| Home | Forsvaret |
| Flyvevåbnet | Luftfartøjerne | Luftsystemerne | Flyvevåbnets deployering | Flyvevåbnets opgave |
Luftrummet over Danmark er meget lille, der er ikke meget plads til større manøvrer og fjenden vil sikkert ankomme med en stor armada af bombefly, kampfly, helikoptere og diverse fragtfly med mere. Jeg forudser en situation, hvor luftherredømmet hurtigt går tabt, og det danske flyvevåben må kæmpe med diverse guerillataktikker.
Flyvevåbnet, der er mere eller mindre på vingerne dagligt, vil, når flåden åbner ballet, gå på vingerne øjeblikkeligt. Det er ikke sundt at miste sit luftvåben på jorden i krigens første få timer eller minutter. De vil i luften få tildelt deres respektive opgaver og mål fra flyveledernes målcomputere, og de vil gå i gang.
Hvis flyvevåbnet ikke skifter F-16 jagerflyet ud med Hawker Harrieren, så er det vigtigt at alle flyene er på vingerne sammen med vores lufttankere og evt. med ekstratanke under vingerne. Der skal kæmpes hårdt i de første timer, og det er kun mangel på ammunition, der kan afbryde den enkelte pilots forsvarsmission.
De fjendtlige luftarmadaer af jagerfly, bombefly og transportmaskiner vil være på vej imod deres danske mål, og de skal mødes i luften, før de når frem. Der vil højest sandsynligt blive sendt civile passagerfly lastet med elitetropper af sted først, de skal enten afvises ved grænsen eller skydes ned sammen med evt. eskortefly.
Passagerflyene kan tvinges ned på øde danske øer, hvor der er nødlandingspladser, og hvor der venter en større dansk hærenhed på passagerene. Det skulle tage det problem af banen, og flyvevåbnet kan vende sig imod de mere regulære fjendtlige luftstyrker, der også er på vej imod Danmark lige i hælene på passagerflyene.
Vore gamle jetfly vil her bevise, at de er pengene værd, og de vil efterhånden få følgeskab af vores nyindkøbte Hawker Harriers eller vores nybyggede Skyhawks og Freedom Fighters. Flyvevåbnet vil ikke bruge de nyeste fly i fredstid, da de skal være i baghånden oplagret i deres hangarhuler. Kun flådens nye jetfly er i aktiv tjeneste.
Flyvevåbnets taktik er at denne en flyvende murstensvæg af jetfly, der skal flyve lige i gennem de fjendtlige formationer, mens de beskyder dem i farten. Hvert jetfly har en sektion af væggen, som han skal koncentrerer sig om. Alle mål i hans sektor er hans ansvar, og han skal skyde dem ned en efter en så hurtigt, som det er muligt.
Et sådant frontal angreb er hurtigt overstået, så derefter skal alle vende på en tallerken og flyve ind bagfra i et andet angreb imod de fjendtlige fly, der slap med skrækken den første gang. Det vil splitte formationen ad, og vores piloter kan angribe fjendens fly enkeltvis eller i små grupper, der er nemmere at få skudt ned.
Vores jetfly skal kun trække sig ud af kampen, hvis der er mangel på ammunition, missiler, brændstof eller helt simpelt menneskeligt energi. De kan tankes i luften, lande på en af luftværnets små standpladser for at blive rearmeret eller få afløst piloten pga. træthed. Eventuelt kan en luftbåren afløsning og rearmering i et fragtfly udvikles.
Flyvevåbnet skal forsvare de gamle lufthavne med alle midler, men før eller siden vil fjenden få ram på dem, og så skal lufthavnspersonellet flytte til deres hangarhule. De skal være klar til at flytte fra kriges udbrud, og der skal de være, indtil krigen er tabt eller vundet i luftrummet over Danmark.
Derfra skal flyvevåbnet på guerillafacon bekæmpe de fjendtlige flyformationer, der har tilkæmpet sig herredømmet i luften, og måske tror sig sikre i dansk luftrum. De fleste fly i flyvevåbnet skal kunne starte eller lande lodret, men de få almindelige jagerfly, der er tilbage efter et døgns tid, skal flyves til England og byttes ud med VTOL jetfly.
Enten det eller de må lande med faldskærm, for der er nok ikke flere danske lufthavne tilbage i intakt tilstand. De nedskudte piloter vil få tildelt de nye fly fra hangarhulerne, som de kan kæmpe med fremover. En splinterny Hawker Harrier fuldt lastet med våben vil være enhver pilots drøm på dette tidspunkt i kampen.
Et kalkuleret gæt siger, at flyvevåbnet vil ordne den første bølge af passagerfly med elitetropper, store dele af den anden luftarmada, og halvdelen af den tredje, før vi må gå under jorden i hangarhulerne. Derfra vil flyvevåbnet kæmpe videre, mens hæren rydder op i blandt de nedskudte piloter og elitetropper, og mens luftværnet støtter dem.
Fjendens luftmarskaler skal spekulere over, hvorfor deres planer mht. Danmark ikke er lykkedes, og over hvorfor deres fly ikke kan overflyve dansk territorium uden at blive beskudt, angrebet og tilintetgjort. Hvis fjenden ikke kan sende flere luftarmadaer ind over Danmark, så skal vores flyvevåben generobre det danske luftrum.
Hæren skal sammen med luftværnet sikre, at fjendtlige fly ikke kan flyve hen over deres stillinger, uden at de bliver beskudt, og flyvevåbnets resterende maskiner skal angribe fjendens fly uanset antal og sammensætning. Hvert dansk fly skal kunne både angribe og forsvare sig på en gang. Alt foran og bagved skal skydes ned.
| Home | Forsvaret |
| Flyvevåbnet | Luftfartøjerne | Luftsystemerne | Flyvevåbnets deployering | Flyvevåbnets opgave |