerer og besætning springe fra borde med faldskærm eller prøve på at reparere eller udbedre skaden i flykontrolsystemet.
Noget der undrer mig er det faktum, at piloter i dårligt sigtbarhed ikke har infrarøde briller i cookpittet, så de i det mindste kan se den bjergside, som de ellers ville flyve ind i. Det bør være obligatorisk at have et sådant par infrarøde natsynsbriller med i flyene. Det er bare nogen af de ideer, der kan redde passagerenes liv.
Skibsforlis
Jeg så Scandinavian Star brænde og Estonia synke, så jeg har tænkt meget over, hvordan en færgepassager kan holdes i live i rum sø, hvis skibet skulle synke eller brænde. Pyromanen, der brændte Scandinavian Star, havde mange liv på samvittigheden inklusiv sit eget, men skibsrederen og skibskaptajnen har ligeså mange liv på deres samvittighed, fordi de ville have skibet i søen alt for hurtigt. Systemerne og brandslukningsudstyret virkede ikke efter hensigten, og det blev et utal af menneskers død.
Røgen fra branden var den værste dræber, derfor skal der være røgalarmer ombord i gange og kahytter, og passagerene skal selv tage nogle med, hvis de er i tvivl om rederiets intregritet og standart. Det er også nødvendigt med røgmasker og iltflasker i kahytterne sammen med redningsvestene, så passagerene kan slippe ud af den dødsfælde, som skibets korridorer og trapper er, når branddørene går ned og afspærre den rute, som passageren allerede kender nødtørfdigt.
Der skal på alle passagerdæk være et antal sluser langs skibssiden, hvor passagerene kan komme ud på skibets yderside, så de enten kan klatre op eller hoppe i havet til en ventende redningsbåd eller flåde. Skibets indre bliver af en brand forvandlet til et vandret skorsten, som spærre al traffik i skibets indre. Varmen fra branden indkaples i gangene, og det er svært at slippe væk fra ilden, der bevæger sig opad. Samtidigt vil de passagerer, der er fanget levende i kahytterne, være afhængig af, at der kommer frisk luft ind i kahytten igennem ventilationssystemet, og det kan let blive deres død.
Kaptajnen på Scandinavian Star lukkede for ventilationsanlægget netop for at kvæle ilden, men han kvalte desværre flere passagerer i deres kahytter samtidigt, da de ikke længere fik frisk luft. Røgen kunne derfor trænge ind i kahytterne, og snart efter var de fleste ofre døde af røgforgiftning. Det er endnu en grund til, at der skal være et alternativt trappesystem (F.eks en lem i bunden af et skab) fra en kahyt til kahytten over og under den, så folk kan udslippe ad den vej, hvis der ikke er røgdykkere og brandfolk nok ombord.
Estonia sank, fordi kaptajnen havde for travlt i en storm, hvor bølgegangen slog hans bovport i stykker, og bovrampen gik op. Vandet løb derefter ind på bildækket, der er et for stort åbent rum, hvor biler og lastbiler holder parkeret, enkelte med deres chauffører og passagerer sovende inden i. Estonia fik snart slagside, da bildækket blev fyldt op som en tom whiskyflaske, og passagerene nåede knapt nok at registrerer, at nu gik det galt. De hurtigste sprang i havet fra skibssiden, andre gled direkte ud i havet, og flere hørte eksplosioner sikkert fra brændende benzintanke, mens Estonia sank.
I den mørke nat i høj bølgegang prøvede passagerene på at komme op i redningsflåderne, men det var kun dem, der vendte på hovedet, det var muligt at komme op i. Mange døde af kulde og udmattelse filtret ind i den rebstige, der føre op i redningsflåden, og kun de allerhårdeste overlevede en nat i havet eller i bunden af en ødelagt redningsflåde. Mange mennesker døde, fordi de ikke kunne borde redningsflåderne i en storm, så derfor skulle de have et andet redningsmiddel.
Redningsvesten burde først og fremmest være en del af en overlevelsesdragt, som man kunne hoppe i inden skibet sank. Dragten skulle være et velisoleret materiale, eventuelt oppusteligt for at mindske varmetabet til omgivelserne endnu mere, men det ville være lidt for svært at trække i den i vandet, hvis skibet synker for hurtigt som i tilfældet med Estonia. En anden mulighed er den gode gamle redningskrans, den kan man gribe fat i i vandet. Stikke overkroppen ind i hullet, og så træde vande så længe det varer.
Men da vand er koldt, oprørt og fuld af livsfarlige fisk med mere, så er det bedst, hvis man på en eller anden måde kunne komme ind i en sikker boble, hvor elementernes rasen ikke kunne nå en sådan lige med det samme. Ideen kom til mig, da jeg så et barn sidde inde i et ophængt bildæk. Alt hvad der manglede var et par sider, der kunne trækkes for, så man skaber en kugle, hvor man kunne være indeni. Redningskransen skal bare ombygges, så det ser sådan her ud og kan følgende ting.
Tegningen viser en mand i vandet med en redningskrans. Han tager den på i vandet ved at sætte sig på hug eller i fosterstilling inde i kransen, så den står lodret i vandet. På hver side af redningskransen er der et par halvbue bøjler, der kan løsnes og trækkes op til den anden ende af redningskransen. Fastgjort til buen er der et vandtæt halvkugleformet gennemsigtigt materiale, der lukker siderne tæt til, når bøjlerne fastgøres. En vandpumpe inde i redningskransen bruges så til at pumpe vandet ud, og den nødstedet er i sikkerhed.
I redningskransens indre skal der være vand, nærringsstoffer, lys, radiotelefon og hvad der ellers er behov for i en lille enmands redningsbøje. Lænseventiler i redningskransen vil sikre, at der ikke kommer mere vand ind, men kun frisk luft. Der skal desuden være mulighed for, at skille redningskransen langs midten som en harmonika, så der kan være plads til mindst 4 nødstedte ialt, eller at den nødstedte kan ligge ned.
Bygningssammenstyrtning med mere
Terrorangrebet på World Trade Center WTC den 11. september 2001 var ufatteligt i sin ondskab og hensynsløshed. Jeg havde aldrig regnet med, at det kunne ske, men da WTC allerede var blevet angrebet, så var det allerede klart for mig, at der skal være alternative flugtruter fra et højhus, hvis der går ild i det. WTC kollapsede som et korthus indefra, da de beskadigede betondæk begyndte at styrte ned etage for etage, og der var derfor kun alt for lidt tid til at få folk ud fra det andet tårn, mens der var dobbelt så lang tid med det første tårn. Det skyldes flyenes forskellige indflyvningshøjder.
Det første fly kom ind lidt for højt, det andet lidt lavere, men effekten var altødelægende. Folk i det første tårn blev overrasket, mens det andet tårn allerede var under evakuering, da flyet ramte. Det var staklerne i de øverste etager, det gik hårdest ud over, fordi eksplosionen og branden spærrede flugtvejene via elevatorerne og brandtrapperne. Samtidigt gjorde røgen det umuligt for folk at bevæge sig rundt, og især komme ud eller bare op på taget, der manglede en helikopterplads til evakueringer med mere.
Ligesom i færger så skal der være røgdykkerudstyr til hver enkel ansat i hver etage plus lidt til, så gæsterne og dem fra andre etager kan låne et røgdykkerudstyr. Der skal ligeledes være en alternativ flugtrute på ydersiden af bygningen eller ned igennem ventilationsskagterne. Der skal være bjergbestigningsudstyr til alle, så de i det mindste kan fire sig ned af bygningens sider, og der skal være mange flere vinduepudserstilladser rundt om på bygningens sider, som skal fungere som et alternativt elevatorsystem.
Endelig skal de højeste højhuse have oplagret faldskærme sammen med det øvrige redningsudstyr, så folk i det mindste kan tage flugten hurtigt, hvis det haster med at komme ud. Det er ikke sundt for sjælen at se mennesker fanget af røg og ild springe i døden sammen med hinanden i hænderne. Derfor disse tiltag. Jeg havde troet, at WTC bygningsejere havde taget deres forhold efter det sidste terrorangreb, men de havde ikke engang sørget for et større antal gasmasker til kontorfolkene i WTC. Ufatteligt.
Hvad der skal ske med terroristerne, der gjorde dette, det ved jeg ikke, men det er ikke ret gode tanker, jeg tænker lige nu.
Togbrande, afsporinger og tunnelbrande
Et ægyptisk tog mistede for nylig 7 passagervogne og utallige passagerer i et flammehelvede, da en medbragt gasblus til at varme mad eksploderede under kørslen. Tragisk, men det var deres egen fejl. Fejlen ligger i togstammernes form som et liggende skorsten. Røg, varme og ild blev indkapslet sammen med passagerene, der så gik til grunde, fordi de ikke kunne komme ud af de tilgitrede vinduer, hoppe sikkert af i farten, og slå alarm ved at trække i nødbremsen, eller simpelt hen koble de 6 bagerste vogne fra.
Togpersonalet gik måske også op i røg, så de kunne nok ikke have gjort disse ting, men en kombination af en nødbremseaktivering og en brandalarm burde kunne koble togstammen fra, så den hurtigst mulig kan bringes til standsning. Ilden ville have gjort mindre skade, og flere ville have overlevet. Der kunne faktisk være tale om et terrorangreb, så det her er en vigtig del af fremtidens togsikkerhed.
Det er ikke den første togbrand, jeg har været vidne til. Et tog under den engelske kanal brød i brand, da en lastbil lastet på toget pludslig brød i brand, og en italiensk bjerglift gik op i flammer sammen med sine passagerer, da olie fra kædetrækket brød i brand. Igen er det skorstenseffekten, der er ildens bedste ven, og dermed passagerenes værste fjende. Der er simpelt hen brug for et effektivt slukningsudstyr, der kan opdage og slukke enhver brand, før den bliver for stor og for livsfarlig.
To eller tre bjergtunnler i alperne er blevt spærret af brande, der har kostet flere mennesker livet, og de kunne også være undgået, hvis der var blevet investeret i et sikkert og effektivt brandslukningsudstyr. Ansvarlige folk har det desværre med at ville spare penge, hvor de ikke skal spare på noget, for hvad nu hvis?