![]() Commodus
Busten af Commodus viser klart, hvad for et menneske vi har med at g�re. Der er noget bizart, noget forskruet ved selve den form skulpturv�rket har f�et: en fuldst�ndig bar overkrop osv., anbragt p� en lille skr�belig, gennembrudt heraldisk piedestal. K�llen og l�vehuden er Herkules' stolte attributter - en person Commodus meget gerne vil sammenligne sig med. Marmorbusten er fra Konservator-paladset i Rom fra slutningen af 100-tallet efter Kr. Som Herkules ville han boltre sig i Cirkus i kamp med dyr og mennesker - en "kamp" hvor enhver risiko for den oph�jede kejsers person naturligvis var fjernet forinden, et guddommeligt myrderi, hvor blodet fl�d i str�mme til p�blens store fryd. Commodus br�d sig ikke om at v�re ude ved felten og l�ngdes efter at komme til Rom, og fr�dse i alle de perverse forn�jelser som herskermagten gav adgang til. Derfor trak han kort efter faderens d�d gr�nsen tilbage til Donau og afsluttede krigen mod markomannerne. Derved prisgav han i l�bet af nogle uger alt hvad hans fader havde k�mpet for i sit livs sidste pinefulde �r. Ved hoffet herskede helt utrolige tilstande. Kejser Commodus fyldte paladset med orientalske slyngler, der solgte statsembeder og genoptog den gamle m�de at blive rig p�, nemlig ved at sl� de mere velhavende ihjel. Commodus delte sine despotiske forg�ngeres skr�k for betydelige m�nd, og tog med liv og lyst del i ugerningerne. I tolv �r (180-192) fik kejseren og hans sl�ng lov til at drive deres samfunds�del�ggende spil. Men til sidst beseglede en vidt forgrenet sammensv�rgelse hans sk�bne. En atlet ved navn Narcissus, der havde v�ret kejserens l�rer i gladiatorh�ndv�rket, fik overdraget opgaven at befri Romerriget for Commodus. Den 31. december 192 kvalte Narcissus den feje usling i badet.
|