Her er, hvad man kunne få ud af at se tvs portrætudsendelse om Camilla plus lidt sludder for en sladder.

Camilla blev født den 5. juli 1973 i Gentofte, men havde selskab af sin tvillingesøster Charlotte. De to har muligvis smugtrænet sammen, for begge blev de gode håndboldspillere. Faktisk spiller hele familien Andersen håndbold, så både arv og miljø har været optimale. Forældrene Gert og Toni har begge spillet på Danmarks landshold og også Camillas lillebror Kristian spiller prof. håndbold i Virum/Sorgenfri HK.

Den små Camilla kunne holde på en bold før hun kunne gå (påstår den stolte familie), og det er faktiskt ret godt klaret! Det var tydeligt, at her havde man et talent. Allerhelst ville Camilla dog spille fodbold, men der var ingen pigehold i området. Istedet blev hun og søsteren taget med til Virum-Sorgenfri håndboldklub, for at se far folde sig ud som træner, og senere selv at spille i klubben (som 12-årig). Ligesom Anja er hun altså blevet oplært i sporten og miljøet fra lille af, og det lader til at være den bedste opskrift, når det vel at mærke foregår frivilligt og som en naturlig del af familielivet.

Alligevel forsøgte Camilla sig først med en karriere indenfor tennis, men kom senere tilbage til folden. Da hun efter sigende ikke havde megen selvtillid, var det godt at have søsteren at gemme sig bag og til at sende ud at sondre terrænet - også når det gjaldt at møde nye mennesker og starte i en håndboldklub. Camilla og Charlotte spillede for FIF og sammen kom de på U-landsholdet. Hele deres verden var håndbold, indtil Charlottes karriere blev stoppet af en skade. Det var en chokerende oplevelse for alle, og det lærte Camilla at passe bedre på sig selv, træne og spise rigtigt. Hun ved også godt, at man skal sørge for at have et liv udenfor sporten, ellers går det galt, hvis man en dag er tvunget til at stoppe.

Endelig blev Camilla optaget på landsholdet i 1992.

Karrieren i udlandet

Som 18-årig tog Camilla det store spring ud i den ukendte verden, da hun besluttede sig for at spille for Nordstrand i Norge. Holdet var i den Norske Liga, men benyttede sig ikke meget af deres nyanskaffelse. Faktisk sad hun på bænken det meste af sæsonen. Alligevel udtaler Camilla, at hun udviklede sig meget i den tid, så der er ingen negative følelser. Det var en stor personlig sejr for tryghedsnarkomanen Camilla at forlade familien og vennerne og skulle klare sig selv.

VM for ungdomslandshold 91 i Bergenau

Selvstændigheden kom på endnu en prøve, da hun rejste til Tyskland for at spille i Buxtehude. Det med sproget blev klaret med et intensivt 3 måneders kursus og ved at være tvunget til at tale tysk på holdet, da ingen af spillerne kunne tale andet end tysk (mange var fra Østtyskland). Det er noget, som giver hård hud (om ikke andet, så på stemmebåndet!). Men netop den (øst-)tyske træningsmentalitet var ikke til at holde ud i længden. Der var kun plads til vindere og de svagere blev lukket ude. Det danske landshold, skulle også plejes samtidigt. Læs mere om Camilla hos denne med-fan C-4.

Derfor rejste Camilla efter tre sæsoner videre til Bækkelaget. Med sig fra en anden tysk klub fik hun veninden Anja, som en slags dansk pakkeløsning - at der så senere kom så meget is imellem dem, at eskimoer kunne bygge isslotte af det, er en anden historie. Det med hjemve har altid plaget Camila, men hun holdt hyppigt kontakt med familien og gymnasievennerne. Hun udtaler, at man får mange venner via sporten, men at det også kræver, at man kan sortere de få rigtige venner fra alle rygklapperne. Der var også noget med en hang til lange og hyppige telefonsamtaler og god mad.

Tilbage i Danmark

Resten af historien kender de fleste. Camilla kom tilbage til FIF igen, og hun blev færdiguddannet indenfor rejsebranchen, nemlig hos rejsegalleriet i København, hvor hun nu er fastansat (sportsrejser, venner - ikke charterture til Mallorca!). Hun har udtalt, at FIF er den eneste klub, som har behandlet hende ordentligt, og hvor hun havde fred og ro. Tja, der var jo noget med nogle tumbede mandlige tilskuere, som kom med tåbelige slagsange mod hende, men den slags kryb findes jo altid, når kvinder bliver for stærke og selvstændige.

Hun kan bare det der g****!

Bedst når det er rigtigt sjovt - nemlig når der står noget på spil. Så er hun rigtigt tændt og skudene flyver i en sværm. Er koldest når det hele koger, men kan ellers godt kede sig i en kamp, som er for nem eller ubetydelig. Genial straffeskytte, som næsten altid benyttes, når det gælder. Camilla kan udføre ting med en bold, som få andre kan. Hun kan et utal af skudvariationer og er også uundværlig til at give målgivende bolde til andre. Har et kanonskud når håndledet bruges som katapult. Altid i godt humør og fuld af morsomme bemærkninger og snakken. Havde i hele sin karriere ikke en eneste alvorlig skade indtil sidste VM og så den lange periode med skulderskaden, hvilket må siges at være et mirakel i den skadeplagede trup, men hendes træning er også grundig.

Og så er hun bare så cool under pres! Intet kan ryste hendes nervesystem, om så hele hallen er ved at vælte og medspillerne er gået i koma af præstationsangst. Tøsen bare vender tyggegummiet i munden, smiler sit skæve charmørgrin og knalder bolden i nettet - for h.. det er jo bare sport, ikke? Mange gange har det været Camilla, der har fået de(t) afgørende mål i kassen, mens en sky af afbidte negle har pisket ud fra trænerbænk og tilskuerrækker. Intet under, at hun var en af Ulriks yndlingsspillere. Desuden har hun et smittende humør og et smil, der kan opvarme selv den koldeste sportshal. I "de gode gamle dage" var hun også den eneste, der kunne nå ind til Anja, når denne fik et anfald af vrede eller fortvivlelse.

Smådoven eller strateg?

Onde tunger påstår, at hun er ret doven, og ikke knokler hårdt nok. I TVs portrætudsendelse blev hun endda spøgende sammenlignet med et dovendyr! Skolens udfordringer var for lette for hende, fortalte søsteren, så allerede der var hun vant til, at meget kan klares uden den store indsats. Det samme gør sig gældende for sporten. Trænerne river sig i håret, når Camilla "sparer på kræfterne" i træningen og bliver ukoncentreret. Nogle gange kan det virkeligt se ud, som om hun ikke helt gider brænde kalorier af på de store bevægelser.

Selv forsvarer Camilla sig med, at hendes motivation er proportional med udfordringen. Er kampen for let eller uden betydning, har hun svært ved at sætte sig op til det helt store, og hun småkeder sig lidt. Det er desuden hårdt at spille, siger hun, så det er ret nødvendigt at spare på kræfterne. Hun gør kun det arbejde, hun absolut skal, men det gør hun så til gengæld også 100%. Måske kan det forklares med frygten for at få en skade, ligesom Charlotte? Ihvertfald er det imponerende at Camilla som den eneste ikke har haft nogle nævneværdige skader på landsholdet (vi blev lidt nervøse til VM, men det viste sig ikke at være så slemt og så var der skulderskaden, som hun er kvit nu). Billedet her er netop fra VM kampen, da både hun og Danmark alt for hurtigt røg ud på sidelinjen, hvorfra man kunne følge kvajekampen uden at kunne gøre noget.

Glosuppe

Og så var det jo, at hun mødte en dejlig norsk spirrevip ved navn Mia og fik hende med tilbage til Danmark, FIF og rådhuset. Desværre ikke noget, som parret fik lov til at beholde for dem selv ret længe - så nu er de verdensberømte på godt og ondt men også forbilleder for en hel del kvinder rundt omkring i verden, som hungrer efter positive "heltinder". Det var så interessant at skrive om for medierne, mere interessant end sporten håndbold - Camilla blev kun omtalt som Mias kæreste i de danske aviser og Mia hed efterfølgende kun Camillas kæreste i de norske ditto. Og til OL gik det helt galt, vi behøver ikke at gå i detaljer med offentliggjorte og tilbagetrukne spillerdata, Sports Illustrated og den samlede nordiske presse som kogte suppe på "når ægteparret mødes som fjender i den første OL-kamp" og derfor hang med kameraerne i skudstilling for at få et shot hvor de - uh-gys - rørte hinanden. De kan takkes for, at Camilla spillede en forkvaklet kamp, og at Camilla og Mia til slut valgte at stoppe da sagen blev ved med at være mere interessant end den sport, de to piger kunne udøve. Landsholdet bli'r bare aldrig det samme uden hende - eller de andre "gamle tøser".

Desværre kan folk ikke fatte, at "de kendte" også har ret til privatliv og ofte oplever Camilla manglen på den mest basale respekt for personlige grænser. Og det kan hun ikke lukke ude - hver en forside eller åndsvag artikel gør ondt. Hun kan ikke færdes på gaden eller gå i byen som andre mennesker uden at blive antastet eller forfulgt af telelinser og autografblokke. Det eneste, som der burde fokuseres på er hendes spil og intet andet og hun fatter ikke, hvorfor hendes privatliv skal være så interessant. Specielt ikke i et oplyst og moderne samfund som vores. Desværre sælger det aviser og blade at snage i de kendtes privatliv, og journalisterne kender ingen skam. Heller ikke de almindelige danskere, som køber skidtet.

Kritik

Camilla tør også sige sin mening om sin sport. Hun var i mange år talskvinde for landsholdsspillerne, når der var forhandlinger eller større problemer i anmarch. Også hun synes, ligesom Wilbek og mange andre kritikere, at landsholdet (og divisionsholdene) har for mange kampe på for kort tid, så spillerne ender med at springe den fysiske træning over og derved lettere får flere skader. Der er alt for mange hold med i den danske turnering, hvoraf mange er for ubetydelige for de gode hold til at spille imod. Desuden er der for mange udenlandske spillere med i klubberne, som udelukker de danske talenter for at få erfaring. Hun syntes, at de havde fået flere landskampe end tidligere men hårdere krav om at holde de tilkæmpede pladser på holdet. Spillerne har jo en dobbelt forpligtelser overfor både landshold og divisionshold til at spille for dem begge, selvom de ofte går lige fra en stor turnering til den næste. Læs mere om hendes kritik af for hårdt pressede spillere, der bliver krøblinge i en ung alder og tvinges til at stoppe. Heller ikke dommerne har undgået hendes kritik.

Næstsidste akt - Slagelse

Anja havde haft snøren ude efter klassespilleren Camilla, lige siden Anja blev træner for Slagelse. Og til slut lykkedes det hende at få både Camilla og Mia til sin klub og en to-årig kontrakt blev underskrevet. Anjas spillerfilosofi er lige efter Camillas hovede - legen og det tekniske over den østeuropæiske bryderstil. Og så udbetales der løn! Det sidste kapitel er begyndt i Camillas karriere, men bestemt ikke det kedeligste. Sammensætningen af holdet er meget specielt i sit mix af rutinerede "købespillere" og ukendte kræfter, som hurtigt skal finde sammen om top præstationer, men alle går til den med stor pionerånd. Her er Camillas rolle en anden end den plejer, men det synes hun bare er interessant (og på banen er hun igen playmaker). Den sidste store udfordring for Camilla er at være med til at bringe dette eksperiment til succes. Og den sultne presse har igen masser af stof at skrive om. Nu venter de kun på den storsælgende nyhed om en familieforøgelse for at gå helt i ekstase.

Senere fik Camilla overstået en international eksamen i rejsebranchen og har sammen med gamle kolleger startet et nyt rejsebureau for sportsrejser: Travelsense. Camilla the boss! Hun udtaler, at Slagelse holdet er det bedste men samtidigt det sværeste, hun har spillet på - der er nemlig så mange individualister.

Sidste akt - FCK

I 2004 var det så endelig slut på eventyret i Slagelse, Anjas store projekt, hvor hun skulle bevise, hvordan tingene kunne køres professionelt. Camilla havde en vigtig plads på holdet, både som spiller og person. Den gamle veninde var ikke bleg for at sige overhovedet imod og rystede ikke i shortsene, når Anja skældte ud. Presset efter evig sejr blev for meget, og Camilla rykker tilbage til sin gamle klub FIF/FCK i gode gamle København. Hun udtaler, at endelig kan hun genfinde glæden over at vinde en kamp. I Slagelse var hun bare lettet, når de vandt, for det forventede alle jo automatisk. FCK ligger ikke højt i ligaen og har ikke store forventninger hæftet på sig, så det er en god aftrædelsespost.

April 2005 kom så den - ikke så overraskende - meddelelse om, at Camilla vil stoppe sin håndboldkarriere. Hun holdt sit løfte om at give FCK sine sidste kræfter, førend hun skiftede håndbolden ud med sin rejsebureaukarriere for alvor. Der vil blive tomt i dansk håndbold efter den lille store stjerne, der gav så meget af sig selv og blev et stort forbillede for mange piger. Også aviserne vil savne deres "gode emne", og hvem der skal tage over med de sjove udtalelser, nu da både Camilla og Lotte er ude af billedet, vil fremtiden vise. Der er for få enfants terribles tilbage på landsholdet af søde småpiger. Tak Camilla for al den gode underholdning og for den uhøjtidelige spilleglæde og ubestikkelige moral.