Søsystemer

Ordet søsystemer dækker over de våbensystemer, der skal bruges til havs. Flåden skal have lidt mere i ærmet end fjendens flåde, og da havet er Danmarks voldgrav og dermed en del af det danske forsvar, så skal der udtænkes noget specielt. Fjendens flådefartøjer skal ikke komme uanmeldt og uantastet til vores kyster uden at betale en vis pris.

Flådens våbensystemer er for en stor del identiske med hærens våbensystemer, når det kommer til fartøjernes bevæbning. Men der skal være noget ekstra, som kun flådens skibe og ubåde kan bruge til at bekæmpe fjendens fartøjer. Ud over standart våben såsom torpedoer, kanoner og missiler, skal der være følgende våbensystemer:

Tøndeminen:

En 200 liters olietønde skal være hjem for en sømine, som derved camoufleres i verdenens øjne. Tønden er todelt med en sprængladning og et ballastanker forbundet med et stålkabel. Tøndeminen dumpes på havet som affald, og ved oversejling spørger den efter en id kode, som deaktivere tøndeminen.

Tøndeminens ballastanker kan regulere sin opdrift, hvorved tøndeminen kan stige op til overfladen. Hvis et skib kommer forbi, så er det sænket på stedet. Ballastankeret kan også øge vægten, så tøndeminen synker, og en trykmåler afgør, om den skal eksplodere som en dybdebombe.

En tøndemine kan fungere i flere roller i et søslag. Det er blot et spørgsmål om indstillingen på ballastankerets kontrolpanel. Forbundet til et langt kabel kan flere tøndeminer danne en spærrelinie for en fjendtlig flåde, og det er ubådenes sekundære opgave i flådens fremtidige søslag.

Tricket med at trække en mine som en ballon så jeg i filmen Jaws. Da hajen blev harpuneret med tønder, og man så dem blive trukket gennem vandet under båden, så blev jeg inspireret. En ubåd kan også trække en mine efter sig ind under et fjendtligt skib for at sænke det uden torpedospor.

Zinkminen:

Alle skibe ruster, og for at modvirke dette har de zinkklodser fastgjort til ydersiden af skibets skrog, for at de skal irres før jernet. En sådan klods blev i filmen "The french connection" brugt til smugleri af narkotika, så hvorfor ikke sprængstof eller elektronisk sporings- og id udstyr.

Hvis et land vil invadere et andet via søvejen, så vil de bruge skibe i stort tal, og disse skibe vil være lastet med soldater, der vil snakke, og de kan derfor aflyttes via elektronisk udstyr gemt i zinkklodser. Skibene kan også stoppes med sprængladninger ved rorret og skruerne.

De danske miniubåde kunne få som opgave at placere zinkminerne på ethvert skib i dansk farvand, hvis det trækker op til krig. Disse zinkminer eller lytteposter kunne så efter en tid selv falde af, og de vil kunne blive samlet op af flådens øvrige enheder rundt omkring.

Bøjemissilet:

Miniubådene skal have et våben, som de kan bruge imod lavtflyvende fly og helikoptere, der er på ubådsjagt eller på vej ind imod en øde kyst for at landsætte specialtropper. Dette antiluftmissil skal kunne være inde i en torpedo, og det skal kunne flyde i overfladen som en almindelig bøje.

I en kampsituation skal miniubåden kunne stå lodret i vandoverfladen som en anden sæl på udkik efter luftfartøjer. Når fjenden kommer inden for missilets søgeradars rækkevidde, så kan kampdykkeren sende missilet af sted, og missilet skal kunne affyres lodret fra sin våbencontainer i havoverfladen.

Våbencontaineren kan være af samme type, som dem der er på en LOKE II AAMGV kampvogn. Hav til luftmissilet er af mellemtypen med en middel rækkevidde, og en boostermotor sørger for affyringen de første sekunder i havoverfladen. Bøjemissilet kan selvstændigt ligesom en sømine afvente fjendens ankomst alene.

Overfladebomben:

Tøndeminerne er en stor udgave af overfladebomben, der i bund og grund er en 155 mm artillerigranat i et oppusteligt rørhylster. Trykket bestemmer, hvornår overfladebomben springer, og luftindholdet i rørhylsteret afgør, om overfladebomben stiger eller synker og hvor hurtigt.

Miniubådene kan med overfladebomber levere et bombeangreb nedefra imod skibenes bund og skibssider. Så en stribe overfladebomber kan virke som nedslaget fra et artilleribatteri, når de udløses en efter en, mens en miniubåd sejler lige ind under et fjendtligt skib.

Hvis der er en fjendtlig ubåd i området, så kan miniubåden angribe med en stribe synkende overfladebomber, og ubåden vil blive sænket. Derfor er en overfladebombe ret anvendelig, og i tilgift simpel at lave ud fra eksisterende materialer. Alle miner og bomber har en dobbeltrolle.

Blæksprutten:

Skibe og ubåde sænkes nu til dags med målsøgende torpedoer, der bruger aktivt og passivt sonar. Mange er trådstyrede, og de er ret træfsikre. Vi vil fortsat bruge disse moderne torpedoer, men vi må give fjendens målsøgende torpedoer et mål, som de kan ramme i stedet for vores dyre skibe.

Blæksprutten er eksplosivt torpedonet, der kan affyres fra en ubåd. 4 små trykluftraketter folder nettet ud fra sin beholder, og torpedoen vil derefter sejle ind i nettes masker, som så vil klappe sammen om torpedoen. Når det sker vil detonatorer i nettets masker sprænge nettet og torpedoen i luften.

Nettets masker er flettet af sprængsnor og stålwire, men selv uden en detonation, så vil torpedoens skruer blive filtret ind i nettet. Blæksprutten kan ikke bruges imod større mål, men den kan klare en fjendtlig frømand i en snæver vending, dog kan nettet også bruges til at sprænge store huller eller revner i f.eks. skibsskrog.

Kystværnsfortet:

Kystværnsregimentet på 6.000 mand er alle artillerister og arbejder i flådens værfter. De skal bemande 600 kystværnsforter, der skal være en del af kystforsvaret af den 7.341 km lange danske kystlinie. Det kræver en ret særlig form for kystforsvar med 15 km til hvert kystværnsfort.

Kystværnsfortet er en nedgravet bunker med 7 våbenstationer, hvor en er det centrale ODIN I 155 mm ildlederkanontårn, og de 6 andre ODIN II 203 mm raketbatterier, som er placeret i en sekskantet cirkel om det første og centrale kanontårn. 12 citysweepers sørger for lokal dækning.

Bunkeranlægget under hver våbenstation består af 2 ammunitionsbunkere, 1 forsyningsbunker og 1 opholdsbunker under det centrale kanontårn. Det er derfor eleveret over de andre våbenstationer, så der er frit skudfelt hele vejen rundt, men kystværnsfortet kan bruges imod landmål også.