Tak for et spændende møde på Ishøj Skole og de mange kønne ord, der desværre ikke genfindes eller konkretiseres i forslagets tekst. Teksten, som vi må forholde os til, bærer præg af gentagelse af de allerede afviste vidtløftige ønsker om udbygning også i Den Grønne Kile.

Vi foreslår at planarbejde og udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende Helhedsplanen foreligger.

Helhedsplanarbejdet.

Helhedsplanlægning i samarbejde med en lokalt nedsat arbejdsgruppe.

For at lægge en langsigtet plan for landsbyens fremtidige udvikling, herunder understøtte og fastholde de eksisterende byfunktioner, har kommunen sidst i 2006 igangsat en helhedsplanlægning i samarbejde med en lokalt nedsat arbejdsgruppe, og vi glædede os meget til samarbejdet, men er blevet slemt skuffede.

Reelt har der IKKE været noget samarbejde endnu, men kun envejsorientering fra kommunen, og den i forslaget omtalte Helhedsplan for Ishøj Landsby er IKKE arbejdsgruppens værk.
Faktisk blev arbejdet med detaljerne, der omtales i Helhedsplanen, af kommunen standset i arbejdsgruppen, der herefter blev bedt om at behandle mulige udviklinger omkring gadekæret efter nedrivning af en smedje.

"Supplerende interview-runde - sammendrag. IH 28.0. 27. august 2007" er fortsat IKKE blevet korrigeret

På arbejdsgruppens møde den 13. september 2007 blev der ligeledes lovet et korrigeret sammendrag af supplerende interviews med Ishøj Bylaug og 2 grundejerforeninger, som arbejdsgruppen havde fået gennemført under hård modstand fra kommunens side; men "Supplerende interview-runde - sammendrag" "IH 28.0" dateret "27. august 2007" er fortsat IKKE blevet korrigeret - i al fald har vi i arbejdsgruppen ikke set en korrigeret udgave.

Ligeså hedder det i det FEJLAGTIGE sammendrag noget misvisende i punkt 8, side 2:

"Støjen fra Ishøj Stationsvej bør begrænses med en jordvold. Måske kan et mindre areal øst for Merlegårdsparken bebygges"

"Man ser gerne boligbebyggelse på Madsens gartneri, hvis det er en mulighed, da ejendommen opfattes som bebygget i forvejen med drivhuse mv."

Vi ønsker at medvirke til at udarbejde en Helhedsplan,

så vi så vidt muligt undgår flere skæmmende støjvolde, og så vi ud fra en helhedsvurdering kan vurdere om boligbebyggelse på fx Madsens gartnerigrund er en god idé.

Baseret på oplysningerne i planen (side 58/248 i august udgaven og side 116/303 i oktoberudgaven af det samlede forslag på http://www.kommuneplan.ishoj.dk/dk/pdf.htm) lader det til at kommunen ensidigt arbejder for at få mest muligt areal i Den Grønne Kile udlagt til boligbebyggelse samt ligeledes at få mest muligt areal tæt på den støjende Ishøj Stationsvej udlagt til boligområde.

Konklusionen er, at Ishøj Kommune fremsætter stort set de samme arealønsker til nye boliger i landsbyen, som blev afslået forud for Regionplan 2005 og forud for Fingerplan 2007. Allerede i forhandlingerne til Regionplan 2001 blev det fastslået, at med udlægning af boligareal på Merlegårds Vænge, der endte med 71 tætte rækkehuse uden ældreboliger bag en kæmpe støjvold på hjørnet af TåstrupValbyvej og Ishøj Stationsvej, skulle det være "en langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen i overensstemmelse med aftale med Miljø- og Energiministeren på møde den 26. april 1999 om, at ministeren er indstillet på at se nærmere på et "forslag til en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne i det åbne land mellem [by-]fingrene til Køge, Roskilde og Frederikssund"" (Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt, side 83 spalte 2).

Vi vil derfor foreslå at udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende Helhedsplanen foreligger.

I det følgende vil konkrete punkter blive kommenteret.

Side 111/303 (i oktoberudgaven af forslaget jf. http://www.kommuneplan.ishoj.dk/dk/pdf.htm 08okt2009)

I forbindelse med udviklingen af Ishøj Landsby vil byrådet gå i dialog med staten, og søge at gennemføre helhedsplanen "Den Grønne Kile gennem Ishøj Landsby"

Vi henstiller at kommunen først går i reel dialog med beboerne og får udarbejdet en helhedsplan med konkrete forslag, hvoraf det fx klart fremgår hvor mange nye boliger, der ønskes udlagt.

Side 116/303

"Skitserne er ikke i overensstemmelse med Fingerplan 2007, da de forudsætter mindre byudlæg i den grønne kile."

Vi henstiller at forslaget tager udgangspunkt i gældende regler, hvorfor der bør være overensstemmelse med Fingerplan 2007.

Side 116/303

"Videre læsning Den grønne kile gennem Ishøj Landsby.pdf (6.4 MB)"

Vi undrer os over, at et tidligere afvist forslag igen fremsættes. Ved afvisningen standsede alt arbejde med en egentlig helhedsplan i kommunens arbejdsgruppe vedrørende Helhedsplan for Ishøj Landsby.

Forslaget mangler ønsker for antallet af nye boliger, og kommunen har på intet tidspunkt ønsket at konkretisere dette på skrift. Med ca. 250 boliger i Ishøj Landsby og ca. 95 boliger i Vestervang ved Køgevej samt ca. 30 boliger i landzone er der grænser for hvor mange nye boliger, der kan integreres i landsbymiljøet. Desuden skræmmer historien, hvor udlægget i Regionplan 2001 (side19 afsnit 3.1.2) med "20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger" endte med 71 tætte, støjplagede rækkehuse.

Vi undrer os også over, at kommunen udelukkende søger at opnå tilladelse til ny boligbebyggelse.

Det synes som om kommunen ønsker en soveby i Ishøj Landsby uden ny erhverv, og at nye landskabelige værdier og rekreative funktioner udelukkende ønskes finansieret via salg af boliggrunde i området.

En tilsvarende strategi ville på Frederiksberg snart have gjort det af med Frederiksberg Have.

Side 142/303

"Endvidere har byrådet planer om at undersøge mulighederne for et skovområde vest for Vejleåvej"

Vi foreslår fortsat, at der hurtigst muligt plantes skov i passende afstand vest for højhastigheds-

banens mulige linjeføring, så støjvolde eller andet nødvendigt støjdæmpende anlæg skjules mod og bedst muligt indpasses i landsbymiljøet.

Side 194/303

"Kommunen vil arbejde for, at trafikken på Ishøj Stationsvej dæmpes ved en ændring af fartgrænsen og en omlægning af vejen"

Vi er enige i, at der er problemer med Ishøj Stationsvej og påpeger vigtige områder på vejen:

Ishøj Stationsvej - Tåstrup Valbyvej:

Hastigheden er ofte høj, og biler drøner jævnligt over for rødt lys på Ishøj Stationsvej. Måske overses lysreguleringen, måske vil man blot smutte over for gult, men når det ikke.

Løsningen kunne være etablering af en rundkørsel.

Motorvejsnedkørslerne og -opkørslerne:

Her er FREMKOMMELIGHEDSPROBLEMERNE især i myldretidstrafikken.

Ganske få lastvogne kan skabe lang kø fx på Ishøj Stationsvej fra Vejleåvej og op over Motorring 4 ved tilkørsel 6 til motorvejen, idet venstresvingsbanen på motorvejsbroen over Motorring 4 på Ishøj Stationsvej er ret kort. Ligeledes er der jævnlig kø tilbage på motorvejen ved opkørslen fra motorvejen - med høj risiko for harmonikasammenstød.

Under renoveringen af motorvejsbroen på Ishøj Stationsvej i 2003 havde vi en genial trafikregulering, som fjernede alle køer. Vi havde en overraskende GLIDENDE TRAFIKAFVIKLING, hvor trafikanterne syntes at udvikle HENSYNSFULDHED og undgå myldretidskøer.

SITUATIONEN i 2003 BURDE UDNYTTES TIL NÆRMERE STUDIER AF TRAFIKAFVIKLINGEN, OG KUNNE UDNYTTES OGSÅ EFTER VEJARBEJDET BLEV FÆRDIGT.

I vejarbejdsperioden var der etableret en VOGNBANESKIFT-ORDNING over 30-40 meter efter at trafikken med hastighedsbegrænsning og inddragelse af den ene vognbane var tvunget ned i hastighed. Ved denne lave, men glidende hastighed, blev trafikken tvunget til at skifte vognbane eller nærmest flette til den rette vognbane, idet hver vognbane ledede trafikken i hver sin retning, og netop derved opstod den behagelige GLIDENDE afvikling af trafikken, hvor der før og nu igen med lysregulering opstod køer og mange stop-kør-situationer. Under vejarbejdets trafikafvikling UNDGIK vi STOP-OG-KØR-TRAFIKKEN OMKRING LYSKRYDS ELLER RUNDKØRSLER. Derved slap vi for benzin- og bremsespild ved at skulle stoppe for rødt lyssignal og/eller ved en stoplinje og for igen at accelerere ved grønt lyssignal.

Og vigtigere: Vi slap for farlige situationer, hvor trafikanter forsøger at nå et grønt lyssignal for måske at drøne over for gult. Vi havde således I 2003 EN BEHAGELIG, GLIDENDE trafikafvikling, hvor bilisterne faktisk TOG HENSYN TIL MEDTRAFIKANTERNE OG GAV PLADS TIL VOGNBANESKIFT, fordi det var til GENSIDIG FORDEL tydeligt at give tegn og glide på plads i den rigtige vognbane. Systemet UDVIKLEDE således trafikanterne til HENSYNTAGEN.

Lysreguleringen ved krydset Køgevej - Hveen Boulevard

er begyndt at volde problemer, efter at fodgængerfeltets lysregulering ikke skifter, medmindre fodgængere aktivere lyset. Hvor man før på afstand kunne se, at fodgængerne havde fået rødt lyst, og dermed kunne konkluderer at det grønne lys for den kørende trafik også snart ville skifte til gult og rødt, er det nu umuligt at vurderer, hvor længe det forbliver grønt, hvilket giver en del farlige situationer, hvor bilisters hastighed er for høj til at standse for rødt lys.

Løsningen kunne være igen at lade fodgængerreguleringen følge reguleringen for den kørende trafik, så trafikanterne advares om snarligt lysreguleringsskift via det tidligere skift i fodgængerovergangen. Måske kunne en stor NEDTÆLLINGSfunktion også afhjælpe problemet.

Konklusion

Ishøj Kommune synes grådigt at ønske sig areal på areal uden forudgående helhedsplanlægning.

Vi må kraftigt henstille til, at ideerne i Fingerplan 2007 får ro til at udvikle sig, og at der før yderligere inddragelse af landzonejord bliver tid til at vurdere betydningen heraf for udviklingen i og omkring Ishøj Landsby.

Vi skal understrege, at vi ser med endog meget stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre den bestående infrastruktur med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus og idrætsforening samt gerne igen bibliotek og dagligvarebutik.

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

Med venlig hilsen

'''''''''

Støt fornuftig kollektiv trafikpolitik

og skriv under (http://www.geocities.com/gf_landsbyen/JernbaneHh25.htm) jf. Jernbane.htm

Jernbane-København-Ringsted-projektet er i offentlig høring fra den 22. september til den 1. december 2008.

http://www.trafikstyrelsen.dk/sw106021.asp

Miljøredegørelserne som udgør høringsmaterialet findes på http://www.trafikstyrelsen.dk/sw208335.asp

De vigtigste er

Miljøredegørelse 1 Den samlende miljøredegørelse for såvel 5. sporsløsningen som for Nybygningsløsningen.

Miljøredegørelse 11 Støj og vibrationer

Miljøredegørelse 6 Strækningen Avedøre Havnevej-Baldersbæk, Ishøj, som er en del af Nybygningsløsningen.

Miljøredegørelse 7 Strækningen Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej,

På det første borgermøde i Ringsted var der mest fokus på lokale forhold.

Formanden har et par ekstra eksemplarer af papirudgaverne af Miljøredegørelse 1 og 11, som kan afhentes.

5. sporsløsningen koster ca. 4.000 mio. kr.

Nybygningsløsningen koster i billigste udgave ca. 9.000 mio. kr.

Til nærmere undersøgelse

5. sporsløsningen synes ikke behandlet retfærdigt i beregningerne af samfundsøkonomien - side 81 og 83 i Miljøredegørelse 1.

Nybygningsløsningens burde benævnes ny-passager-løsningen, fordi Nybygningsløsningens økonomi bygger på ca. 5 gange større billetindtægter og passagerer end 5. sporsløsningen som følge af håb om en masse ny passagerer, mens der ikke er forbedringer for nuværende passagerer mellem Roskilde og København.

Det synes som en noget luftig forudsætning, der bør undersøges nærmere i en tid hvor den kollektive trafik står foran nedskæringer (jf. "Færre busruter gør din bolig mindre værd - De regionale trafikselskaber frygter, at hver femte bus bliver nedlagt næste år." 30. sep. 2008 kl. 12:32 http://politiken.dk/tjek/bolig/hushandel/article574935.ece)

Nybygningsløsningen rummer en enorm overkapacitet i forhold til 5. sporsløsningens mere realistiske overkapacitet.

Nybygningsløsningen angives at være mere robust over for uforudsete og planlagte hændelser på sporene, men det forudsætter, at passagererne kommer fra Ringsted eller længere vestfra, eller at de mange passagerer mellem Ringsted-Roskilde og København er i stand til at komme til Ringsted og tage toget Ringsted-København.

Ligeledes synes der at være uoverensstemmelse i støjbelastningen - Miljøredegørelse 11

5. sporsløsningen støjbelaster 3.550 boliger, men de er i forvejen støjbelastede af togtrafik og vil fortsat være det også med nybygningsløsningen. Imidlertid hedder det at støjbelastningen af disse 3.550 boliger vil blive mindre, fordi nogle tog flyttes til den nybyggede jernbanestrækning.

Omvendt hedder det også, at betjeningen af passagererne på den nuværende jernbane ikke vil blive forringet, fordi der skal køre flere tog.

I det ene øjeblik falder støjbelastningen altså pga. færre tog, men i det næste øjeblik skal der køre samme antal tog.

5. sporsløsningen rummer mulighed for at begrænse støjgenerne for de støjbelastede 3.550 boliger, mens Nybygningsløsningen vil støjbelaste yderligere 2000 boliger.

Klar holdning fra Ishøj: Nej til 5 meter høj mur gennem Ishøj http://www.ishoj.dk/default.aspx?id=261&newsid=668

Borgermøder afholdes:

2. oktober 2008, kl. 18.30

Rishøjhallen, Skolevej 7, Køge

6. oktober 2008, kl. 18.30

Bjæverskov Forsamlingshus, Ringstedvej 546, Bjæverskov

9. oktober 2008, kl. 18.30

Lykkebo Skolen, Vigerslevvej 141, Valby

20. oktober 2008, kl. 18.30

Greve Idrætcenter, Lillevangsvej 88, Greve

23. oktober 2008, kl. 18.30

Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndby

27. oktober 2008, kl. 18.30

Solrød Gymnasium, Solrød Center 2, Solrød Strand

30. oktober 2008, kl. 18.30

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, Taastrup

3. november 2008, kl. 18.30

Glostrup Idrætspark, Stadionvej 80, Glostrup

5. november 2008, kl. 18.30

Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, Roskilde

11. november 2008, kl. 18.30

Hvidovre Medborgerhus, Hvidovrevej 280, Hvidovre

13. november 2008, kl. 18.30

Vallensbæk Idrætscenter, Idræts Allé 2, Vallensbæk

http://www.trafikstyrelsen.dk/sw208338.asp

Trafikstyrelsen har offentliggjort et

Forslag til Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 med høringsfrist til den 11. august 2008.

Af særlig interesse for Ishøj er jernbanen København-Ringsted, hvor der imidlertid først træffes beslutning om en nybygningsløsning eller en udbygningsløsning i 2009. Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Byrådet henviser til tidligere breve af 7. juni og 17. november 2006 om dette emne, hvoraf fremgår at Byrådet ønsker udbygningsløsningen frem for nybygningsløsningen. www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_24-06-2008_1526.htm#agenda17924 - Åben sag: 182. De fleste TIF-bilag kan jeeg ikke se ("No preview available.")

www.trafikstyrelsen.dk/sw105884.asp

Trafikplan for jernbanen 2008-2018 er udarbejdet i henhold til Lov om trafikselskaber fra år 2006. Denne udgave sendes i høring hos regioner, kommuner og trafikselskaber i perioden 29. maj til 11. august 2008. Trafikstyrelsen opfordrer alle parter til at fremkomme med deres bemærkninger til høringsudgaven. www.regionsyddanmark.dk/dwn59372 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Hovedrapport, høringsudgave Filtype: PDF/Adobe Acrobat. www.google.dk/search?hl=da&q=Trafikplan+for+jernbanen%2C+2008+-+2018+&meta=

Støt Høje-Taastrup-jernbanen og -stationen som det regionale trafikknudepunkt, som den har været udpeget til gennem 30 års trafikplanlægning, og spar en dyr nybygningsløsning. www.femtespor.skrivunder.dk/

Berlingske.dk Torsdag den 17. juli 2008:

Trafikmilliarder kører af sporet.

”Det er en upassende luksus at investere mindst 6 mia. kr. for meget i udvidelsen af kapaciteten mellem København og Ringsted, blot fordi en Femernbro vækker de store visioner. ” ”Ni borgmestre opfordrer trafikpolitikerne til at vælge den såkaldte 5. sporsløsning, dvs. et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup”

”skrevet af borgmestrene Michael Ziegler, Høje-Taastrup, Poul Lindor, Roskilde, Hans Barlach, Greve, Ole Bjørstorp, Ishøj, Niels Hörup, Solrød, Kurt Hockerup, Vallensbæk, Flemming Jensen, Lejre, Jørn Sørensen, Holbæk, Finn Madsen, Odsherred”

”Jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted skal udvides. Det er der enighed om. Men der er ikke enighed om løsningen. To løsninger er i spil: et nybygget spor fra København til Ringsted over Køge eller en udvidelse af kapaciteten med et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, den såkaldte 5. sporsløsning. En nybygning koster mindst 6 mia. kr. mere end udvidelsen af kapaciteten mellem Hvidovre og Høje Taastrup, uden at den dyre løsning giver mere for pengene. ”

”med en investering i en nybygning kører trafikmilliarderne af sporet!”

”Løsningen med det 5. spor ... udnytter til gengæld de investeringer, der allerede er foretaget i infrastrukturen. Den kapacitet ved Høje Taastrup, der allerede er investeret i til både passagertrafik og gods, er fuldt ud tilstrækkelig til at dække behovet mange år frem.

Den dyre nybygningsløsning vil endda påføre mange af de daglige pendlere, der rejser via stationerne Roskilde og Høje Taastrup, et unødigt besvær. De får ekstra rejsetid, fordi nybygningen medfører forringet service mellem Roskilde, Høje Taastrup og Københavns Hovedbanegård.

Servicen for fjernrejsende forringes også med en nybygningsløsning. For 25 procent af de fjernrejsende er det en omvej, hvis de skal over Køge til Hovedbanegården. I tal er det dagligt 1.400 rejsende, der får et ekstra besvær.”

” 6 mia. kr. er mange penge. Som politikere har vi ansvaret for, at offentlige investeringer er fornuftige og effektive. Investeringerne skal skabe størst mulig samfundsmæssig velstand og velfærd”

” opfordre til, at man beslutter sig for 5. sporsløsningen, så samfundet ikke overinvesterer 6 mia. kr. i en løsning, der ikke giver mere for pengene. Der er mange andre steder, hvor de 6 mia. kr. kan gøre gavn.” - www.berlingske.dk/article/20080716/kommentarer/707160006/

'''''''''

Hastighedsnedsættelse på Ishøj Stationsvej til 70 km/t

Borgerne i Ishøj Kommune oplever ofte kødannelse på motorvejsfrakørslerne 6 og 26 (Ishøj Strand) samt i krydsene på Ishøj Stationsvej.

Ingeniørfirmaet Via Trafik har analyseret trafikmønstret i de 2 motorvejstilslutninger (Bilag A). Analyserne viser, at trafikafviklingen og trafiksikkerheden kan forbedres på motorvejsfrakørslerne og Ishøj Stationsvej ved blandt andet at forlænge omløbstiden i lysreguleringen fra 60 til 80 sekunder.

Da omløbstiden i trafikreguleringen og hastigheden på Ishøj Stationsvej er koordineret, vil en øget omløbstid kræve en hastighedsnedsættelse fra 80 km/t til 70 km/t for at afvikle trafikken optimalt.

www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_06-05-2008_1508.htm#agenda17245 - Sag 138

Jf. "FREMKOMMELIGHEDSPROBLEMERNE på Ishøj Stationsvej" samt "Trafik" under "Høringssvar til Forslag til RegionalUdviklingsPlan 2008 for Region Hovedstaden" i ovenstående kronologiske index

'''''''''

RegionalUdviklingsPlan 2008 for Region Hovedstaden

www.regionh.dk/NR/rdonlyres/F361CB24-CC04-4F30-95F8-1AC0E4B46C17/0/DagsordenRR24062008.pdf Sag nr. 4

www.regionh.dk/menu/Politik/Politisk+kalender/2008/Regionsrådet/Møde+24-06-2008.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished_blank

Den regionale udviklingsplan er i offentlig høring frem til den 20. maj 2008: http://www.regionh.dk/menu/regionalUdvikling/Den+regionale+udviklingsplan med debatmøder, som kræver tilmelding: Brøndby d. 28. april og Hillerød d. 5. maj

16 maj 2008

Sekretariatet for Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon: 4820 5000

E-mail: [email protected]

[email protected]

Høringssvar til Forslag til RegionalUdviklingsPlan 2008 for Region Hovedstaden.

Som udgangspunkt ønsker vi til lykke med et vellykket forslag i forlængelse af Fingerplan 2007 og Regionplan 2005.

Vi er glade for fortsat fokus på fingerbyen, De Grønne Ringe og Kiler samt deres forlængelse, der fastholdes i og omkring Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser, som dermed kan bevare deres landsbypræg.

Ved fortsat restriktiv holdning til eventuelt nybyggeri i og ved Ishøj Landsby kan selve landsbyen ligeledes bevare sit landsbypræg.

Vi skal understrege, at vi ser med endog meget stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre infrastruktur med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus, bibliotek, brugs, erhverv og idrætsforening.

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

Ishøj Kommune har inviteret os til at deltage i arbejdet med helhedsplan, men arbejdet er af kommunen lagt i dvale.

Vi foreslår derfor at planarbejdet for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af dette arbejde foreligger.

Byens pres

Situationen i Ishøj Landsby er et skoleeksempel på, at byernes pres på natur, miljø og det åbne land er særligt stort i hovedstadsområdet som omtalt side 13 og 82 i forslaget.

Derfor er det yderst nødvendigt at Fingerplan 2007 fastholdes i forbindelse med strategier og retningslinier for byudviklingen. Kun ved fortsat restriktiv holdning også til eventuelt nybyggeri i og ved Ishøj Landsby kan det åbne land, særligt værdifuldt landbrug, Den Grønne Kile og selve landsbyen bevares.

I forlængelse heraf må vi kraftigt opfordre til, at der arbejdes på at værne om Den Grønne Kile og få ophævet reservationen af arealer til et fremtidigt banetracé København-Ringsted tværs gennem Den Grønne Kile og dens forlængelse (nybygningsløsningen).

Vi finder, at 2 motorveje (Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen), 1 jernbane gennem Ishøj Kommune og den nærliggende 2. jernbane ved Høje Taastrup Station syd for Holbækmotorvejen samt Ishøj Stationsvej / Hveen Boulevard, Køgevej og Ishøj Strandvej / Gammel Køge Landevej er rigelig trafikbelastning af området.

Der bør arbejdes på at investere i at begrænse ulemperne fx i form af støjforurening fra de bestående trafikanlæg og udbygge kapaciteten på disse eksisterende trafikårer i stedet for at lave nye i de sparsomme grønne arealer og dermed sprede støj og ulemper endnu videre.

Trafik

Større visioner til løsning af trafikale udfordringer kunne ønskes i forslaget. Udbygning bør i videst muligt omfang betyde optimering af eksisterende trafikårer og anlæg frem for dyre metroløsninger eller ekstremt dyre nybygningsløsninger. Der bør ses grundigt på udbytte og analyse af, om resultatet ikke kunne opnås billigere og bedre ved at tænke ud af boksen og sikre flowet i trafikken.

Lokalt og konkret har vi fremkommelighedsproblemerne på Ishøj Stationsvej især ved motorvejs-nedkørslerne og -opkørslerne i myldretidstrafikken.

Renoveringen af motorvejsbroen på Ishøj Stationsvej i 2003 resulterede imidlertid i en overraskende genial trafikregulering, som fjernede alle køer og gav en glidende trafikafvikling meget bedre end den hidtidige og nuværende situation med lysreguleringerne. Henvendelser til kommunen, amtet/regionen og Vejdirektoratet har imidlertid kun resulteret i afvisning af at tænke på andet end lysregulering og rundkørsel.

Så det er vemodigt at læse den gamle korrespondance:

"22 Jun 2003

NY GLIDENDE TRAFIKAFVIKLING

… en overraskende ny glidende trafikafvikling udspiller sig i øjeblikket nær Ishøj Landsby - og den er værd at studere nærmere: Trafikanterne synes nemlig at udvikle HENSYNSFULDHED og undgå myldretidskøer.

I øjeblikket pågår en langvarig renoveringen af motorvejsbroen på Ishøj Stationsvej over ring 4 ved motorvejsafkørsel nr. 6 og lige øst for Veljeåvej på vej ned mod Ishøj Strand.

Normalt er der i myldretiden køer på og ved broens nedkørsler; MEN hvor vi troede at køerne skulle forøges og tilstoppe Ishøj Stationsvej er det (mirakuløst) gået MODSAT gennem ugers vejarbejde.

TRAFIKKEN SYNES AT GLIDE MEGET LETTERE og bedre nu end vanligt.

Under vejarbejdsperioden er der etableret en VOGNBANESKIFT-ORDNING over 30-40 meter efter at trafikken med hastighedsbegrænsning og inddragelse af den ene vognbane er tvunget ned i hastighed. Ved denne lave, men glidende hastighed, tvinges trafikken til at skifte vognbane eller nærmest flette til den rette vognbane, idet hver vognbane leder trafikken i hver sin retning, og netop derved opstår den behagelige GLIDENDE afvikling af trafikken, hvor der før med lysregulering opstod køer og mange stop-kør situationer. Selvfølgelig er der stadig enkelte, som kommer for første gang og i benovelse standser helt op, hvorved der opstår lidt småkøer; men langt de fleste finder ud af hensynsfuldt og glidende at vise af og skifte / flette ind i den rigtige vognbane.

Situationen burde udnyttes til nærmere studier af trafikafviklingen, som kunne udnyttes også når vejarbejdet er færdigt.

VI UNDGÅR I ØJEBLIKKET STOP-OG-KØR-TRAFIKKEN OMKRING LYSKRYDS ELLER RUNDKØRSLER.

Derved slipper vi for

benzin- og bremsespild

ved at skulle stoppe for rødt lyssignal og/eller ved en stoplinje

og for igen at accelerere ved grønt lyssignal.

Og vigtigere: Vi slipper for farlige situationer,

hvor trafikanter forsøger at nå et grønt lyssignal for måske at drøne over for gult.

Vi har således I ØJEBLIKKET EN BEHAGELIG, LANGSOM GLIDENDE trafikafvikling,

hvor bilisterne faktisk TAGER HENSYN TIL MEDTRAFIKANTERNE OG GIVER PLADS TIL VOGNBANESKIFT,

fordi det er til GENSIDIG FORDEL

tydeligt at give tegn og glide på plads i den rigtige vognbane.

Systemet UDVIKLER således trafikanterne til HENSYNTAGEN!

(hvor en lyskurv med grønt og rødt lys opfordre til at holde på sin ret og drøne igennem krydset, hvis der ikke er rødt lyssignal, og hvor man ligeledes inde i rundkørslen kan holde på sin ret uden hensyntagen til medtrafikanterne, som gerne vil ind i rundkørslen)

På baggrund af vore observationer er vi flere som har talt om, at

SITUATIONEN BURDE UDNYTTES TIL NÆRMERE STUDIER AF TRAFIKAFVIKLINGEN, SOM KUNNE UDNYTTES OGSÅ EFTER VEJARBEJDET BLIVER FÆRDIGT. "

Der diskuteres bompenge og trafikregulerende afgifter (side 53 i forslaget), men der mangler visioner om adfærdsfremmende tiltag, som er attraktive at tilvælge; kort sagt at udnytte guleroden frem for pisken. Vil man afgiftsvejen har vi allerede adskillige værktøjerne i form af parkeringsafgifter, brændstofafgifter og bilafgifter, så at opfinde nye bureaukratiske tiltag er formentlig overflødigt.

Men ideer til at styrke strømmen i trafikken, som det hændte på Ishøj Stationsvej ved at sløjfe lysreguleringen og lade det være fordelagtigt for trafikanterne at tage gensidigt hensyn, burde udbygges. Hvorfor ikke søge at kombinere det bedste fra kollektiv trafik, med individuel biltrafik og mulighed for at motionere ved at gøre det let at cykle osv.

Mange biler har fartpiloter, GPS og flere får sensorer som kan holde afstand; herfra er skridtet til den automatiske bilkørsel i jævn strøm på fx motorveje ikke lang, og pludselig ville kørslen blive afslappende som en togrejse, men stadig meget fleksibel. Fleksibiliteten er nok hovedårsagen til, at selv københavnere investerer i dyre biler trods kollektiv trafik og bycykler. Det var ligeså værd at overveje om stationscykler kunne styrke brugen af kollektiv trafik og øge manges daglige motion.

Nytænkning inkluderer i høj grad optimering af eksisterende muligheder: Der er fx ikke meget nytænkning i at foreslå "nybygning af en aflastningsbanegård" til Hovedbanegården (side 43 i forslaget), når der faktisk ligger en sådan i Høje Taastrup. Ligeså er der ikke meget nytænkning i nybygningsløsningen til jernbane mellem København og Ringsted, når passagererne så fortsat står på de gamle stationerne og venter på tog pga. signalfejl og manglende vedligehold af det eksisterende anlæg.

Konklusion

Ishøj Kommune synes fortsat at ønske at omdanne værdifulde landbrugsarealer og arealer fra Den Grønne Kiles forlængelse til byzone.

Vi må dog kraftigt henstille til, at ideerne i Fingerplan 2007 får ro til at udvikle sig også i og omkring Ishøj Landsby, og at resultaterne af helhedsplanarbejdet afventes og inddrages.

Visionær udvikling i lind strøm også i trafikken med optimering af eksisterende anlæg, tilvalg (gulerod) og (ny)tænkning imødeses med glæde.

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen

Vestervang

Ishøj Bylaug

Grundejerforeningen Landsbyen

'''''''''

Kommuneplanstrategi 2007 for Ishøj Kommune

www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_24-06-2008_1526.htm#agenda17922 De fleste TIF-bilag kan jeg ikke se ("No preview available.")

Kommunal Planstrategi 2007 er i offentlig høring frem til den 1. juni 2008 www.ishoj.dk/Default.aspx?ID=2916 (ishoj.dk » Miljø og energi » Planlægning » Forslag til kommunalstrategi 2007), og der afholdtes borgermøde i et fyldt Ishøj Forsamlingshus tirsdag den 15. april 2008 kl. 19.00 med fokus på landsbyerne og landområdet, 23. april kl. 15.30 i Byrådssalen med fokus på erhvervsområderne og den 7. maj kl. 19.00 i Ishøj Kultur Café med fokus på byområdet http://www.ishoj.dk/default.aspx?id=261&newsid=361.

24. maj 2008

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20

2635 Ishøj

[email protected]

Indsigelse mod / Bemærkning til / Høringssvar til Forslag til Kommuneplanstrategi 2007 for Ishøj Kommune

Efter opfordring fra borgmesteren fremsendes bemærkninger til forslaget.

Vi foreslår at planarbejde og udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af arbejdet med Helhedsplanen foreligger.

Helhedsplanarbejdet.

Helhedsplanlægning i samarbejde med en lokalt nedsat arbejdsgruppe.

"For at lægge en langsigtet plan for landsbyens fremtidige udvikling, herunder understøtte og fastholde de eksisterende byfunktioner, har kommunen sidst i 2006 igangsat en helhedsplanlægning i samarbejde med en lokalt nedsat arbejdsgruppe." skrives der på side 17 i forslaget, og vi glædede os meget til samarbejdet, men er blevet slemt skuffede.

Reelt har der IKKE været noget samarbejde endnu, men kun envejsorientering fra kommunen.

Ingen aktivitet i arbejdsgruppen

Ved sidste møde i arbejdsgruppen blev det planlagt at mødes igen den 8. oktober 2007, hvor samarbejdet med stillingtagen skulle indledes; men mødet blev af kommunen aflyst i sidste øjeblik, og siden har kommunen end ikke fundet anledning til at besvare henvendelser om tidspunkt for næste møde. På borgermødet i et fyldt Ishøj Forsamlingshus tirsdag den 15. april 2008 oplyste borgmesteren, at mødeindkaldelse i arbejdsgruppen afventede et møde med Miljøministeren i ugen efter, men en måned efter foreligger der fortsat ingen mødeinvitation.

"Supplerende interview-runde - sammendrag. IH 28.0. 27. august 2007" er fortsat IKKE blevet korrigeret

På arbejdsgruppens sidste møde den 13. september 2007 blev der ligeledes lovet et korrigeret sammendrag af supplerende interviews med Ishøj Bylaug og 2 grundejerforeninger, som arbejdsgruppen havde fået gennemført under hård modstand fra kommunens side; men "Supplerende interview-runde - sammendrag" "IH 28.0" dateret "27. august 2007" er fortsat IKKE blevet korrigeret - i al fald har vi i arbejdsgruppen ikke set en korrigeret udgave.

I sammendragets punkt 13 på side 3 står der "Tåstrup Valbyvej lider under hurtig kørsel, og det bør overvejes at etablere bump..."; men Grundejerforeningen Landsbyens seneste generalforsamlingsreferat indeholder en modsat opfordring til byrådet og borgmesteren om IKKE at etablere bump ("skildpadder"/"muslinger") i den hastighedsdæmpende vejindskrænkning på Tåstrup Valbyvej.

Ligeså hedder det i det FEJLAGTIGE sammendrag noget misvisende i punkt 8, side 2:

"Støjen fra Ishøj Stationsvej bør begrænses med en jordvold. Måske kan et mindre areal øst for Merlegårdsparken bebygges"

"Man ser gerne boligbebyggelse på Madsens gartneri, hvis det er en mulighed, da ejendommen opfattes som bebygget i forvejen med drivhuse mv."

Vi ønsker at medvirke til at udarbejde en Helhedsplan,

så vi så vidt muligt undgår flere skæmmende støjvolde, og så vi ud fra en helhedsvurdering kan vurdere om boligbebyggelse på Madsens gartnerigrund eller øst for Merlegårdsparken er en god idé.

Baseret på oplysningerne fra kommunens borgermødet i et fyldt Ishøj Forsamlingshus tirsdag den 15. april 2008 lader det til at kommunens ensidigt arbejder for at få mest muligt areal i Den Grønne Kiles forlængelse udlagt til boligbebyggelse samt ligeledes at få mest muligt areal tæt på den støjende Ishøj Stationsvej udlagt til boligområde.

Konklusionen er, at Ishøj Kommune arbejder i øjeblikket med en helhedsplan for Ishøj Landsby, men fremsætter trods dette stort set de samme arealønsker til nye boliger i landsbyen, som blev afslået forud for Regionplan 2005 og forud for Fingerplan 2007. Allerede i forhandlingerne til Regionplan 2001 blev det fastslået, at med udlægning af boligareal på Merlegårds Vænge, der endte med 71 tætte andels-rækkehuse uden ældreboliger bag en kæmpe støjvold på hjørnet af TåstrupValbyvej og Ishøj Stationsvej, skulle det være "en langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen i overensstemmelse med aftale med Miljø- og Energiministeren på møde den 26. april 1999 om, at ministeren er indstillet på at se nærmere på et "forslag til en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne i det åbne land mellem [by-]fingrene til Køge, Roskilde og Frederikssund"" (Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt, side 83 spalte 2).

Vi vil derfor foreslå at udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af arbejdet med Helhedsplanen foreligger.

I det følgende vil konkrete punkter blive kommenteret.

Side 17, spalte 3 i forslaget:

"De resterende landbrugsarealer sydøst for landsbyen bør udvikles i tilknytning til en eventuel ny station for en højhastighedsbane."

Det er uklart, hvad der menes med dette. På borgermødet 15. april 2008 var det kommunens opfattelse, at der IKKE kommer en ny station

Vi foreslår fortsat, at der hurtigst muligt plantes skov i passende afstand vest for højhastigheds-

banens mulige linjeføring, så støjvolde eller andet nødvendigt støjdæmpende anlæg skjules mod og bedst muligt indpasses i landsbymiljøet.

Side 17, spalte 4 i forslaget:

"Det skal ske ifølge Planstrategi 2007: færdiggørelse af Helhedsplan der fastlægger rammerne for den fremtidige udvikling af Ishøj Landsby"

Vi er enige, og foreslår at planarbejde og udlæg af nye boligarealer for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af arbejdet med Helhedsplanen foreligger.

"Det skal ske ifølge Planstrategi 2007: påvirke de overordnede myndigheder til at udarbejde et tillæg til Fingerplan 2007 der muliggør en udbygning af landsbyen bl.a. på arealerne mellem Ishøj Skole og Vestervang,

Vi mener at det foregriber Helhedsplanen. Der er derfor i strid med ideen i Helhedsplanen og bør afvente dennes færdiggørelse.

Side 21, spalte 1 i forslaget:

"I forbindelse med drøftelserne om budget 2008 og overslagsårene 2008-2011 og arbejdet med helhedsplanen for Ishøj Landsby, vil byrådet arbejde for: at Ishøj Landsby med respekt for den udvidede grønne kile og den grønne ring, som det fremgår af det vedtagne landsplandirektiv ”Fingerplan 2007”, får mulighed for en fremtidig udvikling og udbygning med udlæg af nye byzonearealer, som sikrer en god udnyttelse af den allerede etablerede infrastruktur, så der bl.a. sikres Ishøj Skole et elevgrundlag til en 2-sporet skole fra 0.- 9. klasse og opførelse af tilsvarende nye daginstitutioner."

Ishøj Skole er for lille i hverdagen i forhold til søgningen, hvorimod skolen i forbindelse med alle kommunens historiske ønsker om nye byzonearealer pludselig optræder som værende for stor og en væsentlig begrundelse for et udokumenteret behov for nye boligarealer i landsbyen.

"I forbindelse med drøftelserne om budget 2008 og overslagsårene 2008-2011 og arbejdet med helhedsplanen for Ishøj Landsby, vil byrådet arbejde for: at der i 2008 opføres en ny og større integreret daginstitution ved den nuværende institution ”Vestervang” til afløsning af Tussenelda"

I forbindelse med forrige punkt undrer det, at brugerdelen i kommunens arbejdsgruppe i dette projekt fremfører at den ny daginstitution fra begyndelsen er projekteret for lille.

"I forbindelse med drøftelserne om budget 2008 og overslagsårene 2008-2011 og arbejdet med helhedsplanen for Ishøj Landsby, vil byrådet arbejde for: at større parceller, inden for den afgrænsning der kan forhandles på plads med Miljøministeriet, kan udstykkes til villaparceller"

Vi mener at det foregriber Helhedsplanen. Der er derfor i strid med ideen i Helhedsplanen og bør afvente dennes færdiggørelse.

Side 7, spalte 1 i forslaget:

"Ishøj Landsby har en overordnet betydning i forhold til de to mindre landsbyer i og med, at den indeholder alt lige fra skole, institutioner, kirke, forsamlingshus til boliger og erhverv. Udover at have disse lokale funktioner er den af regional interesse med nærhed til landskabelige værdier og rekreative funktioner."

Vi er enige, men undrer os over, at kommunen p.t. uden Helhedsplan udelukkende søger at opnå tilladelse til ny boligbebyggelse.

En tilsvarende strategi ville på Frederiksberg snart have gjort det af med Frederiksberg Have.

Konklusion

Ishøj Kommune synes grådigt at ønske sig areal på areal uden forudgående planlægning.

Vi skal understrege, at vi ser med endog meget stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre den bestående infrastruktur med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus, (bibliotek, Brugs) og idrætsforening. (Bibliotek og Brugs har kommunen egenhændigt inden færdiggørelsen af Helhedsplanen allerede nedlagt).

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

	Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Vestervang	Ishøj Bylaug	Grundejerforeningen Landsbyen

'''''''''

www.blst.dk/Planlaegning/Hovedstadsomraadet/Fingerplan 16May2008

Fingerplan 2007 er i offentlig høring frem til 13. april 2007. www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/Hovedstadsomraadet/ www2.sns.dk/udgivelser/2007/87-7279-757-6/html/helepubl.htm

Landsplandirektivet erstatter de overordnede principper for byudvikling, rekreative hensyn m.v. i HUR's Regionplan 2005, mens den resterende regionplan forbliver i kraft, indtil de respektive kommuner har vedtaget de nye kommuneplaner.
Høringssvar fra kommunen: www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_03-04-2007_1149.htm#agenda13192

Ishøj Kommune arbejder med Helhedsplan for Ishøj Landsby mod en udvikling, der kan "understøtte og fastholde servicefunktioner (skole, institutioner, bibliotek, dagligvarebutik m.v.)" - biblioteket er blevet nedlagt trods tilgang af 71 nye boliger, og skole og institutioner lider allerede af pladsmangel. På kortbilag angives et ønske om at afrunde landsbyen med 100-200 nye boliger, og evt. ny station er flyttet lidt mod syd. www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_05-12-2006_797.htm#agenda11942 jf. Kommentarer til Ønsker om arealudlæg i Regionplan 2005 14

Høringssvar til Forslag til Fingerplan 2007

8. april 2007.

Ishøj Kommune

Vedlagt kopi af høringssvar til Forslag til Fingerplan 2007

Det undrer os, at det betydelige forslag om boligbebyggelse ved Køgevej ikke blev diskuteret eller blot nævnt på det ellers konstruktive møde om Helhedsplan for Ishøj Landsby den 20. marts 2007.

Det forekommer overraskende at kommunen tilsyneladende på nuværende tidspunkt foregriber udfaldet af Helhedsplan-arbejdet.

Med venlig hilsen

8. april 2007

Miljøministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

Landsplanområdet

Haraldsgade 53

2100 København Ø

[email protected]

Høringssvar til Forslag til Fingerplan 2007.

Som udgangspunkt ønsker vi til lykke med et vellykket forslag til Fingerplan 2007 i forlængelse af HUR's Regionplan 2005.

Vi er glade for videreførelsen af fingerbyen og ikke mindst Den Grønne Kile, der fastholdes på alle sider af Ishøj Landsby, som dermed kan bevare sit landsbypræg i omgivelserne.

Ved fortsat restriktiv holdning til eventuelt nybyggeri i og ved Ishøj Landsby kan selve landsbyen ligeledes bevare sit landsbypræg.

Vi skal understrege, at vi ser med endog meget stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre infrastrukturen med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus, bibliotek, brugs, erhverv og idrætsforening.

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

Ishøj Kommune arbejder i øjeblikket med en helhedsplan for Ishøj Landsby men fremsætter trods dette stort set de samme arealønsker til nye boliger i landsbyen, som blev afslået forud for Regionplan 2005 jf.
www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_05-12-2006_797.htm#agenda11942 & www.geocities.com/gf_landsbyen/Nyheder.htm#ArealRP05 (Kommentarer til Ønsker om arealudlæg i Regionplan 2005)

Ishøj Kommune har inviteret os til at deltage i arbejdet med denne helhedsplan som forudsættes at være færdig til december 2007.

Vi vil derfor foreslå at planarbejdet for så vidt angår Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser sættes i bero indtil resultatet af dette arbejde foreligger.

Forhistorie

Landsbyens nye 71 tætte andels-rækkehuse uden ældreboliger på Merlegårds Vænge er færdige bag en kæmpe støjvold på hjørnet af TåstrupValbyvej og Ishøj Stationsvej på et areal, som i Regionplan 2001 (side19 afsnit 3.1.2) blev udlagt til "20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger". Dette nybyggeri opfylder desværre ikke ovenstående punkter om at falde naturligt ind i landsbymiljøet osv.

Heldigvis blev der i Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt nøje redegjort for, at udlæg ved Ishøj Landsby skulle være en "langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen" og "en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne" (side 83 spalte 2); det blev til vor glæde fastholdt i forslaget til Regionplan 2005.

Forud for Regionplan 2005 havde Ishøj Kommune indgivet en række arealønsker i Ishøj Landsby, som kommunen ønskede udlagt til ny boligområder. Alle arealønsker blev afslået, og Regionplan 2005 forlængede Den Grønne Kile omkring Ishøj Landsby, Vestervang og omgivelser (side 128,130,132).

Ishøj Kommune angiver på side 2 i sit høringssvar til Forslag til Fingerplan 2007 (journal-nummer 200800108/4) jf.
www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_03-04-2007_1149.htm#agenda13192 ,
at et byzoneområde ved Ishøj landsby er udpeget som en del af den grønne kile - det ses af ovenstående ikke at være tilfældet.

Byens pres

Situationen i Ishøj Landsby er et skoleeksempel på, at byernes pres på natur, miljø og det

åbne land er særligt stort i hovedstadsområdet.

Derfor er det yderst nødvendigt at Fingerplan 2007 og planmyndighederne fastholder strategier og retningslinier for byudviklingen. Kun ved fortsat restriktiv holdning også til eventuelt nybyggeri i og ved Ishøj Landsby kan det åbne land, særligt værdifuldt landbrug, Den Grønne Kile og selve landsbyen bevares.

Det er således essentielt at fastholde fx, at landområderne inden for den 4. grønne ring er fastlagt som konkrete, principielle udpegninger (side 15 i Forslag til Fingerplan 2007), at udlægning af ny byzone begrænses (§3.3 side 54), at de grønne kiler friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsforhold (side 59).

Vi finder at 2 motorveje (Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen), 1 jernbane gennem Ishøj Kommune og den nærliggende 2. jernbane ved Høje Taastrup Station syd for Holbækmotorvejen samt Ishøj Stationsvej / Hveen Boulevard, Køgevej og Ishøj Strandvej / Gammel Køge Landevej er rigelig trafikbelastning af området.

Der bør arbejdes på at investere i at begrænse ulemperne fx i form af støjforurening fra de bestående trafikanlæg og evt. udbygge kapaciteten på disse eksisterende trafikårer i stedet for at lave nye i de sparsomme grønne arealer og dermed sprede støj og ulemper endnu videre.

KONKLUSION

Ishøj Kommune synes fortsat at ønske at omdanne store værdifulde landbrugsarealer og areal fra Den Grønne Kile til byzone.

Vi må dog kraftigt henstille til, at ideerne i Regionplan 2001 og 2005 får ro til at udvikle sig også i og omkring Ishøj Landsby, og at resultaterne af helhedsplanarbejdet kan inddrages.

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen

Vestervang

Ishøj Bylaug

Grundejerforeningen Landsbyen

Forhistorie:
www.geocities.com/gf_landsbyen/Nyheder.htm#ArealRP05 (Kommentarer til Ønsker om arealudlæg i Regionplan 2005)

www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/RP05_amter (http://regionplan.hur.dk/)

http://hurplangis.le34.dk/HURplanGIS/webm_frames.html?sagstypeid=39&map_web_template=webm_template_02.html - klik af i "Landsområde" og zoom ind (+) eller søg efter Ishøj på ikon øverst til højre.

http://hurplangis.le34.dk/hurkile/webm_frames.html?sagstypeid=44&map_web_template=webm_template_04.html

'''''''''

Regionplan 2005

Regionplan 2005 vedtaget

Regionplanen blev endeligt vedtaget på HUR-rådsmøde den 25. oktober 2005. Den reviderede regionplan skal nu tilrettes og forventes tilgængelig primo januar 2006.

Frem til 1. januar 2006 vil det være nødvendigt at læse i både regionplanforslaget, hvidbogen samt i efterfølgende dokumenter fra HUR-rådsbehandlingen for at få et endeligt overblik over den endeligt vedtagne regionplan.

Du kan forudbestille Regionplan 2005 i trykt udgave her på hjemmesiden (kr. 100 inkl. porto).

Planen tilbydes også per brev til de borgere, der er kommet med bemærkninger i forløbet.

http://regionplan.hur.dk/

http://regionplan.hur.dk/vejledning_hvidbog

http://www.hur.dk/kalender/udviklingsraad?MeetingID=516&AgendaIndex=9 31okt2005

www.blst.dk/Planlaegning/RP05_amter/ 16May2008

Forslag til Regionplan 2005 kommer i offentlig høring i perioden den 2. februar til den 27. april 2005.

Den 16. december 2004 andenbehandlede Hovedstadens Udviklingsråd forslag til Regionplan 2005. Rådet besluttede at sende forslaget i offentlig høring i perioden den 2. februar til den 27. april 2005.

Høringssvar til Forslag til Regionplan 2005

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Gl. Køge Landevej 3

2500 Valby

[email protected]

Høringssvar/kommentar/forslag til Forslag til Regionplan 2005.

Som udgangspunkt ønsker vi til lykke med et vellykket forslag til Regionplan 2005.

Vi er glade for videreførelsen af fingerbyen og forlængelsen af dens grønne kiler ikke mindst Den Grønne Kile, som tænkes videreført på alle sider af Ishøj Landsby, som dermed kan bevare sit landsbypræg i omgivelserne (side 17, 60, 62, 131).

Ved fortsat restriktiv holdning til eventuelt nybyggeri i og ved Ishøj Landsby kan selve landsbyen ligeledes bevare sit landsbypræg.

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

Landsbyens 71 nye andelsboliger på Merlegårds Vænge er ved at være færdige bag en kæmpe støjvold på hjørnet af TåstrupValbyvej og Ishøj Stationsvej på et areal, som i Regionplan 2001 blev udlagt til "20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger". Dette nybyggeri opfylder desværre ikke ovenstående punkter om at falde naturligt ind i landsbymiljøet osv.

Heldigvis blev der i Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt nøje redegjort for, at udlæg ved Ishøj Landsby skulle være en "langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen" og "en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne" (side 83 spalte 2); det er til vor glæde fastholdt i forslaget til Regionplan 2005.

I forlængelse heraf må vi kraftigt opfordre til, at der arbejdes på at bevare de grønne kiler og få ophævet reservationen af arealer til et fremtidigt banetracé København-Ringsted tværs gennem Den Grønne Kile og dens forlængelse.

Der bør derfor arbejdes på at investere i at begrænse ulemperne fx i form af støjforurening fra de bestående trafikanlæg og evt. udbygge kapaciteten på disse eksisterende trafikårer i stedet for at lave nye og dermed sprede støj og andre ulemper endnu videre.

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Landsbyen

Høringssvar til Forslag til Regionplan 2005 fra Ishøj Byråd

Ishøj Kommunes bemærkninger til Forslag til Regionplan 2005, hvor der fortsat bedes om 100-200 nye boliger på 14-15 ny ha i Ishøj Landsby, blev behandlet på byrådsmødet 3. maj 2005 kl. ca. 21 -21.30, altså 2 timer inde i det åbne møde (Åben sag: 101). Borgmesteren oplyste, at kommunen havde fået tilsagn om 385 nye kolonihaver - det fremgår IKKE af Forslag til Regionplan 2005, som forventes ophøjet til Landsplandirektiv.

Referat kan ses på:

http://www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_03-05-2005_540.htm#agenda5566

Video af debatten kan ses på:

http://www.ishoj.dk/hjemmeside/default.asp?id=4058 (ishoj.dk » Lokalpolitik » Dagsordener og referater » Video fra Byrådsmøder)

http://www.ishoj.dk/hjemmeside/filer/webtv/byraad/03052005101_256k.wmv (ishoj.dk » Lokalpolitik » Dagsordener og referater » Video fra Byrådsmøder » Byrådsmøde 3. maj 2005)

OCR af bilag "_0428102524_001.tif" til sagen jf. Acrobat.pdf-dokument heraf: IsEe03IndsigelseForslagRegionplan2005Is.pdf (med kortskitser):

Bemærkninger til Forslag til Regionpian 2005

Ishøj Kommunes okonomiudvalg vedtog på mode den 25. april 2005 at fremsende vedlagte bemærkninger til Forslag til Regionplan 2005, idet det forudsættes, at Byrådet godkender disse på møde den 3. maj 2005.

Med venlig hilsen

Ishøj Rådhus shøj Store for 23 2635 shø T 43 57 75 75 Fax 43 57 72 I 3 • sh oikommune

vvwwJshoj • Abfl AUe hver kL 10 - 14 torsdao cgs kL 16 18

Ishøj Kommune

Byrådet

Sagsbehandler:

. . 0 Mikael Ege

Hovedstadens Udvikhngsrad Telefon: 43 57 75 24

Gi. Køge Landevej 3 Email: tek©ishoj.dk

2500 Valby

Journal eller CPR-nummer:

200500383/5

dltmp2 - ege

1 :

Bemærkninger til Forslag til Regionplan 2005

økonomiudvalget i Ishøj Kommune har på sit møde den 26. april 2005 behandlet Forslag til Regionplan 2005 og valgt primært at koncentrere sig om to emner af væsentlig betydning for kommunen.

Samtidig støtter udvalget det fælles høringssvar der er indsendt fra Erhvervsknudepunk tet for Hovedstadens Vestegn og Vestegnens Vandsarnarbejde I/S.

Forlængelsen af de grønne kiler

Forslaget lægger i Ishøj Kommune op til en forlængelse af en af Fingerbyens grønne ki ler, Den Grønne Kile, mod vest og syd, hvilket betyder, at Ishøj Landsby (inkl. Vestervang) på alle sider fremover vil være omgivet af friluftsornråder.

Dette indebærer, at arealerne omkring landsbyen fremover vil være friholdt for yderlige re bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Endvidere at arealerne i kileforlængelsen skal friholdes for bl.a. nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøforringelser, der forringer den re kreative anvendelse og oplevelse.

Ishøj Kommune er positiv overfor en udvidelse af den grønne struktur i hovedstadsom rådet, som medvirker til at understrege og fastholde det grundlæggende fingerbyprincip.

Der savnes imidlertid i regionplanforslaget en større detaljeringsgrad i afgrænsningen af Ishøj Landsby mod friluftsområdet.

Ishøj Kommune har derfor, med udgangspunkt i de retningslinier og bindinger, der fremgår afregionpianforslaget, foretaget en landskabelig vurdering, med henblik at fastsætte en mere detalj eret afgrænsning.

Udgangspunktet for denne afgrænsning har dels været de nuværende landskabelige, kulturhistoriske og beplantningsmæssige forhold, dels en vurdering afde udviklingsbehov og - muligheder Ishøj Landsby og det øvrige landområde vest for Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen står overfor.

ishøj Radhus • sn Store. Torv 20 2635 shøj • Te’efon .3 57 75 75 • Fax 43 57 72 I 3 • ShOj dk

‘ ‘ c i • L . j f e e doke C c C i 3

Landonirådets/brsvning nied /fcntlig og pïii ‘at sen ice

Ud over den bymæssige bebyggelse omkring Ishøj Bycenter og S-banen er der i Ishøj Kommune tre landsbyer, hver med sine muligheder og karakterer, Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby.

Tranegilde landsby er med sin geografiske beliggenhed i Den Grønne Kile nært tilknyt tet, Ca. 2 km, til den bymæssige bebyggelse omkring bycentret, og den nødvendige of fentlige og private service samt indkøbsmuligheder findes her.

Torslunde Landsby, beliggende i kommunens vestlige del, ca. 7 km fra bycentret, er uden nogen form for offentlig eller privat service eller indkøbsmuligheder.

Ishøj Landsby, der som den eneste afde tre landsbyer er beliggende i byzone, indeholder i dag en række væsentlige offentlige servicetilbud i form afbømeinstitutioner, skole, fi lialbibliotek, boldbaner, forsamlingshus mv.

Endvidere findes her den eneste dagligvarebutik uden for den bymæssige bebyggelse omkring bycentret.

Således som vejstrukturen i kommunen er bygget op, udgør motorvejene markante barrierer for de bløde trafikanters muligheder for at anvende servicetilbuddene omkring bycentret, hvor gang- og cykelforbindelse fra Ishøj Landsby vil være Ca. 3,5 km gennem åbent land og industriområdet ved motorvejene, og fra Torslunde Ca. det dobbelte.

Det er derfor afvæsentlig betydning for kommunen, at de eksisterende servicetilbud kan opretholdes i landsbyen.

Dette vil kunne understøttes af en demografiske udvikling i landområdet, der skaber et bedre grundlag for at særligt Ishøj Skole fremover kan opretholde sin funktion som ensporet skole fra I . til 9. klasse.

Landskabelig vurdering og qfgrænsning qflshøj Landsby

Med udgangspunkt i disse demografisk betingede forhold og ønsket om at opretholde serviceniveauet i landområdet, har Ishøj Kommune gennemført ovennævnte landskabe lige vurdering, med henblik at fastsætte en mere detaljeret afgrænsning aflandsbyen, end den fremgår afregionpianforlaget og dettes kortbilag, såvel i den analoge som den digi tale form.

Det er væsentligt at præcisere, at der i analysen og i den foreslåede detaljerede afgræns ning er lagt vægt på alene at afgrænse landsbyen i forhold til den forlængede grønne kile, samtidig med, at regionplanforslagets øvrige arealbindinger i området respekteres.

Efter Ishøj Kommunes vurdering vil det, med den foreslåede afgrænsning aflandsbyen i forhold til den forlængede kile, være muligt at gennemføre et samlet arealudlæg til fremtidige byfunktioner på ca. i 5 ha. uden at dette vil være i konflikt med principper og retningslinier i regionpianforslaget.

Ishøj Kommune henviser i øvrigt til vedlagte analyse udarbejdet afkonsulentfirmet Dybbro & Haastrup.

Udlæg af areal til boligformål ved Ørnekærs \

Ishøj Kommune har i forhinde med udarbejdelsen afregionplantillægget om Akutud læg afnye boligarealer og i debatten op til Forslaget til regionpian 2005 fremsat ønske OIT1 udlæg afet areal ved ømekærs Vænge til boligformål.

Kommunen har i den forbindelse gjort opmærksom på, at man i forbindelse med et sådant arealudlæg ville være indstillet på at konvertere et areal i byzone vest for bebyggel sen til landzone.

Ishøj Kommune foreslår fortsat dette ændringsforslag opretholdt.

Yderligere bemærkninger

Af Hovedstadens Udviklingsråds digitale regionplan fremgår under kolonihaver, at der reserveres areal til kolonihaver i et langstrakt bælte langs kommunegrænsen mod Høje Tåstrup, nord for Ishøj Landsby. Dette fremgår ikke af den trykte plan.

Ishøj kommune forudsætter, at udlægget i den digitale udgave er en fejl, og at kilefor længelsen på dette sted ikke indeholder kolonihaver.

Med venlig hilsen

Ole Bjorstorp Ole Horskær Madsen

Borgmester Teknisk Chef

Bilag [med kortskitser]: Forslag til afgrænsning af Ishøj Landsby udarbejdet af Dybbro & Haastrup, April

2005

Planmuligheder

Goifbamen syd for Ishøj landsby, som er under opførelse, er indtegnet.

Kommunens ønske om at afrunde Ishøj Landsby mod de grønne områder er markeret med orange streg. Arealerne er tilsammen på Ca. 14 ha, svarende til mellem 100 og 200 boliger afhængig af bebyggelsestætheden.

Kommuneplanens udlæg af fritidsområde syd for Ishøj

landsby er markeret med en skitsemæssig lokalisering af

385 n der bringer det samlede antal op på

600.

De væsenth grønne korridorer og passager er vist med gpørrne pile.

Dybbno: & H ApS April 2fX

. .

Lo :

, & Rekreative j Jij

/ aktivitetsområder / Transformer

\ /‘ - ; - , / V

, - ; : p L

f . - : L 7

: - /i - ; ;.‘ //

/ , / / // i N sti i forbindelse

/ /\ / /fl // • , . / d boligbyggeri

L ‘ 12 a /‘ : , Kime ‘ : L o ye boligområder

I I /7 :‘8

ifl.. . . 2,6 ha SkoIe/r , 7 3,6 ha

/ / . v :

\ ((sT Hai

xr7 / r Ny 7

, . : Grøn korridor E ny station

G ! tfl\ ç E fremti

‘\ . . . : Nye kolonihaver , /,

\\ . ! haver a

ä 350 m2 : ç_/

Nuværende forhold

Goifbanen syd for Ishøj landsby, som er under opførelse, er vist sammen med de to adskilte byområder Ishøj Landsby og Vestervang.

Dybbro & Haastrup ApS

April 2005

Bindinger ifølge

Regionpianforslag 2005

Et væsentligt aspekt afregionpianforslaget i forhold til

Ishøj Landsby er ønske etablering af den grønne kiles

forlængelse til HedeIand Da land er beliggende udenfor byfingrene, midt i grønne kile, er det meget vigtigt at afgrænsningern blirverså harmonisk som muligt.

En andet aspekt er at J grønne kile og dennes forlængelse i vid udstr er neserveret som transportkorridor, dette hindrer områdets anvendelse til andet end landbrugsland og midlertidige anlæg.

Nord for Kirken i Ishøj Lamd& er der markeret en kile hvor der gælder skærper bestemmelser. Således er det registreret som Beskyttelses for kulturværdi, Kirkeomgivelse og friti uden mulighed for støjende anlæg (zone

Der er markeret ønske ornenny regional ringsti med tyk punkteret linie, samt mimdreinekreative stier markeret med en tyndere punkteret linie.

Skovrejsning er ønsket i områder syd for landsbyen (også på golfbanen) m eriu i den grønne kile og i umiddelbar nærhed afiandstxyen

— — Ny regionaH

— Transportkorridcir

— — — Rekreativestier

Skovrejsn

Skovrejsntng

Byområde wde fingerstrukturen

Beskyttelseso.rnrâde for landskabs-,

kultur- og naturværdier

I I Kirkeomgivel&e

. Potentielle kolonihaveomnåder

Potentielle kolonihaver

.—----z-

‘aturgasledni

Skovrejsning uønsket

Skovrejsning ønsket

Naturgasledhing

Dybbro & Haastrup Ap

Marts 2005

Udsnit fra”Det grønne håndtryk”

Der vises forslag til afgrænsning af eksisterende

landsbybebyggelse uden for fingerstrukturen, markeret

med tyk grå signatur.

Forslag til fly skovplantning er markeret med grøn

toneplade.

En alternativ kilesti til Hedeland er indtegnet.

Den mulige nye jernbaneforbindelse er tegnet ind som en

tyk punkteret linie. Den eventuelle station og den

resulterende stationsnære beliggenhed er også tegnet Ny sko vplantning

ind.

: 7/ y :

Alternativ kilesti til 1-ledeland Afrunding at

eksisterenr beb

Goifbane under anlæg

Nye kolonihaver

Eksisterende regional sti

Dybbro & Haastrup ApS

Marts 2005

''' Andre høringssvar:

http://www.folkebladet.dk/index.php?vs=ar&id=2038 Vallensbæk protesterer imod, at der i HUR’s Regionplan 2005 er reserveret et areal til et nyt jernbaneanlæg

http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050423/LN_TAASTRUP/104230111/3000 Byudvikling, detailhandel, trafik og kolonihaver er blandt de områder, som Høje-Taastrup Kommune kritiserer

''' I høringsperioden vil der blive afholdt en række borgermøder.

Borgermøde København kommune på IT-Universitetet i København den 2. februar 2005 www.itu.dk

Borgermøde København Amt på Arken den 3. marts 2005 http://regionplan.hur.dk/33BEA42D-10E0-444E-8617-1C9F32524ABF.W5Doc

Borgermøde Frederiksberg kommune, Copenhagen Business School (CBS) den 8. marts 2005

Borgermøde Roskilde Amt, Skitsesamlingen i Køge 5. april 2005

Borgermøde Frederiksborg Amt, Kronborg i Helsingør den 20. april 2005

Borgermøderne offentliggøres via dagspressen og afholdes i tidsrummet kl. 19-21.

http://www.hur.dk/plan/regionplan_2005

Forslaget i papirudgave og på CD-ROM kan ses / lånes hos formanden, og findes i netudgave på http://regionplan.hur.dk/

og indeholder (vist) intet sprængstof for vort område.

Ishøj er omtalt i

''' 4.2 Regionale og lokale friluftsområder

Redegørelse

Forslag til Regionplan 2005 side 131

''' Retningslinjer

6.1 Kollektiv trafik

Forslag til Regionplan 2005 210

''' Knudepunktstationer

Retningslinjetabel 1.1.5

Forslag til Regionplan 2005 296:

''' Rammer for udbygning af detailhandelscentre

Retningslinjetabel 2.3.2.

Forslag til Regionplan 2005 300:

landsby er omtalt i

''' Retningslinjer

1.1 Byområdet

Forslag til Regionplan 2005 side 50:

''' 1.1 Byområdet

Redegørelse

Forslag til Regionplan 2005 55:

''' Retningslinjer

1.2 Landområdet

Forslag til Regionplan 2005 60:

''' Forslag til Regionplan 2005 62:

''' Forslag til Regionplan 2005 68:

''' Forslag til Regionplan 2005 107:

''' Forslag til Regionplan 2005 108:

''' 4.1 Landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land

Redegørelse

Forslag til Regionplan 2005 109:

''' Forslag til Regionplan 2005 111:

''' Forslag til Regionplan 2005 119:

• ”Landsbyer i hovedstadsregionen”,

Hovedstadsrådet 1979

''' Redegørelseskort 4.1.4 Kulturhistorie

''' 4.2 Regionale og lokale friluftsområder

Redegørelse

Forslag til Regionplan 2005 131:

''' 4.6 Råstofindvinding

Redegørelse

Forslag til Regionplan 2005 163:

''' 8.2 Støj ved lufthavne

Redegørelse

Forslag til Regionplan 2005 266:

''' Nye arealudlæg til byformål i Regionplan 2005

Retningslinjetabel 1.1.3

Forslag til Regionplan 2005 277:

Forslag til Regionplanen, som blev handlet på Rådets møde den 16. december 2004:

http://www.hur.dk/kalender/udviklingsraad?MeetingID=388&AgendaIndex=3

Ishøj Kommunes arealønsker fremgår af numrene 48-54 + 393 på side 8-9 i

03.4a Regionplan 2005_Arealvurdering Tekst.pdf

jf. kort på side 10 (og 14) i

03.4b Regionplan 2005 Arealvurdering Kort side 9-16.pdf

jf. Relaterede dokumenter www.hur.dk/kalender/udviklingsraad?MeetingID=388&AgendaIndex=3 02jan2005

Arealønskerne imødekommes IKKE, bortset fra 393, som kan tilbageføres til landzone:

Indstilling Ref. nr. Anvendelse Indsender Navn Areal i ha Vurdering

183 Ishøj

Nej 48ny BOLIG Kommunalt Ørnekærs Vænge 1,4 Areal 48ny erstatter det tidligere areal 48. På baggrund af afholdt kommunemøde ønsker Ishøj Kommune arealerne 48ny og 393ny set i sammenhæng, idet kommunen er villig til at lade byzonearealet 393ny overgå til landzone mod at få overført areal 48ny til byområdet til boligformål. Areal 48ny er i gældende Regionplan 2001 beliggende i landområdet og indgår som en del af de regionale friluftsområder. Disse områder fastholdes og videreføres i udkastet til

Regionplan 2005. Kommunen har tidligere i forbindelse med regionplantillægget om "Akut udlæg

af nye boligarealer" ønsket arealet medtaget som en del af et noget større område, hvilket blev

afvist af HUR-Rådet som værende i modstrid med regionplanens hovedstruktur. Arealønsket

imødekommes ikke.

Nej 49 Bolig Kommunalt Vest for ISHØJ LANDSBY 22,5 Arealønsket ligger ikke inden for Fingerbystrukturen eller de udpegede kommunecentre. Arealet har strategisk betydning for kileforlængelsen fra Den Grønne Kile frem mod de fredede

herregårdslandskaber (Gjeddesdal og Benzonsdal) og ud til Hedeland. Denne forlængelse har i

dag kun smalle passagemuligheder øst og vest om Ishøj Landsby. Det er især væsentligt at

fastholde den vestlige forbindelse, fordi den østlige grønne forbindelse vil være i fare for at blive

lukket, dersom der realiseres en landsbane i det af Staten reserverede tracé langs Køge Bugt

bebyggelsen med de deraf følgende stationsnære byudviklingsmuligheder ved en eventuel

station i dette område. Ishøj Landsby bør derfor på grund af sin beliggenhed i kileforlængelsen

principielt ikke udvides eller sammenbygges med det vest herfor liggende byområde ved

Køgevej. ISHØJ LANDSBY bør i relation til den i udkastet til Regionplan 2005 medtagne

kileforlængelse betragtes på samme måde som Vallensbæk Landsby, nemlig som en bydannelse

beliggende midt i kileområdet med grøn passagemulighed til begge sider. Arealønsket

imødekommes ikke.

Nej 50 Bolig Kommunalt Ved VESTERVANG 10,0 Arealønsket er beliggende på samme måde og indeholder den samme problematik som areal 49.

Vurderingen svarer derfor til den under areal 49 anførte. Arealønske 50 imødekommes ikke.

Nej 52 ERHVERV Kommunalt VED MOTORRING 4 21,5 Arealønsket ligger ikke inden for fingerbystrukturen eller de udpegede kommunecentre. Der er ikke behov for udlæg af yderligere erhvervsarealer. Arealet ligger lige vest for motorvejen, hvor den grønne kile slutter i dag og nord for Ishøj Strandvej, som er den naturlige afgrænsning af

byen. Arealet har en strategisk regional betydning, idet der her er forbindelse mellem den

grønne kile og det åbne land. I cirka halvdelen af sin nuværende bredde ville den grønne kile i

givet fald blive lukket fra det eksisterende åbne land mod vest. Arealønsket imødekommes ikke.

Nej 53 Erhverv Kommunalt VED VEJLEÅVEJ 8,6 Arealønsket ligger ikke indenfor fingerbystrukturen eller de udpegede kommunecentre. Arealet ligger vest for Vejleåvej som adskiller byen og det åbne land. Ønsket omfatter en udvidelse af Baldersbæk erhvervsområde. Der er ikke behov for udlæg af yderligere erhvervsarealer. Arealet

er ikke omfattet af beskyttelsesinteresser. Arealønsket imødekommes ikke.

Nej 54 Erhverv Kommunalt Ved Baldershøj 5,0 Arealønsket omfatter en udvidelse af Baldersbæk erhvervsområde mod syd. Der er ikke behov

for udlæg af yderligere erhvervsarealer. Arealet ligger i den grønne kile. Arealønsket

imødekommes ikke.

Nej 393ny Anden anvendelse Kommunalt Alternativ til Ørnekærs Vænge 1,8 På baggrund af afholdt kommunemøde ønsker Ishøj Kommune arealerne 48ny og 393ny set i sammenhæng, idet kommunen er villig til at lade byzonearealet 393ny overgå til landzone mod at få overført areal 48ny til byområdet til boligformål. Areal 393ny er et gammelt

mellemzoneareal, der efter by- og landzonelovens vedtagelse i 1969 i lighed med øvrige

mellemzonearealer blev overført til byzone. Arealet blev i dispositionsplanen for Køge Bugt

Området fra 1966 udlagt til kirkegård. Areal 393ny er i gældende kommuneplan omfattet af en

rammebestemmelse (1F1), der fastlægger området som "Offentlige formål-grønt område" med

en maksimal B% på 0. Etableringsmulighederne for en kirkegård kan ikke anses som en egentlig

byggeret. I regionplanlægningen, senest i den gældende Regionplan 2001, indgår arealet ikke i

byområdet og kan således, selv om det ligger i byzone, ikke anvendes til byformål. Arealet

indgår i landområdet som en del af de regionale friluftsområder og kan af kommunen

tilbageføres til landzone.

Greve Kommunes arealønsker fremgår af numrene på side 42-44 i

03.4a Regionplan 2005_Arealvurdering Tekst.pdf

jf. kort på side 36 i

03.4b Regionplan 2005_Arealvurdering Kort side 33-39.pdf

Eksisterende skydebane samt skovrejsning imødekommes:

Indstilling Ref. nr. Anvendelse Indsender Navn Areal i ha Vurdering

253 Greve

Ja 277 Anden anvendelse Kommunalt KAPPELEVVEJ 2,8 Området med eksisterende skydebane ved Kappellevvej ønskes fastholdt til støjende friluftsaktiviteter, hvor støjafskærmning er formålstjenstligt. I RP01 er der

beskyttelsesinteresser (landskab) på arealet. Der er i RP05 ikke længere beskyttelsesinteresser

på arealet. Arealønsket imødekommes.

Ja 283ny Anden anvendelse Kommunalt Skovrejsning SYD FOR LILLE VEJLEÅDALEN 52,2 Den nordlige del af arealønsket indeholder en å med tilhørende spredningskorridor. Desuden er store dele af arealønsket udpeget som særlige kirkeomgivelser. En mindre del af arealet er omfattet af beskyttelsesinteresser (kulturhistorie og kulturmiljø). Det vurderes, at arealønsket imødekommes, idet spredningskorridoren er forenelig med skovrejsning og beskyttelsen af

kirkeomgivelse delvis tilgodeses. I forhold til RP01 er arealet nu omfattet af biologisk

interesseområde, og kulturhistorisk- og landskabelig interesseområde er reduceret.

Ja 359ny Anden anvendelse Kommunalt Skovrejsning SYD FOR LILLE VEJLEÅDALEN 96,8 Den nordlige del af arealønsket indeholder en å med tilhørende spredningskorridor. Desuden er store dele af arealønsket udpeget som særlige kirkeomgivelser. Hele arealet ligger indenfor kulturhistorisk interesseområde og kulturmiljø. Det vurderes, at arealønsket imødekommes, idet spredningskorridoren er forenelig med skovrejsning og kulturhistorisk interesseområde og

kulturmiljø underlægges ønsket om skovrejsning.

Høje-Taastrup Kommunes arealønsker fremgår af numrene på side 6-7 i

03.4a Regionplan 2005_Arealvurdering Tekst.pdf

jf. kort på side 9 i

03.4b Regionplan 2005 Arealvurdering Kort side 9-16.pdf

Indstilling Ref. nr. Anvendelse Indsender Navn Areal i ha Vurdering

169 Høje-Taastrup

Nej 39 Bolig og erhverv Kommunalt TAASTRUP SYDØST 13,1 Arealønsket ligger indenfor fingerbystrukturen. Arealet ligger som en del af fingerbyens eksisterende grønne ringe (Store Vejleå - Mølleåringen). Arealønsket imødekommes ikke.

Ja 40 Bolig og erhverv Kommunalt Ved KØGEVEJ 2,6 Arealønsket er i overensstemmelse med hovedstrukturprincipperne. Arealet ligger indenfor Køgevej og Hveen Boulevard og vil give byen en naturlig afgrænsning. Men arealet har samtidig en strategisk regional betydning, som et af de få åbne arealer, der giver forbindelse mellem den grønne kile og det åbne land. På trods af dette imødekommes arealønsket.

Forslag til Regionplan 2005 forelagdes til førstebehandling i HUR den 30. april 2004 med Beslutning:

I forlængelse af rådsmødet den 28. maj 2004 afholdtes temamøde om regionplanforslaget.

Regionplanforslaget skulle være overgået til 2. behandling på Udviklingsrådets møde den 27. august 2004.

http://www.hur.dk/42b39645-e210-4eb4-ace2-5292f2fa6337.W5Doc?mid=18DF63DA-9D58-4F7C-A366-2CB6F749EED9

Forslag til Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen: http://kalender.hur.dk/view.asp?ID=2198

1. behandling i HUR 30apr2004: http://kalender.hur.dk/view.asp?ID=2099

Bilagene kan hentes som .pdf-filer/-dokumenter fra ovenstående link:

1. Forslag til Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Del 1 .

2. Forslag til Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Del 2. (del I - del II - del III)

3. Præsentation og vurdering af arealønsker til Regionplan 2005 (del I - del II) - del I indeholder vurderingen af arealønsker i Ishøj Kommune (side 5/p.11 af 69) og kort p.59 af 69)

På grundlag af Rådets første behandling færdiggøres regionplanmaterialet med henblik på anden behandling og vedtagelse på rådsmødet den 18. juni 2004. En offentlig høring om et regionplanforslag for Hovedstadsregionen iværksættes i efteråret 2004 og Rådet forventes i løbet af foråret 2005 at behandle en endelig Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen.

… arealønsker, der i forslaget ikke umiddelbart er imødekommet, er der mulighed for yderligere at begrunde i forbindelse med den offentlige høring om regionplanforslaget, og kan dermed genovervejes i forbindelse med den endelige vedtagelse af regionplanen. Administrationen vil i høringsperioden besøge hver kommune for en nærmere dialog om arealønsker og forslagets retningslinier, forud for kommunernes afgivelse af høringssvar.

Overordnet planlægning er ikke vellidt i kommunerne.

At der er tale om misbrug af Naturfredningsloven er borgmesteren ikke i tvivl om http://www.dagbladet-online.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040501/LN_TAASTRUP/105010097/3000 01maj2004

Sydkysten Weekend den 30. april 2004 side 43 skriver om Ishøjs borgmesters opfattelse i afsnittet "Bye-bye, HUR"

'''''''''

Trafikhandlingsplan for Ishøj Kommune

Trafikhandlingsplan blev vedtaget af Ishøj Byråd på

Byrådsmøde tirsdag den 2. november 2004 kl. 17:00: 263. J.nr. 200400766 tek/lei og kan ses på

http://www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_02-11-2004_319.htm#agenda3693 15jan2005 lø.

Kommunens trafikhandlingsplan jf.

http://www.ishoj.dk/hjemmeside/default.asp?id=1&m=1&mid=162

er i

offentlig høring til 2. juli 2004

efter borgermøde om Trafikhandlingsplanen i byrådssalen torsdag den 10. juni 2004 kl. 19-21.

Grundejerforeningen Landsbyen var sammen med øvrige beboerforeninger og andre interessegrupper indbudt til orienterings- og debatmøde om Trafikhandlingsplan for Ishøj Kommune i byrådssalen på Rådhuset mandag den 3. maj 2004 kl. 19-21. Borgmesteren samt repræsentanter fra Teknisk Forvaltning og rådgivningsfirmaet Via Trafik deltog.

Formanden deltog i mødet, hvor 1. udkast til Trafihandlingsplan for Ishøj Kommune blev præsenteret, udleveret og diskuteret.

Kommentarer kunne sendes til teknisk forvaltning, [email protected] (tlf. 4357 7507).

Forud blev der den "02. april 2004" udsendt et spørgeskema til foreningerne for at afdække problemområder omkring kommunens veje og stier. Desværre modtog Landsbyen ikke forsendelsen fra den 2. april, og vi har først fået spørgeskemaet efter at have modtaget indbydelsen til mødet den 3. maj.

Permanente trafikchikaner på Ishøj Bygade forventes på plads senest til skolestart efter sommerferien 2004. Se også http://www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_04-05-2004_161.htm#agenda2046 - sag 131 med uddybende bilag.

Følgende kommentarer blev fremsendt fra Landsbyen vedrørende 1. udkast til Trafihandlingsplan for Ishøj Kommune:

13. maj 2004

[email protected]

Vedr. Trafikhandlingsplan for Ishøj Kommune 1. debatoplæg

Side 3 af 19, "Trafikproblemer" 1

FREMKOMMELIGHEDSPROBLEMERNE på Ishøj Stationsvej 1

Ishøj Stationsvej - Tåstrup Valbyvej, hvor hastigheden ofte er høj, og biler jævnligt drøner over for rødt lys på Ishøj Stationsvej 1

Ishøj Stationsvej ved krydset Køgevej - Hveen Boulevard er også begyndt at volde problemer efter, at fodgængerfeltets lysregulering ikke skifter 2

Tryghed og knallertterrorisme i form at høj hastighed og støj evt. kun fra nogle få knallertkørere 2

Stisystemets forbindelse i yderkanten. 2

Busservice i yderkanterne. 2

Ad FREMKOMMELIGHEDSPROBLEMERNE på Ishøj Stationsvej, jf. side 3 af 19, "Trafikproblemer" 3

Bemærkninger:

Side 3 af 19, "Trafikproblemer"

Medmindre Ishøj Stationsvej opfattes som del af motorvejsnettet, hvilket trafikanternes hastighed kunne berettige til, så er

FREMKOMMELIGHEDSPROBLEMERNE på Ishøj Stationsvej

især ved motorvejsnedkørslerne og -opkørslerne i myldretidstrafikken glemt.

Renoveringen af motorvejsbroen på Ishøj Stationsvej sidste år ved denne tid gav derimod en genial trafikregulering, som fjernede alle køer - se venligst nederst, hvor kopi af korrespondance fra sidste år med nærmere detaljer er medtaget.

Ishøj Stationsvejs trafik volder også sikkerhedsmæssige problemer ved krydset

Ishøj Stationsvej - Tåstrup Valbyvej, hvor hastigheden ofte er høj, og biler jævnligt drøner over for rødt lys på Ishøj Stationsvej.

Måske overses lysreguleringen, måske vil man blot smutte over for gult, men når det ikke.

Løsningen kunne være etablering af en rundkørsel.

Lysreguleringen i enden af

Ishøj Stationsvej ved krydset Køgevej - Hveen Boulevard er begyndt at volde problemer efter, at fodgængerfeltets lysregulering ikke skifter, medmindre fodgængere aktivere lyset.
Hvor man før på afstand kunne se, at fodgængerne havde fået rødt lyst, og dermed kunne konkluderer at det grønne lys for den kørende trafik også snart ville skifte til gult og rødt, er det nu umuligt at vurderer, hvor længe det forbliver grønt, hvilket giver en del farlige situationer, hvor bilisters hastighed er for høj til at standse for rødt lys.

Måske kunne en stor NEDTÆLLINGSfunktion også afhjælpe problemet.

Tryghed og knallertterrorisme i form at høj hastighed og støj evt. kun fra nogle få knallertkørere

blev på debatmødet den 3. maj 2004 nævnt som væsentlige problemer.

I den forbindelse skal der opfordres til, at Trafikplanen og politikerne melder klart og entydigt ud med løsningsforslag.

På mødet blev det nævnt, at det ikke nytter at ringe til politiet, som alligevel ikke vil rykke ud. Det blev nævnt, at politiet ikke havde villet tage affære trods observation af et indbrud, og at vedkommende derfor heller ikke trods observation af terroriserende knallertkørsel på stisystemet gennem 2 timer havde kontaktet politiet og bedt om indgriben. Udbredes en sådan holdning yderligere, om at det ikke nytter at kontakte politiet, vil trygheden næppe blive højnet.

Det ses gerne, at der i Trafikplanen opfordres til tryghedsskabende foranstaltninger - og at der tages kontakt med politiet for at få sådanne foranstaltninger prioriteret højt velvidende at politiet af og til ikke har mandskab til alt.

Det er vigtigt at værne om ideen om et trygt og sikkert stisystem, hvis det fortsat skal have nogen mening.

Stisystemets forbindelse i yderkanten

kunne være bedre, idet det fx kræver en større omvej at nå til City 2 på cykel fra Ishøj. Således er der ikke de bedste forbindelser fra stisystemet i Ishøj til fx Tåstrup og Albertslund.

Busservice i yderområder

udgør en vigtig livsnerve for ungdommen og alderdommen, især når stisystemet opfattes som for utrygt til at kunne benyttes. Der skal derfor henstilles til, at der trods nedskæringer i HUR søges bevaret så god en busservice som muligt, og at der også søges kreative løsninger, hvor nogle stoppesteder kun betjenes fx i aftentimerne og i weekender, hvor der er tid til andre busstop som følge af få stop i industrikvarterer.

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Landsbyen

Ad FREMKOMMELIGHEDSPROBLEMERNE på Ishøj Stationsvej, jf. side 3 af 19, "Trafikproblemer"

(kopi af korrespondance fra sidste år med nærmere detaljer)

Date: Sun, 22 Jun 2003

NY GLIDENDE TRAFIKAFVIKLING

I øjeblikket pågår en langvarig renoveringen af motorvejsbroen på Ishøj Stationsvej over ring 4 ved motorvejsafkørsel nr. 6 og lige øst for Veljeåvej på vej ned mod Ishøj Strand.

TRAFIKKEN SYNES AT GLIDE MEGET LETTERE og bedre nu end vanligt.

Situationen burde udnyttes til nærmere studier af trafikafviklingen, som kunne udnyttes også når vejarbejdet er færdigt.

VI UNDGÅR I ØJEBLIKKET STOP-OG-KØR-TRAFIKKEN OMKRING LYSKRYDS ELLER RUNDKØRSLER.

Derved slipper vi for

benzin- og bremsespild

ved at skulle stoppe for rødt lyssignal og/eller ved en stoplinje

og for igen at accelerere ved grønt lyssignal.

Og vigtigere: Vi slipper for farlige situationer,

hvor trafikanter forsøger at nå et grønt lyssignal for måske at drøne over for gult.

Vi har således I ØJEBLIKKET EN BEHAGELIG, LANGSOM GLIDENDE trafikafvikling,

hvor bilisterne faktisk TAGER HENSYN TIL MEDTRAFIKANTERNE OG GIVER PLADS TIL VOGNBANESKIFT,

fordi det er til GENSIDIG FORDEL

tydeligt at give tegn og glide på plads i den rigtige vognbane.

Systemet UDVIKLER således trafikanterne til HENSYNTAGEN!

På baggrund af vore observationer er vi flere som har talt om, at

SITUATIONEN BURDE UDNYTTES TIL NÆRMERE STUDIER AF TRAFIKAFVIKLINGEN, SOM KUNNE UDNYTTES OGSÅ EFTER VEJARBEJDET BLIVER FÆRDIGT.

Jf. "Hastighedsnedsættelse på Ishøj Stationsvej til 70 km/t" i ovenstående kronologiske index

''''''''' Følgende skrivelse er afleveret til

Ishøj Kommune 10.01.2004

Ishøj Store Torv 20

2635 Ishøj

Bemærkninger til Forslag til Kommuneplanstrategi 2003, Ishøj Kommune

Vi har med glæde noteret os borgmesterens opfordring til at ”alle meninger bliver vendt under høringen, så vi kan lægge den bedst mulige plan for fremtiden i Ishøj Kommune.” i Sydkysten Weekend side 31 den 26. december 2003 om Kommuneplanstrategi 2003

Ligeså er vi glade for de (ny) værdier i Ishøj Kommune: ”troværdighed, ansvarlighed, klare budskaber, åbenhed og respekt”, som borgmesteren i samme artikel fremhæver i afsnittet ”Nyt blad”.

I forslag til Kommuneplanstrategi 2003 glæder vi os over Byrådets visioner er at Ishøj:

· skal være et godt og trygt sted at bo

· have et serviceniveau i top

· være på forkant med udviklingen

· fastholde og udvikle vilkår og muligheder

· være i dialog med borgere, brugere og medarbejdere

· have en god økonomi

· være en rummelig arbejdsplads

Desværre oplever vi ikke altid ovenstående i praksis.

Vi erindrer fra de senere møder, at politikere ofte har talt om dialog med borgerne; men det synes desværre svært at praktisere.

Vi skal imidlertid understrege, at vi fortsat meget gerne vil i dialog med byrådet.

Ligeledes ser vi med endog meget stor sympati på bestræbelserne på at udvikle Ishøj Landsby til et attraktivt område i et omfang, som kan sikre den bestående infrastruktur med bl.a. skole, daginstitutioner, forsamlingshus, bibliotek, brugs og idrætsforening.

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

Dette kunne også formuleres med Byrådets punkter

· skal være et godt og trygt sted at bo

· fastholde og udvikle vilkår og muligheder

· være på forkant med udviklingen

Tilbage til dialogen eller vor oplevelse af manglende dialog, hvor vi fx kan henvise til følgende eksempler:

1. På borgermødet i Ishøj Forsamlingshus den 7. maj 2003 blev der ikke talt om de store planer om ønsker til boliger omkring Ishøj Bygade i Ishøj Landsby.

2. I diskussionen forud for Lokalplan 1.37 og det aktuelle byggeri på Kleins grund på hjørnet af Ishøj Stationsvej og Taastrup Valbyvej ville kommunen overhoved ikke høre tale om dette areal langs Ishøj Bygade, idet nye boliger absolut skulle placeres på Kleins grund. Kommunen afviste blankt overhovedet at tage kontakt til myndigheder for at overveje muligheden af arealet langs Ishøj Bygade. Men nu, hvor 70 nye boliger er ved at tage form på Kleins grund, henvender kommunen sig til HUR med NYE ønsker om netop arealet langs Ishøj Bygade.

3. De største omvæltninger for nogen borger i Ishøj Kommune som følge af forslaget ”gemmes” langt inde i brochuren. For os at se, indeholder Forslag til Kommuneplanstrategi 2003 de allerstørste udfordringen for vort lille samfund i Ishøj Landsby. FORUD FOR DE NYE FORSLAG skal landsbyen tilpasse sig en situation med 71 nye boliger, svarende til en FORØGELSE PÅ OMKRING 25 % nye husstande, med nybyggeriet på Kleins grund.
Udfordringerne heri kan man nok bedst forstå, hvis man forestiller sig, hvilke kæmpeproblemer et tilsvarende krav om pludselig at skulle assimilere 25 % flere beboere i sit eget kvarter ville forårsage. Hvilke problemer ville 25 % flere beboere fx i byområdet omkring Ishøj Bycenter ikke medføre?
Og OVENI, straks efter bliver vi UDFORDRET MED ENDNU STØRRE assimileringskrav.

På baggrund af vore oplevelser kan vi umiddelbart også have svært ved blankt at tro på oprigtigheden i værdierne i Ishøj Kommune: ”troværdighed, ansvarlighed, klare budskaber, åbenhed og respekt” i relation til planerne i Ishøj Landsby. Dette skyldes bl.a. følgende oplevelser:

1. Regionplan 2001 var for Ishøj angivet som ”en endelig afgrænsning / afrunding af byzoneområderne i det åbne land”
- ALLIGEVEL ønsker kommunen nu byzoneområdeet udvidet.

2. Kommunens planer skulle if. oplysningerne på borgermødet den 27. november 2003 dække en længere årrække på 10-12 år
- ALLIGEVEL ønsker kommunen sine planer impplementeret allerede i Regionplan 2005, hvorefter boligudbygningsplanerne kan iværksættes straks efter vedtagelsen. HUR har planlagt også en Regionplan 2009
- MEN Regionplan 2001 skulle jo stadig væree ”en endelig afgrænsning”.

3. På Borgermødet den 27. november 2003 beklikkede borgmesteren beregningen af antal boliger på de ønskede arealer til boligudlæg i Ishøj Landsby
- MEN trods skrivelse af 29. november 2003 til borgmesteren har kommunen endnu ikke skriftligt angivet Arealernes eksakte størrelse og relative størrelse i forhold til Kleins grund samt hvor mange boliger, kommunen har til hensigt at opføre på arealerne.

4. Kommunen ønskede og fik i Regionplan 2001 Kleins grund udlagt til ”20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger”. Men Kommunens Lokalplan 1.37 (i høring 3. april - 29. maj 2002) havde kraftigt udvidede visioner: ”65-85 boliger” og ”tæt lav bebyggelse” for arealet, så Regionplantillæg til Regionplan 2001 (vedtaget i HUR 29. april 2003)(side 4 i afsnit 3.1.2), stryger begrænsningen ”20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger” og nøjes med formuleringen ”boligformål (åben/lav og tæt/lav boliger)”.
Byggeriet og opførelsen af støjvolden er allerede igangsat
- TRODS manglende lovgrundlag idet ”Forslagg til Regionplantillæg om akut udlæg af nye boligarealer” var i offentlig høring til 24. november 2003 og endnu ikke er vedtaget. I øvrigt var tillægget på Byrådets dagsorden punkt 190 til mødet den 2. december 2003 - http://www.ishoj.dk/dagsorden/Ishoej_Byraad_347_02-12-2003_49.htm .

5. Hvor er sammenhængen, hvor er den røde tråd, hvor er de klare budskaber?
Når kommunen ønsker at ”tiltrække erhvervsaktive, og meget gerne børnefamilier, som har et godt indtægtsgrundlag.” (side 4)
- MEN netop nu bygger flere andelsboliger, som især tiltrækker seniorer
- OG ønsker at omdanne attraktivt landsbymiiljø med ”lidt diffus spredt bebyggelse bestående af tidligere og nuværende gartnerier og fritliggende parcelhuse.” (side 18) til strukturerede og sammenhængende boligbyggeri i lighed med de ny andelsboliger i Merlegårdsparken, som ikke signalerer landsbymiljø.

I øvrigt vil vi henvise til vor skrivelse til HUR om emnet:

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

…

21. november 2003

…

Se venligst nedenfor: "Kommentarer til Ønsker om arealudlæg i Regionplan 2005"

'''''''''

Kommentarer til Ønsker om arealudlæg i Regionplan 2005

jf. omtale i Sydkysten Nord side 16 onsdag den 26. november 2003 - forud for Borgermøde på Ishøj Rådhus om Forslag til Kommuneplanstrategi 2003 den 27. november 2003 kl. 19.00

Ledige boliger i Ishøj kan findes på http://www.boligsiden.dk/homepage.htm 30nov2003

Ledige erhvervsgrunde i Ishøj fremgår af http://www.IshojErhvervsraad.dk/ledigelejemaal.htm.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Gl. Køge Landevej 3

2500 Valby

Tel: 36 13 14 00 / fax: 36 13 20 97

[email protected] , [email protected]

21. november 2003

Kommentarer til

"Ønsker til arealudlæg i Regionplan 2005" fra Ishøj Kommune, 30. september 2003, sags nr. 200300434/18.

Vi er blevet gjort bekendt med ovennævnte skrivelse fra Ishøj Kommune til HUR og vil venligst kommentere indholdet

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

Aktuelt er 70 nye boliger, Merlegårdsparken, ved at tage form i Ishøj Landsby på Kleins Grund, et areal på hjørnet af TåstrupValbyvej og Ishøj Stationsvej, som i Regionplan 2001 blev udlagt til boligareal.

I Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt blev der nøje redegjort for, at udlæg ved Ishøj Landsby skulle være en "langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen" (side 83 spalte 2)

Det undrer derfor, hvordan Ishøj Kommune allerede nu igen kan fremkomme med massive arealønsker til bolig- og industriudbygning i og omkring Ishøj Landsby.

Vi må opfordre til, at Regionplan 2001 fastholdes og ideerne bliver videreført også i Regionplan 2005, hvis der skal være troværdigheden i planarbejdet.

Yderligere udbygning i og omkring Ishøj Landsby bør derfor udskydes mindst til resultaterne af den allerede vedtagne udbygning er gennemført og evalueret.

Ligeledes må en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser være en helt ufravigelig forudsætning før yderlig udbygning overvejes.

I kommunes skrivelse hedder det "Byrådet har derfor besluttet, at gennemføre en helhedsplanlægning for landsbyen, hvor et af hovedformålene vil være at gennemføre en ændret afgrænsning …"

En sådan helhedsplanlægning bør være på plads INDEN yderligere arealønsker kan fremsættes.

Og et af hovedformålene kan IKKE være at gennemføre en ændret afgrænsning, alene fordi Ishøj Kommune med Regionplan 2001 på møde den 26. april 1999 med Miljø- og Energiministeren indgik en "langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen" med "en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne i det åbne land" (Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt side 83 spalte 2).

Kommunens skrivelse må undre, efter at kommunen i Regionplan 2001 og efterfølgende i Regionplantillæg til Regionplan 2001 blev imødekommet på alle ønsker vedrørende sine udbygningsønsker i Ishøj Landsby:

Kommunen ønskede og fik i Regionplan 2001 Kleins grund på hjørnet af Ishøj Stationsvej og Taastrup Valbyvej, "et areal nordøst for Ishøj Landsby", udlagt til "20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger".

Men Kommunens Lokalplan 1.37 (i høring 3. april - 29. maj 2002) havde kraftigt udvidede visioner: "65-85 boliger" og "tæt lav bebyggelse" for arealet, så

Regionplantillæg til Regionplan 2001 (vedtaget i HUR 29. april 2003)(side 4 i afsnit 3.1.2), stryger begrænsningen "20-25 ældreboliger og 20-25 åben/lav boliger" og nøjes med formuleringen "boligformål (åben/lav og tæt/lav boliger)".

I det følgende vil kommunens konkrete punkter blive kommenteret.

Konkret ønsker kommunen "To arealer ved Ishøj Landsby og Vestervang".

Begrundelsen er, at der er mangel på boliger.

- Men Ishøj Landsby er netop ved at få tilført 70 nye boliger; desværre går salget dårligt. Ligeledes har en villa over for Kleins grund i hele forløbet været til salg og er fortsat til salg. Endelig kan nævnes, at der på Ishøj Bygade er et par huse til salg. Der opleves således problemer med at sælge både nye og brugte boliger Ishøj, hvilket IKKE tyder på, at der er mangel på boliger til tidens priser.

Arealet ligger i landzone langs Ishøj Bygade.

- Netop dette areal blev i diskussionen med kommunen forud for Lokalplan 1.37 og det aktuelle byggeri på Kleins grund på hjørnet af Ishøj Stationsvej og Taastrup Valbyvej påpeget som en mulig meget bedre placering af nye boliger, fordi Kleins grund er plaget af støj fra Ishøj Stationsvej og ligger fjernest mulig fra infrastrukturen i Ishøj Landsby. Kommunen ville imidlertid overhoved ikke høre tale om dette areal langs Ishøj Bygade, idet nye boliger absolut skulle placeres på Kleins grund. Kommunen afviste blankt overhovedet at tage kontakt til myndigheder for at overveje muligheden af arealet langs Ishøj Bygade. Men nu, hvor 70 nye boliger er ved at tage form på Kleins grund, henvender kommunen sig til HUR med NYE ønsker om netop arealet langs Ishøj Bygade.

- Ikke alene ønsker kommunen nu pludselig OGSÅ arealet langs Ishøj Bygade udlagt til boligformål, men sandelig YDERLIGERE gevaldige arealer op til Ishøj Bygade, som det ses af kortbilaget til kommunens skrivelse. Arealet op til Ishøj Bygade synes at være mere end 10 gange større end Kleins grund svarende til med samme byggestandard at give plads til mere end 10 * 70 boliger = 700 nye boliger!

- 700 nye boliger svarer til MERE END EN 3-DOBLING af boligantallet i landsbyen! Helt forrykt!

Arealet fremtræder med "en blanding af enfamiliehuse, gartnerier, dyrkede og udyrkede arealer."

- Netop blandingen også med dyrkede arealer er med til at give landsbypræget. En landsby er præget af blandede bygninger blandt grønne arealer, hvilket kan virke usammenhængende og ustruktureret.

- De 70 nye boliger på Kleins grund får ikke landsbypræg, fordi de er ens, strukturerede og sammenhængende. Her bliver ingen særpræg og blanding.

- Ishøj Landsby har på nuværende tidspunkt ganske få rækkehuse, men de 70 nye boliger på Kleins grund består stort set udelukkende af rækkehuse for at udnytte grunden maksimalt.

- Ishøj Landsby har heller ikke p.t. nogen parker. Parker findes sjældent i landsbymiljøer, så alene navnet "Merlegårdsparken" på de 70 nye boliger på Kleins grund signalerer IKKE-landsby.

"En omlægning af arealet til boligformål vil gøre det muligt at skabe en bymæssig struktureret sammenhæng…"

- Men arealet ligger jo midt i en landsby.

- Landsbymiljøet vil blive ødelagt og erstattet af bymiljø

HUR har i forbindelse med ændringen af planloven og landzoneadministrationens overdragelse til kommunerne sendt en vejledning til regionens 50 kommuner. I vejledningen redegøres der netop for planlovens samfundsmæssige hovedformål om at hindre byspredning i landzonen, og at planloven generelt skal sikre, at egentlig byudvikling sker gennem planlægning. I vejledningen er der endvidere redegjort for, at regionens landsbyer er særligt sårbare over for ny bebyggelse, og at der derfor kun kan tillades få boliger igennem ”huludfyldning” på en normal parcel, som udfylder et hul i en eksisterende række bygninger i en landsby.

- Ishøj Kommune er med sine arealønsker omkring Ishøj Bygade i direkte modstrid med vejledningen om landsbyerne.

- Kommunen udviser ingen nåde mod landsbyens særlige sårbarhed over for ny bebyggelse.

- Kommunen imødegår totalt vejledningen om, at kun få nye boliger kan tillades i landsbyer.

- Kommunen har lige fået tilladelse til 70 nye boliger på Kleins grund - svarende til en forøgelse af landsbyens samlede boligantal på omkring 25 % - i Ishøj Landsby og ønsker straks flere gange flere nye boliger i landsbyen.

Arealet vil medvirke til at mindske presset for lave boligbebyggelser i hovedstadsregionen

- De kommende 70 nye lave boligbebyggelser på Kleins grund vil gøre det samme, men der er som tidligere nævnt problemer med at få solgt huse i Ishøj Landsby.

- Med disse kommende 70 nye boliger - svarende til en forøgelse af landsbyens samlede boligantal på omkring 25 % - har landsbyen vist så godt og vel også allerede ydet sit til at mindske presset for boligbebyggelser.

Ved fastlæggelsen af zonegrænsen blev der ved byplanvedtægt nr. 17 i 1977 "i vid udstrækning taget hensyn til driften af de da fungerende gårde og gartnerier…"

- Arealet omfatter jo netop stadig dyrkede områder og er særlig værdifuld landsbrugsjord

- Ligeledes omfatter det ønskede areal mindst et stort velfungerede gartneri, hvis videreførelse i høj grad vil blive besværliggjort af et udlæg til boligareal

- Planlægning burde netop sigte på at bevare landbrugs- og gartneridrift i landsbyen

"Byrådet har derfor besluttet, at gennemføre en helhedsplanlægning for landsbyen, hvor et af hovedformålene vil være at gennemføre en ændret afgrænsning …"

- En sådan helhedsplanlægning bør være på plads INDEN yderligere arealønsker kan fremsættes.

- Kommunen forsøger med sine ønsker at UNDGÅ en helhedsplanlægning, idet en imødekommelse af ønskerne vil umuliggøre en helhedsplanlægning, bortset fra en helhedsboligudvikling hen mod et egentlig bymiljø og dermed med en ødelæggelse af landsbymiljøet til følge.

- Et af hovedformålene kan IKKE være at gennemføre en ændret afgrænsning, alene fordi Ishøj Kommune med Regionplan 2001 på møde den 26. april 1999 med Miljø- og Energiministeren indgik en "langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen" med "en endelig afgrænsning/afrunding af byzoneområderne i det åbne land" (Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt side 83 spalte 2).

"Arealer til erhvervsformål"

"Byrådet oplever i disse år en stigende interesse for arealer til erhvervsformål…"

- Men gang på gang vedtager byrådet at udlægge erhvervsarealer til IKKE-erhvervsformål pga. manglende konkret interesser. Fx tiltrådte byrådet den 3. december 2002 sag 274. J.nr. 200103669 (tek/ege) om anvendelse af ejendommen Industrivangen 10 til kulturelle aktiviteter (møde-, forsamlings-, og undervisningsvirksomhed). Ejendommen er på 2763 m² med et etageareal på 791m², eksklusiv kælder på 131 m²… Byrådet tiltrådte ligeså den 4. november 2003 sag 163. J.nr. 200301440 om Forslag til lokalplan 1.11.3 for industriområdet ved Ishøj Strandvej, hvorved der gives mulighed for, at der kan opføres boliger i lokalplanområdet.

"Ved reservationen af areal til jernbanen København-Ringsted afskæres to landzonearealer der herefter vil være beliggende mellem to eksisterende vejanlæg, Motorringvej 4 og Vejleåvej."

- Begge arealer er særlig værdifuld landbrugsjord.

- Jernbaner hindrer ikke dyrkning af landbrugsjord i andre dele af landet.

- Jernbanen eksistere kun som en reservation af areal, der er INGEN jernbane.

- Arealerne ligger i forlængelsen af Den Grønne Kile og vil naturligt indgå i denne som påpeget af Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen.

- I Regionplanforslag 2001 for Københavns Amt blev der nøje redegjort for, at udlæg ved Ishøj Landsby skulle være en "langtidsholdbar aftale om byområdets afgrænsning i kommunen" (side 83 spalte 2)

- Arealet ved Vejleåvej, "Nettogrunden", blev specifikt i Regionplan 2001 udlagt til landzone og udgør den naturlige grønne afgrænsning omkring Ishøj Landsby og Haveforeningen Ishøj Søndergård.

KONKLUSION

Ishøj Kommune synes grådigt at ønske sig areal på areal uden forudgående planlægning.

Vi må kraftigt henstille til, at ideerne i Regionplan 2001 får ro til at udvikle sig, og at der før yderligere inddragelse af landzonejord bliver tid til at vurdere betydningen af Regionsplan 2001 for udviklingen i og omkring Ishøj Landsby.

Men vi lægger stor vægt på, at eventuelt nyt byggeri i og omkring Ishøj Landsby

· skal falde naturligt ind i det nuværende landsbymiljø

· skal ske under hensyntagen til landsbymiljøet, det åbne land og landsbyens infrastruktur

· skal ske ud fra en samlet og langsigtet plan for hele Ishøj Landsby og omgivelser

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen

Vestervang

Ishøj Bylaug

Grundejerforeningen Landsbyen

'''''''''

Borgermøde den 27. november 2003 kl. 19.00 i byrådssalen på rådhuset om

forslag til Kommuneplanstrategi 2003, som indeholder

massive arealønsker i Ishøj Landsby til nye boliger

samt ønske om industri på Netto-grunden vest for Vejleåvej

Forslaget indeholder bl.a. på side 9 et

Oversigtskort & på side 18 kan du læse afsnit

5. Ishøj Landsby og området syd for Ishøj Stationsvej

…

Området mellem landsbyen og Vestervang er, især syd for Ishøj Bygade karakteriseret af en lidt diffus spredt bebyggelse bestående af tidligere og nuværende gartnerier og fritliggende parcelhuse.

Det er Byrådets mål, gennem påvirkning af de overordnede myndigheder, at omdanne dette område til boligformål og således medvirke til at gennemføre strategien om en mere afbalanceret befolkningssammensætning i kommunen.

Samtidig vil det tilføre området den udvikling, der gør det muligt at fastholde og udvikle serviceydelserne, ikke bare i Ishøj/Vestervang, men ligeledes i Torslunde-området, hvor befolkningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at understøtte sådanne servicetilbud. Ishøj Kommune fokuserer på at udvikle samarbejdsmodeller med private organisationer med fokus på at samle tilbud til forebyggende foranstaltninger inden for kommunens grænser.

Herved sikres nærhedsprincippet, mindst indgriben til fremme for barnets og den unges bedste. Man vil også, på en mere hensigtsmæssig måde, kunne udnytte de eksisterende ressourcer samt få en bedre koordinering af den samlede indsats.

Nogle af de områder man tænker indarbejdet kunne være familieværkstedet, dagbehandlingstilbud til børn og unge, dagbehandlingstilbud til forældre, sundhedsplejen, netværksfamilier og støtte-kontaktpersoner.

Disse tilbud, samlet et sted vil have til formål i videst muligt omfang at undgå, at familier bliver adskilt og at børnene og de unge mister deres lokale netværk i form af familier, kammerater, skole, fritidsordninger/ aktiviteter.

Hidtil har en del af disse tilbud været samlet på Ellekilde i Torslunde landsby, men Byrådet vil arbejde for, at disse funktioner samles og udvides ved en nyplacering ved Ishøj Skole.

Det er Byrådets mål, at ny bebyggelse etableres med respekt for landsbyens karakter i lighed med den nye boligbebyggelse, der allerede er besluttet øst for Tåstrup Valbyvej.

På arealerne syd for landsbyen er der planer om at etablere en golfbane.

http://www.ishoj.dk/intranote/indlaeg_519_3255_invitation_til_borgermoede.htm?reload_coolmenus (Forsiden > Nyhedsarkiv Invitation til Borgermøde) 03jan2004

http://www.ishoj.dk/intranote/indlaeg_518_3233_forslag_til_tillaeg_nr._6_til_kommuneplan_1998-2009_ishoej_bycenter.htm?reload_coolmenus

03jan2004

http://www.ishoj.dk/intranote/indlaeg_518_3224_forslag_til_lokalplan_1.42_ishoej_bycenter.htm?reload_coolmenus 03jan2004

(Ishøj Kommune flytter af og til hjemmesiderne, så linkene ikke længere passer; men må søges på ny)

Forslaget til kommuneplantillæg er fremlagt til offentlig debat fra den 7. november 2003 til den 11. januar 2004.

Bemærkninger til de to planer kan fremsættes frem til 11. januar 2004 til Ishøj Kommune.

'''''''''

Ønsker om arealudlæg i Regionplan 2005

Som orientering fra kommunen har foreningen modtaget skrivelse dateret 2. oktober 2003 med kopi af Ishøj Kommunes 5 siders (med kortbilag) brev til HUR med ”Ønsker om arealudlæg i Regionplan 2005” - rigtig fin service!

Dokumentet kan ses (eller hentes/downloades ved at modsat/højre-klikke) på linkene (og vælge "Gem som"/"Save target as"):

Regionplan2005OenskerArealer-(0,2MB).pdf

Regionplan2005OenskerArealerLuftFoto.pdf (0,4MB)

Gratis program/software til at vise og udskrive .pdf -filer kan hentes paa http://www.adobe.dk/products/acrobat/readstep2.html 10nov2003

I Ishøj Landsby ønsker kommunen at bygge boliger på de åbne arealer mellem Ishøj Landsby og Vestervang nord og syd for / langs Ishøj Bygade.

Der ønskes en ”Helhedsplan for Ishøj Landsby” for at gennemføre en ”ændret afgrænsning, således at overgangen fra byen til det åbne land præciseres og forstærkes.

Denne helhedsplanlægning vil kunne medføre, at der enkelte steder i landsbyen skal overføres areal fra landzone til byformål.

Byrådet ønsker derfor, at regionplanen på dette område udformes tilstrækkelig rummelig, så en efterfølgende kommune- og lokalplanlægning kan gennemføres.”

Arealerne øst for reservationen til jernbanen København-Ringsted - det østlige af ”Nettogrunden” mod Vejleåvej og en trekant nord for Ishøj Stationsvej mod Motorring 4 ønskes udlagt til erhvervsformål, fordi de ved anlæg af banen ikke vil kunne anvendes hensigtsmæssigt til jordbrugsformål..

''' jf. byrådsmøde tirsdag den 7. oktober 2003:

142. J.nr. 200203755 (tek/ege)

Forslag til kommuneplanstrategi 2003:

Byrådet skal inden udgangen af første halvdel af hver valgperiode offentliggøre en strategi for planlægningen i den kommende periode.

Teknisk Forvaltning har på baggrund af en debatpjece om kommuneplanstrategi og en række borgermøder udarbejdet et forslag til kommuneplanstrategi.

Teknik- og Miljøudvalget, Kulturelt Udvalg, Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget indstiller desuden,

at golfbaneareal ikke er et regionplananliggende, som medtages i de arealer som Byrådet fremsender som ønske om arealer til byformål,

· at afgrænsning af arealer til byformål sker som angivet på kortbilag, ”Ønsker til regionplan 2005”, dateret 18/9-2003.

http://www.ishoj.dk/frontend/dagsorden/asp/vis.asp?dagsorden_id=235

'''''''''

Regionplan 2001

for Hovedstadsregionen blev vedtaget i HUR den 25. juni 2001:

http://www.hur.dk/3a836019-16d9-427f-887e-8183fa642b43.W5Doc

www.blst.dk/Planlaegning/RP05_amter/hur/HUR01.htm 16May2008

Regionplantillæg til Regionplan 2001. Boligbyggeri på ikke stationsnære arealer i Københavns Amt. Vedtaget i HUR den 29. april 2003:

http://www.hur.dk/6132347F-FCB2-4878-B941-D3F893FADDF9.W5Doc

http://kalender.hur.dk/view.asp?ID=1906 08nov2003

http://www.hur.dk/42b39645-e210-4eb4-ace2-5292f2fa6337.W5Doc?mid=18DF63DA-9D58-4F7C-A366-2CB6F749EED9

Hovedstadens Udviklingsråd – HUR – har den 29. august 2003 vedtaget et ”Forslag til Regionplantillæg om akut udlæg af nye boligarealer”. Høringsperioden er fastlagt fra den 29. september til den 24. november 2003 - Bl.a. areal til støjbeskyttelse på Kleins grund. Vedtaget i HUR den 23. Januar 2004.

http://www.hur.dk/plan/Forslag_til_Regionplantillaeg_om_akut_udlaeg_af_nye_boligarealer 30nov2003

http://kalender.hur.dk/view.asp?ID=2088 Punkt 7 30jan2004

http://www.hur.dk/42b39645-e210-4eb4-ace2-5292f2fa6337.W5Doc?mid=18DF63DA-9D58-4F7C-A366-2CB6F749EED9

http://kalender.hur.dk/getMedia.asp?mb_GUID=8AB9B763-7F0A-4D46-9C31-8C9E805D0556.pdf Hvidbog 0,2 MB

'''''''''

Ishøj Søndergade * Naturklagenævn

HUR fik medhold i Naturklagenævnet. http://www.nkn.dk/aktuelt.htm (http://www.nkn.dk/afg-2004/03-31-150-0018.pdf & http://www.nkn.dk/NKO_2004_htm/nko_308.htm)

Naturklagenævnet har i skrivelse af 10. oktober 2003 omgjort Ishøj Kommunes afgørelse til et afslag på den ansøgte udstykning.

Der bliver således ikke nogen udstykningen ved Ishøj Søndergade 3 (medmindre der anlægges retssag inden 6 måneder, og retten når frem til noget andet).

Dokumentet kan ses (eller hentes/downloades ved at modsat/højre-klikke) på linket (og vælge "Gem som"/"Save target as"):

http://www.ishoj.dk/dagsorden/219_Udstykning - bilag A.PDF 0,4MB Dec2003

Gratis program/software til at vise og udskrive .pdf -filer kan hentes paa http://www.adobe.dk/products/acrobat/readstep2.html 10nov2003

HURs politikere tiltrådte fredag den 29. august 2003 HURs klage til Naturklagenævnet over Ishøj Kommunes landzonetilladelse vedr. udstykning i landzone Matr.nr. 50b Ishøj By, Ishøj, Ishøj Søndergade 3:

http://kalender.hur.dk/view.asp?ID=1975 06sep2003

http://kalender.hur.dk/view.asp?ID=1993 06sep2003

'''''''''