Flådens opgave

I fremtidige søslag skal den 8.ne flådedivisions orlogsenheder bekæmpe med fjendtlige invasionsstyrker på afstand i rum sø, langs kystlinierne og på strandbredden. Der er 148 orlogsfartøjer og 3.000 miniubåde i den danske orlogsflåde, som skal tage sig af et ukendt antal fjendtlige skibe af enhver art og opgave.

Miniubådenes konstante patruljeaktivitet vil på et tidligt tidspunkt have afsløret, at der er usædvanligt mange fremmede handelsskibe, orlogsskibe og andre fartøjer fra et enkelt land i de danske og europæiske farvande. Deres rapporter vil have alarmeret forsvarskommandoen, som vil erklære forhøjet alarmberedskab.

Dette vil betyde, at alle dykkerne vil blive sendt til havs på forstærket dykkerpatrulje, at flyvevåbnet vil gøre sig klar til at flytte med et øjebliks varsel, og at de øvrige styrker i hæren vil gøre sig klar til at rykke ud fra deres kaserner til deres kampstationer. Der skal afholdes en mobiliseringsøvelse for hele forsvaret i utide.

Der vil være miniubåde ved hvert eneste fremmede fartøj i de danske farvande, og en del interessante skibe og ubåde vil blive skygget uden for de danske farvande. Alle de fartøjer, der rummer mere end normal last vil blive skygget, og især de fjendtlige skibe i vores havne vil blive holdt i skak af både flådeenheder og de nærmeste hærenheder.

Femte kolonnefolk vil ligeledes blive skygget, og hvis de samles for at angribe et mål en mørk nat, så vil de blive angrebet af de lokale militære enheder. Hvis angrebet går i gang, så skal de arresteres med eller uden beviser dvs. våben, kommunikationsudstyr og sabotageværktøj. De fjendtlige fragtskibe i havnene skal sænkes på stedet.

Hvis deres last af tropper når at forlade skibene, så skal de nedkæmpes sammen med de femte kolonnefolk, der har sluttet sig til dem. Det er meningen, at fjendens første stormangreb skal løbe panden imod en mur, når de møder vores styrker, og deres angreb på lufthavne, kommandocentraler, kaserner, havnebyer, mislykkes.

Fragtskibene i vores havnebyer vil sikkert indeholde stormtropper af højeste kaliber, deres nederlag i slagets første fase vil være et hårdt slag imod fjenden. Men de skibe, der endnu er ude i rum sø vil indeholde en del forstærkninger og forsyninger til de første stormtropper. De skal sænkes på stedet af miniubådene hurtigst muligt.

Alle troppeskibe skal sænkes uden undtagelse. Forsyningsskibene skal bordes, hvis det er muligt, ellers skal de også sænkes. Miniubådene har en stående ordre til at aflytte alle fremmede skibe efter spor af fjendtlig aktivitet, og de skal placere sprængladninger i form af zinkminen på de skibe, der er fjendtlige.

Det er muligt, at de fleste troppeskibe allerede er i havn eller placeret i nærheden af deres respektive europæiske mål, og der kun er forsyningsskibe under falske flag tilbage ude på havet. Forsvarskommandoen skal have et fuldt overblik over ethvert skibs position, last, nationale tilhørsforhold og formål med rejsen.

Forsvarskommandoen kan via miniubådene standse al skibstrafik i de danske farvande med zinkminer, der sprænger ror og eventuelt skruerne af skibene. Miniubådene kan så, hvis de er mange nok, selv gennemsøge skibet eller tilkalde et orlogsskib, som kan gennemsøge skibet efter kontrabande eller lig i lasten.

Opbringning eller sænkning af fjendens fragtskibe vil skade de planer for søtransport, som fjenden har lagt på forhånd. Fjendens fragtskibe, fiskerbåde, bevæbnede Q skibe rundt om i vores farvande vil blive behandlet efter denne opskrift. Først ryger roret eller skruerne, så inspiceres skibet, og til sidst opbringes eller sænkes skibet, hvis det er fjendtligt.

Fjendens flådefartøjer skal derimod angribes på stedet alle vores flådeenheder. Fjenden vil opleve det ene undersøiske torpedoangreb efter det andet, samtidigt med at vores orlogsflåde beskyder dem med artilleri og missiler. Flåden strategi er simpel, angrib dem, spred dem og sænk dem, før de når at samle sig igen.

Fjendens flådestyrker lader sig nok ikke sænke uden videre, men en sådan armada vil først opleve et camoufleret torpedoangreb fra miniubådene, der dækkes af et par ubåde, som så bliver opdaget og forfulgt af fjendens destroyere, men vores ubåde trækker et antal tøndeminer efter sig, og de vil sænke de overraskede forfølgere.

Fjendens overlevne kaptajner vil tro, at deres kollegaer er sejlet ind i en løbsk torpedo eller en heldigt affyret hæktorpedo, så de vil angribe endnu engang med samme resultat til følge, og antallet af eskorteskibe vil blive reduceret yderligere. Miniubådene vil nu indlede deres andet angreb på de større flådeenheder, som nu er ubeskyttet.

Det russiske admiralitet vil høre om deres nederlag i de danske havne, opbringningen af deres fragtskibe og sænkningen af deres flådestyrker i de danske farvande. De vil derfor dirigere en sekundær armada bestående af reservestyrker imod Danmark, hvor de skal gennemføre tilintetgørelsen af den 8.ne danske flådedivision.

I Østersøen, Bælterne, og Kattegat vil kampene være hårdere og mere intense, da der ikke er for megen plads til større søslag. Miniubådene har arbejdet på overtid, og deres forsyninger er næsten udtømte. De forud lagte tøndeminefelter har ødelagt det meste af en invasionsflåde, og de skal fornys med friske tøndeminer.

Tøndeminerne udløses først, når skibene er midt inde i dem, så de ikke kan undslippe uden at betale prisen. Miniubådene skal, hvis de har tid, lægge disse friske minifelter ud foran de resterende invasionsskibe, som endnu er flydende. De skal tvinges til at kæmpe hele vejen ind til de sydøstlige danske strande, hvor kystværnet venter.

De 600 kampdykkere, der er stationeret ved Bornholm, vil komme til at kæmpe hårdest og mest intenst, da de danner den først linie imod øst. Deres tab vil være blandt de højeste, så de skal afløses eller forstærkes. Dette arbejde udføres af hangartankerens lasthelikoptere, som flyver kampdykkere, tøndeminer og torpedoer ud hurtigst muligt.

Miniubådene ved Lolland går derefter på jagt efter resterne af invasionsflåden, mens de overlevne og forstærkede miniubåde holder linien ved Bornholm. Fjenden vil ikke have noget sted at flygte hen, og de vil vide, at de skal igennem det samme en gang til, hvis de vil enten flygte eller gennemføre invasionsforsøget som planlagt.

Fjenden vil løbe spidsrod imellem vores miniubåde, som vil angribe med få minutters mellemrum, og fjendens skibe vil langsomt men sikkert gå til grunde. Miniubådene vil angribe som hajer imod enten en stor klump skibe eller en lang linie af flygtende skibe, der ikke vil have en chance for at undslippe miniubådenes torpedosalver.

Med overfladebomberne kan miniubådene simulere et artilleribombardement, hvis de er tæt nok på kysten. Det vil få fjenden til at kikke efter fjendtlige artilleristillinger i stedet for miniubåde, som måske ikke er der, og den forvirring skal udnyttes til det yderste, så invasionsflåden skal først angribes med overfladebomber siden torpedoer.

På den måde kan man standse og sænke en invasionsflåde, men hvis fjenden sætter alt på et bræt, så er det nok op til kystværnet og de lokale panserinfanterienheder at få standset de dele af fjendens invasionsflåde, der slipper igennem miniubådenes netværk af tøndeminer, overfladebomber og torpedoer.

Hvis fjenden får stablet en sekundær invasionsflåde på benene, som skal sendes imod de danske kyster, så skal vi sørge for, at de huller i rækkerne bliver fyldt ud med folk og materiel fra de tilstødende områder hurtigst muligt. Hvis fjenden får bidt sig fast i et brohoved et sted på de danske kyster, så er det op til hæren og flåden at ordne dem.

Valhallakampvognenes amfibiske evner kan sørge for, at der sendes et par panserkiler ind bag fjendens brohoved, så der sker en dansk reinvasion af et fjendtligt brohoved, og et angreb bagfra er nok ikke, hvad fjenden forventer. Ingen fjendtlig invasionsstyrke er nogen sinde blevet angrebet på den måde, og det vil sikre sejren ved hjælp af overraskelsesmomentet.

Efter ødelæggelsen af fjendens invasionsforsøg skal den danske flåde gå til modangreb ind i fjendens farvande. Deres havne skal blokeres, deres skibe sænkes og alt inden for skudvidde skal ødelægges. Vores søoffensiv skal sørge for, at vi ikke bliver angrebet fra søsiden lige med det samme, og vi skal assistere vores europæiske allierede.

Nordvestflåden har mere plads, og det har fjenden også, så de kan have undveget de angreb, som vores flådeenheder har prøvet at gennemføre. Der er større chance for et regulært andet Jyllandssalg. Fjendes mål er helt sikker England og Vesteuropas kyster og havnebyer. Danmarks kyster er et sekundært mål for det russiske admiralitet.

Et koordineret angreb fra miniubådene, flåden og flyvevåbnet vil snart få bugt med disse sekundære invasionsstyrker. Flåden tager flankerne, miniubådene og jetflyene angriber forfra, og fragthelikopterne lægger et tøndeminefelt ud bag den fjendtlige flåde, så de ikke kan flygte uden tab. Vi vil jage invasionsflåden ind i en kæmpe minefælde.

En russiske admiralstab, der fik besked om, at den danske flåde havde smadret dem både i Østersøen og Nordsøen, ville blive yderst irriteret på os, og de vil sikkert sende flere større enheder imod vores flådestyrker. Det vil svække de primære flådestyrker i ryggen. Når vi har passeret de større fjendtlige enheder, så går flåden løs på dem bagfra.

Flåden sejler til England og angriber den russiske invasionsflåde bagfra. Derved støtter vi en allieret nation, og vi får lejlighed til at tilintetgøre resten af den russiske flåde i hele Nordsøen. Angrebet indledes med et koordineret angreb af jetfly og miniubåde, mens flåden og minetønder fra fragthelikopterne sørger for, at de ikke kan flygte.

Fjendens invasionsflåde skal presses sammen, så det bliver næsten umuligt at skyde forbi, og det bliver fjendes endeligt. Dernæst reinvadere vi fjendens brohoved med vores hangartankers kamphelikoptere og faldskærmsjægere, der skal rydde op i det rod, som fjenden har efterladt på de britiske strande.

De få kampstyrker, der er udstationeret på Færøerne og Grønland, vil sikkert komme i kamp med diverse fjendtlige styrker, som de vil ordne efter forskrifterne. Miniubådene skal gøre livet surt for fjendens søstyrker i Atlanterhavet, og de faldskærmsjægere, der er udstationeret derude vil sørge for, at ingen slipper i land sådan lige uden videre.

Efter 2 eller 3 dages intense flådekampe vil fjenden have mistet alle flådeenheder i de danske farvande, Østersøen og Nordsøen samt en del i Atlanterhavet. Et ukendt antal flådefartøjer, fragtskibe, fiskerbåde, invasionsfartøjer, troppestyrker og forsyninger vil være gået tabt i de danske farvande primært pga. dykkerflådens miniubådskrig.