Forsvarets 9.ende flyverdivision skal bruge et antal eksisterende jetfly og helikoptere til at beskytte luftrummet over Danmark. Vores nuværende F-16 jagerfly er meget moderne og sindssygt dyre skydeskiver, der bør forstærkes betydeligt. Dertil skal de have et antal esser oppe i deres ærmer, for at de kan gøre deres arbejde ordentligt.
Konventionelle jagerfly har desværre brug for store dyre lufthavne med lange startbaner, som udgør et ønskemål for en fjendtlig bombeformation. Danmark er for lille til, at man kan tillade sig at have fly på jorden. Lufthavnene vil højest sandsynligt blive de første mål, som fjenden går efter, og flyene på dem de første ofre.
Fremtidens danske jagerfly skal have VTOL kapacitet, de skal starte og lande lodret, og de skal kunne gemme sig på jorden som en guerillaluftstyrke. Når angrebet kommer, så skal flyvevåbnet holde flyttedag, og de skal kæmpe efter princippet hit and hide. Derfor skal flyvevåbnet enten købe de anbefalede fly eller designe deres egne.
Hawker Harrieren:
Britisk VTOL jagerbomber, der kan bruge helikopterlandingspladser overalt selv på skibe og olieplatforme. Dette er det ideelle jetfly til flyvevåbnet, da flyet kan skjules på en tennisbane, og det kan bære de fleste våben, som skal bruges i en luftkamp og et bombetogt.
A4-M Skyhawk:
Amerikansk jagerbomber som blev fløjet af US marine aircore i Vietnam og op gennem firserne. Jetflyet blev brugt som opvisningsfly af Blue Angels, og det er derfor et lille kampfly, som er velegnet til luftkampe. De kan tåle en del skader i en luftkamp, og det kan lande hvor som helst.
F-5 Freedom Fighter:
Amerikansk eksportjager til allierede nationer. Flyet bruges i Top Gun og Reed Flag kampflyverskolerne som modstanderfly. Det kan flyve lige op med de mere moderne jetfly, og det er derfor en billig løsning på et lille jagerfly, der kan spise brød med de store.
F-16C Falcon Fighter:
Amerikansk jagerfly brugt for tiden af dansk luftvåben og en masse andre nationer. Dette jetfly er valgt på grund af sine aerodynamiske evner i en luftkamp, og dets kompatibilitet med NATO's flystyrker. Problemet med det er behovet for lufthavne og veluddannede piloter.
OH-58D Kiowa Scout:
Amerikansk observationshelikopter med ingen eller kun let bevæbning. Det skal ændres, hver helikopter skal kunne klare et par tanks og luftfartøjer i en rask kamp. Kiowaen fungere som spejder og kommandopost for de øvrige helikopterstyrker, som skal tilkaldes, når fjenden opdages.
AH-64D Apache (Longbow):
Amerikansk angrebshelikopter med antitankrolle. Helikopterstyrken har i Apachen en flyvende kampvogn, der lukker de huller, som fjenden laver i de danske linier. Apachen egner sig til togter bag fjendens linier, hvor konvojer, kommandoposter, depoter og opmarchområder er oplagte mål.
UH-60C Blackhawk:
Amerikansk kamphelikopter med en let transport- og kampopgave. Helikopterstyrken har i Blackhawken en mandskabsvogn, hvormed en faldskærmsjægergruppe kan transporteres langt ind bag fjendens linier. Udstyret med tunge våben er Blackhawken en våbenplatform, der kan konkurrerer med Apachen.
CH-53E Super Stallion:
Amerikansk transporthelikopter med tung transportopgave. Forsyninger skal bringes ud til frontlinien med transporthelikoptere, der kan bringe de sårede med tilbage. Fyldt med elektronik kan helikopteren bruges som en flyvende flyvelederstation, der kan dirigere lufttrafikken.
CH-53F Super Skycrane:
Barberet dansk udgave af Super Stallion med især tunge transportopgaver af våbencontainere til fronten. Uden kabineskrog til passagerer kan en stor helikopter udelukkende koncentrerer sig om at løfte tunge ting fra danske våbenlagre til frontlinien såsom ammunitionscontainere etc. etc.
