forside

Nyheder om kvindelandsholdet i håndbold 2004

Forsiden
News in English
linje

Tema om:
OL 2004
VM 2003
EM 2002
VM 2001
EM 2000
OL 2000

Seneste nyheder

Arkiv 2003
2002
2001
2000
1999
1998

Forside
Resultater

Spillerprofiler
Links
Jeres oplevelser
Litteratur
Andre Medier
Camilla
Anja
Gæsteb./Forum
English pages

 

 

vi støtter fri linkning! DONA

[December 2004]

EM 2004

Danmark er i gruppe C, sammen med Rumænien, Tyskland og Sverige.
Gruppe A: Norge, Tjekkiet, Ukraine, Spanien
Gruppe B: Rusland, Serbien/Montenegro, Slovenien, Kroatien
Gruppe D: Frankrig, Ungarn, Østrig, Hviderusland.

Se min EM oversigt

Danmark - Tyskland: 27-24 (12-14)
Målscorere: Henriette Mikkelsen 6(1), Mette Sjøberg 5, Karen Brødsgaard 4, Rikke Hørlykke 4(1), Touray 3, Rikke Skov 2, Anne Peteren 1, Camilla Thomsen 1, Lise Knudsen 1. Diskvalificering: Rikke Skov. Udvisninger: 7 til Danmark og 6 til Tyskland. Tilskuere 1.500.

Efter en dårlig første halvleg gik det fremad, da Bager Nørgaard blev skiftet ud med en meget mere effektiv Karin Mortensen. Af det mere positive skal nævnes debutanten Mette Sjøberg, som scorede fem mål og tog et vigtigt ansvar på et hold, der ellers var præget af nervøsitet og kludespil med tekniske fejl og bortkastede chancer. Grit Jurack er som altid Tysklands stærkeste våben, men det blev holdt i skak med en opdækning i anden halvleg. På et tidspunkt førte tyskerne 13-8 efter et par danske udvisninger og heftig udskiftning fra Pytlicks side. I anden halvleg var heldet på danskernes side, selvom vi på et tidspunkt kun var et enkelt mål foran. Tyskernes træthed og problemer i angrebet hjalp dog danskerne til en sejr.

Danmark - Sverige: 24 - 21 (11 - 9)
Målscorere: Henriette Mikkelsen 4, Hørlykke 4(1), Winnie Mølgaard 4(3), Karen Brødsgaard 3, Touray 3, Anne Petersen 2, Lise Knudsen 2, Mette Sjøberg 1, Lene Tobiasen 1. Udvisninger 5, Danmark 2.

Det var ellers en let opgave som danskerne gik til mod Sverige, men de lette kampe har det med at volde problemer. Skal vi være helt ærlige, var det faktisk ret elendigt, ja direkte pinligt spil, som danskerne kunne vise frem med forkerte afslutninger og usikkerhed over hele linien samt et gennemhullet forsvar. Fem brændte straffekast taler deres tydelige sprog. Igen lå redningen hos målvogterne og en modstander i dårligere fysisk form. Chancerne stod i kø, der var bare ingen til at udnytte dem med undtagelse af Sjøberg og Knudsen, selvom der blev forsøgt og forsøgt.. Men heldet følger de tossede, så vi kan se frem til en god placering til næste runde.

Danmark - Rumænien: 24 - 25 (11- 12)
Hertil er kun at sige, at chancer skal udnyttes og der ingen undskyldninger er for dårligt spil og rod, når det virkelig gæder. Sejren kunne have været slæbt hjem, men såda skulle det ikke være. To point kunne have været fire. Igen er Mette Sjøberg det eneste lyspunkt i mørket.

Målscorere: Rikke Skov 3, Henriette Mikkelsen 3, Anne Petersen 2, Laura Danielsen 1, Rikke Hørlykke B. Jørgensen 2, Mette Sjøberg 9, Karen Brødsgaard 2, Josephine Touray 2.

Danmark - Østrig: 25 - 22 (16 - 14)
Hørlykke 6(1), Sjøberg 5(1), Skov 3, Mølgaard 3(2), Danielsen 2, Brødsgaard 2, Touray 2, Petersen 1, Knudsen 1. Fem udvisninger til hvert hold.

God første halvleg (med undtagelsen af starten, som holdet åbenbart har svært ved hver gang) gav et godt forspring. For en gangs skyld gik angrebet godt mens Karin Mortensen sørgede for at anden halvleg også blev reddet. Igen kniber det med fløjene, hvor der ikke har været "godt materiale" at tage af og Touray ikke er på toppen endnu.

Danmark - Frankrig: 22 -20 (10 - 12)
Danmark var forvirrede og bagud det meste af tiden, igen med Mortensen som bastion. Tre minuter før tid er vi foran v. Skov. Fremhæves kan også Touray, der endelig kom igang.

Målscorere: Rikke Skov 5, Henriette Mikkelsen 3, Anne Petersen 3, Rikke Hørlykke 1, Camilla Thomsen 1, Lise Knudsen 2, Karen Brødsgaard 3, Josephine Touray 4.

Danmark - Ungarn: 24-23 (8 - 14)
Tysklands sejr over Frankrig var med til at sende os til semifinalen og dermed give danskerne den ro, der skulle til for at give en god kamp.

Målscorere: Henriette Mikkelsen 4, Anne Petersen 1, Rikke Hørlykke B. Jørgensen 2, Camilla Thomsen 2, Lise Knudsen 1, Winnie Mølgaard 1, Mette Sjøberg 7, Karen Brødsgaard 2, Lene Tobiasen 1, Josephine Touray 3.

Danmark - Rusland: 31 - 27 (11-11)

Målscorere: Henriette Mikkelsen 3, Anne Petersen 3, Rikke Hørlykke 5, Camilla Thomsen 1, Lise Knudsen 2, Mette Sjøberg 6, Karen Brødsgaard 3, Lene Tobiasen 1, Josephine Touray 7.

Danmark - Norge: 25 - 27 (11-11)
Sølvet til Danmark havde vi vel ikke turdet håbe på ved turneringens start. Kampviljen og sammenholdet var hele vejen afgørende, og alligevel glemmer vi ikke de mange tekniske fejl og brændte chancer, som faktisk kunne have sendt os guldet i hænde. Men det ville vel også have været uretfærdigt overfor de andre hold, når vi tænker på sammensætningen af vores hold uden de større profiler. I denne finale klarede Thomsen og Touray sig bedst.

Målscorere: Rikke Skov 1, Henriette Mikkelsen 2, Anne Petersen 2, Rikke Hørlykke B. Jørgensen 4, Camilla Thomsen 4, Lise Knudsen 3, Winnie Mølgaard 2, Mette Sjøberg 3, Karen Brødsgaard 3, Josephine Touray 1.

På Allstar holdet kom både Karin Mortensen og Touray.

Norge fik som sagt det eftertragtede guld, Ungarn bronze og Rusland en fjerdeplads.

 

[November]

Månedens ord er Afbud! Senest Katrine Fruelund, som ikke uden grund har kælenavnet Vor Frue/Frelser (uden dog at animere til religiøse sagsanlæg). Det sammenflikkede hold til EM er derfor åbnet op for "revl og krat", som hermed får chancen for at træne sig frem til en gylden fremtid uden den store konkurrence fra de etablerede stjerner, som er slukket en efter en. Til gengæld kommer alle tre målvogtere med, da der ikke var så mange markspillere at vælge mellem længere, mildest talt.

E-Boks Challenge blev vundet af Danmark, men bedriften var ikke så stor, da to af holdene meldte afbud og det danske B-hold måtte træde til. Dog blev det til sejre over Frankrig og test af de mange nye spillere.

Og afbudene fortsætter. Desværre med den værst tænkelige meddelelse - farvel til Lotte Kiærskou (min favorit!!), der vil pleje sit helbred og satse på klubholdet i stedet. Også Trine Jensen skal Pytlick nu finde en afløser for. Endnu et amatør-EM er i sigte, undskyld, jeg siger det så ligeud. Winne Mølgaard er blevet hentet ind i sidste øjeblik.

Fruelund har mindre skader, der holder hende ude af den kommende turnering e-Boks Challenge - ogå måske også EM?

[September]

Landsholdet smadres endnu engang ved kernespilleres afgang

Vi vidste godt, at OL ville være den sidste turnering med landsholdet for en del af spillerne - vi vidste bare ikke hvem og hvor mange. Da Mette Vestergaard (28) som den første meldte sin afgang, troede vi næsten at det var den eneste. Men nu har også Christina Roslyng (26), Kristine Andersen (27) og Line Daugaard (26) meldt, at de nu stopper... nogle af de mest erfarne venstrefløjspillere i deres bedste alder. Kristine har en skade som undskyldning, mens de andre har mistet lysten til landsholde..i hvert fald for en tid. Hvordan kan det være? Spillerne har i mange år talt om for mange kampe og turneringer som en årsag til nedslidning, og det er da også en af hovedårsagerne til Daugaard stop, ifølge JyllandsPosten. Store penge er indblandet, og de glade amatørdage er forlængst forbi. Men hvem skal give sig? Klubberne, arrangørerne af EM/VM, landsholdet eller pigerne selv?

*

Pressen presses af Slagelse

Anja Andersen er altid god for en overskrift eller to. Senest har hendes beslutning om at holde pressen på afstand givet anledning til flere negative artikler. Journalister må for fremtiden kun stille spørgsmål ved arrangerede pressemøder. Ved kampe er der nu kun mulighed for at få interviews med to spillere og assistenttræneren i et specielt presserum. Håndfast mediekontrol! På en måde er fred for skriverkarlene en god ting. Men måske det er farligt at snøre sækken for meget, da kun dialog kan stoppe rygter og fejltagelser (siger håndbøgerne om krisestyring). Pressen skal have sin historie på den ene eller anden måde, og den bliver ikke venligere stemt af ikke at blive respekteret som medspiller. Nu kan en sludder ved træningen ikke længere give små hyggenotitser og portrætter.

Mette Vestergaard har som den første af landsholdsspillerne bebudet sit ophør på landsholdet efter OL. "Mus" var engang truppens lillesøster (debuterede i 95 mod Sverige), men voksede sig efterhånden til at blive en af de mest erfarne og toneangivende spillere, og endte med 158 kampe. Dog har der været mange op- og nedture for den vævre spiller, der ofte har stået model til kritik. Hun vil nu bruge sin tid på HD studiet. Ind på de ledige pladser rykker Trine Jensen og Anne Petersen.

[August 2004]

OL i Athen

Se også min lille OL temaside.

7. Finalekamp: Danmark - Korea: 38 - 36 (14 - 14) To omkampe (4 - 4) og en straffekastkonkurrence (25 - 25 ordinær tid). Guldet er atter hjemme for 3. gang! Noget af det mest hektiske og nervepirrende! (Jeg turde ikke se slutningen, så må vente til den senere udsendelse!) Holdet havde chancerne for at afgøre kampen på et tidligere tidspunkt, og var faktisk på nippet til at tabe - hvis ikke det lige var for den afgørende straffekastkonkurrence, hvor vi har en fordel pga. bedre målvogtere.

Mål:: Katrine Fruelund 15, Kristine Andersen 5, Lotte Kiærskou 5, Karen Brødsgaard 3, Josephine Touray 3, Mette Vestergaard 2, Line Daugaard 2, Trine Jensen 1, Rikke Hørlykke 1, Henriette Mikkelsen 1

Udvisninger: Danmark 1 (Camilla Thomsen), Sydkorea 4

Straffekastkonkurrencen:
0-1 Sang Eun Lee
1-1 Katrine Fruelund
O Kyeong Lim brænder
2-1 Lotte Kiærskou
Pil Hee Moon brænder
3-1 Line Daugaard 3­2
Cha Youn Kim 4-2
Henriette Mikkelsen

6. Danmark - Ukraine: 29 - 20 (13 - 11)
Målscorere: Rikke Skov 1, Henriette Mikkelsen 1, Mette Vestergaard 3, Camilla Thomsen 1, Lotte Kiærskou 2, Trine Jensen 1, Katrine Fruelund 9, Kristine Andersen 1, Karen Brødsgaard 1, Line Daugaard 5, Josephine Touray 4.

Her gik det bare derudaf, og fejlene var ikke så grelle som før på trods af nogle dårlige perioder i første halvleg. Manglede også bare i denne den næstvigtigste kamp i hele turneringen. Især i anden halvleg trak danskerne for alvor fra. Forsvaret stod rigtigt godt og det samme gjorde Rikke Schmidt, som for at bruge en kliche "ikke var til at skyde igennem". På et tidspukt var vi hele 10 mål foran. Især kan man fremhæve Mette og Kris samt selvfølgelig Fruelund og de to Rikker.

Udvisninger til Fruelund og Thomsen (næsten på samme tid)

5. Danmark - Kina: 32 - 28 (18 - 14)
Målscorere: Rikke Skov 5, Henriette Mikkelsen 2, Mette Vestergaard 5, Camilla Thomsen 2, Lotte Kiærskou 2, Katrine Fruelund 7, Kristine Andersen 3, Karen Brødsgaard 2, Josephine Touray 4.
De første tyve minutter var der fart og koncentration over holdet, men det fusede desværre hurtigt ud. Et komfortabelt forspring blev ædt op af de undervurderede kinesere, så vi til slut kunne gyse over en utrolig score på 22 - 23. Det blev heldigvis ikke værre, men kampens slutresultat er alligevel ikke acceptabelt. For mange fejl, rodet spil og nervøsitet er ikke på sin plads, hvis man har metaldrømme. Kun gode målvogterpræstationer af Rikke Schmidt samt knoklen fra Fruelund og Vestergaard holdt os inde i kampen. De to semifinaler står nu mellem Danmark og Ukraine samt Frankrig og Korea. Et udemærket valg af finalister!

4. Danmark - Angola: 38 - 22 (19 - 8)
Målscorere: Rikke Skov 1, Henriette Mikkelsen 5, Mette Vestergaard 1, Rikke Hørlykke B. Jørgensen 4, Camilla Thomsen 2, Trine Jensen 4, Katrine Fruelund 5, Kristine Andersen 3, Karen Brødsgaard 3, Line Daugaard 7, Josephiine Touray 3.

Her var en forholdsvis let sejr, som i al hemmelighed helst ikke måtte blive med over 22 mål. Det ville nemlig sende os i armene på Sydkorea for tidligt - dem gemmer vi helst til allersidst. Ikke nogen specielt spændende kamp, så derfor ofres ikke mange linjer på den sag.

3. Spanien-Danmark: 21-23 (8-14)
Camilla Thomsen 4, Kristine Andersen 4, Rikke Hørlykke 3, Line Daugaard 3, Henriette Mikkelsen 2, Mette Vestergaard 2, Lotte Kiærskou 2, Katrine Fruelund 2, Trine Jensen 1.

Kamp ikke set, så derfor ingen kommentarer. Det er sikkert også det bedste. Lotte Kiærskou pådrog sig en knæskade og vil ikke blive klar til Angola kampen. Vi håber, at hun bliver parat til de senere kampe. Også Touray fik en mindre forstrækning..

Kampens resultater udpenslet i detaljer (pdf skema fra IHF.info)

2. Danmark - Korea: 29 -29 (23 - 14)
Målscorere: Fruelund 7, Kiærskou 7, Vestergaard 3, Touray 5, Dauggaard 3, Thomsen 2, Jensen 1, Brødsgaard 1.

Spændende og lige kamp, hvor danskerne dog hele tiden hang et tak bagude og kæmpede hårdt for at følge med de hurtige og offensive asiatere. Lotte og Katrine er kampens bedste spillere, mens mange andre skuffer. Her tænker jeg især på Kristine Andersen, men det kan tilgives hende, da hun som bekendt lige er kommet sig over en skade. Mange tekniske fejl i 1. halvleg og der smides mange chancer bort. Dog er 1 point tilfredsstillende.

Camilla Thomsen - IHF foto1. Danmark - Frankrig: 35 - 26 (16 -11)
Målscorere: Karen Brødsgaard 8, Fruelund 5, Touray 3, Line Daugaard 4, Camilla Thomsen 2, Hørlykke 3, Lotte Kiærskou 4, Henriette Mikkelsen 4, Rikke Skov 1, Mette Vestergaard 1.

Udvisninger: Henriette Mikkelsen, Rikke Skov, Camilla Thomsen.

Overraskende sejr over de ellers så genstridige franske spillere, der ikke kunne overmande de godt forberedte danskere, der stillede op i rigtig god fysisk form. Alt i alt var forsvaret stærkt og der blev scoret mange mål på kontra. Efter 10 minutters spil i 2. halvleg går fusen lidt af føringen, men mod slutningen får danskerne hanket op i sig selv igen. "Fransk-kvinderne" var blandt andet ikke forberedt på det nye aspekt i spillet, der hedder hurtigt opgiverkast, kunne vi lære fra kommentatorerne. Eneste minus var det mindre gode målvogterspil af Karin Mortensen, der blev skiftet ud efter et kvarter, da Danmark var bagud med 9-7. Rikke Schmidt kom på banen og klarede det middelmådigt mua. en dobbeltredning, der gav danskerne selvtilliden tilbage under den mindre målpause. Vi savner Rantala!!

Tekniske detaljer fra kampen mod Frankrig. (Pdf.) Statistik af selvsamme kamp. Begge ligger på IHF.info.

*

Kristine Andersen får med nød og næppe klemt sig ind på den sidste plads på landsholdet. En plads, som var reserveret til hende ifald hun kunne nå at komme helt på toppen efter sin skade. Apropos skade, så er Trine Jensen også klar igen, selvom hendes præstationer endnu ikke er oppe i omdrejninger..

*

Danmark vandt Junckers Scandinavian Open og Norge kom på andenpladsen.

5/8: Danmark - Norge 25-25 (12-11) Målscorere: Rikke Skov 2, Henriette Rønde Mikkelsen 3, Rikke Hørlykke B. Jørgensen 7, Camilla Thomsen 1, Katrine Fruelund 5, Kristine Andersen 3, Karen Brødsgaard 2, Line Daugaard 1, Rikke Nielsen 1.

4/8: Danmark - Norge 30-27 (14-13) Målscorere: Rikke Skov 4, Henriette Rønde Mikkelsen 8, Mette Vestergaard 1, Rikke Hørlykke B. Jørgensen 2, Camilla Thomsen 4, Lotte Kiærskou 1, Katrine Fruelund 5, Karen Brødsgaard 1, Line Daugaard 3, Rikke Nielsen 1.

3/8: Danmark - Spanien 29-24 (14-8) Målscorere: Rikke Skov 2, Henriette Rønde Mikkelsen 6, Mette Vestergaard Larsen 2, Rikke Hørlykke B. Jørgensen 1, Camilla Thomsen 1, Lotte Kiærskou 3, Trine Jensen 2, Katrine Fruelund 4, Kristine Andersen 3, Karen Brødsgaard 2, Line Daugaard 1, Josephine Touray 2.

[Juli 2004]

Turnering i Frankrig

Onsdag d. 21. juli rejste landsholdet til Frankrig, for at deltage i Pre-Olympic Tournament. Det blev til sejre over Frankrig og Ungarn, men Brasilien vandt overraskende den sidste kamp med 27-26 (13 - 13).

*

Holdet til OL (15. – 29. august) er endelig udtrukket.

Rikke Skov, Henriette Mikkelsen, Mette Vestergaard, Rikke Hørlykke, Camilla Thomsen, Karin Mortensen, Lotte Kiærskou, Trine Jensen, Katrine Fruelund, Louise Bager Nørgard, Rikke Poulsen Schmidt, Karen Brødsgaard, Line Daugaard, Josephine Touray, Kristine Andersen.

Reserver til den sidste plads på holdet:

Winnie Mølgaard, Christina Roslyng, Rikke Nielsen, Heidi Johansen, Anne Petersen og Kristine Andersen.

Den største overraskelse er nok fravalget af Roslyng og Rikke Nielsen. Sidstnævnte ser jeg som en ny spændende "joker" med store muligheder. Roslyngs præstationer har været svingende siden klubskiftet, så det kan være en acceptabel forklaring, men til hendes fordel er altid den større erfaring.

[Juni 2004]

Lene Rantala skandaløst vraget til OL

Man har længe frygtet den lette løsning på udtagelsesproblemet - at ty til "aldersfascismen" og automatisk fyre den ældste medarbejder uden skelen til erfaring og resultater. Og det var også netop det, som landstræneren nu har meldt ud, til stor skuffelse for både Lene selv samt alle os, der ikke ser erfaring og alder som et minus frem for ungdommelig "grønhed".

Det var ellers en god nyhed, da Lene Rantala bebudede, at hun da tog det sidste OL med, før hun stoppede på landsholdet. Veteranen har vundet kampe og medaljer for landsholdet gennem de sidste 13 år, lige siden holdet brød igennem på vores nethinder og blev levende legende. Ude af "Munkens" skygge viste Rantala, at hun bare blev bedre og bedre, som selvtilliden og selvkontrollen voksede. Og kurven er stadig ikke knækket; Lene blev i år blev valgt til ligaens bedste målvogter i Norge. Det er derfor lidt af en skandaleafgørelse, som Pytlick har truffet. Det er i hvert fald ikke kvaliteten, der har været afgørende, da f.eks. Karin Mortensens niveau er faldet langt under det acceptable og sagtens kunne undværes. Men hun kan dog stadig nå at blive sendt på bænken, hvis Pytlick vælger kun at tage to målvogtere med og dermed en ekstra markspiller.

Det er uværdigt, hvis en så fantastisk spiller og personlighed som Lene Rantala skal sige farvel til landsholdet på denne måde! Vi skylder hende en hel del respekt.

[Maj 2004]

To landskampe mod Korea d. 25. & 26. maj

Danmark - Korea 1: 24-24
Danmark - Korea 2: 22-28 (9 - 14)

Spillere: Lene Rantala, Karin Mortensen, Rikke Poulsen, Louise Bager, Rikke Skov, Henriette Mikkelsen, Mette Sjøberg (Horsens), Mette Vestergaard, Winnie Mølgaard, Christina Roslyng, Rikke Nielsen, Heidi Johansen, Camilla Thomsen, Tine Ladefoged, Trine Jensen, Katrine Fruelund, Anne Petersen, Karen Brødsgaard, Katrine Munch.

Et koreansk hold, der spås vinderchancer ved det kommende OL - deres hovedmål. Selv uden deres to bedste spillere, var Koreanerne danskerne overlegne (o.k. vi mangler også bl.a. Lotte, Kristine og Rikke). Det danske hold har stadig ikke trænet så meget sammen endnu, og spillerne er stadig trætte efter det hårde program, så de er en smule undskyldt. Alligevel smider vi for mange bolde væk og har mange scoringspauser..

[Marts 2004]

OL pulje udtrukket - og det blev en rigtig svær samling modstandere med Frankrig, Sydkorea, Spanien og Angola. Men med de to værste overstået i en fart, kan den videre vej blive lettere.

OL i Athen
Indledende runde:
Søndag d. 15/8 kl. 21.30: Danmark - Frankrig
Tirsdag d. 17/8 kl. 19.30: Korea - Danmark
Torsdag d. 19/8 kl. 21.30: Spanien - Danmark
Mandag d. 23/8 kl. 21.30: Danmark - Angola
Kvartfinaler og placeringskampe: Torsdag d. 26/8
Semifinaler: Fredag d. 27/8 kl. 19.30 og 21.30
Bronzekamp og placeringskampe (5-8. plads): Lørdag d. 28/8
Finale og placeringskampe (5-8. plads): Søndag d. 29/8

*

6/3: Danmark - Holland: 34-31 (17-17) Topscorer blev Katrine Fruelund med 9. Camilla Thomsen blev ramt af en knæskade.
Danmark - Ungarn: 29 -18 (13-6) Ingen værdig modstand fra VM vinderne. Kampen er en del af forberedelserne til sommerens OL. Winnie Mølgaard meldte afbud og blev erstattet af Rikke Nielsen.

[Februar 2004]

Landsholdstruppen:
Louise Bager Nørgaard, Viborg HK
Karin Mortensen, Ikast/Bording
Rikke Poulsen, Slagelse
Rikke Skov, Viborg HK
Henriette Rønde Mikkelsen, Viborg HK
Lise Knudsen, Ikast/Bording
Mette Vestergaard, FCK Håndbold
Winnie Mølgaard, GOG
Christina Roslyng, KIF Kolding
Katrine Munch, Randers HK
Heidi Johansen, Fox Team Nord
Rikke Hørlykke, GOG
Camilla Thomsen, FCK Håndbold
Lotte Kiærskou, Viborg HK
Trine Jensen, Ikast/Bording
Katrine Fruelund, Viborg HK
Kristine Andersen, Ikast/Bording
Karen Brødsgaard, Larvik
Line Daugaard, Ikast/Bording
Josephine Touray, Ikast/Bording

/Kilde: www.dhf.dk

[næste side]


Forside | Arkiv: 2003 | 2002 | 2, 01 | 1, 01 | 3, 00 | 2, 00 | 1, 00 | 5, 99 | 4, 99 | 3, 99 | 2, 99 | 1, 99 | 2, 98 | 1, 98 |
Links | Spillerprofiler | Resultater | Litteratur | Andre Medier
Gæstebog og Forum | Jeres oplevelser | Indhold


[Mettes håndboldhjørne]

Hosted by www.Geocities.ws

1