forside

Nyheder om kvindelandsholdet ultimo 2003

Forsiden
News in English
linje

Tema om:
OL 2004
VM 2003
EM 2002
VM 2001
EM 2000
OL 2000


Arkiv 2005

Arkiv 2004

Arkiv 2003

2002
2001
2000
1999
1998

Forside
Resultater

Spillerprofiler
Links
Jeres oplevelser
Litteratur
Andre Medier

Gæsteb./Forum
English pages

 

 

 

[December 2003]

Se mere om VM i Kroatien på temasiden.

5. Danmark - Ungarn: 19 -29 (8 - 14)
Nok den dårligste og mest skandaløse kamp et dansk hold nogensinde har spillet. Selv med skrab-sammen-holdet af 3. reserver og halvskadede spillere, burde de tiloversblevne etablerede profiler ha' slået hjernen til. Her fortjener de et besøg hos kinesernes træner til en gang lussinger og stroppeture for at have ydmyget nationen.

4. Danmark - Slovenien: 21 - 29 (7 - 15)
Og vi som troede, at årtiers lavmål blev nået i går! Elendigheden kender ingen grænser. Dog blev der scoret mål af: Ladefoged 5, Daugaard 2, Thomsen 3, Touray 3, Roslyng 3, Hørlykke 2, Petersen 1, Nielsen 1, Brødsgaard 1. Et par plusser dog til Rantala og Roslyng, men det er jo også spillevante personer. At Rikke Skov blev skadet fjernede den eneste reelle skudtrussel samt forsvarets faste klippe. The rest is confusion.

3. Danmark - Elfenbenskysten: 24 - 21 (10 - 11)
En så pinlig oplevelse, at der inden pausen blev zappet over til en anden kanal med bare lidt mere spænding og skønhed på programmet. Derfor ingen videre kommentarer herfra lænestolen. Topscorere: Rikke Skov, Touray og Ladefoged med fem hver. (Måske det slet ikke er nødvendigt for vores modstandere at træne mere end et par uger for at gøre grin med tidligere OLmestre. For at spare tid kan de også bare sende lilleputterne.)

2. Danmark - Kina: 29 - 20 (16 - 8)
Mest bemærkelsesværdigt var nok, at det var straffeaktionen fra den små-sadistiske koreanske træner, som skulle forære os den lige vej til sejren. At holde Chao Zhai ude i 40 minutter gav akkurat nok forspring og selvtillid til et hold, der stadig ikke er ovre fumlestadiet. Det hjalp dog også, at det danske forsvar stadig var stærkt i perioder, at Petersen blev flyttet ud på fløjen, at Rikke Nielsen funklede og Mortensen gjorde sit job. I anden halvleg lukkes den kinesiske verdensstjerne ind til at score mål som det passede hende, men heldigvis var selv et sløvt dansk hold ikke nok til at formøble den sikre sejr. Det var virkelig hold fra to forskellige verdener (og hvad angår træningsmetoder og ledelsesstil to forskellige århundreder?)

Målscorere: Rikke Nielsen 8, Ladefoged 2, Roslyng 4, Hørlykke 2, Petersen 1, Brødsgaard 1, Johansen 1, Touray 5, Thorsen 2, Fruelund 1 (og så mangler der to i regnskabet, ups, det må jeg tjekke)

1. Danmark - Tyskland: 20 - 20 (8 - 11)
Mål: Rikke Skov 4, Touray 4, Daugaard 4, Camilla Thomsen 3, Brødsgaard 1, Roslyng 1, Fruelund 1, Anne Petersen 2.

I korte træk: Meget lige kamp, hvor modstanderne kender hinanden godt og danskerne var aflæst efter 1. halvleg. Som forventet var forsvaret o.k. men angrebet noget løst og kontraerne for uovervejede. Værste modstander var næsten målstolperne, som flyttede sig efter danskernes skud samt første halvlegs mangel på held (det er de voodoodukker igen!). I anden halvleg blev tyskerne lidt trætte, og efter 43 min. var stillingen 14:14. Mortensen stod godt det første stykke tid, og da hun brændte ud, kom veteranen Lene Rantala hende til undsætning og reddede et par vigtige skud (Lenes kamp nr. 220). Til slut når kampen endda at blive rigtig spændende, og vi kunne have vundet kampen, hvis bl.a. Line Daugaard havde scoret på sidste øjebliks straffe. Dog slipper vi med skrækken og henter 1 vigtigt point hjem. Rikke Nielsen lover godt, men blev ikke brugt så meget, på trods af at "den anden Rikke" Hørlykke ikke havde en god dag. Den anden debutant, Anne Petersen, var som ventet nervøs og var hun var desværre det svageste led i forsvaret, som tyskerne hurtigt spottede ud.

[November 2003]

Let modstander

Danmark-Brasilien var noget af en skuffelse, men en let modstander er måske det der skal til, for at danskerne kan få et par sejre at styrke moralen med inden VM's nedslagtning.

Den første kamp blev taget hjem med hele 33-14 (17-5). Den anden gik jeg glip af at få noteret, men jeg kan da huske, at vi vandt igen og fik lidt mere modstand.

*

Trænere forlænger kontrakt

Både Jan Pytlick og Kim Jensen har forlænget deres kontrakt med DHF til og med OL i 2008.

*

VM hold valgt

Her er så Pytlicks valg af spillere, der skal med til VM i Kroatien.

1. Lene Rantala, Larvik HK
12. Karin Mortensen, Ikast/Bording EH
16. Rikke Poulsen Schmidt, Slagelse FH
2. Rikke Skov, Viborg HK
7. Christina Roslyng Hansen, KIF Kolding
9. Heidi Johansen, FOX Team Nord
10. Rikke Hørlykke B. Jørgensen, GOG
11. Camilla Thomsen, FCK Håndbold
14. Anne Petersen, Tertnes Handball
15. Katrine Fruelund, Viborg HK
18. Karen Brødsgaard, Viborg HK
19. Line Daugaard, Ikast/Bording EH
Og i sidste ombæring også: Josephine Touray (Ikast/Bording)
Tine Ladefoged (Horsens), Rikke Nielsen (Aalborg), Lise Knudsen (Ikast-Bording)

(Kilde: DHF pressemeddelelse)

VM Puljerne

Gruppe A: Frankrig,. Serbien & Montenegro, Kroatien, Spanien, Brasilien, Australien.

Gruppe B: Rusland, Tjekkiet, Østrig, Sydkorea, Angola, Uruguay

Gruppe C: Norge, Rumænien, Kazakstan, Ukraine, Tunesien, Argentina

Gruppe D: Danmark, Ungarn, Slovenien, Tyskland, Kina, Elfenbenskysten

*

VM håb slukket før start

Skaderne har nu hobet sig så meget op, at de for alvor spærrer for et hæderligt resultat til det kommende VM. Behøver vi at nævne Kristine Andersen, Lotte Kiærskou, Ditte Andersen, Trine Jensen og Winnie Mølgaard?

Mette Vestergaard er sidste skud på stammen, eller skal vi hellere sige, det sidst nedfaldne blad på et i forvejen bart træ. Det overbelastede knæ sender hende ud på sidelinjen til næste måneds VM (med mindre der sker et mirakel), og hendes anførerpost overtages af Karen Brødsgaard.

Møbelringen Cup i Norge er netop slut. Der blev spillet mod Ungarn, Rusland og værtslandet. Sejr over Rusland med 22-21 og tabt kamp mod Ungarn 26-29. Kampen mod Norgen endte uafgjort 19-19. Ikke noget at være stolt over og en klar besked til vores kommende VM modstandere om at koncentrere deres forberedelser om andre og bedre hold. Til Møbelringen Cup blev udtaget bl.a. Lise Knudsen, Anne Petersen og Rikke Nielsen. Ikke navne, som siger hovedparten af os andre så meget, og nye urutinerede spillere på dette tidspunkt kan ikke skabe andet end uro og rod i træningsplanerne. Og skylden? Ja, den kan vi som altid placere hos klubberne, som driver rovdrift på deres spillere for hurtig profit og dermed skaber overbelastnings-skader på samlebånd.

[September 2003]

E-Boks Challenge

Mange nye spillere, f.eks. Anne Petersen, Henriette Mikkelsen og Rikke Nielsen og fraværet af mange af holdets kernespillere som f.eks. Kristine Andernsen, Kiærskou og i to kampe Fruelund. Line Daugaard er sikker på sin plads og spares dermed.

Danmark - Tyskland: 26 - 26 (13 - 15)
Tyskland bliver også vores første modstander ved VM. Pytlick tester fløjene, bliver det Roslyng eller Mikkelsen? Mange eksperimenter og dovent forsvar. Det bølger frem og tilbage uden stabilitet på holdet.

Mål: Brødsgaard 3, Vestergaard 3, Roslyng 2, Hørlykke 2, Touray 2, Skov 1, Ditte Andersen 5, Thomsen 3, Rikke Nielsen 3, Katrine Munch 1, Anne Petersen 1

Danmark - Norge 20 - 26 (10 - 15)
Rantala runder kamp nr. 216. Norge kører deruad og kvaser danskerne fuldstændigt. Et godt bud på en kommende verdensmester. Ulrik kommenterer kampen og kommer med den udødelige sætning: "Det er umuligt at lave mål uden at skyde." Det tror vi på.

Mål: Vestergaard 7, Fruelund 3, Mikkelsen 4, Brødsgaard 1, Hørlykke 2, Touray 2, Munch 1

Danmark - Serbien/Montenegro: 30 - 27 (14 - 15)
Rantala væsentlig grund til sejren, men holdet klarede sig en smule bedre takket være en svagere modstander. Igen kunne jeg nå at lægge en masse kabaler uden at gå glip af noget på skærmen.

Mål: Thomsen 6, Skov 4, Roslyng 8, Hørlykke 4, Vestergaard 4, H. Mikkelsen 1, Anne Petersen 1, R. Mikkelsen 1, H. Johansen 1

*

Landskampe mod Slovenien

1. kamp: Danmark - Slovenien: 33 - 24 (19 - 14)

2. kamp: 24 - 18 (11 - 11)

Den første kamp blev vist på TV, deraf dette resumé:

Line Daugaard 6, Lotte Kiærskou 5, Karen Brødsgaard 4, Ditte Andersen 4, Kristina Andersen: 3, Rikke Skov 3, Touray 3, Camilla Thomsen 1, Katrine Munch 2, Hørlykke 1, Roslyng 1, Mette Vestergaard 1.

Denne første testkamp før VM var en blandet fornøjelse. I starten var danskerne langsomme til at komme i gang mod et tyndt besat Slovensk hold. Danmark sløsede med afslutningerne, og forsvaret var bestemt ikke godt nok. Overtalsspillet var dog til at udholde. Efter 23 min. førte vi for første gang ved 14 - 13, hvorefter det gik hurtigt frem for danskerne.

I anden halvleg var det Slovenske forsvar så svagt, at der var dømt skydetræning. Danskerne smed stadig for meget væk overfor det offensive forsvar. Der var tid til at teste forskellige ting af. Rikke Skov og Ditte Andersen blev for eksempel sendt over i angrebet, og Pytlick prøvede endnu engang at lære sit hold om den offensive 5:1 opstilling uden den store succes.

Man kunne se, at vi stadig mangler noget for at komme i form, men det samme gjorde Slovenerne, som vi i øvrigt skal spille imod under VMs grundspil. Slovenien havde i øvrigt en ny kvindelig træner, og hurra for det!

Der er mange konkurrenter til målmandsposten, både Mortensen, Rantala, Bager og Poulsen Schmidt. Heraf må én person ryge ud på VM holdet. Karin Mortense havde efter 17 min. ikke reddet noget og blev afløst af Rikke P. Schmidt, der først efter lidt opvarmning begyndte at fange bolde. Hun fik derefter 65 i redningsprocent, og til slut måtte Karin. Mortensen ind igen for at redde æren ved et par "fangster". Under søndagens kamp fik Mortensen dog mulighed for at redde en hel stribe skud og bevise, at hun stadig kan sit kram.

*

Bruttotrup og udviklingstrup udtaget

A-landsholdet

1. Lene Rantala, Larvik
12. Karin Mortensen, Ikast/Bording
16. Rikke Schmidt, Slagelse
2. Gitte W. Nielsen, FCK Håndbold
3. Henriette Mikkelsen, Viborg
4. Ditte Andersen, GOG
5. Mette Vestergaard, FCK Håndbold
6. Anette Bonde Christensen, Kolding IF
7. Christina Roslyng, Kolding IF
8. Kathrine Munch, Randers
9. Heidi Johansen, Fox Team Nord
10. Rikke Hørlykke, GOG
11. Camilla Thomsen, FCK Håndbold
13. Lotte Kiærskou, Viborg
14. Lene Thomsen, Kolding IF
15. Rikke Skov, Viborg
17. Kristine Andersen, Ikast/Bording
18. Karen Brødsgaard, Viborg
19. Line Daugaard, Ikast/Bording
21. Josephine Touray, Ikast/Bording

Udviklingstruppen har følgende spillere (mange har været inde over landsholdet allerede):
1. Mette Iversen, GOG
12. Pernille Fisker, Randers
16. Louise Bager Nørgaard, Viborg
2. Mette Sjøberg, Horsens
3. Tine Ladefoged, Horsens
4. Thea Hougesen, Randers
5. Mia Falk, Horsens
6. Heidi Søndergaard, Horsens
7. Berit Kristensen, Viborg
8. Rikke Nielsen, Aalborg DH
9. Gitte Aaen, Fox Team Nord
10. Laura Danielsen, Randers
11. Lene Lund Nielsen, GOG
13. Lise Knudsen, Ikast/Bording
14. Christina Krogshede, FCK Håndbold
15. Anne Petersen, Tertnes
19. Lene Tobiasen, FCK Håndbold

De skal spille mod slovenerne d. 25. september.

[næste side]


Forside | Arkiv: 2005 | 2004 | 2003 | 20021,03 | 2002 | 2, 01 | 1, 01 | 3, 00 | 2, 00 | 1, 00 | 5, 99 | 4, 99 | 3, 99 | 2, 99 | 1, 99 | 2, 98 | 1, 98 |
Links | Spillerprofiler | Resultater | Litteratur | Andre Medier
Gæstebog og Forum | Jeres oplevelser | Indhold


[Mettes håndboldhjørne]

Hosted by www.Geocities.ws

1