Kampvognen i detaljer

Home   Forsvaret   Panservåbnet
Kampvognsserien   Kampvognsdesignet   Mjølner DP kanonen   Kanonammunitionen

Valhallakampvognen THOR I CBT vises her i detaljer med følgende konstruktionstegninger, der skal illustrere kampvognens indre struktur mht. panseret, kanonen, besætningen og en del andet, som de sorthvide profiltegninger i kampvognsserien ikke opfylder tilfredsstillende.

Profiltegningerne er farvelagte dels for at illustrerer enkeltdelene og dels for at give et indtryk af dybde i selve tegningen. De skrå deflekterende panserflader er brune, mens de flade panserplader er grønne. Indsat i tegningen er nogle linealstreger, som skal illustrerer længden, breden og højden på kampvognen, og det skal nævnes, at formen gennerelt følger de eksisterende Leopard 1 og 2 men ikke i højden.

Designet af Valhallakampvognen kræver, at tårnpersonellet er placeret i tårnet, og ikke halvvejs nede i chassiset på grund af pladsmanglen til ammunition. Robotarmene til ladningen af kanonen skal være ophængt i de samme aksler, som kanonen hænger i, for at det kan lade sig gøre, og den eneste frirum i chassiset er der, hvor kanonens laderamme skal svinge rundt ved elevering.

Kanonen i kanontårnet skal kunne vippes fra -10 grader til +90 grader dvs. lodret op og ned. I tegningen er laderammen indsat i lodret stilling, for at robotarmene kan sætte artillerigranater fra de halvmåneformede drejeplader ophængt under kanontårnet fast på de gribeklør, der er monteret på laderammen. Kanonen skal derefter svinge ned i stilling igen, eller robotarmene kan svinge op til laderammen uafhængig af kanonens vinkelinstilling.

Det er også illustreret, hvordan antitankgranaterne løftes ind bag i kanontårnet i en pallekurv med op til 44 stk. i hver. Et internt skinnefremføringssystem løfter antitankgranaterne op parvis og løfter dem ind i beredskabsrummet lige bag kanonens laderamme, hvorfra de kan løftes på plads i laderammens gribeklør. Disse kan så løfte granaten ind på plads i laderammen, hvor låsepladen vil gribe fat i bunden af granaten, som så føres ind i kanonløbet.

Magasinrummene i chassiset ses her i fyldt tilstand med 266 artillerigranater klar til aktion, hvis der bliver brug for dem. De to halvmåneformede magasiner rumme hver 78 granater, og der er 55 granater på hver side af chaufførkabinen. I magasinrummet er der også 4 kæmpestore hydrauliske donkrafte, som skal kunne enten løfte kanontårnet op for at lade magasinerne eller løfte chassiset op, så kædekassen kan skiftes ud med en anden og derfor ubeskadiget kædekasse.

Motorrummet er tredelt og tvetydigt, da jeg endnu ikke er klar over, hvad der er bedst sådant rent brændstoføkonomisk, dieselgeneratorer eller brændselsceller? Kampvognen behøver elkraft og elkabler alligevel, så hvorfor ikke springe mellemmanden dvs. dieselgeneratoren over. Behovet for hydaulisk kraft til f.eks. kanonen kan leveres af elektriske oliepumper i stedet for.

Elkraft i form af brændselsceller kan nemmere overføres via de mere fleksible kraftkabler og ikke de uhåndterlige gearkasser, aksler og drivhjul, så der skal være et elkraftværk i motorrummet. Desuden kan de to små ammunitionsrum ved siden af chaufførkabinen sløjfes til fordel for ektra brændselsceller. Drivmidlet til brændselscellerne kan være ren flydende brint, men naturgas, benzin- og oliedampe kan også bruges sammen med atmosfærisk luft. Det forurener ganske vist, men man får mere ud af den elektrokemiske energi i brændstoffet på den her måde.

Kædekasserne skal under alle omstændigheder rumme trykluft, som skal puste opdriftstankene op, når kampvognen skal ud på langfart over sø og bælt. De to hydrojets skal bruges til fremdriften af kampvognen under vand, og de kan dublere som vandpumper ved brandbekæmpelse eller som tågegeneratorer, der sprøjter en fin vanddamp ud til f.eks. camouflageformål. De to painkillers og deres ammunition skal bruges som antipersonelvåben og som en slags mineryddere, der kan beskyde jorden foran kampvognens bælter og dermed detonerer minefeltet.

Hjulene og larvekæderne nedenunder i kædekaserne skal være elektriske motorer, som kan rotere fastholdt i akslen. Det kræver en anden ledningsføring i de kendte elmotorer, og det kræver, at det kan lade sig gøre. Kampvognens vægt skal holdes dels af et antal kuglelejer, og til dels af den elektromagnetiske kraft i elmotoren.

Alternativt kan larvekæden gøres magnetisk, så man udnytter princippet om magnetisk levitation og fremdrift. Derved glider kampvognen hen over jorden på larvekæderne uden at larme og rasler kun med bælterne, dvs. en næsten lydløs elektromagnetisk kampvogn, der ikke har brug for hjul kun en elektromagnetisk glider, hvorpå kampvogne hviler.

 

Kampvognsserien   Kampvognsdesignet   Mjølner DP kanonen   Kanonammunitionen
Home   Forsvaret   Panservåbnet
Hosted by www.Geocities.ws

1