Mettes håndboldhjørne: Camilla Andersen citater

Undermenu

Citater

*4*73*4*73*4*73*4*73*4*73*4*73*4*73*4*73*4*73*4*73*4*73*4*

Hjem til FCK:
"Jeg er ikke ny i klubben - jeg er hjemme. Sådan føler jeg det i hver fald, og det er dejligt (Ritzau 2004)

Uanset hvad vi gjorde, så var det bare ikke godt nok. Alle forventede, at vi ville vinde hver gang, og derfor blev det mere en lettelse end en glæde at vinde. (Dagbladet 11. sept 2004)

Om at spille for Slagelse:
"Det er det bedste hold, jeg har nogensinde har spillet på. Men samtidigt er det også det sværeste. Der er simpelthen så mange individualister." (JyllandsPosten 30/12-02)

"I Slagelse har jeg også fået en anden rolle på holdet end jeg havde i FIF, jeg er nu blevet playmaker i stedet for den store afslutter på venstre back. Det er en rolle som jeg også havde på landsholdet. Mit største ansvar er at få vores spil til at fungere, at være opspiller de til andre, især vores koreanske spiller Jeong Ho Hong, og sørge for at alle der er på banen kommer ind i kampen. Det er heldigvis der jeg helst vil spille, så jeg er meget glad for, at Anja valgte mig som playmaker.(..) Jeg vil bruge mine sidste kræfter på at skabe noget stort nede i Slagelse, og det glæder jeg mig meget til." Fra Camillas hjemmeside.

Camilla om det nye landshold:
Til Berlingeren udtaler Camilla: "Jeg har ikke lyst til at være med til at bygge et nyt hold op, og så være med på alle undskyldningerne, hvis det går galt. Jeg forstår ikke helt, at man ikke bare gik ud og sagde, at holdet ikke var godt nok i Rumænien i stedet for alle de forklaringer."
Om at forlade landsholdet i protest:
"Jeg orker ikke det, der følger med uden for banen mere. Det bliver for meget og for hårdt. Og når vi så er i pulje med Norge igen til EM, så kan jeg godt se, hvor det bærer hen, og det vil jeg ikke udsætte Mia og mig selv for igen," siger Camilla til Ekstrabladet.

"Jeg kan slet ikke se nogen grund til at vende tilbage. Jeg har været udsat for alt for meget opmærksomhed i de sidste ni måneder, og det ønsker jeg ærlig talt ikke gentaget. Derfor har det ikke været svært at træffe denne beslutning. Den havde jeg allerede truffet inden afrejsen til OL. Det er måske svært for andre at forestille sig, hvordan det har været igennem hele denne mediemølle," (...) (B.T.)

"Jeg har måske nogen gange været lidt naiv, når jeg stod frem i pressen og fortalte om mit forhold til Mia. Vi troede bare hele tiden, at det på et tidspunkt ville ebbe ud. Sådan gik det bare ikke, og da slet ikke under OL. Jeg føler virkelig ikke, at der var andet at gøre end at stoppe. Hvorfor skulle jeg blive ved med at finde mig i at blive hængt ud." (..) "Samtidig har jeg gang på gang kunnet læse, hvor umulig og uengageret jeg har været i de mange landskampe. Ofte fremført af folk uden den store kendskab til håndbold. Sagen er nemlig, at jeg ikke er træt af at spille på landsholdet. Der var bare ikke nogen grund til at køre videre, når man skal svines til på den måde," (B.T. i artiklen Nu gælder det Mia)

Om OL 2000:
Ingen havde regnet med os i denne turnering, heller ikke vi selv. Ingen ved hvor de har os. Men når vi først kommer igang, skal man slå os ihjel for at standse os, fordi vi er blevet et hold. Vi havde været tilfredse med at spille om 3-4 pladsen, så det at vinde finalen er helt fantastisk. (Politiken 2. okt. 2000)

"Til daglig kan det godt være svært at finde den nødvendige motivation. Men ved et OL er det overhovedet ikke noget problem. Jeg er ligesom holdkammeraterne et totalt konkurrence-menneske, der ligesom cirkushesten elsker når manegen er fyldt med savsmuld og orkestret spiller op til fest." (B.T.)

Jeg er ikke typen, der giver op. Man få finde sig i, at jeg bliver ved med at skyde - eller som alternativ tage mig ud på bænken." (Efter Frankrig kampen)

"Deres målmand starter med at provokere mig ved at lægge bolden helt indeved sine fødder, og det gør man altså bare ikke. Hvis hun havde gået helt ud og kigget mig i øjnene, havde jeg måske skidt i bukserne, men nu tyrede jeg bare alt, hvad jeg kunne, så hun skulle have taget bolden med hovedet for at redde den" (I Aktuelt om det afgørende skud mod Frankrig)

Jeg ser det som en udfordring, og det er faktisk o.k. at være på et hold, hvor man skal kæmpe lidt for sagen - hvor man skal løbe med tilbage. I gamle dage var man glad, hvis bare man kom med på holdet, fordi man så kunne slappe af, fordi man jo alligevel altid vandt. Men nu er det gået op for os, at man skal yde for at vinde, siger Camilla til Ritzau.
Udpluk fra det famøse Tjeck interview:
"Jeg spiller ikke håndbold for pengenes skyld. Jeg spiller, fordi jeg synes, det er sjovt. Derfor kan det godt være svært at finde motivation i en eller anden 4-nationers turnering, der ingen betydning har. Det har jeg fået nogle gedigne hug for i pressen, hvor jeg næsten konsekvent altid bliver haglet ned, uanset hvor berettiget det så er. (..) Jeg spiller håndbold, fordi jeg har lyst - derfor kan man også se på mig, om jeg har lyst eller ej.
Jeg har altid sagt, at jeg ikke er millionær i penge, jeg er millionær på oplevelser. Igen spiller det ind, at jeg har valgt ikke at betragte min håndboldkarriere som et job. (..) Alligevel kan jeg godt undre mig over, at der vitterlig ikke er flere penge i kvindehåndbold, når man ser på den eksponering, vi får. Vi er jo på tv lige så meget som fodboldlandsholdet og er lige så populære, så man kan faktisk godt føle sig lidt til grin, når man hører om, hvor meget de får ud af det. Jeg kunne dog aldrig drømme om at klage, for jeg synes, jeg har haft det utrolig godt.

Jeg kan ikke lide ord som lesbisk og homoseksuel, for jeg føler, de sætter mig i en bås, jeg ikke bryder mig om. Jeg har altid været meget bevidst om, hvad jeg er - og jeg har aldrig været flov over det. Jeg er for længst kommet til en erkendelse af, at jeg lige på dette område er anderledes, og derfor er jeg altid opmærksom på, hvordan jeg opfører mig. Jeg kunne aldrig drømme om at provokere andre mennesker ved for eksempel at kysse i fuld offentlighed. Jeg har lært at affinde mig med, at nogle mennesker ikke accepterer, at piger kan være kærester med piger, men det er nu ikke noget, der har været et problem for mig." (Tjeck 2000)
Om FIF og Champions League:
"Vi har alle været glade for den lange pause, hvor der både er blevet trænet hårdt, men så sandelig også givet mulighed for lidt mere frihed. Jeg har for mit eget vedkommende fået lysten til håndbold tilbage efter, at jeg havde været langt fra min normale styrke. Vi er alle indstillet på at kæmpe hårdt for at sikre os en plads i Champions League, og forhåbentlig topper vi på det rigtige tidspunkt i år. Det har desværre ikke været tilfældet i de seneste år," siger Camilla Andersen til B.T. den 3. maj 2000.

Formanden for spillerforeningen advarer:
Hvis ikke spillerne snart får indflydelse på turneringsplanlægningen, belastes spillerne for hårdt og tvinges til at stoppe alt for tidligt. Som formand for spillerforeningen påpeger Camilla at udviklingen er gået for vidt. Det seneste eksempel er pokalturneringen, som har lagt finalerne midt i julen - så kampene kan komme i tv og skovle reklamepenge ind. Landsholdsspillerne blev derfor tvunget til at spille turneringskampe den 18. december, kun en uge efter den sidste VM kamp sluttede. Ingen spørger spillerne selv, for de er kun brikker i det store spil om sponsorpenge og tvrettigheder. Så præmie-dyrene piskes til at spille så mange kampe som muligt, så længe de kan holde til det og ikke strejker. "De får jo penge for det" - og klubberne gør.
Camilla udtaler, at især de unge spillere ikke har lært at sige nej og dermed udsættes for en urimelig belastning: "Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig, at spillere som eksempelvis Tonje Kjægaard og jeg spiller håndbold, når vi bliver 30 år. Bægeret vil forlængst være fyldt, og eksempelvis på landsholdet vil det betyde en konstant udskiftning af spillere - nøjagtigt som vi har oplevet det i de sidste par sæsoner, da spillerne er tvunget væk på grund af skader eller simpelthen manglende lyst til at opfylde de stigende krav." Tyg på den! (Jyllandsposten d. 28. december 99)
Camilla afviser plads på Anjas nye Slagelse hold:

Anja Andersen vil bygge et nyt superhold op fra bunden med udgangspunkt i 2. divisionsholdet Slagelse. Anja har også tilbudt Camilla Andersen en plads, men hun vil helst blive i FIF og vil ikke "spilde en sæson i den næstbedste række" fordi hun føler, at hun er i sin bedste håndboldalder netop nu.

Det er ikke fordi, jeg har noget imod projektet. Tværtimod finder jeg det spændende med Anja Andersen som træner, men netop nu er det ikke tillokkende. Måske senere - men så vil Anja nok ikke have mig," udtaler Camilla til Jyllandsposten.

Det er for dårligt...
"Jeg synes, dommerne har været en skandale under VM. Det er kritisabelt, at de bedste dommere ikke er med her. Kvinde-VM bliver rangeret som andenrangs i forhold til herre-EM, så nu håber jeg blot, at kontrollanterne er så meget mandfolk, at de kan få luget ud blandt de værste tilfælde."

Om Jolly Cup og Roskilde kampen mod Pressens Hold 2000:
"Selvom vi har skullet sige noget andet, så er det altså ikke det mest ophidsende at spille en kamp mod et hold, som pressen har udtaget",

"Jeg er fortrøstningsfuld, det skal jeg jo være, og vi plejer altid at spille os op i turneringen under puljekampene. Jeg synes, at holdet er blevet mere rutineret, der tænker jeg på spillere som Mette Vestergaard, Kristine Andersen og Christina Roslyng. Og den rutine kan man også mærke uden for banen", skriver Politiken, hvor man også kan læse den godt skjulte hemmelighed (for smudspressen selv) at "Vi spiller jo altså ikke håndbold for Se og Hørs skyld". Hæhæ! :-)

Om altid at blive "kvindeopdækket" på banen:
"Der er ikke meget sjov ved at stå på midten i en hel kamp. I hvert fald er jeg blevet for gammel til det, og bliver det fremtiden, stopper jeg."
(Jyllandsposten)

Om et af de forrige EM:
"Min rolle er den samme. Jeg skal styre angrebet. Jeg savner, at jeg selv får et opspil, for det har jeg ikke fået endnu, men jeg har jo været forvænt i og med, at jeg har spillet sammen med Anja Andersen. Uden for banen har jeg heller ikke en anden rolle, men når der kommer en flok 20-årige ind på holdet, bliver man hurtigt voksen."

"Jeg skal styre spillet mere, end jeg nogensinde har gjort. Førhen kunne vi spille det frie spil, fordi vi kendte hinanden så godt, at vi nærmest kunne finde hinanden i blinde. Denne gang skal jeg nærmest diktere spillet, fordi backsene venter på et udspil fra mig."

"Vi har vundet, selvom vi ikke har spillet særligt godt. Det har været fedt at få en udfordring. Kampene mod Spanien og Rusland var spændende at være med i. Det er sgu derfor, jeg spiller håndbold. Det er ikke sjovt at vinde med 10-12 mål. Det er fedest at spille de kampe, hvor der er pres på."(Ukendt avisartikel)

Mere EM 98:
"Problemet er, at modstanderne har fundet ud af, hvordan vi spiller. Vi er blevet nemmere at læse, end vi tidligere har været. Det frie angrebsspil har været vores force. Og det er selvfølgelig væk nu, hvor Anja ikke længere er der. Så er det klart, at vi bliver mere bundet op på systemerne."

"Hvis vi taber til EM, men stadig spiller positiv håndbold og udstråler den glæde, der gjorde, at vi blev populære, skal vi nok fange nogle hjerter alligevel. Også selvom vi ikke har en Anja Andersen."
(Fra Berlingeren d. 6/12-98)

Om den pludselige berømmelse for landsholdet i 1993:
"Det var svært for os at håndtere i starten, for vi var slet ikke parate til, at det skulle blive et håndboldboom på den måde.
Vi vidste ikke, hvordan man håndterede pressen, hvordan vi skulle opføre os i visse situationer - vi vidste ikke, hvad der ville ske, hvis vi bare fik en smule modgang."

Om pressen evige sensationsjagt - "OL sommeren 96"::
" Jeg synes egentlig ikke, at jeg er blevet påvirket så meget psykisk heller. Selvfølgelig har sommeren været utrolig hård, så snart at tingene kommer ind på ens privatliv, så bliver det lidt anderledes. Men med hensyn til min idræt og pressen og presset, der ligger på mig og mit hold: det er lissom, hvad man selv gør det til. "
(Fra tv-interview)

Hosted by www.Geocities.ws