Orlogsskibene

Flåden skal sejle og beherske de danske farvande. Vore fem nuværende eskadrer skal indgå i flådedivisionen, men de skal have en del nye fartøjer til rådighed og en hel del mere våben at gøre godt med. De nuværende standart flex 300 fartøjer er de eneste skibe, der vil blive overført som kanonbåde til den fremtidige 8.ne flådedivision.

Hangartankeren

Fregatten

Korvetten

Ubåden

Kanonbåden

MTB

Miniubåden

Besætningen på den eksisterende Standart flex 300 Flyvefisken klasse tæller 17 mand. Den skal reduceres til 15 mand på grund af søkompagniets opdeling i kompagni, halvkompagni, deling, halvdeling og gruppe. De seks skibsklasser har hvert sit besætningsbehov, og derfor skal der gå henholdsvis 120, 60, 30, 30, 15 og 10 mand pr. skibsklasse.

Standart flex 300 fartøjerne er bygget i skumplast og fiberglas, der ikke danner et magnetisk felt, som kan detekteres af visse minetyper. Det er fremtidens byggemateriale, især hvis det betyder, at et vandfyldt skrog ikke kan synke pga. opdriften fra skumplasten. Som minus er der brandfaren, da skumplast kan brænde særdeles godt.

Brandhæmmende midler og et avanceret slukningsudstyr vil kunne afhjælpe det problem forholdsvist sikkert. Plasten er heller ikke skudsikker, men teknikken fra infanteriets Protektor kan her hjælpe på det. Desuden kan skibene udstyres med Phalanx CIWS, der er i stand til at skyde indkomne missiler og jetfly ned, før de når målet, eller et lignende våbensystem fra Valhallaserien.

Flådens skibe skal bevæbnes med våbensystemer, der bruges i det øvrige forsvar, og der tænkes på kanontårne, ammunition, og missiler. THOR I og ODIN I kanontårne er oplagte emner til brug som hovedvåben på flådens korvetter og fregatter. Men i disse tider er missilerne de reelle hovedvåben, så de foretrækkes, men kanoner som søartilleri er forholdsvis billigt.

Smasheren kan måske bruges, hvis den ikke er for kortrækkende, men en boosterraket eller et eksisterende sømissil vil løse det problem. Målsøgningsudstyret fra den kan sættes på et større missil, som kan række lidt længere end smasher. Kampvognene ODIN II, ODIN IV, THOR IV, LOKE II og LOKE IV våbensystemer vil kunne overføres til flådens skibe, hvis det ønskes, og de er derfor brugt fremover som flådens missilvåben.

Hangartankeren:

Flåden får 2 nye hangarskibe. De er ikke bygget som konventionelle hangarskibe, der er fyldt til randen med folk og fly. De skal derimod bygges af eksisterende olietankere, som derfor skal gennemgå en omfattende ombygning, så de kan laste fly, helikoptere, et sømandskompagni, et lufthavnskompagni og en flyverbataljon på 600 mand.

Besætningen er på 120 mand. Lufthavnskompagniet er også på 120 mand, de vil efterse fly og helikoptere samt kontrollere flytrafikken, 240 piloter flyver de ombordværende fly og helikoptere, og 360 faldskærmsjægere fungere som en kampstyrke, der kan lave kystraids, entrekommando og prisemandskab, mens de samtidig sikre Hangartankerens sikkerhed.

Der er også 120 kampdykkere i bunden af Hangartankeren, som kan jagte ubåde og afpatruljere farvandet. I angrebssituationer sendes de ind først for at bryde fjendes formation og styrke. Der kan skæres et hul i bunden af hangartankeren, så flådens ubåde kan fra tid til anden dykke ud inde i hangartankeren, og på den måde kan ubådene forsynes i hemmelighed i rum sø.

Hangartankeren er hjem for 860 mand. Hangartankeren kan eventuelt også bruges i rollen som troppetransportskib for en panserkavaleribataljon eller en panserinfanteribrigade, hvis der er afsat plads til kampvognene. Den skal kunne landsætte kampvognene i rum sø under fjendens horisont, og de skal så selv kunne foretage en landgang uden direkte nærstøtte fra flådens enheder.

Bevæbningen af hangartankeren er omfattende, 30 sømænd skal bemande 24 våbenstationer: 2 ODIN I 155 mm kanontårne til ildledning, 6 ODIN II raketbatterier, 6 ODIN IV luftværnsmissilramper, 6 THOR IV Smasher missilramper og 4 LOKE III kuglegatlings.

Hangartankeren bruges i humanitære nødsituationer såsom oversvømmelser som dem i Tanzania og Nicaragua. Jetfly fungere som eftersøgningsenheder, der kan medbringe redningsflåder i bombeophængene. De kaster en flåde ned til de nødstedte. Helikopterne flyver forsyninger ud og sårede hjem. Dette vil være en passende fredstidsaktivitet.

Fregatten:

Flåden skal have 6 store fregatter, der skal fungere som eskadreskibe for de mindre fartøjer i flåden. Besætningen er på 60 mand, fregatten er hjemsted for en deling faldskærmsjægere med 5 helikoptere og en kampdykkerdeling i bunden af fregatten.

Fregatten er et standart flex 1.200 langdistancefartøj, der kan fungere som selvstændig enhed langt hjemmefra på patruljetogter. Der er brændstof nok til fire måneder i søen, og Fregattens bevæbning kan klare de fleste fjendtlige orlogsfartøjer og kampfly, som de møder på havet.

I forhold til Korvetten er Fregatten forlænget imellem bro og skorsten, så der er en N våbenstation og hangaren er forlænget, så der kan parkeres 5 helikoptere inden i, og forstærket så der kan landes en helikopter bag ved X stationen oven på hangartaget.

Der er 13 våbenstationer på fregatten designeret A, B, b1, b2, M, m1, m2, N, n1, n2, X, x1 og x2. Bevæbningen består henholdsvis af 1 ODIN I 155 mm kanontårn (A), 2 THOR IV Smasher missilramper (B og X), der flankeres af 4 stk. LOKE II 4X4 våbencontainere, midtskibs imellem broen og skorstenet ligger våbenstation M og N med 2 ODIN II raketbatterier, som begge flankeres af 4 LOKE IV AAM antiluftmissiler.

A og B våbenstationerne ligger foran fregattens bro, b1 og b2 ligger på hver side af den eleverede B station. Imellem broen og skorstenet ligger de eleverede våbenstationerne M og N flankeret af våbenstationerne m1, m2, n1 og n2. Våbenstation X ligger eleveret bag skorstenet og foran helikopterhangaren, flankeret af våbenstationerne x1 og x2 på niveau med helikopterdækket.

Helikopterdækket er flankeret af et antal tøndeminemorterer indbygget i dækkanten, der bruges imod fjendtlige ubåde og til minelægning. I bunden af fregatten er der en dykkersluse, hvor igennem kampdykkerne kan passerer med deres miniubåde, torpedoer og hav til luftmissiler.

Korvetten:

Flådens store skibe skal have et eskortefartøj, der hjælper dem. En korvet er en standart flex 600, der er mindre forkortet version af en fregat. Dens besætning er på 30 mand, og der er plads til at modtage helikoptere på agterdækket, men kun en lille hangar med plads til 1 stor eller 2 små helikopterer. Nederst i bunden er der plads til 10 kampdykkere og deres miniubåde.

Våbenstationerne på korvetten er designeret A, B, b1, b2, M, m1, m2, X, x1 og x2. Bevæbningen består henholdsvis af 1 THOR I 120 mm kanontårn (A), 2 LOKE IV Smasher missilramper (B og X), der flankeres af 4 LOKE II 4X4 våbencontainere og midtskibs 1 ODIN IV AAM antiluftmissil rampe (M) flankeret af 2 LOKE III kuglegatlings til nærluftforsvar. Tegningen viser ganske vist 3 OTO-Melara 76 mm automatkanoner, men de kan som bekendt skiftes ud.

Korvetten er bygget som Fregatten, men er smallere og lidt kortere. Våbensystemerne er mindre og arsenalet er også mindre. Men korvetten kan følge sin storesøster på togt, og den kan flankere hangartankeren som eskorteskib på lige fod med Fregatterne.

Ubåden:

Flåden skal også have konventionelle ubåde i sin tjeneste. Kampdykkernes miniubåde skal ikke tage hele slæbet, men de skal assisteres i hemmelighed af vores ubåde. Ubådens besætning er på 30 mand, men med en mindre besætning på f.eks. 15 mand fordobles antallet af danske ubåde.

Ubåden er en standart udgave af eksisterende modeller, men der vil være en del forskelle. Ubådenes fremdriftssystem skal baseres på brændselsceller, der laver gasserne brint og ilt om til elektricitet og vand. Det vil være en ret lydløs fremdriftsmetode, og med ekstra ilt kan ubådstogtet forlænges betydeligt.

Ubåde og torpedoer er en given ting, men ubåden skal have et stativ bag tårnet, hvor tøndeminerne kan placeres i særlige holdere. Ubåden kan trække et langt kabel, hvorpå der med mellemrum er fæstnet et tøndeminekabel, og på den måde kan en ubåd lægge et minefelt som en fiskesnørre. Foran på ubåden er der et drejeligt torpedobatteri, som kan sende torpedoer afsted imod mål på ubådens flanker, og derved øges ubådens chancer for at undvige forfølgelse.

En ubådstogt igennem en fjendtlig konvoj med et sådant tøndeminesnørre vil sprænge bunden ud af skibene i konvojen. Fjendtlige orlogsskibe på jagt efter ubåden vil sejle ind i tøndeminesnørren. Ubåden effektivt kunne spærre enhver havneindsejling ved at cirkle rundt med snørren.

I stedet for stativet med tøndeminer kan der eventuelt placeres et lodret batteri af hav til luft missiler, hvis ubåden ligner en mindre udgave af en intercontinental ballistisk ubåd, kan fjenden måske narres til at tro, at det er en af deres egne ballistiske ubåde, der ikke er på sin plads.

Kanonbåden:

Flådens eksisterende standart flex 300 fartøjer skal indgå som kanonbåde i den fremtidige danske flåde. Den vil have de samme opgaver, nemlig inspektion og opklaring af de danske farvande, og kanonbåden vil have en mindre bevæbning end de forgående fartøjer.

De nuværende standart flex 300 fartøjer har en OTO-Melara 76 mm automatkanon på fordækket, og den kan som illustreret have flere forskellige våben og udstyr på agterdækket, der også kan fungere som helikopterdæk. Der er plads til en SAM, en kran og minerydningsudstyr ombord på fartøjets agterdæk, alt efter hvilken opgave Kanonbåden skal løse.

Der er 4 våbenstationer ombord, station A er placeret foran broen og består af et THOR I 120 mm kanontårn, våbenstation X er placeret bag skorstenet og består af en LOKE IV missilrampe, og den kan delvist skråt fremefter flankeres af 2 Phalanx CIWS våbenstationer (x1 og x2) eller 2 LOKE III kuglegatlinger, der vil have samme funktion.

Kanonbåden har derudover et par minetøndemorterer til brug imod ubåde og udlægning af minefelter. Helikopterdækket kan servicere en helikopter og optanke 2 flyvende helikoptere i farten. Kanonbåden er på den måde en flydende tankstation.

Kanonbåden skal fungere som patruljefartøj og inspektionsskib i de nære farvande, men den indbyggede fleksibilitet i skibet gør, at den kan bruges i andre roller. Valhallakampvognsserien er designet efter samme princip. Et grundlæggende chassis med mange forskellige våben, der kan bruges imod forskellige fjendtlige mål. Standart flex 300 har mange roller at spille i både nutidens og fremtidens flåde sammen med de større fartøjer i flåden.

Missil Torpedo Båden:

Flådens nuværende MTB'er Willemoes klassen skal fornys i en lille standart flex 50 udgave, der kan fungere som et hurtigt angrebsfartøj. Besætningen er på 10 mand, togterne vil primært være korte raids imod fjendtlige flådeenheder og landgangsområder med 3 eller 6 MTB'er.

Bevæbningen er en LOKE I dobbeltløbet maskinkanon foran broen og en LOKE IV Smasher missilrampe bagved broen. Der er også 4 torpedorør langs skibssiderne, og der er et par minetøndemorterer agter til brug imod ubåde og til udlægning af minefelter.

Miniubåden:

Kampdykkerbrigaden på 3.000 kampdykkere skal hver have en miniubåd, hvormed de kan bekæmpe ethvert fjendtligt flådefartøj og samtidigt have en vis luftkontrol ude på havet. Miniubåden er bevæbnet med torpedoer og hav til luft missiler samt overfladebomber.

Miniubåden er 5 meter langt og ca. 1.20 gange 0.80 meter i tværsnit. Der er en lukket vandfyldt kabine til dykkeren forrest, under ham er der ilt og brint gascylindere samt en CO₂ luftskrubber. Brændselscellen er bagerst, og der produceres elektricitet til to styrbare hydrojets, der sørger for fremdriften og kursændringer.

På hver side er der beholdere til overfladebomberne, og langs siderne og på bunden af miniubåden er der ophængningspunkter til torpedoerne og de nævnte hav til luft missiler. Miniubåden kan magnetisk suge sig fast til bunden af overfladeskibe af sparehensyn og transportfordele, mens kampdykkeren lytter til lasten.

Hvis fragtskibet er fjendtligt og lastet med andet end stormlygter, så skal en overfladeenhed tilkaldes, som så kan skygge fjendens skib helt officielt, og miniubåden kan enten lade sig afløse eller vente på startsignalet. Selv ubåde skal have en overfladeskygge. Det vil drive fjenden til vanvid, hvis de planlægger et stormangreb imod Danmark over havet.