[Mettes Håndboldhjørne]

Arkiv: Nyheder fra sept-dec 2000/3
Om landsholdet i kvindehåndbold

News in English


Arkiv 2004

Arkiv 2003

Arkiv 2002
Arkiv 2001
Arkiv 2000
1999
1998

Forside
Litteratur
Andre Medier
Links
Camilla
Jeres oplevelser
Resultater
Spillerprofiler
Chat/Forum
Engelske sider

De seneste nyheder

[December 2000]

EM 2000 i Rumænien

Se også EM siden

Det værste EM-resultat i kvindes minde: en ydmygende 10. plads! Gå hjem og start forfra! Måske landsholdet skal have en helt anden besætning i fremtiden? Har vi i det hele taget noget materiale at tage af efterhånden?
Men dommere, det rumænske publikum og officials gjorde nu også deres til, at det er et EM, man hurtigt bør glemme.. Det kan kun blive bedre.

Danmark - Tyskland 21-22 (13-10)

Mål: Danmark: Mette Vestergaard Larsen 5, Rikke Skov 5 Hørlykke 3, Majken Larsen 2, Louise Pedersen 1, Christina Roslyng Hansen 1, Merethe Hansen 1, Pernille Hansen 1, Anja Nielsen 1, Winnie Mølgaard 1

Tyskland: Kathrin Blacha 5, Heike Schmidt 5, Franziska Heinz 4, Ingrida Radzeviciute 2, Anika Schafferus 2, Melanie Schliecker 2, Agnieszka Tobiasz 2

Danmark-Rumænien 26-33 (13-18)

Mål: Danmark: Lene Rantala, Karin Mortensen - Majken Larsen 3, Mette Vestergaard 9 (2), Pernille Jørgensen 2, Pernille Hansen, Rikke Hørlykke 1, Anja Nielsen 4, Lotte Kiærskou 1(1), Winnie Mølgaard 1, Rikke Skov 1, Line Daugaard 4.

Straffekast: Danmark: 6/4, Rumænien: 7/6.
Udvisninger: Danmark: 5, Rumænien: 5. Rødt kort: Carmen Nitescu, Rumænien.

Se også:

Wilbeks klumme (TV2) ****
BTs håndboldside
Jollypiger et år mere (Politiken)
De danske kvinder halter efter (Sportal)
Nyt dansk nederlag (haandboldligaen)
De dyre erfaringer (Aktuelt) ****

Glem det!

Det med medaljer, billet til VM, ære og værdighed: Glem det!

Danmark - Norge: 29-22 (16-12)

Når man ikke har noget godt at sige, skal man hellere tie stille, har jeg lært. Ellers er jeg bange for, at kommentarerne bliver alt for skarpe. Der skal åbenbart gå mange år endnu, før en del af pigerne har fortjent at bære landsholdstrøjen.

Mål: Danmark: Lotte Kiærskou 6 (5), Christina Roslyng 5, Mette Vestergaard 5, Pernille Hansen 3, Rikke Skov 1, Rikke Hørlykke 1, Pernille Jørgensen 1.

Norge: Marianne Rokne 9 (2), Karoline Breivang 8, Camilla Thorsen 3, Gro Hammerseng 2, Monica Sandve 2, Else-Marthe Sørlie 2, Cecilie Thorsteinsen 2, Camilla Carstens 1.

Udvisninger: Norge 2, Danmark 2 (Mette Vestergaard og Rikke Skov).
Straffekast: Norge 3, Danmark 6.
Dommere: Maric og Gardinovacki, Jugoslavien.

Kilder:
(måske man skal holde sig fra de norske aviser i dag!)
Modløse danskere taber til Norge (DR)
Klip med kommentarer (DR)
TV2 EM side
BT EM side
Danmark uden medaljechancer (Politiken)
Dansk nederlag til Norge (Sportal)
Pytlick overrasket af norsk taktik (haandboldligaen)
Danmark færdig ved EM (EB)
VG håndboldside
TV2 Norge

Da jeg ikke har været hjemme under de første 3 kampe, bliver det lidt sparsomt med kommentarer derom. For resten af kampene, har jeg desværre ikke haft hverken tid eller motivation til at skrive længere kommentarer.

Tirsdag møder vi det norske hold, også helt genfødt med nye ukendte spillere. Se også Ekstrabladet om det norske hold.

Danmark - Hviderusland: 34-26 (20-17)

Målscorere: Danmark: Louise Pedersen 10, Lotte Kiærskou 9 (2), Mette Vestergaard 6, Majken Larsen 3, Pernille Jørgensen 3, Pernille Hansen 2, Line Daugaard 1.

Hviderusland: Raisa Tskhanovitj 8 (2), Svetlana Mineuskaia 5(3), Ala Matusjkovitz 4, Irina Kalpakova 4, Natalia Anismova 3, Tatjana Silitch 2. Udvisninger: Danmark 4 (Pernille Jørgensen, Majken Larsen, Mette Vestergaard og Line Daugaard), Hviderusland 1. Straffekast: Danmark 3, Hviderusland 7.

Kilder:
Sikker dansk sejr over Hviderusland (Politiken)
Endelig dansk sejr (Aktuelt)
Danmark på ret kurs (EB)
Generelt: tv2s EM nyheder

Dommerfløjten afgør kampene (haandboldligaen)
Både en sejr og en søn til Pytlick (haandboldligaen)

Billede af louise pedersen (haandboldligaen)
se også min link side for avisernes EM temaer.

*

Ukraine - Danmark 29-29 (15-13)

Målscorere: Danmark: Mette Vestergaard 9 (3), Lotte Kjærskou 8 (2), Anja Nielsen 4, Pernille Hansen 3, Pernille Jørgensen 2, Line Daugaard 2, Rikke Hørlykke 1.

Ukraine: Llilija Stolpakova 8( 3), Maryna Verhelyuk 7(3), Olena Radchenko 4, Tetyana Salogub 4, Hanna Siukalo 3, Olena Reznir 2, Halyna Markushevska 1.

*

Danmark - Makedonien: 19-20 (9-5)

Danmark: Lotte Kiærskou 8 (1), Rikke Skov 4, Line Daugaard 4, Christina Roslyng 1, Mette Vestergaard 1, Christina Roslyng 1, Anja Nielsen 1.

Makedonien: Klara Boeva 6, Marina Abramova 5 (2), Mileva Velkova 4, Dana Filipovska 2, Larisa Ferzalieva 1, Mirjana Cupec 1, Velentina Tarculovska 1.

Ud af toget og dermed også ud af landsholdet steg Anette Olesen, da hun på vej til EM pludselig fik hjemve og rejste hjem igen!! Det er vist uhørt i EMhistorien - måske der her kræves hjælp af en sportspsykolog, for ifølge Wilbek har hun gjort det samme flere gange på ungdomslandsholdet, hver gang holdet skulle udenfor landets grænser. Istedet kom Merethe Hansen med. Hun spiller til daglig i Viborg og har otte landskampe bag sig (og hun holdt hele vejen til Rumænien, gudskelov). Se også TV2 spillerprofiler og Anettes forklaring på DRs EM side.

*

[1. december 2000]

Jolly Cup med det nye landshold

Danmark - Rumænien: 35-20 (20-9)
Målscorere: Danmark: Line Daugaard 6, Louise Pedersen 6(1), Rikke Skov 5, Christina Roslyng 4, Winnie Mølgaard 3, Rikke Hørlykke 3, Majken Larsen 3, Pernille Jørgensen 3, Pernille Hansen 1, Anja Nielsen 1.
Rumænien: Oana Braniste 9(6), Valentina Elisei 3, Alina Braniste 3, Adrine Gontariu 2(1), atalina Ciogrec 1, Cristina Nicolae 1, Diana Metrosu 1(1).

Artikler:
BT EM side
Forvent ikke for meget (Aktuelt)
Til em med mange ubekendte (Aktuelt)
Den nye frontfigur (Aktuelt)
Alle berlingskes sportartikler
Håndboldpiger på vej til EM - uden medaljedrømme (JP)
Nyt hold til EM med selvtillid (Berlingske)

Fruelund årets spiller (BT)

*

Danmark- Frankrig: 21-22
Der mangler stadig en hel del i angrebet. Danmark kunne godt have vundet denne kamp, men foruden det første kvarter (9-4) magtede de det ikke, smed for mange bolde væk og var ofre for alt for mange af Pytlicks eksperimenter (hvornår skulle han ellers lave dem?). Lotte var som ventet hele drivkraften. Fremhæves skal dog også Anja Nielsen og Rikke Petersen, Majken Larsen og Pernille Hansen. De andre nye gik det ikke så godt for. Et par sekunder før slut brændte Mette Vestergaard et straffekast, som kunne have et point ved uafgjort. Det minder lidt om et vist straffekast ved VM kvartfinalen - men dette var heldigvis uden betydning.

Danmark-Holland 29-23 (12-11)
Målscorerne: Danmark: Majken Larsen 5, Lotte Kiærskou 5(1), Mette Vestergaard 4, Louise Pedersen 3, Rikke Hørlykke 3, Line Daugaard 3, Christina Roslyng 2, Pernille Hansen 2, Anja Nielsen 1, Rikke Skov 1.
Holland: Martine Hekmann 5, Natasja Burgers 5, Elly-An de Boer 4, Olga Assink 3, Saskia Mulder 3(3), Diane Ordelmans 1, Monique Feijen 1, Pearl van der Wissel 1.

Det er ikke lang tid Pytlick har til at tæmme sine nye spillere, men det tegner godt. Danmark mødte i den første Jolly Cup kamp en del velkendte spillere, ikke kun fra landskampe men også den hjemlige liga: fem af GOGs hollandske spillere (og en fra Slagelse). I starten var danskerne dårlige til at få afsluttet, selv fra gode positioner, og de var ofte bagud med flere mål. Ranta fik redder meget, men kort før pausen togl Lotte som så ofte før fat og fik fart på tingene. Der kom fire mål i kassen til det stod 12-11 ved pausen. Lotte og Majken Larsen blev topscorere med fem må hver. Den 28 årige debutant fra Viborg viste gode takter både i forsvar og angreb. Louise og Line, der begge trak en nitte ved OL, kom godt med her, og også Hørlykke var god som playmaker. Mortensen kom ind på mål i anden halvleg og reddede bl.a. et straffekast. I dag møder holdet Frankrig, så der skal nok blive en del blå mærker.

Læs også:
Pytlick: Mere råstyrke (BT)
Stolpe ud (BT)
Ny start for Daugaard (BT)

*

[16. november 2000]

Nyt norsk landshold

Trine Haltvik holder op på det norske landshold. Hun regner ikke med at komme tilbage, men fuldfører sæsonen for Byåsen. Også på det norske landshold er der mange nye ansigter. Se VGs artikel Dårligere på papiret, hvor Sørlie er usikker på, hvad det nye hold kan. Også Norge har lidt under en stribe afbud fra de gamle veteraner. På det norske hold til EM er udtaget følgende spillere (læg mærker til, hvor mange, der spiller på danske klubhold):

Målvogtere: Jeanette Nilsen (Nordstrand), Hege Johansen (Tertnes), Mimi Kopperud (Larvik).
Spillere: Kjersti Grini (Ikast), Birgitte Sættem (Larvik), Marianne Rokne (Tertnes), Kristine Duvholt (Larvik), Monica Sandve (Nordstrand), Camilla Karstens (Ikast) Gro Hammerseng (Gjøvik/Vardal), Vigdis Hårsaker (Toulon), Elisabeth Hilmo (Selbu), Else-Marthe Sørlie (Nordstrand), Hege Christin Vikebø (Tertnes), Camilla Thorsen (Viborg), Cecilie Thorsteinsen (Randers).
Reserver: Jeanette Engebretsen (Nordstrand), Beate Jonassen Grua (Byåsen), Silje Bolset (Sola), Unni Hinkel (Nordstrand), Karoline Dyhre Breivang (Stabæk).

*

De 16 udvalgte til EM og Jolly Cup

Lene Rantala, Larvik, Karin Mortensen, Horsens, Rikke Petersen, Kolding, Louise Pedersen, Horsens, Majken Larsen, Viborg, Mette Vestergaard Larsen, FIF, Pernille Jørgensen, Horsens, Christina Roslyng Hansen, Viborg, Anette Olesen, Kolding, Pernille Hansen, GOG, Rikke Hørlykke B. Jørgensen, FIF, Anja Nielsen, Ikast/Bording, Lotte Kiærskou, Frederikshavn, Winnie Mølgaard, El Ferrobus Mislata, Rikke Skov, Viborg, og Line Daugaard, Brabrand.

Reserver er Sara Hansen, Ikast/Bording, og Mette Melgaard, Brabrand.
(Ritzau)

[5. november 2000]

Endnu flere gode spillere falder fra til EM

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige.. det er snart så uheldigt, at det kan være ligemeget. Nu har Karen Brødsgaard fået at vide, at det nok er bedre, hun bliver væk fra EM for at pleje sin knæskade. Helle Simonsen kommer heller ikke med, fordi hun igen er skadet. Hvad er det, der gør det danske landshold til en skadestue, mens andre landshold stadig kan spille? Jeg spø'r bare. Pytlick har netop ringet til Majken Larsen for at spørge, om hun vil med istedet for Karen.
(Kilde Politiken d. 5.nov + radioavis d.d.)

[9. okt. 2000]

Landsholdet destruerer sig selv !!

- Vi fatter det ikke - højt at flyve, dybt at falde.. Vi havde nok regnet med, at et par af spillerne ville forlade landsholdet efter OL eller mere passende efter EM. For eksempel Tina Bøttzau, som skal have tak for at vende tilbage for en kort bemærkning og give den en skalle. Vi havde også frygtet at Janne Kolling, som både har skader bag sig og rekord i landskampe, ville vælge EM som den sidste store indsats. Vi havde hørt noget om, at Tonje lige skulle tage fri nogle måneder og klare sine biologistudier for så at vende frisk tilbage. Men vi var ikke forberedte på dette vanvittige skred, der har sendt det halve landshold hovedkuls (og hovedløst?) ud af exit døren (den bedste halvdel endda) og som resultat har kastet landsholdet tilbage til stenalderen.

Forlader landsholdet: Måske-en-anden-gang-farvel-farvel

Camilla Andersen (træt af pressen - er I nu stolte af jer selv??)
Anette Hoffmann (føler sig udslidt - det kunne vi andre nu ikke se!!)
Janne Kolling (familie og job først)
Tina Bøttzau (forventet stop)
Maja Grønbæk (får ikke spilletid nok - det ville hun ellers få nu med det udvalg af spillere!!)

Tonje Kjæergaard (biologi studier)
Katrine Fruelund (22, i sit livs form, prof håndboldspiller og sååå træt - hvad er det for noget sludder??? Hvad tror du de andre har været år efter år?)

Al respekt for vores favoritters personlige valg - lige nu kan jeg kun tænke egoistisk (det er jo lissom gamle legekammerater, som pludselig ikke vil lege med én længere) og med Anjas fuckfinger udgyde et læs eder - Mor er ikke skuffet - mor er eddersparkeme sur og lidt ked af det!! Når jeg har kølet lidt af, ser jeg sikker mere nuanceret på det hele (denne udmyge og ignorante fan undskylder mange gange, hvis nogle af de implicerede læser dette). Selvfølgelig ved spillerne bedst selv, hvornår det er på tide at slutte og vi andres tørst efter spænding eller identifikationsmodeller må så finde andre veje. Men vi skal ikke glemme at diskutere, hvad det var for faktorer, der gjorde udslaget, f.eks. nedslidning og uendelige rækker af turneringer af profithensyn (se Roslyngs udtalelse: DHF bør lytte til spillerne) og så også den måde pressen forfølger udvalgte "ofre" på (hvad er vores rolle her forresten?)

Og hvem skal tage over? Den glidende overgang fra Atlantaholdet over Sydney holdet til en ny generation er lissom gået i vasken. Og har vi overhovedet noget nyt materiale at arbejde med? Hvis nej, hvorfor ikke? Og hvad kan man gøre ved det?

Ulrik Wilbek udtalte til tv, at han mener de unge spillere trækkes ind på landsholdet for tidligt uden at de har haft tid til at modnes mentalt. Andre taler om for mange udlændinge på de danske hold, som holder de danske ude. Der vil sikkert gå en del år, før vi ser resultater af nævneværdig karat igen, men vi er også blevet så forkælede med gode resultater.

Pytlick har denne meget tankevækkende kommentar:
"Der burde ikke være mesterskaber hvert år. Det slider hårdt på spillerne, som stort set aldrig har en pause." (Dagbladet, 19. okt 2000)

På Camillas hjemmeside skriver hun bl.a.: Egentlig er det ikke fordi jeg er træt af at spille håndbold på landsholdet, jeg er jo kun 27 år. Det er kun fordi jeg ikke orker alt det der følger med udenfor banen. Det bliver for meget og for hårdt. Og når vi så også er i pulje med Norge til EM i Rumænien, så kan jeg jo godt se hvor det bære hen, og det vil jeg simpelthen ikke udsætte mig selv og Mia for igen, det er helt sikkert. Nu glæder jeg mig til at få ro og fred hjemme i FIF, det bliver dejligt kun at skulle koncentrere sig om klubben.

Det nye landsholds bruttotrup (16 udvælges til EM)
(vi rykker tilbage til start og bygger nyt op)

Karin Mortensen, Horsens
Rikke Petersen, Kolding

Mette Iversen, GOG
Sara Hanse, Ikast
Mette Sjøberg, GOG
Gitte Aaen, Frederikshavn
Anette Olesen, Kolding
Mette Melgaard, Brabrand
Malene Outzen, DHG
Karina Bjørn, Skovbakken
Trine Jensen, Ikast
Merethe Hansen, Viborg
Josephine Touray, Kolding

Pernille Hansen, GOG
Winnie Mølgaard, (Ferrobus, Valencia i Spanien)
Rikke Skov, Viborg
Louise Pedersen, Horsens
Rikke Hørlykke, FIF

Lene Rantala, Larvik (Gudsketakoglov!!)
Mette Vestergaard, FIF
Christina Roslyng, Viborg
Helle Simonsen, Viborg (velkommen tilbage)
Karen Brødsgaard, Viborg
Line Daugaard, Brabrand
Anja Nielsen, Ikast
Lotte Kiærskou, Frederikshavn (har arbejdet hårdt for at få afhopperne tilbage på holdet igen men forgæves)

Hvis nogle af jer kender til de nye spillere (jeg gør ikke!), må I gerne hjælpe mig til at lære dem bedre at kende.

Kilder:
Kvindelandsholdet i opløsning (EB)
Slut mens legen er god (EB)
Pytlick må begynde forfra (BT)
Skader blev for meget for Hoff (BT)
Fruelund er håndboldtræt (BT)
Tonje: Måske helt slut (BT)
Kollings krop sagde nej (BT)
Pytlicks brutto-trup (BT)
En epoke er slut (Politiken)
Guld-hold i opløsning (JP)
Ingen nye for de gamle på kvindelandsholdet (JP)
Roslyng: DHF bør lytte til spillerne (Haandboldligaen)
Slut mens legen er god (haandboldligaen)
Gulljenter sier nei til EM (Aftenposten Norge)

Camilla: Det er slut (Haandboldligaen)
Camilla sier også nei (VG Norge)
Camilla-nei til landslaget (Aftenposten Norge)
Usikkerhed om camilla andersen (TV2)
Camilla har fået nok (Berlingske)
Camilla træt af medieræset (EB)
Camilla: Nu gælder det Mia (BT)

Julen holdes håndboldfri (TV2)
Susanne Munk sorteper (BT)

*

Mia Hundvin ikke til EM for Norge

Mia har meddelt Marit Breivik at hun ikke vil deltage i det kommende EM i december. Om det bliver et totalt landsholdstop vil hun endnu ikke sige.

Jan Pytlick har allerede fået Camilla Andersens svar, om hun vil fortsætte på landsholdet eller ej, men han offentliggør det ikke førend på onsdag. Vi kan frygte at hun vælger det samme som Mia, men håbet er som bekendt lysegrønt. Mia har jo sine studier at passe og har derfor en god grund til ikke at have tid til landsholdssamlinger i et andet land. Skuffelsen over bronzen lurer måske også stadig. Lad os krydse fingre - lad der ikke være mange landsholdsafbud på onsdag - og specielt ikke fra Camilla.

Norge er allerede blevet ramt af flere udmeldelser fra landsholdet og flere truer: Cecilie Leganger og Tonje Larsen har skolegang og skader som gør at de er tvivlsomme til EM, Susann Goksør, Trine Haltvik, Heidi Tjugum og Ann Cathrin Eriksen overvejer også et landsholdsstop.

Kilder:
Hundvin ikke med til EM (Haandboldligaen)
Pytlick har fået svar (EB)
Camilla kan gjøre som Mia (VG Norge)
Gulljentene rakner? (VG Norge)
Mia gjør som Myggen (VG Norge)

*

[1. okt. 2000]

OL 2000 - GULD

Danmark-Ungarn 31-27 (14-16)
Danmark: Anette Hoffmann 11, Camilla Andersen 7 (3), Janne Kolling 5, Katrine Fruelund 5, Mette Vestergaard 1, Lotte Kiærskou 1, Tina Bøttzau 1.

Ungarn: Bojana Radulovic 9 (3), Beatrix Balogh 7, Beate Siti 3, Agnes Farkas 3 (1), Dora Löwy 2, Krisztina Pigniczki 1, Ildiko Padar 1, Rita Deli 1.

Udvisninger: Danmark 2 (Camilla Andersen, Katrine Fruelund), Ungarn 1.

Tilskuere: 10.000.

Det er fuldstændigt vanvittigt, som en tv-speaker ville udtrykke det. Da vi sendte håndboldpigerne til Sydney trøstede vi os med, at de jo stadig var et hold under opbygning og at en femte sjetteplads også ville være, hvad man kunne forlange. Men vi kunne forlange meget mere..

For eksempel en guldmedalje til. For eksempel det mest perfekte spil, et damelandshold længe har præsteret - med eller uden Anja. For eksempel top-underholdning og uliiiidelig spænding!

Når det nu ikke kunne blive Norge, vi mødte i finalen, så havde vi også lige noget, vi skulle have diskuteret med Ungarn, som sendte os ned på den ydmygende sjetteplads ved VM.

Efter kampenen mod Frankrig og Korea sejlede holdet på en surf-bølge af optimisme og hold-ånd, en bølge, som stadig tårnede sig op i starten af finalekampen, hvor Hoff og Kolding strøg igang til en 5-2 føring efter kun fem minutter. De fortjener virkelig plads på All-Star holdet (se senere). Vi vidste, at der skulle fart på fra starten og Rantala skulle spares fra giftige langskud fra de farlige skytter. Og alle knokler derudad. Farkas er god i målet og Hoff går lidt ned. Da der er 11 minutter igen af første halvleg er Ungarn foran 9-8 men Hoff fører os op til 12-12, så er det 13-13 og halvlegsresultatet bliver 31-27.

Anden halvleg giver Ungarn en god start. Camilla og Fruelund gør det til 16-18, men da der er 23 minutter igen står det 16-20 og Ungarn hager sig alvorligt fast efterfølgende til de er 6 mål foran 16-22. De har allerede guld i øjnene og vi var nogle stykker, der på det tidspunkt forlod tvskærmene og gik ud til de huslige morgensysler. "Man kan godt være 6 mål bagud og alligevel vinde Ol" mumler Ulrik uden at mene det overhovedet. Danskerne er trætte (alt hænger på de samme 8 spillere hele tiden). Hverken Lotte eller fløjene har selvtillid. Time-out - Pytte kan noget med de der opsange. Danskerne har en lang scoringspause, hvor kun Rantala sørger for, at det ikke bliver værre. Så sker der en forandring: Frue ta'r affære og gør det til 17-22, Hoff til 18-23 med 13 minutter igen, Kolling gør det til 19-23, da hun endelig får bolden. Ranta lyner igen. Hoff igen til 20-23 og det bliver pludseligt spændende igen med 10 min igen. Endnu en time-out. En brise af medvind bærer os frem til vi har fået fem mål på stribe og Ungarn får komplekser. Deres træner aner ikke sine levende råd og gør nogle fejl ind- og udskiftninger. Fruelund gør det til 23-23 med 9 minutter igen., så lyner Bøttes underhånd, og Camilla træder frem i sin velkendte rolle som holdets redningskvinde i sidste øjeblik. Med fire mål ud af de sidste 6 har hun vundet guldet for holdet og Hoff hjælper til (hun når op på 11 mål!). Det vil sige, vi ræser forbi med 10 mål i det sidste kvarter og efterlader de ellers så sejrssikre ungarere til oprydningsholdet. Sejr 31-27, en stor stor overraskelse og en stor stor præstation. Og som speakeren hulkede: I må ikke holde op, I må ikke holde op; Camilla, Tonje, Rantala, Hoff, Kolling, Bøtte... I er overhovedet ikke færdige endnu og vi har VM og EM at vinde tilbage..

All-Star Team:

Heid Tjugum
Anette Hoffmann
Kjersti Grini
Veronique Perqueux
Seong-ok Oh
B. Radulovic
Janne Kolling

Kilder:
Miraklet i the Dome (BT)
Guldpigerne festede hele natten (BT)
opbrud på landsholdet (BT)
Pytlicks drøm gik i opfyldelse (BT)
Ungarsk sammenbrud (BT)
Tonje i ekstase (BT)
Rantala: Ungarn har et bedre hold (BT)
Hoffmann holdt liv i finalen (BT)
Camilla: Jeg er stolt af denne guldmedalje (BT)
Guld til de danske håndbold-piger (BT)
Norway takes bronze to end Korean run (Olympic.com)
Dansk håndboldguld (dr)
Guld-pigerne vandt OL-finalen (CNN)
Tonje stopper på landsholdet (CNN)
Mias guldjente (VG)
Sterkt av danskene (VG)
Fantastisk opphenting av Danmark (Nettavisen)
Denmark come back for handball gold (BBC)
Danskorna tog guld i handboll (24timmar)
Fire danskeres anden OL-guldfinale (Politiken)
Danmark tog guldet (Politiken)
Norge sled sig til bronzen (Politiken)
Forløsende dansk guld-sensation (Berlingske)
Pytlick på vej ud af skyggen (Berlingske)
Agnes Farkas ødelagt af presset (Berlingske)
Det danske mirakel (Berlingske)
Håndboldforbund håber på gylden effekt (Berlingske)
Pytlicks drøm opfyldt (Berlingske)
Sammenbold i Sydney (Information)
Håndboldforbund spiller højt (JP)
Håndboldfinalen: Dansk triumf efter gyser (JP)
De danske spillere overvældede (JP)
Guldet oversteg Pytlicks fantasi (JP)
Norge fik bronze (JP)
Guldpigerne flyver igen (Aktuelt)
Holdet splittes (Aktuelt)
Denmark wins gold, coming from six goals down (Olympics.com)


Vi skal spille om guld!

Danmark-Sydkorea 31-29 (20-11).

Mål for Danmark: Anette Hoffmann 8, Katrine Fruelund 6, Camilla Andersen 6 (4), Janne Kolling 5, Mette Vestergaard 2, Lotte Kiærskou 2, Tonje Kjærgaard 2.

Sydkorea: Seong-Ok Oh 7, Sang-Eun Lee 7 (6), Chung-Hee Park 5, Young-Sook Huh 3, Soon-Young Huh 2, Hyang-Ki Kim 2, Hyon-Ok Kim 2, Sun-hee Han 1.

Udvisninger: Danmark 4, Syd Korea 5.

»Det er det flotteste håndbold, jeg nogensinde har set et dansk landshold spille. Det var en fornøjelse, og det giver et kick, når man spiller de her kampe, hvor man fører stort og er ved at skide i bukserne i anden halvleg, fordi man er ved at blive hentet«, sagde Camilla Andersen til B.T.

Den samme begejstring udtrykte Wilbek, som slet og ret mente, det var den bedste kamp et dansk kvindelandshold nogensinde havde spillet. Der var simpelthen ikke nogle fejl i første halvleg, scoringsprocenten var oppe på 80 og det var bare "alt for let" som Fruelund bagefter sagde. Noget af en overraskelse, når man tager danskernes tidligere fejlbefængte spillestil i betragtning og Koreas rent ud sagt skræmmende styrke i de tidligere OL kampe. Kun i anden halvleg dumpede danskerne ned i et af deres alt for berømte sorte huller, men et time-out rettede op på den lammelse.

Efter Frankrigskampen var holdets optimisme og glæde stor, og presset var væk, nu da holdet havde nået, hvad de var kommet efter nemlig en semifinaleplads. Ingen havde drømt om endnu en finale. Vi fik lidt deja-vu da kampen var ovre: lykkelige danskere, der ikke kan tro på sejren og stortudende Koreanere, der nu skal ud til afstraffelser og ingen livlang pension som lovet ved guld.

Alle 8 "stamspillere" var rigtig gode, især Janne og Hoff ude på fløjene, som havde glemt alt om skader og viste, at de havde erfaring med at komme i OLfinaler. Også Fruelund spillede det bedste og frieste hun nogensinde har gjort. Det er et helt andet hold, vi har nu, selvom der er mange "gengangere" fra "det gamle" OL hold. Væk er individualisterne og inde er et mere ligeværdigt hold, hvor alle må tage ansvar og tænke mere i taktik end i smukke detaljer.

Camilla Andersen viste, at når det virkelig gælder og modstanderen er af en sådan kaliber, at hun bliver klar på at kæmpe, så er intet umuligt for hende. I mødet med Frankrig og Korea viste hun specielt sit værd. Hun var den, som igen skulle bære os gennem de værste kriser til slut. Da Korea kom lidt for tæt på (med 3 måls forskel) tog hun affære og enten scorede eller lagde op til andres scoringer. Camilla var tilbage på playmakerpladsen og Lotte skulle passe kontraene.

Se også:

Håndboldkvinderne i finalen (TV2)
Danmark i OL-finalen (BT)
Veteraner i top da Danmark kom i OL-finale (BT)
Alle danske spillere meldes klar (JP)
Dansk kurs mod OL-guldet (JP)
Pytlick fattet efter sejr (JP)
Forrygende Danmark i OL-finalen (Politiken)
Magien er tilbage (Berlingske)
Det nye landshold slog til (Berlingske)
Den uventede olympiske finale (Berlingske)
Guld i sigte for håndboldpigerne (Berlingske)
Kronen på værket
Fruelunds gennembrud (BT)
Guldvindere fra 96: Bedre end Anja-holdet (BT)
Ungarn: Danmark favorit (BT)
Camilla trøstede Mia (BT)
Danmark i OL-finalen (BT)
Pytlick: Pyha, pyha (BT)
Camilla viste klassen, da det gjaldt
Nummer 1 (om Rantala) (BT)
Forrygende Danmark i OL-finalen (Aktuelt)
Oversigt i Sydney Morning Herald
Denmark defeats Korea, advance to final
Lettet Pytlick: Vi kæmper med hjertet (Politiken)


Norge skal spille om bronze

Norge taber ligeså sensationelt til Ungarn: 28-23

Kilder:
Sjokktapet «ingen» ventet
Legangers største nedtur


*

Vi er i semifinalen!

Sejr over Frankrig i en nerveflænsende kamp, 28-26 efter forlænget spilletid 24-24 (13-8 ved pausen).

For Danmark: Camilla Andersen 7 (3, Anette Hoffmann 5, Tonje Kjærgaard 5, Mette Vestergaard 3, Tina Bøttzau 2, Janne Kolling 2, Lotte Kiærskou 2 (1), Katrine Fruelund 1, Christina Roslyng 1,

For Frankrig:
Nodjialem Myaro 11 (2), Sandrine Mariot-Delerce 4 (1,) Veronique Pecqueux-Rolland 4, Leila Lejeune-Duchemann 3, Nathalie Selambarom 2, Raphaelle Tervel 2,

Hævnen er fuldført og vi skal møde Korea i morgen - lad det blive en gentagelse af sidste gang!De andre finalister er Norge og Ungarn.

Danmark spillede det bedste håndbold, de har gjort i hele turneringen, ihvertfald i de første 20 minutter, hvor vi ræsede derudaf til 5-1 efter bare 8 minutter. Frankrig var meget forudsigelige og havde i starten et forsvar fuldt af huller. Tonje og Brødsgaard var tilbage i midterforsvaret og udførte deres holdarbejde mens resten fik gang i kontraene igen. I starten var Ranta lidt nervøs men kom stærkt igen. Desværre gjorde den franske målvogter det samme. Da der er 25 minutter tilbage af første halvleg begynder danskerne at tænke for meget over, om de nu kan holde føringen, og så går det galt oppe i hovedet igen - tekniske fejl og hurtige afleveringer dukker frem igen som et spøgelse. Det franske forsvar blir samtidigt stærkere.

12 minutter tilbage af kampen og 3 mål bagud. Nicola står godt mens Ranta går lidt ned. Camilla laver et vigtigt mål til 20 -16. Janne Kolling og Anette Hoffman viser at de er meget værd, når det virkelig gælder, med deres store erfaring og kølige overblik. Camilla fejler til slut og Frankrig kommer op til 23-23.

Et minut igen og 23-23, DK laver et urutineret angreb. 45 sek. igen og Camilla scorer til 24-23. Hun kunne faktisk have afgjort kampen, men igen kan hun ikke pålægges alt arbejdet og ansvaret. Fruelund er ikke med i anden halvleg af en eller anden grund. I de sidste minutter af den forlængede spilletid redder Lene et vigtigt skud på mål og Camilla scorer det afgørende mål på straffe (usårlig på straffekast men ellers noget usynlig kampen igennem generelt). Sikke en kamp (som jeg først hørte resultatet af da jeg kom hjem fra arbejde, da jeg ikke turde gå på nettet for at læse resultatet).

Danmark har opfyldt målet om at nå semifinalen. Jeg tror næppe vi kan klare Korea robotterne, men miraklernes tid er måske ikke forbi endnu?? Vi er sgu trætte af alle de fjerde pladser til det her OL!!

*

Danmark-Brasilien

Danmark-Brasilien 39-26 (19-12).

Danmark: Lotte Kiærskou 9(1), Anette Hoffmann 6, Mette Vestergaard 5, Janne Kolling 5, Katrine Fruelund 4, Tonje Kjærgaard 4, Camilla Andersen 3(2), Christina Roslyng 1, Tina Bøttzau 1, Karen Brødsgaard 1.

Brasilien: Maria Sales 9 (1), Lucila Silva 5, Valeria Oliveira 5 (1), Sandra Oliveira 4, Margareth Montao 1, Viviane Jaques 1, Viviane Emerick 1.

Udvisninger: Danmark 1 (Katrine Fruelund), Brasilien 4.

Det blev lidt for meget afslapning, nu da modstanderen var overkommelig, men det var Pytlick overhovedet ikke tilfreds med. Starten gik over stok og sten, men så blev man mere sløset og fumlede for meget (mistanken om doping melder sig - sovepiller og andre sløvende midler). Forsvaret var ihvertfald et helt andet sted hende og bevægede sig ikke så meget. Positivt var det at se Hoff tilbage igen og at hun ikke længere føler nogle smerter og at Lotte igen tog stort ansvar. Karin Mortensen gjorde det ikke ligeså godt som først hun var i aktion.

Kilder:
Dansk pligtsejr trods slattent forsvarsspil (Politiken)
Dansk pligtsejr med enkelte mislyde (JP)
Hoffmann tilbage i vant stil (JP)
Jan Pytlick irriteret (JP)
Pligtsejr til Pytlicks piger (BT)
Pligtsejr uden samba (EB)
Holdets nye chef (BT)
Hoffmann: Nu kan vi slå alle (BT)
Advarsel før Frankrigs-kampen (BT)
Camilla Andersen vil have hævn over Frankrig (JP)
Chance for revanche (Berlingske)
Håndboldpigerne nyder den olympiske frihed (Berlingske)
Hævnens time er inde for Danmark (Politiken)

*

Feriebold mod Australien

Danmark - Australien: 38-12 (18-6)

Danmark: Christina Roslyng 7, Camilla Andersen 7 (1), Tonje Kjærgaard 5, Tina Bøttzau 5 (3), Maja Grønbæk 4, Janne Kolling 3, Katrine Fruelund 3, Anja Nielsen 2, Karen Brødsgaard 2.

Australien: Lydia Kahmke 5, Mari Edland 3, Shelley Ormes 1, Jana Jamnicky 1, Janni Bach 1, Jovana Milosevic 1 (1).

Udvisninger: Australien 2, Danmark 3.

Kilder:
Australien nedsablet med koncentration og disciplin (B.T.)
Australsk skydetelt (EB)
Australien fik dansk håndbold-lektion (Politiken)
Oz embraces handball (Sportnews Aus)
Aussies not in race (Sportnews Aus)

*

En tiltrængt sejr over Østrig

Danmark - Østrig: 30 - 26 (16 - 13)

Se det var jo meget bedre!

Danmark: Camilla Andersen 7 (2), Lotte Kiærskou 7 (2), Tonje Kjærgaard 5, Janne Kolling 4,Mette Vestergaard 3, Katrine Fruelund 2, Tina Bøttzau 1, Christina Roslyng 1.

Østrig: Ausrika Fridrikas 11 (4), Sorina Teodorovic 4, Stephanie Ofenböck 3, Svetlana Antic 3, Tatiana Logvin 1, Laura Fritz 1, Stanka Bozovic 1, Iris Morhammer 1, Barbara Strass 1.

Udvisninger: Danmark 3 (Lotte Kiærskou 2, Tonje Kjærgaard 1), Østrig 1.

Se også:
Sejr for selvtilliden (Aktuelt)
Presset lettet på Camilla Andersen (Aktuelt)
Pytlick ikke glad for forsvaret (BT)
Rantala: Jeg har da været god længe (BT)
Danmark besejrede Østrig (Politiken)
DHFs angst for frisind (Berlingske)
Redningskvinden Rantala (Berlingske)
Flot dansk sejr over Østrig (JP)

*

Om Camilla: Jeg blev frustreret i bøtten (BT)
Camilla og Mia i sports illustrated (DR)


Norge-Australien: 28-18


OL 2000
De regerende versus de kommende OLmestre

Danmark - Norge 17 -19 (7 - 10)

Danmark: Lotte Kiærskou 3, Tonje Kjærgaard 3, Janne Kolling 3, Camilla Andersen 3 (2), Christina Roslyng 2, Mette Vestergaard 2, Katrine Fruelund 1.

Norge: Susann Goksør 4, Kjersti Grini 4 (4), Tonje Larsen 3, Kristine Duvholt 2, Elisabeth Hilmo 2, Else-Marthe Sørlie 2, Mia Hundvin 1, Birgitte Sættem 1.

Straffekast: Danmark 3, Norge 4.
Udvisninger: Danmark 4 (Katrine Fruelund 2, Camilla Andersen og Janne Kolling), Norge 2.

Som forventet vandt Norge, men skal vi se positivt på nederlaget kan man sige, at vi ikke tabte så stort som forrige gang, vi mødte dem. Der blev altså ikke så meget "grisebank" alligevel, som nordmændende havde truet med, og nordmændene fik ikke over 20 mål, hvilket både kan tilskrives et godt dansk forsvar og så Rantala, selvfølgelig, men også at nordmændene selv ikke spillede op til deres bedste. Det danske angrebet derimod var noget vissent, tempo- og fantasiforladt. Kommer der ikke gang i det, kan man forsvare nok så godt - der skal faktisk også scores mål i den anden ende.

Danskerne lagde ud med 3-2-1 forsvar og starten gik strygende og vi kom hurtigt foran med to mål. Efter en halv time er stillingen lige og kommentatorerne på tv mente, at Pytlicks udskiftninger og brug af 6:0 forsvar brød rytmen. Spillerne kender stadig ikke hinanden så godt, hvorimod de gamle nærmest var vokset op sammen og vidste, hvor hinanden var.

Camilla lavede et par mål på straffekast, men var ellers på det jævne.. okay, lad os sige skuffende..

Kilder:
Nederlag med pil opad (Aktuelt)
Danmark tabte åbningskamp til Norge (Politiken)
Angreb er vejen til guldforsvaret (JP)
Rantala gav angrebet skylden (JP)
Scoringspauser blev dyre for Danmark
Et acceptabelt nederlag (Berlingske)
Vant på keeper og forsvar (VG Norge)
Vet vi er best (VG Norge)
Opgitt Grini (VG)
Lettet Mia følte presset(VG)

*

Her dagen før åbningsceremonien:
Bøttzau klar - Hoffmann tvivlsom (B.T.)
Hoffmann bliver i Sydney (JP)
Håndboldkvinderne har mistet guldtroen (JP)
Mit ægteskab ikke pinligt (B.T.)
Den stagnerede succes (Aktuelt)

*

Nu truer Mia også med at stoppe

Mia har også fået nok af den danske presse - deres evindelige skriverier bliver ved, selvom de er blevet bedt om at lade spillerne være i fred. Hun har heller ikke bedt delegationsleder Jesper Frigast Larsen om at ændre i presse-informationerne, da hun er stolt over at være gift med Camilla. "Jeg vil egentlig gerne fortsætte på landsholdet, fordi jeg har det sjovt med de andre i truppen. Men det, som Camilla og jeg har stået model til de senere uger, er ikke spor morsomt," siger Mia Hundvin til B.T (en af plageånderne for øvrigt). Hvorfor ødelægger aviserne netop de spillere, som de kan sælge aviser på i årevis via en seriøs dækning af deres sportsindsats? En opfordring: Køb ikke flere sladderaviser med Camilla og Mia på forsiderne! Skriv til redaktionerne eller de ansvarshavende journalister, og fortæl dem, hvad I mener om deres tåbelige kortsigtede opførsel!

Kilde:
Hundvin truer med at stoppe

*

Ikke nu igen!

Jeg troede ikke, vi skulle se flere forsider med Camilla og Mia på (kan de heller ikke snart finde et andet foto?), det er altså for meget! Det ville række med en note på side 14 om, at chefen Danmarks olympiske trup har bedt om at få fjernet personlige oplysninger om Camilla Andersen og Camilla Martin fra de officielle biografier om de danske OL-deltagere i Sydney, fordi de ville være for personlige og kompromitterende. Pigerne selv er ikke blevet spurgt og er iøvrigt ikke enige i hans beslutning (mener jeg at have læst et sted). Jeg tør vædde på, at den udenlandske presse godt ved det i forvejen og nok skal skrive meget om det.

Kilder:
OL-arrangører lamslåede over dansk censur (JP)
Dansk pres bag OL-censur (Berlingske)
Hele mennesker og halve OL-sandheder (Berlingske)

*

Sidste meldinger fra skadesfronten

Bare rolig, det lader til at både Bøtte og Brødsgaard bliver klar til OL, de forventer ihvertfald at få lov at komme med.

Kilder:
Brødsgaard klar til OL (B.T.)
Nu er Bøttzau OL-optimist (B.T.)
Skæbnedag for OL-spillere udsat (Sportal)

 

*


Forside | Arkiv 2004 | 2003 | 20021, 02 | 2, 01 | 1, 01 | 3, 00 | 2, 00 | 1, 00 | 5, 99 | 4, 99 | 3, 99 | 2, 99 | 1, 99 | 2, 98 | 1, 98 |
Links | Spillerprofiler | Resultater | Litteratur | Andre Medier
Gæstebog og Forum | Camilla | Jeres oplevelser


[Mettes håndboldhjørne]
Hosted by www.Geocities.ws

1