Markomannerne
I 167 e.Kr. br�d germanerne under ledelse af markomannerne ind i Pannonien, omtrent der hvor det nuv�rende Ungarn ligger, og tilf�jede den romerske h�r et alvorligt nederlag. Derefter fortsatte de mod sydvest, gik over alperne og tr�ngte ind Norditalien. Markomannerkrigene var begyndt.
S� snart de germanske krigere var brudt gennem gr�nsef�stningen, var landet �bent. P� det tidspunkt l� alle romerske troppestyrke af betydning ude ved gr�nsen. Faktisk var det f�rst gang i 270 �r, at der var fjender inden for Romerrigets gr�nser.
Kejser Marcus Aurelius genindf�rte v�rnepligten for civilbefolkningen og ledte trods sine legemlige svagheder selv h�ren mod barbarerne. Han drev germanerne tilbage over Alperne og generobrede Pannonien. Ud af sine nitten regerings�r (161-180) kom han til at tilbringe 12 �r i felten. For at financere krigstogtet, m�tte han bortauktionerer alle de pragtfulde guld- og s�lvservice og andet kostbart husger�d, som var blevet samlet i de kejserlige skatkamre lige siden Augustus' dage.
I sidste omgang f�rte Marcus Aurelius krigen ind p� markomannernes omr�de og erobrede deres hovedstad. Kejseren stod midt i nye krigsforberedelser mod markomannerne, da han pludseligt blev revet v�k af pesten (180 e.Kr.). Han d�de i lejren i Vindobona, det nuv�rende Wien.