Luftsystemerne

Ordet luftsystemerne dækker over de våbensystemer, som luftfartøjerne i flyvevåbnet skal bruge til at nedkæmpe og forsvare sig imod fjendtlige fly. Da alle luftfartøjer kan skydes ned, og det som regel sker bagfra, så skal de have lidt mere at slå igen med end bare nødblus, der skal aflede fjendens infrarøde målsøgende missiler.

Flyvevåbnet skal råde over et antal ekstra esser, der ikke inkludere de eksisterende våben og missilteknologier, som allerede er i brug og bevisligt fungerer.

Tailstinger

Decoyen

Boosteren

Tailnetter

Groundkatapult

Airplaneparachute

Airplanehook

Balloonparachute

Hangarbunker

Luftværnsfortet

Tailstinger:

Fly skydes som regel ned bagfra, derfor har de fleste fly en form for afværgeanordning, der skal aflede fjendens infrarøde målsøgende missiler inden de når frem og tilintetgøre ens eget luftfartøj. Bombefly har regulære maskinkanoner, der kan skyde indkommende fly og missiler ned.

Tailstingeren er i bund og grund en painkiller minigun monteret i en våbencontainer, der parvis er ophængt under luftfartøjets vinger. Med en skudhastighed på 3-6.000 kugler i minuttet, så kan tailstingeren hurtigt tilintetgøre et fjendtligt missil, der er på vej ind. Kuglerne vil i hvert fald ødelægge missilets målsøgningsudstyr.

Kuglerne kunne være små beskidte farvebomber, der var fyldt med især sod og vulkansk støv. Resultatet ville være en tilsværtning af missilernes målsøgningsudstyr, jetflyets cockpitglas og en nedslidning af jetmotorens kompressorblade pga. vulkanasken. Men realistisk set skal det være panserbrydende ammunition, der kan smadre missilets målsøgningsudstyr.

Det vil være simplere bare at smide en spand søm bagud i missilet bane, som det kan flyve ind i, således at det tilintetgøres på stedet. Tailstingeren skal kunne rettes i flere retninger, således at forfølgende jetfly kan beskydes, selvom de ikke er lige bag ens eget fly. Computere kan klare selve sigtningen og beskydningen. Ophænget til Tailstingeren kan f.eks. være identisk med de ophæng, der bruges til projektører ved koncerter m. m.

Det skal undersøges, om en specialversion af en maskinkanon kan laves med et trykkammer, hvor i komprimeret luft fra jetturbinen og en direkte indsprøjtning af flybrændstof kan sende en kugle eller granat af sted uden brug af krudt eller hylster.

En sådan art "stempelmotor" eller "granatmotor" udnyttelse af både flybrændstof og lufttryk i jetflyet vil spare ammunitionsvægt og dermed øge antallet af medbragte granater. Et roterende tre eller femdelt gaskammer vil kunne skiftevis komprimeres med luft, indsprøjtes med brændstof og tømmes for udstødningsgas, mens granaterne fungerer som propper i kanonløbene.

Decoyen:

Et andet forsvarsvåben ville være at kaste en decoy bagud, for at det forfølgende missil skal ramme det i stedet for ens eget jetfly. Decoyen skal være en kombination af et radarmål og et infrarødt mål, så missilets målsøgningscomputer kan opfattes som et ægte mål.

Missilet skal helst gå efter decoyen, men hvis det ikke er muligt, så skal decoyen gå efter missilet. Den ideelle decoy er et målsøgende missil, der flyver med en lidt lavere hastighed end jetflyet. Fjendens missil indhenter derfor decoymissilet først, og decoyen flyver lige ind foran eller op bag i missilet og sprænger det i luften efter en kort slutspurt.

Decoyen kan også være en slags metalstjerne med en lysbombe i midten, som lyser op på både radarskærme og infrarøde målsøgere. Med Decoyen hængende i et langt kabel fra jetflyets haleror et stykke bagude, vil det kunne tiltrække det fjendtlige missils opmærksomhed.

Boosteren:

En anden taktik til at undgå fjendtlige missiler er at flyve fra dem. Det kræver en stærk jetmotor eller en boostermotor. Hvis jetflyene i fremtiden skal starte fra jordbaserede flykatapulter, så skal de have lidt hjælp af et par boostere i startøjeblikket.

Boosteren er en raketmotor, der bruger jetbrændstof og komprimeret luft til at levere en kort acceleration, som kan sende jetflyet hurtigt væk fra en farlig situation, starte flyet fra en katapult, og bringe jetflyet frem til et brændpunkt i en fart. Boosteren er en slags ekstra efterbrænder.

Luften komprimeres af jetflyets motor i forvejen, så den kan bruges til at oplade boosterens komprimerede lufttank, mens der ikke sker noget i luften. Når lokummet brænder, så kan boosteren aktiveres, og den skal kunne levere et ekstra jettryk i ca. 2-3 minutter.

Eventuelt kan man af brændstoføkonomiske årsager bruge boostere med fast raketbrændstof, som så kan kastes bort efter endt brug. Men en genopladelig booster vil være bedst. Jetflyene skal kunne flytte sig meget hurtigt i visse situationer.

Tailnetter:

En anden mulighed for at ødelægge fjendtlige missiler, fly og helikoptere er at skyde et eksplosivt net bagud i en beholder. Det udfoldes lige foran et bagfra kommende missil eller jetfly og vil vikle sig omkring målet og tilintetgøre dette, inden det når frem. Flåden har en version af dette våben under navnet blæksprutten til brug imod torpedoer.

Decoyens sprænghoved kunne udstyres med et eksplosivt net, der spredes ud lige før, det rammes af det fjendtlige missil. Med missilet viklet ind i nettet, vil det enten falde til jorden efter at have miste kontakten til målet, eller det vil sprænge sig selv i luften, hvis sprængssnorene i nettet ikke sprænges først. Missilet vil under alle omstændigheder blive ødelagt.

Groundkatapult:

ODIN V er en mobil groundkatapult, der kan sende jetfly i luften på stedet uden en startbane. Katapulten drejes op i vinden, jetflyets motorer starter og boosterne tændes. Jetflyet sendes op i en fart, og groundkatapulten skjules under camouflagenettet igen.

Groundkatapulten kan også bruges til at sende et mindre bemandet missil op, som i stedet for at blive sendt ud på en enkelbillet skal bruges i lokale luftkampe. Krydsermissilets våbenlast kan erstattes med en mindre pilotkabine, et par maskinkanoner med tilhørende ammunition og et par Sparrow luft til luft missiler fastgjort uden på.

Udviklingen af et lille let jetfly, der ikke skal have en lang rækkevidde eller en stor våbenlast, vil kunne hjælpe gevaldigt i en lokal luftkrig, hvor der mangler danske flystyrker. Den vil være billig at producere, svær at få øje på, og jetflyet vil svare til et bemandet missil, der er i stand til at skyde fjendtlige fly ned og returnere til luftværnsgruppens Groundkatapult.

Airplaneparachute:

Jetfly skal af sikkerhedsmæssige grunde kunne lande helt ukonventionelt med faldskærme og luftpuder nede under vingerne. Faldskærmene udløses, mens jetflyet flyver langsomt i 300 meters højde, en glidering på faldskærmslinerne sørger for en langsom fyldning af skærmen og snart efter hænger jetflyet i et par store faldskærme.

Man har eksperimenteret med mindre propelfly, der via en lille raket skyder et stort faldskærm ud, som så langsomt foldes ud pga. glideringen på faldskærmslinerne. Vingerne rives derfor ikke af, og propelflyet staller lige så stille, mens det synker ned imod jorden. Hvis faldskærmen er stor nok, så kan propelflyet lande sikkert på alle tre hjul uden at blive ødelagt. Der skal så vidt vides bruges omkring 1 kvadratmeter faldskærmsstof til hver kilo fly.

Luftpuder under vingerne monteret i bombeophængene og uden på flykroppen skal udløses efter at landingsstellet er sænket. De og faldskærmene vil sikre en forholdsvis blød lodret landing. Faldskærmene skal styres indefra cockpittet og evt. kan bremseraketter på faldskærmslinen affyres lige inden landingen. Systemet er under udvikling ved NASA, der skal bruge den som landingsmetode for fremtidens rumkapsler fra den internationale rumstation.

Airplanehook:

En airplaneparachute kræver placeringen af en krog i flyskroget, hvor i hele flyets vægt kan løftes, denne krog kan bruges til andet end en faldskærm. Et stort fragtfly udstyret med airplanehooks under motorene, så et eller flere jetfly kan placere deres ophængningspunkter i disse kroge. Denne manøvre kræver ganske vist forsigtighed, men der er fordele ved det.

Jetflyene spare brændstof, fragtflyene medbringer en eskorte, og der kan skiftes pilot på jetflyet, hvis airplanehooken kan løfte jetflyet delvist op i lastrummet til en luftsluse. Metoden blev brugt af luftskibene Akron og Macon i tredverne med mindre biplaner som observationsfly. Den blev også brugt af USAF til deres X1 fly under lydmursgennembrudet i 1947 med Chuck Yeager.

Balloonparachute:

Piloter og andre, der flyver med militære flyvemaskiner, risikere at blive skudt ned. De risikere tilfangetagelse. Derfor skal de have en flugtvej, som ingen vil tænke på. Opstigning med ballon. Nødfaldskærmen skal kunne bruges som ballon med oppustning af enten varmluft eller helium.

Faldskærmsstoffet skal være tolags, og det skal kunne forsegles helt tæt, så luften eller gassen ikke slipper ud. Den nedskudte pilot kan, allerede mens han hænger i hovedskærmen udløse sin ballonskærm og puste den op. Piloten vil så kunne svæve frit over fjendtligt territorium.

Flyvevåbnet vil så sende et redningsfly af sted for at opsnappe ham, inden fjenden finder ud af, at deres bytte aldrig nåede ned på jorden. Alternativt kan katapultsæderne udstyres med en lille propelmotor, således at piloten hængende i sin faldskærm kan blive en motoriseret hangglider.

Ideen fik jeg fra en tegneserien Yoko "Budskab til evigheden", så hvorfor egentlig ikke bruge det i den virkelige verden. Hvis det virker, så brug det dog.

Hangarbunker:

Det er bogstaveligt talt et stort nedgravet betonanlæg, der minder om et landsat hangarskib, som man bygger i en nedlagt kridt eller grusgrav af en passende størrelse. Flere flyelevatorer vil bringe fly og helikoptere op og ned fra overfladen, hvor et antal groundkatapults står klar.

Hangarbunkeren er en slags oplagsplads for store dele af flyvevåbnets maskiner samt en masse reservemateriel og våben. Hertil skal flyvevåbnets otte landbaserede flyverbataljoner flytte, herfra skal flyene opererer imod fjendens luftstyrker, og her skal flyene efterses og repareres.

Danmarks flystyrkes størrelse er klassificeret. Flere fly må dele samme serienummer. En eventuel fremtidig flyproduktion skal ske i hangarhulerne. Delene til de ekstra fly kan bringes ind forklædt som falske gifttransporter, og selve hangarhulerne kan camoufleres som falske velbevogtede giftdepoter. Dette vil sikre Hangarhulernes eksterne sikkerhed i fredstid.

Luftværnsfortet:

Luftrummet over Danmark bevogtes af 480 luftværnsforter, halvdelen af dem er mobile versioner af de faste luftværnsforter. En central plads er omringet af 6 våbenstationer hver med 3 ODIN IV luftværnsmissilramper og 3 LOKE II luftværnsmissil/kanonstillinger. Den centrale landingsplads betjenes af 4 mand, der dirigere, optanker, efterser og rearmere det kampfly eller helikopter, som er landet for en kort bemærkning.

Luftværnsfortet er camoufleret, men kan bide fra sig, og den mobile version er formeret om en central ODIN V katapultvogn. Med disse luftværnsforter kan det danske luftvåbens maskiner udkæmpe en guerillakrig imod de større fjendtlige luftstyrker, som vil være en naturlig del af fjendens angrebsstyrker. Hvis fjenden kommer i stort tal, så gem dig og kæmp videre fra dit skjulested. Det princip bruges og er brugt overalt i verden.