News in English

Juli, 1998

Succes for håndboldskolerne - Roskilde som eksempel

Dagblad Roskilde Tidende rapporterer om Anjas besøg på "hendes" håndboldskole i Roskilde den 23. juli. Med hjælp fra trænere i den lokale klub Roar fik hun sat skub i de 179 børn og unge i alderen 8-16 år, som havde afsat en uge af deres sommerferie til at lære at spille håndbold "the Andersen way". 

 "Det bedste jeg ved, er at komme ind i en hal, hvor det larmer helt vildt. For så ved jeg, at der foregår noget kreativt", udtaler Anja. 

Den skabende leg kontra dræbende systemer

"De vil meget gerne lære noget, og derfor kommer det helt af sig selv, at de lytter, hvis du er i stand til at fange deres opmærksomhed." Og det gør man igen via legen. "Jeg prøver at lave øvelser, hvor det gælder om at koncentrere sig og lege mere med bolden. Det handler om at drible. Jeg fik altid at vide, at jeg ikke måtte drible, men noget af det bedste og noget af det, du lærer mest af, det er at drible". Her kommer hendes beundring for basketball frem, og de fantastiske ting, som basketballspillerne kan med en bold. Det er herfra hun mener, at håndbolden kan hente nye elementer.

"Jeg forstår ikke en træner, der beder sit hold om at træne et bestemt system i en halv time og ikke andet. Derved fjerner du jo spillerens evne til at kunne se mulighederne i det, der sker. Vore styrke på kvindelandsholdet er netop, at vi har nogle spillere, som - når det går galt - ved, hvad de skal gøre. Der er Camilla Andersen blandt andet et godt eksempel."

"Jeg mener, at man primært skal udvikle den enkelte spiller. For når den enkelte spiller bliver bedre, så bliver hele holdet, som vedkommende spiller på også bedre. De gode hold ved - blandt andet ved at se konkurrenten på video - som regel hvad deres modstander vil gøre, og så sørger de for at stoppe det. Så står man der og siger 'hvad fanden gør vi nu?'. I sådan en situation bliver mange spillere nervøse, fordi det, de forventede ikke skete, og derfor bør man skabe selvstændige spillere, der kan tænke selv i spillet" udtaler Anja.

Kom ud med følelserne

Hvis man lægger bånd på sine følelser, enten fordi man føler sig hæmmet eller er bange for andres reaktion, så ødelægger man sit engagement og spilleglæden. "Jeg lægger vægt på, at det er lige så tilladt at blive tosset på sig selv, hvis man ikke er tilfreds med det, man har lavet, som det er tilladt at vise glæde, hvis man gør noget godt," siger Anja. Det har ikke altid været tilladt på landsholdet. Engang måtte spillerne ikke engang strække hænderne i vejret, når de scorede. Derfor er det, at turde vise følelser noget af det, som Anja laver små øvelser i med børnene. De skal prøve at stå i en rundkreds og vise, hvordan de ville reagere, hvis de vandt en vigtig turnering eller brændte det afgørende straffekast. Efter sigende var det meget spæde udbrud der kom ud af den seance, så der er lang vej endnu.

Skal de uskyldige små så også lære den der med den vajende finger? "Nej, men jeg fortæller dem, at du nogle gange lever dig så meget ind i tingene, at du ikke er helt klar over, hvad du gør. Det sker impulsivt, og jeg kan ikke sige, at det ikke vil ske igen. Jeg kan ikke kontrollere sådan et øjeblik, og jeg synes ikke, at der er noget galt i det. I det øjeblik, var det det vigtigste for mig i hele verden. Men jeg siger ikke, at man skal vise finger. Jeg siger, at man skal turde være glad for det, man elsker allermest. Og man skal turde vise det."

At turde stille krav

Anja afslutter besøget med denne kommentar: "Jeg er glad for, at de møder mig, og ser, at jeg er et menneske. Og jeg får også selv en masse ud af det og lærer noget hver dag. Desuden synes jeg, at det er vigtigt, at jeg, selv om jeg er den, jeg er tager mig tid til det her."

Anjas håndboldskoler starter i sommerferien

Fra d.19. juli og to uger frem vil Anja Andersen rejse rundt til de 10 håndboldskoler i Danmark, som hun har være med til at arrangere for  
børn og unge.

Ca. 1300 ungdomsspillere har meldt sig og undervisningen vil vare en uge.
Anja har selv instrueret trænerne i forvejen (de lærer nok også et trick eller to ved samme lejlighed), og hun vil desuden beære hver skole med sin tilstedeværelse efter tur. Der skal nok være nogle piger og drenge som ikke kan sove af bare spænding forud for dén oplevelse!

Der vil være håndboldskoler i følgende byer:
Ebeltoft,  Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Holstebro, Horsens, Randers, Ribe, Slagelse og så sandelig også i Roskilde.

De mange børn og unge vil øve sig på at spille håndbold efter Anjas metoder. Her er det legen og eksperimenterne, der tæller fremfor kadaverdiscplinen og de mekaniske gentagelser. Her må man gerne kvaje sig og gøre fejl, for det er dem man lærer af. Anja udtaler selv til Roskilde Dagblad, at hun ikke føler, at træningen har ændret sig meget gennem de 24 år hun selv har spillet. Derfor denne introduktion til fremtidens træningsmetoder.

- Jeg lægger vægt på, at børnene ikke bliver straffet. For så bliver de bange for at prøve, og det er der ingen, som bliver dygtigere af, siger Anja til avisen.

Men det er ikke nogen ferie for "overlærerinden", da hun efter fyraften også skal passe sin egen træning. Som vi ved, er det ikke noget, der overstås på 5 minutter, så der er nok ikke så store chancer for at få damen med i byen om aftenen! 

Når de fjorten dage er gået, rejser Anja tilbage til Bækkelaget, hvor en ny sæson står for døren. Også Bækkelaget har holdt håndboldskoler denne sommer.

*