7. Tekstanalyse
Den første af talerne fandt sted ved tiltrædelsen til præsidentembedet i 1997. Her gav den ny præsident sine løfter og visioner for de kommende fem år med liberal ledelse og gennemgik punkt for punkt alt fra etniske minoriteter, uddannelse og sundhed til hær, økonomi og udenrigspolitik16. Kvantitativt set og i forhold til de to senere taler er de højst prioriterede emner i 1997 eksilproblematikken, liberalismen og en direkte selvlegitimering. Netop de ting, der udgør Alemáns politiske eksistensgrundlag.
Talen i 2000 blev holdt lige midt i striden om lovreformerne, som trådte i kraft få dage efter, og fængslingen af Jarquín, som var blevet løsladt et par uger tidligere. Alemán taklede den kritik, der haglede ned over ham, ved at tie: Jarquín, korruptionsanklagerne og donorernes indblanding eksisterer umiddelbart ikke i talen. Til gengæld er GR og bistanden to af de vigtigste emner. Talens omdrejningspunkt er en aktuel grænsestrid med Honduras, og andre store emner er Mitch og genop-bygningen af landet, de opnåede resultater og ikke mindst en offensiv mod pressen.
Den fjerde årsberetning i 2001 fandt sted i en kontekst af stigende modstand. Men også i denne tale undlod Alemán at kommentere de konkrete beskyldninger mod ham. Derimod bærer talen præg af at være holdt kort efter kommunevalget i november 2000. Skredet i magtfordelingen mellem PLC og FSLN udløser i talen en lang opremsning af PLC’s resultater og en usmigrende udlægning af oppositionen.
Talerne prioriterer således indholdet forskelligt afhængigt af den umiddelbare politiske kontekst, de hver især indgår i. Det mest konstante træk er Alemáns image-konstruktion omkring sloganet "¡Obras/hechos, no palabras!"17. Alle tre taler omtaler demokrati, oftest med momenter, der vedrører valg (fx voto, elección, jf. bilag 14.4). Jeg vil koncentrere analysen om de dele af talerne, der viser Alemáns konstruktion af sin regeringsførelse og herunder især forholdet til FSLN og pagtdannelsen, dels fordi disse, som vi har set, er nøglepunkter i kritikken af Alemán, dels fordi der er en vigtig udvikling i Alemáns italesættelse af disse emner.
Analysefokuset i dette kapitel svarer til tekstdimensionen i Faircloughs model (jf. s. 10). Analysen af vokabular i afsnit 7.1 omfatter formuleringsvalg, retoriske figurer, brug af meningspotentiale og indholdsudfyldning af de centrale flydende betegnere via ækvivalenskæder. Afsnit 7.2 analyserer den grammatiske opbygning ved at se på nominaliseringer, agens, subjektvalg og på hvilke verbalformer, -konstruktioner og -processer, der vællges. Afsnit 7.3 omhandler talernes kohæsion.
7.1.1 Fortiden som metonymi for den sandinistiske opposition
I alle tre taler bruges metaforen ’vej’ eller ’vandring’ for historien. Det kreative ved denne metafor er, at FSLN ses som vildfarelser og forhindringer på vejen mod målet: demokrati18. Den sandinistiske fortid udtrykkes derudover med metaforer med negative konnotationer, fx som et sår: "viejas heridas que tardan en cicatrizar" (1997: 35); "sufrimientos, heridas" (2000: 22); "tanto dolor" (2001: 79) og som en afdød:
""Que los muertos entierren a
los muertos"" (1997: 37-8)
"por negros paréntesis de dictaduras y
desgarrantes guerras civiles, que todos deseamos
dejar atrás, sepultados en el olvido"
(2000: 195-6)
"esos tiempos de tinieblas quedaron sepultados, sin
fe ni esperanzas de resurrección" (2001: 84-5)19
Men i de tre taler nævner Alemán aldrig direkte FSLN som genstand for sin kritiske holdning, så hvordan ved vi egentligt, at de negative metaforer om fortiden henviser til FSLN og ikke til Somoza eller andre perioder? Talerne bygger på en række antagelser, der gør dem yderst indforståede. Kendskabet til Alemáns tidligere taler forklarer imidlertid alt. I ingen af disse omtaler han fx Somoza og USA i forbindelse med den negative fortid. Derimod bruges fortiden åbent som metonymi for FSLN, og Alemáns historieforståelse går aldrig længere tilbage end 1979. Den viden er nødvendig for at forstå, at omtalen af fortiden implicit gør FSLN til bærer af de negative metaforer. Det er det, Fairclough kalder kohærens. Mere om det i kapitel 9.
’Den mørke sandinistiske nat’ – negativ betydningstilskrivning til FSLN i 1997
I 1997 omtales fortiden som noget, der er passé, med metaforen "aguas que ya pasaron bajo el puente" (36), hvori puente passende kan symbolisere PLC’s vægt på infrastruktur. Forbindelsen til FSLN ses i omtalen af den tunge arv fra fortiden (170-80): Ikke mindst lignelsen, at delicadas problemas ligger tilbage som un campo minado, vækker associationer til FSLN-æraen og contra-krigens minering, der stadig er et problem i dag. ’Fortid’ udfyldes med ord, der har negative konnotationer, fx i:
108 Si bien es cierto que nuestra dramática
historia encierra repetidos capítulos de
109 confrontaciones fratricidas,
con su negra estela de inarrables sufrimientos y
exilios, que han
110 roto nuestro
tejido familiar y social, no somos un pueblo cruel, violento ni
belicista. Al
111 contrario,
deseamos y amamos la paz. En nuestros pechos no anidan odios,
rencores y
112 revanchismos. Es
significativo, quizás paradójico, que no obstante, tantas
guerras, tengamos
113 como nuestra
mayor figura en el altar de la patria, a un poeta: Ruben Dario!
El verde sobre
114 la consigna
... La pluma sobre la espada...
Betydningstillæggelsen fremstår som en objektivitet, der skjuler, at historien kunne have været formuleret som ’gloriøs’ og lidelserne som ’heroiske’. Især formuleringen confrontaciones fratricidas er interessant. Fra Alemáns tidligere praksis ved vi, at han var imod revolutionen. Før 1997 lagde han ikke skjul på, at han ækvivalerede fortiden og la noche oscura med sandinismen20 og identificerede sig selv, demokrati og fædrelandskærlighed med los contras21. Når han taler om konfrontationer i flertal og som repetidos, er det derfor efter al sandsynlighed revolutionen og contra-krigen, han har i tankerne. Også momentet consigna, som tilhører en revolutionær diskurs, og som Alemán tidligere har forbundet eksplicit med sandinisterne22, peger på FSLN. At vælge at kalde revolutionen "confrontación fratricida" signalerer, at der er tale om noget negativt og om mord. Der trækkes på en national diskurs, der med sin familiemetafor ikke konstruerer sammenstødet som oprør mod en tyran, men som drab på egne artsfæller. Til sammenligning valgte FSLN i sin tid at kalde det "revolution" og udslettelse af "exploitation and poverty" (Borge, 1986: 13) for at sætte modstanden mod en undertrykkende kraft i forgrunden. Også modstanden fra los contras og FSLN’s bekæmpelse heraf kunne formuleres anderledes. Fx som nordamerikansk sabotage! Alemán vælger fratricida som et led i sin promovering af de eksileredes rettigheder. I l. 381-2 formuleres contra-krigen som devastadora, samme negative attributiv, som senere konsekvent tillægges orkanen Mitch23, og FSLN gøres ansvarlig for den gennem betegnelsen "un sistema político estatista, cuyas consecuencias negativas siguen gravitando severamente sobre Nicaragua". Ved ikke at uddybe, at der menes FSLN, gøres det netop til en objektivitet.
Trods disse implicitte bebrejdelser, er det eksplicitte budskab, at den negative historie ikke skal bruges til at "rumiar y recalentar odios"(33), men bør glemmes som et led i GR i øvrigt. Det fremgår af følgende ækvivalenskæde (29-32):
desarrollo = Estado
de derecho = -privilegios = -inmunidades = -impunidades
- desarrollo - Estado de derecho privilegios inmunidades
impunidades
= paz = convivencia
concertada = reconciliación = perdón = olvido
- paz - convivencia concertada - reconciliación - perdón -
olvido
Illustrationen viser, at udvikling forbindes med retsstat, ikke-straffrihed og fred helt konventionelt i forhold til Danidas DDGR-forståelse. Fred forbinder derefter DDGR kreativt med momenter fra forsoningsdiskursen, så glemsel ækvivaleres med GR.
Den glemte fortid ved fremlæggelsen af årsberetningen
i 2000
I 2000 er der ikke andre metaforiske referencer til fortiden og FSLN end, som nævnt, ’vildfarelser’, ’sår’ og ’afdød’. De vigtigste ’Andre’ er i stedet blevet Honduras og pressen. Fortiden konstrueres dog stadig ikke som noget positivt. Den har været en hadefuld (odio) og uforsonlig (intransigencias) oplevelse, som Alemán med en slags paralipse får omtalt, idet han siger, den skal glemmes, således at fortiden kommer til at indgå i følgende ækvivalenskæde (20-3):
Unido = paz = superar
diferencias = tolerancia = olvidar = - odios
= - pasiones =
Desunido - paz mantener diferencias intolerancia no olvidar odios
pasiones
transigencia = -
violencias = presente = - sufrimientos = -
heridas = progreso = - quebrantos
intransigencia violencias pasado sufrimientos heridas retroceso
quebrantos
Igen står glemsel på den ’positive’ side af brøken, mens fortiden ækvivaleres med en række negative ord og får sin betydning i modsætningen til momenterne paz og tolerancia fra DDGR. Der hentydes også til fortiden i omtalen af udlandsgælden, som i Alemáns taler fast forbindes med attributivet heredada24 (123). Alligevel gives fortiden langt mindre plads og færre negative ord end i 1997.
2001: Glem ikke fortidens sandinistiske diktatur
Talen fra 2001 bærer præg af, at FSLN havde fremgang ved kommunevalget. Resultaterne af valget formuleres godt nok som, at de "modificaron algunos escenarios, sin alterar sustantivamente el peso global ni las correlaciones de fuerza" (47-8). Men at dette blot er et forsøg på at konstruere virkeligheden sådan for at fastholde PLC’s hegemoni, bekræftes af talens tilbagevenden til de indforståede antisandinistiske ord- og metaforvalg fra 1997.
FSLN overformuleres – stadig kun implicit – med "falsos profetas25, alucinantes espejismos, palabras melosas, máscaras y cantos de sirena" (83-4), mens metaforerne ’afgrund’ (81-2) og ’labyrint’ (78-9) bruges om partiets 10 regeringsår. Delen ‘stemmer’ er metonymi for helheden FSLN i "Nadie desea volver a escuchar esas voces siniestras y desfasadas que ya una vez empujaron a nuestro pueblo a los más insondables abismos" (81-2). Også FSLN-demonstrationerne under stemmeoptællingen tilskrives negativ betydning, bl.a. via modsætningen til DGR:
75 Llamados irresponsables
a la intolerancia y la violencia, parecen haber
quedado como
76 resabios
extraviados en el laberinto de un tiempo
irreversiblemente perdido. Habiendo aún
77 quienes anuncian amenazantes
como fatídicos pregones su retorno al pasado. Con el
puño
78 airado y
gritando consignas de odio y revanchismo. Olvidan
que todavía retumba el eco de
79 tanto dolor
Her bruges revolutionsbilledet (puño airado, gritando consignas) igen til at henføre tankerne på FSLN’s revolution og ækvivalere denne med fortiden og de negative ord. I l. 78 og i det følgende ser vi et brud på den hidtidige ækvivalenskæde:
69 Imploro a Dios que jamás
nos permita olvidar las lecciones aprendidas y las
experiencias
70 vividas, en años
no tan distantes
Olvidar, der før ækvivaleredes med GR, kommer nu ned på den anden side af ækvivalensbrøken, mens no olvidar gøres til det ønskværdige. Folket skal ikke længere glemme fortiden, men huske den, når de går til præsidentvalg til november.
Fortiden fremhæves som skyld i det, PLC ikke har fuldført, da det er "la deuda heredada" og jordreformernes udgifter, der "Constituyen asfixiantes gravámenes provenientes del pasado" (159-63). Det kommende valg konstrueres sådan, at "La disyuntiva es: Si seguimos Avanzando o si Retrocedemos" (95-6). FSLN og PLC får dermed betydning i kraft af modsætningen til hinanden omsluttet af vej-metaforen: gå fremad med PLC eller tilbage med FSLN! Nutiden, dvs. PLC, formuleres som demokrati i modsætning til fortiden og FSLN:
15 el tránsito de sistemas
autoritarios y totalitarios, llamados de
derecha y de
16 izquierda, afortunadamente
dejados atrás, a planos democráticos superiores,
sostenidos en
17 principios e
instituciones propias de un Estado de derecho, justicia y
libertades.
Referencen til FSLN er stadig implicit, men klargjort af pluralis i "sistemas autoritarios y totalitarios". I ental ville mange tænke på Somoza, men med pluralis omfattes begge styrer. Den sidste tvivl fjernes ved at uddybe, at det både er "de derecha y de izquierda". Også sandinisttiden regnes for diktatur. Men ikke bare var FSLN udemokratisk og de følgende år demokratiske; med ordvalget "retomamos" i det følgende giver Alemán indtryk af, at også Somoza eller tidligere regenter var demokratiske. FSLN alene udgør el pasado, mens der har været noget andet før:
"para que continuemos sin tropiezos por el camino cívico de la democracia que retomamos en 1990, para no volver jamás al pasado" (212-4).
7.1.2 Konstruktionen af
samarbejdet og lovændringerne
Vokabulær optakt til samarbejdet allerede i 1997: fra pluralisme til enhed
Trods den underliggende antisandinisme og selvom pagten og reformerne langt fra er en realitet og endnu ikke et debatpunkt i medierne i 1997, er der træk i talen, der viser, at Alemán allerede ved tiltrædelsen forsøger at gøde jorden til en reformering af grund- og valgloven evt. vha. FSLN. I l. 208-11 er det ikke de nye inkompetente CSE-folk, men en forvirrende valglov og et ekstremt flerpartisystem, der gøres til problemet ved valget i 1997 – to ting, som reformerne senere kommer til livs.
Der er optræk til forsoning med FSLN fx i "Las guerras, transiciones y campañas políticas terminaron" (403). Overformuleringens tre sideordnede led er ikke deciderede synonymer, men bidrager heller ikke alle med noget nyt og nødvendigt for budskabet. De går på den samme antagonisme. På sin vis specificerer de hinandens meningspotentiale, da campañas fx udelukker, at guerras kan være krig med USA; transiciones, at der menes valgkamp mellem liberale og konservative osv. Imidlertid giver de selv sammen kun mening, hvis man kender konteksten og Alemáns standpunkt. Og gør man det, henviser ordene også hver for sig entydigt til oppositionen mellem FSLN og PLC, som ifølge Alemán nu er slut (terminaron).
I l. 133-4 åbnes mulighed for et samarbejde. Hertil vælges formuleringen "invitar a dialogar", der har positive konnotationer i DDGR, frem for fx pactar! Også de bebudede grundlovsreformer legitimeres vha. DDGR:
"en un futuro requiere ser actualizada (la Constitución, red.), mediante la consulta popular y consensos; tras intenso diálogo entre los Partidos Políticos y la sociedad civil." (205-7)
Reformeringen skal ske gennem consulta popular og diálogo. Disse momenter fra DDGR ækvivaleres med consensos. Denne ækvivalens er vigtig, da den forbinder GR-ækvivalenskæden med Alemáns legitimering af det senere samarbejde med FSLN. Consenso er uden tvivl et nødvendigt aspekt af demokrati, men det hører ikke umiddelbart til Danidas definition af GR, der vægter pluralisme frem for enstemmighed. På et tidspunkt siger Alemán godt nok eksplicit, at han:
140 Creo firmemente en el
aporte enriquecedor del pluralismo y en la diversidad
de las ideas, por
141 contradictorias,
opuestas o antagónicas que sean. Deseamos una
oposición política
142 democrática, fuerte, crítica y constructiva.
Pero, sobre todo patriótica !. Sin prejuicios Sin
143 importar de donde se viene sino hacia dónde vamos!.
Imidlertid dækker overformuleringen af oppositionen over en forskydning i indholdsudfyldningen. Det antydes allerede i første sætning, idet pluralisme ikke kun er positivt ’berigende’, men muligvis også negativt ’modsigende’ og ’antagonistisk’. At oppositionen skal være ’demokratisk’, ’stærk’ og ’kritisk’ er helt i tråd med den konventionelle forståelse af opposition inden for DDGR. ’Kritisk’ og ’konstruktiv’ hænger også konventionelt sammen, men dækker over en del af fokusskiftet fra det pluralistiske til det forenende, som endeligt kommer med ’patriotisk’. De to sidste løsrevne præpositionssyntagmer begrænser, hvor kritisk og plural oppositionen må være. Det negativt ladede ord prejuicios vælges til at betegne de opponerende meninger, der måtte være på den politiske scene, og det vil altså sige uenighed med Alemán. Endelig slettes opposition og pluralisme ved at sige, at det er ligegyldigt "de donde se viene", hvorimod der fokuseres på den fælles samlende fremtid. Bemærk i øvrigt, at der her skiftes fra den upersonlige se-kontruktion til et samlende ’vi’ i vamos. Spørgsmålet er så, om man kan tale om pluralisme, hvis oppositionen kun eller primært må fokusere på det, den har til fælles med PLC: nationen og fremtiden!
Forsoningsdiskursen ses igen i l. 398-401, hvor Alemán vil have lejlighed til at arbejde i "paz, estabilidad y seguridad" uden "condiciones (…) partidarias" og "intransigentes grupos". Implicit ses skredet væk fra pluralisme også i l. 239-45, hvor udjævningen af antagonismen mellem PLC og FSLN kædes sammen først med den liberale og så med udviklingsdiskursen, der dermed udgør argumentationen for pagten. Dette er en kreativ brug af diskurserne i forhold til Danidas artikulering, der forbinder udvikling med demokrati og demokrati med bl.a. pluralisme. I l. 325 kobles fleksibilitet, som er et moment i DDGR, med concertadas, et ord, der ligesom consenso befinder sig i gråzonen mellem at acceptere, indordne og udviske andres synspunkter.
Anerkendelse af sandinisterne og legitimering af samarbejdet i 2000
Ud over den nedtonede kritik af fortiden og FSLN er det opsigtsvækkende, at Alemán i 2000 betegner FSLN – sammen med PLC – anerkendende som "mayoritarios y más representativos" (221) og "las dos principales fuerzas políticas" (207). Disse adjektiver bruges hverken i 1997 eller 2001 om FSLN. I modsætning til disse ‘repræsentative’ partier betegnes fortidens micropartidos som manipulerende (219). Samtidig omtales parlamentet, som jo langt overvejende består af sandinister og liberale, mere end i de to andre taler. Institutionen indholdsudfyldes med ærværdighed og national betydning: "Honorable" (213, 238), "máximo poder soberano" (212, se også 7) og med legitimitet: "el pueblo nicaragüense, que ustedes tan dignamente representan" (11-2, se også 238) og "la vía más legítima y transparente" (221-2). De to store partier, der på dette tidspunkt kritiseres for at være korrupte, bliver altså i Alemáns tale direkte og indirekte konstrueret som legitime.
Samarbejdet beskrives som "Diálogo abierto" (210) og "Consenso de unos definidos puntos de Agenda" (211) og konstitueres dermed som demokratisk. For selvom dialog ikke nødvendigvis skal føre til enighed, er det jo umiddelbart helt efter de demokratiske regler, at to partier laver et forlig, hvis de virkelig er enige. Pacto bruges positivt om grundloven og folkets vilje (190-2), hvilket er opsigtsvækkende den udbredte negative indholdsudfyldning taget i betragtning. Alligevel afvises det i l. 216-20 blankt, at samarbejdet skulle være en pagt, og den flydende betegner pactos udfyldes her negativt med secretos, oscuros, repudiables, vergonzantes m.m.
2001: Tilbage i opposition. Reformerne legitimeres, men samarbejdet forties
I 2001 formuleres parlamentet ligesom i 2000 i positive vendinger, der rekonstituerer dets hegemoniske position (fx 5, 9, 54, 209). Parlamentets reformer af valg- og grundloven, som har ført til at kun fire partier deltog i kommunevalget, formulerer Alemán som et spørgsmål om tilpasning "al mundo de las realidades y de una verdadera representatividad" (58-9). Den virkelighed, han konstruerer, er altså en, hvor repræsentativitet betyder mayoritet og ikke afspejling af større og mindre gruppers forskellige holdninger. Også ordvalget disyuntiva om det kommende præsidentvalg (95) viser Alemáns toparti-tankegang.
Mens beslutningerne, som FSLN og PLC har truffet, legitimeres, er der til gengæld sket en ændring fra forsoningen mellem de to partier i 2000 til en skarp udstødelse af FSLN i 2001. I modsætning til 1997, hvor Alemán udtrykte, at han ønskede sig en stærk og kritisk opposition, formuleres hans faktiske møde med denne opposition nu som et "embate tendencioso de diversos intereses" (27) og altså ikke længere som noget demokratisk. Oppositionen omtales langt mere i 2001 end i de to andre taler, og de nyindførte ord herom har alle negative konnotationer: amenazas/ amenazantes (60, 77), radicales (61), paramilitar (66), falso (83), espejismo (83), canto de sirena (84), retroceder (96), fricción (206) og violencia (62, 75).
7.1.3 Brug af vokabular fra diskursen om demokrati og god regeringsførelse
At Alemán trækker på den globaliserede DDGR, ses på de gennemgående ordvalg og ækvivaleringer, der i alle tre taler bruges i konstruktionen af god ledelse. En del af disse indgår i Danidas definition af DGR, nemlig (varianter af) sana política económica, diálogo, participación ciudadana, instituciones, estabilidad, seguridad, justicia social, desarrollo, sostenibilidad, estado de derecho, tolerancia, equidad, paz, democracia, gobernabilidad, responsabilidad, lucha contra pobreza, elecciones, libertad de expresión og no violencia26. Også andre relaterede momenter går igen, fx voluntad popular, credibilidad, no privilegios og flexibilidad. I udfyldningen af ’GR’ tilføjer Alemán desuden nationalistiske og liberalistiske momenter, fx patriótica, convivencia armónica, libertades og liberal. Særligt interessant er det, at desaparición de micropartidos og deponer diferencias konsekvent kobles til GR og viser modstanden til flerpartisystemet og et forsøg på hegemonisk at inkorporere ’de andre’. Demokrati omtales med metaforen ’bygningskonstruktion’, dvs. som noget fysisk, der kan opnås på samme måde som infrastruktur. Nicaragua er i gang med "La construcción del edificio de la democracia y del complejo andamiaje de sus instituciones" (2001: 30)27.
Vokabular vedrørende god regeringsførelse i 1997
I 1997 bruges en række momenter fra DDGR, som forsvinder i de to senere taler: honestidad, reducir discrecionalidad, derecho a la huelga, oposición fuerte, libertad de conciencia, respeto a divergencias, diversidad de ideas. Det er værd at bemærke, at disse momenter, der udgår efter 1997, vedrører korruption og pluralisme.
Mht. pluralismo-consenso-problematikken er det interessant, at Alemán ud over pluralismo også taler om pluralidad: "Abierto siempre al diálogo y a la pluralidad, con flexibilidad y tolerancia" (54-5). Kontekstens andre momenter fremhæver betydningen ’mangfoldighed’ og ’åbenhed over for synspunkter og holdninger’. Imidlertid har pluralidad også meningspotentialet ’flertal’ (Vater, 1993: 584), hvilket i DDGR har en helt anden betydning end pluralisme. Nok indebærer demokrati i Danidas definition flertalsafgørelser, men pluralisme bruges til at sikre andre end flertallets ret til at deltage. At Alemán vælger at bruge pluralidad frem for pluralismo, medfører en flertydighed omkring, hvad han går ind for: mangfoldighed eller flertal/enhed.
Endelig er det værd at fremhæve, at Alemán i 1997 beskriver det som pressens rolle at "criticar constructivamente, señalar puntualmente deficiencias, errores, abusos, aprovechamiento ilícitos". Det svarer til det virke, donorerne tildeler pressen. Imidlertid tilføjer Alemán, at pressen skal informar con la verdad (159), hvilket slører de egentlige krav til pressen, eftersom verdad er indbegrebet af en flydende betegner. Hvad der er sandhed for Alemán, er det ikke nødvendigvis for andre. Når ordet her omtales som en objektivitet i bestemt form, tyder det på, at det er Alemáns "objektive" sandhed, pressen skal formidle.
Vokabular om regeringsførelsen i 2000: donorerne er til besvær
I 2000 og 2001 indføres i indholdsudfyldningen af GR momenterne esfuerzos, costos og sacrificios, der antyder, at GR er blevet besværligt. I 2000 bruger Alemán igen momentet pluralisme i gama plural, men det er værd at bemærke, at det omfatter regeringen og stort set alle politiske aktører, men ikke oppositionen, som dermed forties (27-30).
I denne tale omtales bistandsafhængigheden negativt, idet Alemán opfordrer til nye visioner, for at Nicaragua ikke skal vedblive, hvad han vælger at beskrive med lignelsen ’tigger’ og med flere negativt ladede ord:
41 no puede quedarse aislada
a la vera del camino, como un espectador pasivo
42 o penosamente
con la mano extendida cual vergonzoso mendigante.
Yderligere udstyres bistandskonditionalitet med attributivet cuestionable og donorindblanding med repudiable (45). Efterfølgende forklares situationen i Europa (47-60), og med hele 14 linier gives dette ellers fjerne emne iøjefaldende høj prioritet. Kosovo-krigen gøres kategorisk til årsag til den dalende bistand til Nicaragua, der dermed formuleres som en "reorientación de prioridades", der alene skyldes eksterne faktorer og altså ikke sanktioner mod Nicaragua.
Stigende tavshed om god regeringsførelse i 2001
I 2001 nedtoner Alemán emnet GR ved at udelade en lang række momenter, som han havde med i de to tidligere taler. Det drejer sig fx om control, transparencia, combatir corrupción, probidad, independencia, ética, no aprovechamiento ilícito, voluntad política, claridad. Derudover er det særlige ved talen, at der ikke længere tales om pluralisme, men stadig om at deponer diferencias. Ligeledes er igualdad udgået, mens sin diferencias stadig er en del af GR. Dvs. at der er en subtil fokusforskydning fra de forskellige meningers lige status til at alle aktører er ens. Samtidig er tonen over for disse forskellige aktører dog skærpet siden den forsonende tale i 2000. Valgprocessen, der året før var en ejercicio democrático (2000: 281), er nu blevet til ejercicios agotadores, desgastantes y costosos (99), og det politiske spil omtales for første gang metaforisk som en søfart eller et søslag:
204 Para que corrijamos y
afinemos juntos los rumbos, restaurando o reparando las grietas
o
205 fisuras
que puedan haberse producido o provocado involuntariamente en
celeridad de la
206 marcha
social. En los roces y fricciones. Por las
oposiciones y resistencias. Por los vacíos,
207 flujos y reflujos. Altas y bajas.
Por los vientos, mareas y turbulencias del
quehacer político
208 y de las sanas
como duras luchas cívicas por el poder público de la
Nación
Selvom sanas sidestilles med duras, er billedet ikke umiddelbart positivt. Modstanden beskrives som en høj sø, der har været voldsom og ufrivillig og har forvoldt skader, der nu skal rettes op på i fællesskab. Søslaget er ikke noget, man ønsker at fortsætte med. Fremtiden konstrueres altså som en hegemonisk indordning over for fortidens ’kampe’.
ESAF omtales (ligesom i 2000) metaforisk som amarga y dolorosa "medicina" (151). Fattigdommen betegnes på den anden siden som et hav, hvori nicaraguanerne er pinefuldt forankrede (162-3). Det er derfor forståeligt, at HIPC, som jo skal afhjælpe fattigdom, men betinges af ESAF, beskrives med metaforen ‘afgrøde’; noget, der skal arbejdes hårdt for, og som først bagefter bærer frugt:
""HIPC" que nosotros hemos sembrado y abonado con tanta disciplina, cuido y hasta estoicismo será ampliamente cosechado por el próximo Gobierno" (166-8).
De tre taler er præget af uklare og inanimerede subjekter og objekter, nominaliseringer, mange infinitte verber, se-konstruktioner, begivenheds- og relationelle processer, passiv-konstruktioner uden agens samt neutraliserende overformuleringer og akkumuleringer. Fælles for disse grammatiske træk er, at de mindsker ansvarsplaceringen ved at sløre, hvem der gør hvad ved hvem. De relationelle processer med inanimerede subjekter af typen ’x er sådan’ sætter både handlingerne i baggrunden og virker kategoriske og naturliggørende; de fremlægger tingenes tilstand; Sandheden. De mange se-konstruktioner, der gør det logiske objekt til syntaktisk subjekt, får tingene til at ske af dem selv. De hyppige participier hænger oftest sammen med nominaliseringer, da de bruges som subjektsprædikater eller attributiver i substantivsyntagmer. De få finitte verber, ’vi’ og ’jeg’ er subjekt for, betegner hyppigt mentalprocesser (honro, anhelamos, etc.), men er oftest handlinger, især ytringer (som manifestamos), som stort set aldrig er rettet mod andre personer. Disse grammatiske effekter bruges både om handlinger, som Alemán står bag, og om det andre er ansvarlige for. De får derfor talerne til at virke meget korrekte. Afkodningen af de bagvedliggende sammenhænge mellem fysiske subjekter og objekter, handlinger og konsekvenser overlades til kohærensen. I det følgende nogle eksempler på dette28.
7.2.1 Den slørede grammatiske konstituering af sandinisterne og fortiden
Skjult ansvarsplacering hos sandinisterne i 1997
1997-talen er den, der har den højeste procent af finitte verber, og hvis verbal-processer derfor er mindst slørede. Dekonstruerer man talens participier, viser de sig ofte at indeholde en handling, som FSLN er subjekt for. Fx så vi på side 57, at "nuestra dramática historia encierra repetidos capítulos de confrontaciones fratricidas". Attributivet giver ikke indtryk af, at nogen har gentaget kapitlerne, men dækker faktisk over en handling, idet det svarer til passiv-konstruktionen ’los capítulos fueron repetidos’, der i overensstemmelse med min tidligere analyse af passagen kunne uddybes med agensen ’por el FSLN’ eller omskrives til en aktiv handling: ’el FSLN repetió los capítulos de confrontaciones fratricidas’. Valget af et participium som attributiv og nominaliseringen "confrontaciones fratricidas" frem for finitte verber med subjekter sætter handlingerne i baggrunden og overlader til læseren at forstå, hvem der udfører dem. Det samme gælder fx "delicadas situaciones heredadas" (171) og "arbitrarias decisiones tomadas al margen de la fe" (183).
Også i følgende passiv er agens udeladt:
208 el recién en pasado
proceso electoral, fue visiblemente intrincado, en virtud
de una ley
209 confusa, con lagunas interpretativas y tinte parcial,
Begivenheden sker blot i kraft af loven, men implicit placeres der alligevel et ansvar, hvis man ved, hvem der har lavet valgloven! (Noget lignende sker i l. 438).
Kun ét sted i talen gøres FSLN tilsyneladende til agens:
176 Unos de viejas
fechas, y otros de muy reciente acuñamiento, a través de una
insólita y
177 desenfrenada
avalancha de pretendidos nombramientos y leyes;
oportunistas y vergonzosos,
178 promovidas por
ciertos conocidos elementos de dudoso patriotismo y ética de la
pasada
179 Asamblea
Nacional.
Alligevel indeholder agensen en ambivalens, idet pasada også kan forstås som AN under Chamorro, der opløses den dag, Alemán holder talen. Kun kendskabet til Alemáns tidligere diskursive praksis gør det mest sandsynligt, at han tænker på AN under FSLN eller evt. på Chamorros samarbejde med FSLN.
I l. 173-5 bruges flere af de slørende mekanismer på én gang:
"Múltiples "candados", "amarres", componendas oscuras, concesiones, privatizaciones objetables, vicios ocultos y limitaciones se han dejado colocados como en un campo minado"
For det første vælges en se-konstruktion, der suppleret af de to participier giver processen karakter af en begivenhed. Ingen er tilsyneladende ansvarlig for at "candados"… ligger tilbage, og marken er blevet mineret, som havde der været tale om en naturkatastrofe. For det andet består det inanimerede syntaktiske subjekt af nominaliseringer, der også dækker over konkrete handlinger, som kunne omskrives til noget i retning af, at FSLN har fastlåst situationen, givet bevillinger etc. Subjektet er desuden så akkumuleret, at overformuleringen i stedet for at virke præciserende gør indholdet forvirrende og udflydende.
Grammatisk fravær af sandinisterne i 2000
I 2000 findes den skjulte ansvarsplacering hos FSLN stort set ikke. Kun to steder bruges participier som i 1997: "deuda externa heredada" (123) og "accidentada historia" (194). Ét sted gøres fortiden dog til subjekt for en negativ handling:
"los odios, pasiones, intransigencias y violencias del pasado, que tantos sufrimientos, heridas, retrocesos y quebrantos le infringieron a esta bendita tierra" (21-2)
Pasado er fremhævet med fed og stillet i et antagonistisk forhold til bendita tierra. Den tidligere brug af pasado sandsynliggør, at det her er FSLN, der gøres ansvarlig for skaderne på fædrelandet, men denne sammenhæng er yderst indforstået med det upersonlige og nominaliserede grundled, der virker helt anderledes, end hvis der havde stået ‘FSLN odiaba, etc’. De antisandinistiske referencer i 2000 er altså meget få og langt mere implicitte end i 1997.
Grammatisk antagonisme til sandinisterne i 2001
I 2001 konstrueres ændringerne i Nicaragua kategorisk som en begivenhed, der er indtruffet af sig selv: "reconocemos que el mundo, los tiempos y circunstancias han cambiado". Valget af reconocemos frem for fx pensamos får ændringen til at fremstå som en objektivitet. Implicit forbindes Alemáns regering alligevel med disse ændringer, idet sætningen efterfølges af og kontrasteres med:
"pero, infortunadamente hay personas que siguen siendo las mismas y que seguramente volverían a hacer lo mismo que hicieron en el pasado con el país". (86-8)
Med tre finitte verber, hvoraf de to sidste er rettede handlinger, pålægges aktøren her et ualmindeligt stort ansvar. Men det subjektløse hay og det upræcise personas svækker udsagnet, så læseren skal have en særlig indsigt for at se hentydningen til FSLN. Præcis det samme så vi i omtalen af demonstrationerne (75-8) på side 59.
To steder i talen er FSLN en camufleret agent:
"los inmensos costos impuestos por las
indemnizaciones a nacionales como a extranjeros" (160-1)
"No podemos volver a ser engañados por falsos profetas,
alucinantes espejismos (…)" (83)
Har man fulgt med i hhv. jordreformerne og kommunevalget, er det let at se, at der i disse uddrag hentydes til FSLN, selvom det intet sted i talen står.
7.2.2 Den grammatiske konstruktion af samarbejdet og lovreformerne
Grundloven som selvstændig aktør i 1997
I 1997 lægges der op til en reduktion af de politiske partier ved at tillægge flerpartisystemet ansvar for komplikationerne ved valget; problemerne blev "agudizado por la multitudinaria participación de 24 Partidos y Alianzas" (209-10). Derimod tages der ikke ansvar for de foreslåede ændringer af grundloven:
"(…) que en un futuro requiere ser actualizada, mediante la consulta popular y consensos; tras intenso diálogo entre los Partidos Políticos y la sociedad civil" (205-7)
At grundloven (que) er subjekt både for en rettet handling (requiere) og en passiv-konstruktion, får det til at fremstå, som om det er grundloven selv, der gør krav på at blive ændret. Agens er udeladt. At det bliver ’por PLC’, er dog kontekstuelt indlysende, da det er dette parti, der har magten 5 år frem. Om Alemán også har FSLN i tankerne på dette tidspunkt kan publikum til gengæld ikke vide. Dog kommer det frem gennem nominaliseringerne i de to sidste adverbielle led at både civilsamfundet og andre politiske partier er indtænkt som medansvarlige.
Via begivenhedsprocesser konstrueres forsoning som noget, der er sket naturligt, fx i se-konstruktionen "El camino se ha despejado" (14). Ligeså skal genstridighederne løse sig selv: "las normales diferencias política (sic!), que habrán de irse planteando, resolviendo, mejorando o difiriendo" (239-40). Selv agensen i "Sin ser afectado (yo, red.) por ideologías ni partidismos" konstruerer Alemán som passiv, mens det er ideologierne, der ville være skyld i evt. ’ufrivillig’ uforsonlighed. Også nominaliseringen i "No hubo vencedores ni vencidos" sætter handlingen ’no venció PLC’ i baggrunden (se også de diffuse aktører i l. 33-7 på s. 81).
Fælles grammatisk front i 2000
I 2000 tages der stadig ikke grammatisk ansvar for grundlovsreformerne:
214 Fue en el seno de
este gran foro en el que se vertilaron (sic!)
y aprobaron por gran
215 mayoría, en
primera vuelta, las Reformas Constitucionales y
otras importantes iniciativas
216 conexas. Aquí no
ha habido, como en el pasado, oscuros, repudiables y
vergonzantes
217 "Pactos
Secretos", "Protocolos de Transición", "Kupia
Kumi" mi (sic!) una aberante (sic!),
218 antijurídica e
inconstitucional "Ley Marco", a cuya
sombra se engendraron en
219 oportunismos
circunstanciales, manipulados por micropartidos,
una serie de "amarres"
y
220 "candados"
prebendarios y excluyentes, que son
precisamente lo que los dos Partidos
221 mayoritarios y más
representativos han pretendido corregir o eliminar por la
vía más
222 legítima y
transparente.
I l. 214 får se-konstruktionen reformerne til at vedtage sig selv. I l. 216 bruges det upersonlige ha habido, så ingen, bort set fra el pasado, forbindes med sætningens nedsættende indhold. De to partier tager derimod ansvar for at ville udrydde disse pagter med den rettede handling i l. 221. Det er værd at bemærke, at nominaliser-ingerne "amarres" og "candados" er de samme (endda igen i anførselstegn), som i 1997 blev brugt implicit om arven fra FSLN. Med kendskabet til den tidligere artikulering er det altså muligt at se en godt skjult bebrejdelse mod FSLN i dette ellers forsonende afsnit. I l. 220-1 og i det følgende indgår FSLN og PLC i ét og samme substantivsyntagme og subjekt:
207 Dentro de ese
contexto es que las dos principales fuerzas políticas del país,
el
208 Partido
Liberal Constitucionalista (PLC) y el
Frente Sandinista de Liberación
209 Nacional
(FSLN), que entre ambos obtuvieron más del 90%
de los votos en las últimas
210 elecciones, establecieron
desde 1998 un proceso de diálogo abierto y del
conocimiento
211 público, que concluyó
a finales del año pasado con el consenso de unos definidos puntos
de
212 Agenda,
propuestos a la consideración del máximo poder soberano
y colegiado de la
213 Nación,
representado por esta Honorable Asamblea
Nacional.
Sammenlægningen af de to er en radikal ændring fra 1997, hvor de var adskilt i separate subjekter og verbaler, og hvor deres valgstemmer blev gjort op hver for sig (1997: 133-5). Efter handlingen establecieron afslutter dialogen dog sig selv, participiet propuestos har ingen agens, og det endelige ansvar pålægges AN.
Stadig intet grammatisk ansvar for reformerne i 2001
I 2001 er FSLN og PLC igen samlet i ét substantivsyntagme og er subjekt for samme verbum, men adskilles dog atter med absolutkonstruktionen i l. 49:
47 Los resultados
modificaron algunos escenarios, sin alterar sustantivamente el
peso global ni
48 las correlaciones
de fuerza entre los dos principales partidos del país, que
en conjunto
49 suman el 82
% de los votos válidos, continuando como primera fuerza
política, tanto por el
50 número de
municipios ganados como por la mayoría de votos obtenidos el
actual partido PLC
Det legitimerer dels sammenlægningen, dels PLC’s hegemoni. Grundloven tildeles en af talens få agenser: "dando así cumplimiento a lo dispuesto por la Constitución Política de la República" (7), og reformen heraf fremstår som en begivenhed, der ikke antyder, at nogen har fået den til at træde i kraft:
52 Es oportuno señalar
que en estas elecciones participaron solamente cuatro partidos,
que
53 llenaron los
requisitos contemplados en las reformas a la Ley
Electoral, que junto con las
54 reformas introducidas
a nuestra Carta Magna por la Honorable Asamblea Nacional, entraron
55 en vigencia
a principios del año 2000. Como referencia es oportuno
recordar el número de
56 26 partidos y
alianzas que concurrieron en 1996, sin incluir en esa
exhorbitante (sic!) cantidad
57 otro universo
adicional de participantes a través de suscripciones populares
de carácter local.
58 El contraste entre
el número de participantes en uno y otro proceso es muy
significativo,
59 ajustándose
al mundo de las realidades y de una verdadera representatividad.
Det samme gælder los requisitos contemplados, hvor agens er udeladt. I l. 54 er det til gengæld interessant at bemærke at det igen er den legitimerende AN, der vælges som agens for introducidas i stedet for PLC og FSLN, som jo i praksis er dem, der har gennemført reformerne med deres suveræne flertal i AN. Det kategoriske es i l. 58 gør det til en objektivitet, at kontrasten mellem de to valg er muy significativo. Endelig konstruerer den infinitte se-konstruktion ajustándose det som en begivenhed, at valgprocessen nu er tilpasset ‘virkeligheden’; at nogen har stået for denne tilpasning, er skjult.
7.2.3 Den grammatiske italesættelse af god regeringsførelse
Korruption gøres upersonlig i 1997
Flere steder i talen giver inanimerede subjekter, se-konstruktioner og andre begivenhedsprocesser indtryk af, at udvikling og bistand kommer af sig selv:
"se trata (…) de (…) que la
mejoría y el desarrollo llegue, se perciba y sienta"
(387-8)
"La Cooperación Internacional que tan amplia y generosa ha
sido en el pasado, confiamos que continúe fluyendo"
(368-9) (Se også 29-30, 373-5, 391-2).
I artikuleringen af DDGR bruges en masse nominaliseringer, hvoraf vi genkender nogle fra Danidas definitioner, fx ’folkelig deltagelse’ (153-4). Der er imidlertid den vigtige forskel, at mens Danida formulerer generelle koncepter, omtaler Alemán en konkret kontekst. Alligevel abstraktliggør han GR:
193 El pueblo quiere la descentralización
y modernización del Estado en todas sus instancias.
194 Espera también la
significación del quehacer político, la recuperación de su
credibilidad y
195 respeto,
la abolición de prácticas indebidas y de la imposición de egoísmos,
ambiciones e
196 intereses
personales o de grupo.
Bag disse abstrakte og flydende betegnere gemmer sig konkrete handlinger, som regeringen er subjekt for. Disse kunne fx formuleres som ’el pueblo quiere que yo dé poder a los municipios, que no abuse del oficio, no robe dinero público, no miente, no saque provecho personal’ osv.
Grammatisk beskedenhed og indirekte utroværdiggørelse af Jarquín i 2000
I 2000 er der færre infinitiver og gerundier end i de to andre taler, men til gengæld så mange flere participier, at det er den af talerne, der har flest infinitte verber, udregnet som procentdel af verber i alt (jf. bilag 14.9).
Ud over Mitch er de internationale donorer eneste aktør, der er agent mere end én gang (65-6, 134-5, 229-30). Det sker primært, når det internationale samfund bruges som legitimation. I den bebrejdende omtale af bistandsreduktionen (55-6) og af donorernes brug af GR-begrebet udelades agens (jf. l. 168-9 på s. 88). Bemærkelsesværdigt er det, at Alemán sjældent eksplicit tager æren for de mange infrastrukturelle resultater, der remses op. De konstrueres i l. 74-115 som selvopståede vha. se-konstruktioner af typen "se realizaron obras" og passiv-konstruktioner uden agens som fx "El salario mínimo (...) fue incrementado". Når der tillægges ansvar, er det generelt for de negative ting, som fx i det følgende, hvor agensen giver hhv. Mitch og pressen skylden:
"efectos desastrosos y cuantiosos gastos
imprevistos originados por el multicitado Mitch"
(114-5)
"Este diálogo político fue satanizado a priori (…) por
irrelevantes minorías" (223-4).
Ligesom i 1997 er GR nominaliseret i abstrakte vendinger:
"sinceridad y definida voluntad política" (157). "leyes e instituciones que aseguran la correcta aplicación de recursos, la probidad de la gestión pública y su rendición de cuentas" (159-61)
Både GR og dens modsætning konstrueres som naturfænomener, fx i "grandes mayorías marginadas"(32) og "los principios liberales en que se fundamenta nuestro Estado de derecho"(5-6). Det nævnes ikke, at nogen har marginaliseret de fattige, og retsstaten fremstår som en selvstændig aktør. Selv bistanden og HIPC konstrueres som uintenderede begivenheder:
"los volúmenes de cooperación externa,
que años anteriores alcanzaron niveles de mayor cuantía,
(...), ha venido experimentando una significativa
tendencia reductiva" (47-50)
"«ESAF», convenido con el Fondo Monetario
Internacional (FMI). Estas medidas que representan
temporalmente un alto costo político en imagen, condujeron
a que Nicaragua fuese declarada como sujeto
elegible dentro del Programa «HIPC»" (118-21)
"El logro obtenido en Estocolmo" (142).
Begivenhedsprocessen er også med til at undgå at tillægge ansvar i "populismos, que conducen únicamente a los abismos de más miseria, desempleo, corrupción" (35-6), hvor nominaliseringen populismos erstatter det egentlige menneskelige subjekt. Især nominaliseringerne i forslaget om donorkontrol er interessante, da det her ikke nævnes, at denne skulle erstatte CGR:
162 En tal ocasión me
permití sugerir que fuesen los mismos países donantes y
163 organismos multilaterales,
que con entera libertad organizaran y condujeran una
164 instancia
regional o supranacional de seguimiento y control especial, - protegiéndola
165 cuidadosamente
de una inapropiada utilización, con propósitos
personalistas,
166 políticos
u otros ajenos, que pudiesen
empañar su independencia, imagen,
167 credibilidad
y transparencia-.
Det er vigtigt at bemærke, at inapropiada utilización ikke som konventionelt drejer sig om brug af bistandsmidlerne, men derimod af kontrolinstansen! Med nominaliseringerne undgås det at uddybe, hvem der evt. vil misbruge denne instans, og hvad der menes med inapropiada. Yderligere gøres pletningen af instansen hypotetisk med brug af modus konjunktiv. Nominaliseringerne i l. 165-7 må hentyde til Jarquín, som var ansvarlig for at kontrollere statens regnskaber på det tidspunkt, hvor Alemán foreslår, at donorerne i stedet påtager sig den rolle. Uden at kunne hænges op på det, antyder Alemán altså alligevel, at CGR er utroværdig, intransparent, ikke fungerer uafhængigt og har et plettet image.
Grammatisk abstraktliggjort regeringsførelse i 2001
I 2001 opremses regeringens resultater igen, og ligesom i 2000 har de karakter af naturfænomener (fx 108-10, 115). Aspekter af GR nominaliseres og fungerer selvstændigt som grundled, fx "la firmeza y tolerancia evitaron que el proceso se saliese del cauce legal", og bekendelsen til GR konstrueres som en begivenhed (181-4). I omtalen af korruption nominaliseres de korrupte handlinger og gøres til et abstrakt subjekt eller agens, så de ikke forbindes med personer og intention:
"enfrentarse la quiebra de bancos
privados, originada por prácticas financieras irresponsables
como la clara apariencia delictiva de directores y
funcionarios de los mismos" (130-2)
"estamos haciendo todos los esfuerzos para que estos
acontecimientos traumáticos y tan lamentables no vuelvan
a ocurrir" (138-40)
Alemáns forklaring på den forsinkede optagelse i HIPC er vigtig:
152 Cierto es, que
aparentemente en la
153 demora de este
prolongado proceso o agonía interminable de la espera han
influido diversos
154 factores y
coyunturas, unas de naturaleza no necesariamente económico-financieras,
y otras
155 muy sui generis
que han venido afortunadamente superándose
Det nominaliserede factores y coyunturas er en abstrakt og tom formulering, der helt undgår at forholde sig til, hvad det konkret er, der har gjort, at HIPC blev udsat; hvad Alemán har gjort! Derudover vælges begivenhedsprocesser, så det er faktorerne og konjunkturerne, der har influeret – ikke bestemte præsidentielle handlinger. ’Fatorerne’ har også ’overstået’ sig selv, idet der vælges en se-konstruktion i l. 155.
Akkumuleringen af nominaliseringer og de mange infinitte verber, vi har set, har også betydning for kohæsionen, da de erstatter finitte verber – dvs. sætninger – og gør sammenhængene sideordnede og løse. Den opremsende og infinitte karakter underbygges af mangfoldige appositioner, attributiver og især præpositions-syntagmer. Præpositionerne bruges ofte som alternativ til relative pronomener, underordnende konjunktioner eller adverbielle bisætningsindledere. Mens der findes mange sideordnende konjunktioner i talerne (især y), er der derfor få underordnende konjunktioner, iøjefaldende få adverbielle bisætninger, men lidt flere relativ-sætninger. Denne tendens er særligt klar i 2000-talen29. Der bruges altså primært
sideordnede led og hovedsætninger samt underordnede led og bisætninger uden eksplicitte forhold til hovedsætningen af typen årsag, betingelse, indrømmelse etc.
Nominaliseringerne medfører omfattende brug af den sammenhæftende præposition de. De og andre præpositioner gentages over lange passager for at binde flere syntagmer til samme led (fx 1997: 78-92). Det sker, at hovedsætningens verbal udelades, og perioden indledes af et adverbial eller adjektiv, fx "Penoso que" (2000: 272). Led adskilles også hyppigt med punktum fra den sætning, de logisk tilhører.
De fleste perioder er lange og overlæsset med indskud og led, der består af flere sideordnede dele, som sjældent er nye tilføjelser, men omformuleringer til næsten synonymer. I stedet for som forventet at virke uddybende, kommer disse pga. deres omfang og nuancerigdom for det meste til at virke neutraliserende og udlignende. Der er utallige eksempler på todelte led, der kunne være sagt kort og koncist med blot ét af ordene. I stedet inkluderes altså ofte flere muligheder med hver deres nuancer, således at omformuleringerne ikke specificerer, men tværtimod udvider meningspotentialet. Dette er endnu et tegn på, at talerne er omhyggeligt konstruerede mhp. at gardere præsidenten. Med de sideordnede omformuleringer og få eksplicitte kohæsionsmarkører er han på den sikre side, og meget overlades til den implicitte kohærens – tilhørerens egen meningsskabelse!
I 1997 findes alligevel eksempler på, at de valgte kohæsionsmarkører bidrager til den ideologiske konstruktion af verden som opdelt i FSLN’s negative før og PLC’s positive nu. Fx indbygges der i artikuleringen af den nationale diskurs en benægtelse af fortiden vha. indlederne si bien, al contrario og no obstante, som vi så på s. 57. De skaber en kontrast mellem nuestra dramática historia – med eksileringer og feltråb – og hvordan nicaraguanerne ’i virkeligheden’ er. At Alemán sympatiserer med de eksilerede antisandinister ses også på sidestillingen af to afsnit om diskrimination mod hhv. udenlandske jordejere og de fattige med adverbialet Tampoco:
330 Estamos analizando
con mucho cuidado diversas opciones, dentro de un principio de
331 igualdad, puesto
que es intolerable que existan situaciones de privilegiadas
preferencias y de
332 distingos entre
propietarios nacionales y extranjeros. La ley debe ser pareja"
(sic!) para todos! No
333 puede permitirse
la fricción de ciudadanos de primera y segunda categoría!
334 Tampoco es
justo que el peso tradicional de las mayores cargas impositivas y
de los
335 servicios de los
ajustes, y del amargo sabor de las "medicinas económicas"
siempre recaigan
336 con mas rigor
sobre las sufridas espaldas de las mayorías; de los más pobres
y necesitados.
At formålet med at sammenkæde de to emner er at legitimere de eksilerede og fremhæve det uretfærdige i deres situation, underbygges af, at sympatien med de fattige blot nævnes uden forslag om konkrete tiltag – i modsætning til eksil-afsnittets forslag om lovændringer. Efter l. 336 skifter talen igen emne; til privatisering!
Følgende afsnit indeholder to af talens få eksempler på koncise sætninger. Fra infinitte verber, præpositioner og svulstige sideordninger og omformuleringer skiftes der pludselig i l. 18-19 til en kontant opsummering:
14 El camino se ha despejado
abriendo insospechables horizontes y oportunidades con
el
15 derrumbe de muros,
mitos y fetiches. Barreras ideológicas y de
hegemonismos geopolíticos
16 desfasados que
alimentaron los fuegos fatuos del aislacionismo, la intolerancia y
17 compartimentalización
del mundo, de la sociedad, y del
sometimiento a Estados totalitarios,
18 erigidos
sobre los derechos, voluntades y libertades de la persona
humana. Es el pasado! Es
19 la noche oscura!.
De to sidste sætninger hænger kohæsionsmæssigt sammen vha. den verbale (Es) og ortografiske (!) gentagelse. Es viser tilbage til hele det foregående afsnit, der dermed kommer til at indholdsudfylde fortiden. Denne sidestilles derefter med noche oscura. At netop disse sætninger skiller sig ud ved at være koncise, bidrager til talens underliggende antisandinistiske diskurs.
I 2000 er de antisandinistiske kohæsionsvalg fraværende. Derimod har talen fra 2001 flere kohæsionsmarkører, der direkte viser afstandstagen til FSLN og fortiden (fx a fin de que i l. 69-73). I det følgende får FSLN en subtil opmærksomhed:
89 Solamente la unión
patriótica de todas las fuerzas democráticas con
memoria histórica y
90 visión del
futuro, deponiendo diferencias e intereses
partidistas y personalistas pueden
91 asegurar el que
Nicaragua continúe, pese a sus tropiezos, avanzando
en su proceso de
92 democratización, de
los cambios sin violencia y de las profundas
transformaciones.
Sætningen er forholdsvis kompleks, da den sammenkædes af præpositioner, sideordende konjuktioner, gerundier og en nominaliseret kompletivsætning. Imidlertid indeholder den også en indrømmelsesbisætning, der eksplicit konstruerer FSLN, der her repræsenteres af tropiezos, som en byrde for demokratiseringen. Trods fejltrinet (ved kommunevalget) kan patriotisk forening af demokratiske kræfter med ‘historisk hukommelse’ sikre fortsat demokratisering. Mellem linierne står der derfor, at FSLN ikke inkluderes i disse kræfter.
I alle tre taler er de passager, hvor forsoning og samarbejde er på tale, meget fragmenterede og uklare (se fx 1997: 132-9; 2000: 37-42; 2001: 204-8).
7.3.2 Den gode regeringsførelses sammenkædende logik
God regeringsførelse er kohæsionelt ansporet af donorerne i 1997
Mht. omtalen af udvikling og GR er koblingen til andre afsnit og emner interessant. I l. 23-8 tales der fx om ’markedsøkonomi’, ’privat initiativ’ og ’liberale ideer’. Det efterfølgende afsnit indledes i l. 29 med "Este dinámico como sostenido desarrollo económico y social…". Det demonstrative pronomen viser tilbage til hele det forrige afsnit og konstruerer altså liberalisme som lig med dynamisk såvel som bæredygtig økonomisk og social udvikling. Da Alemán er erklæret liberal, er det ikke underligt, at de to ting hænger sammen for ham. Mere interessant er det, at fraværet af vold og småpartiernes forsvinden ved det nylige præsidentvalg sidestilles:
"Igualmente sorprendió favorablemente la ausencia de violencia, como la desaparición de un mosaico de micropartidos que no obtuvieron siquiera la elección de un diputado" (221-3)
Med det sammenlignende adverbial como konstrueres de små partiers forsvinden som noget positivt (favorablemente), ligesom fraværet af vold er det i DDGR!
Lidt efter sammenkæder Alemán momenter fra DDGR på en ulogisk måde. I l. 228-34 omtales CSE og præsidentvalget i 1996. Derefter følger:
235 Lo político es
inseparable de lo económico y de lo social. Estamos
conscientes que la
236 legitimidad emana
exclusivamente de las urnas y que la gobernabilidad: del diálogo
y el
237 consenso de los
diversos actores, sectores, grupos y Partidos del escenario
nacional es ser
238 realistas!
Ser man nærmere på kohæsionen, ligner dette mest af alt et mislykket forsøg på at adoptere donorernes artikulering af DDGR. Sætningen "Estamos conscientes…" er en forstærkning af det forrige afsnit; begge omhandler valg. Derimod virker sætningen "Lo político es inseperable de lo económico y de lo social" fuldstændigt løsrevet fra den lingvistiske kontekst. Hverken det foregående eller det efterfølgende omhandler økonomi eller socialpolitik. Den eneste umiddelbare forbindelse mellem sætningerne er, at de begge er holdninger, man møder hos de internationale donorer. Samtidig er sætningen overraskende grammatisk koncis i forhold til normen og de omgivende sætninger; den er kort og indeholder hverken infinitte verber, indskud eller løsrevne sætningsdele. At den efterfølgende sætning er ugrammatisk, forstærker dette indtryk dels af stemmeskift, dels af manglende sammenhæng. Det er ikke sætningen i sig selv, der skurer, tværtimod, for den kunne have været et citat fra Verdensbankens eller Danidas nye tendens til at sammenkæde politik og økonomi i deres artikulering af udviklingsdiskursen. Det er derimod den manglende kohæsion, der giver indtryk af, at sætningen er fyldt på uden anden funktion end at berolige potentielle internationale overhørere.
’Korruptionsbekæmpelse’ har, lige som emnerne ’fattigdom’, ’demokrati’ og ’GR’ i øvrigt, ikke et eget afgrænset afsnit, men dukker op i forbindelse med forskellige emner i løbet af talen (159-63, 193-6, 250-6, 271-2, 481-2). Korruption betragtes altså ikke som et emne i sig selv, men bekæmpelsen heraf bruges til at legitimere Alemáns ledelse på forskellige områder.
I omtalen af GR er der en generel tendens til sløret kohæsion. (Se fx præpositionssyntagmerne og fragmenteringen i l. 29-32 og omformuleringen med næsten synonymer i l. 201-2). Der bruges få kohæsionsmarkører, der ekspliciterer sammenhængene. I det følgende ser vi dog en interessant undtagelse:
62 Proclamo públicamente
mi fe, que es la de la mayoría de los nicaragüenses, como
una
63 expresión de la
libertad de conciencia, que respetaremos sin limitantes ni
diferencias
Valget af kohæsionsmarkøren como får det til at fremstå som om, Alemán fremhæver sin egen tro for at vise, at han støtter trosfrihed. Men når han bekendtgør sin religion offentligt og i en parentetisk relativsætning kvalificerer den som flertallets, signalerer han det modsatte; at det har betydning, at man har en religion og en bestemt religion.
Modvilje mod donorerne i 2000
I omtalen af donorerne og bistanden i 2000 føres den komplicerede sætningsstruktur til sit yderste. Indskudene er så mange og kohæsionen så vævende, at talens forfattere har glemt at færdiggøre hovedsætningen (54-60). Forklaringen på bistands-reduktionen er altså sløret, men til gengæld udtrykker kohæsionen et forbehold over for donorerne, idet påskønnelsen af bistanden betinges med konjunktionen cuando:
43 Esto significa,
con realismo, que continuaremos requiriendo de
una necesaria como
44 generosa cooperación
internacional, que apreciamos y valoramos cuando
es franca, sin
45 condicionamientos
cuestionables ni con matices de repudiables injerencias
En otras
46 palabras: ¡
respetuosa y digna !
Dette afsnit er overraskende klart med både et demonstrativt pronomen, en kompletivsætning, relativpronomener og ortografi, der markerer kohæsionen. Den konditionalitets- og indblandingsfrie bistand, der ønskes, uddybes til sidst med en eksplicit omformulering (En otras palabras:) og med de næsten synonyme respetuosa og digna. Den tydeligt markerede kohæsion gør kravet til donorerne meget direkte, især sammenholdt med de vanlige kohæsionsmæssige omsvøb.
Sammenkædning med DDGR legitimerer Alemáns regering i 2001
I 2001 bruges en indrømmelsesbisætning til at konstruere ESAF som en byrde:
"Nicaragua ha cumplido cabalmente (…) sus compromisos con los organismos financieros internacionales, pese a los grandes costos y sacrificios que han representado" (143-5)
Trods de omkostninger, det har haft, har man overholdt aftalerne med IMF og Verdensbanken. Dermed bruges ESAF til at kvalificere den liberale regerings indsats. Det er strukturtilpasningen (og donorerne), ikke PLC, der er skyld i, at andre ting er blevet forsømt (se også 146-61).
Logikken, de GR-relaterede emner sammenkædes efter, er bemærkelsesværdig. Efter at have snakket om ESAF og derefter om HIPC i l. 164-8, følger dette afsnit:
169 Al iniciar el quinto
y último año de mi Gobierno deseo refrendar mi total e
irrenunciable
170 compromiso con la
democracia, el Estado de derecho, el desarrollo económico con
justicia
171 social y mi plena
solidaridad con los campesinos y con los más pobres de mi pueblo.
Opremsningen af momenter fra DDGR forbindes altså med donorernes krav og gældslettelse. Derefter sammenkædes teksten frem til l. 186 af ord fra det fælles semantiske felt, DGR, hvorefter fattigdomsbekæmpelse og DDGR kobles til PLC’s liberalistisk inspirerede diskurs om handling frem for ord og nutid frem for fortid. DDGR bruges altså til at legitimere regeringen, ligesom i det følgende:
136 Las quiebras tan
reprobables sucedieron a pesar de que el año pasado se
fortalecieron las
137 leyes financieras
encaminadas a aumentar la solidez y
seguridad bancaria. Con decisiones
138 pragmáticas
podemos decir que superamos esta crisis, y que
estamos haciendo todos los
139 esfuerzos para
que estos acontecimientos traumáticos y tan
lamentables no vuelvan a
140 ocurrir, ni
que sus responsables queden impunes al margen de la
justicia, tras haber
141 lesionado
severamente la confianza y credibilidad de los nicaragüenses.
Es algo intolerable.
Korruptionen har fundet sted trods Alemáns indsats. Han foretager sig nu alt muligt for at forhindre lignende hændelser, og endelig gør han det klart med en koncis opsummering, at Es algo intolerable. De to adverbielle bisætninger konstruerer altså korruption som noget, der arbejder imod Alemáns indsats og hensigt.
I dette kapitel har vi set, at talerne er sammensat, så de kun implicit udtrykker Alemáns mening og verdenskonstruktion og dermed fjerner opmærksomheden fra, hvad det er, præsidenten gør med sproget. Talernes kreative flertydighed sikrer, at Alemán ikke kan hænges op på noget. Metonymien ’fortid’ bruges fx for FSLN sammen med andre retoriske billeder, der kun giver mening i modtagerens aktive betydningsskabelse ud fra kendskabet til konteksten. På samme måde bruges grammatikken til at sætte forholdet mellem subjekt, handling og effekt i baggrunden, så der hverken tages ære eller tillægges ansvar eksplicit, ligesom den løse fragmenterede kohæsion med de få underordnende konjunktioner og adverbielle bisætninger overlader meningsskabelsen til kohærensen. Denne sløring betyder, at forholdet mellem ord, metaforer og deres betydning; fysiske subjekter, handlinger og objekter; og sammenhængslogikken tages for givet, hvilket har ideologiske effekter, idet forholdene derved naturliggøres.
Dekonstruktionen af teksterne har vist, at forholdet til oppositionen starter med profileringen over for den negative "fortid", som indirekte gøres ansvarlig for dårligdomme og modstilles den nationale karakter i 1997, over tavshed i 2000 til forstærket negativ ansvarsplacering hos og indholdsudfyldning af FSLN som udemokratiske i 2001. Konstruktionen af samarbejdet med de selvsamme sandinister udvikler sig tilsvarende. I 1997 består den i en negativ betydnings- og ansvarstillægning til flerpartisystemet, legitimering af grundlovsreformer og en forsonende og naturliggjort udjævning af antagonismen mellem de to partier. I 2000 findes en decideret vokabulær og grammatisk anerkendelse af FSLN, samtidig med at det legitimerende AN tillægges ansvaret for reformerne. I 2001 fremhæves de hårde politiske kampe frem for samarbejdet, selvom reformerne stadig legitimeres.
I alle tre taler viser kohæsionen, at DDGR forbindes med donorerne og deres krav. Konsekvente ækvivalenser med udryddelse af små partier og forskelle bekræfter, at Alemán er mod flerpartisystemet og ønsker at inkorporere ’de andre’ under sig. Efter 1997 udgår momenter, der vedrører korruption og pluralisme, og især i 2001 forties korruption og menneskerettigheder i forhold til de andre taler. I 2000 og 2001 er GR blevet besværlig. GR og korruption er generelt abstraktliggjort, så intention sættes i baggrunden. Det samme gælder grunden til bistandsreduktionen og forsinkelsen af HIPC. Til gengæld gøres pressen i 2000 på samme måde som Mitch ansvarlig for problemerne, og der er en camoufleret hentydning til Jarquíns uegnethed, selvom CGR og korruptionsanklagerne i øvrigt forties.