| Ud af natten (1982) �Ud af natten� fra 1982 adskiller sig markant fra �Skrigerne!� med de r�, kritiske, rebelske digte. Det er en samling af meget f�lsomme, dr�mmepr�gede, �lyse� digte. Meget smukke, livsbekr�ftende digte. �Lad der blive lys� st�r der p� titelbladet. Ordene stammer fra Skabelsesberetningen. Centrale elementer i �Ud af natten� er netop lyset og skabelsen. Ikke Guds, men digterens skabelse eller f�dsel. Digteren g�r ind i den frugtbare nat � det underbevidste � og g�r ud igen ved at skabe lys. �Krystalskibet�, som indleder samlingen, og som vist nok er st�rkt inspireret af Rimbaud, synes jeg er et fantastisk smukt digt. Med englen Anima fra den kosmiske uendelighed, som kommer ud af rumskibet for at frelse jorden. Englen er som symbol typisk for Strunge og flere andre af 80-erdigterne. Som den, der frig�r det underbevidste og peger ud imod kosmos. �Ud af natten� er ogs� st�rkt pr�get af billeder med krystaller og �delstene. De symboliserer lysets brydning, klarhed, evighed og forst�else af altings oprindelse og sammenh�ng. Jeg har valgt at analysere to af digtene fra samlingen, � I Dr�mmenes Bagland� og �Der er en krop af lys gennem m�rket�. Analyse af I DR�MMENES BAGLAND Digtet beskriver forenklet Michael Strunges dr�mme og hans angst for at miste sine dr�mme, som samfundet pr�ver at tage fra ham, men digtets budskab er dog universelt - kan efter min mening udvides til at g�lde for alle mennesker. Digtet er et lyrisk digt, der best�r af 4 vers med 5,6,6 og 12 strofer i hvert vers. Digtet fort�lles af en alvidende jeg-fort�ller, der i dette tilf�lde er Michael Strunge selv, og foreg�r det meste af tiden i en dr�m, hvilket derfor g�r det tid- og stedl�st . I f�rste vers beskriver Strunge dr�mmene, der lever godt og trygt bagerst i m�rket. M�rket symboliserer i dette tilf�lde det ubevidste, der manifesterer sig i alle menneskers (�menneskestammens�) dr�m. I strofe 4 betyder sammenligningen �sange som fosfor i luften�(1.4), at dr�mmene(�sange�) er lig med frihed(�fosfor i luften�) for det enkelte individ og kan i denne betydning tolkes som, at dr�mmens frihed er et urinstinkt, der er gemt hos alle mennesker. Michael Strunge introducerer i sidste strofe sin vision om at vende tilbage til dette urinstinkt, hvilket efter hans mening vil give menneskene harmoni imellem kulturen (�ritual�) og instinkterne(�v�kst�). . I andet vers pr�ver samfundets realiteter, �D�r er verden��(2.4), at tr�nge ind i dr�mmen, hvilket er symboliseret med en n�l af lys, der borer sig ind i underbevidstheden for at �del�gge dr�mmen. Men jeg�et k�mper h�rdt imod og det lykkes derfor ikke samfundet, hvilket kan ses ud fra, at n�len kn�kker. Realiteterne fors�ger igen i vers 3 at bryde ind i jeg�ets dr�mmeverden :�nye n�le, nye kn�k�(3.1), og denne gang f�r de sat spor i �hvernatsdr�mmene�. Det symboliseres med dagligdags ting som telefoner, st�l og maskiner, der nu er blevet en del af jeg�ets dr�mme. I sidste vers forsikrer Strunge os om, at det aldrig skal lykkes for nogen eller noget at �del�gge hans storsl�ede dr�mme, hvor menneskene er frie og styret af deres instinkter. Temaet i digtet kan kendetegnes som mods�tningsforholdet imellem jeg�ets dr�mmeverden og den virkelige verden. Dr�mmeverdenen bliver karakteriseret som et rum, hvor mennesket frit kan udfolde sin fantasi og spontanitet. Dr�mmen st�r derfor i kontrast til den virkelige verden eller samfundet, hvor det lystbetonede og spontane ofte nedprioriteres kraftigt. Ud fra det kan man sige at Strunges ideal er et samfund, hvor mennesket i h�jere grad lever denne dr�mmeverden ud i livet, uden at t�nke s� meget p� samfundets restriktioner og krav. Hans �nske er i h�jere grad at vende tilbage til urmenneskets frie drifter, hvilket det moderne menneske kun kan g�re i forbindelse med s�vnen og dr�mmen. Et andet vigtigt budskab, som Michael Strunge m�ske vil fremh�ve, er at man aldrig skal opgive sine dr�mme, p� trods af verdens ondskab og absurditet. Uden dr�mme har mennesket ikke noget at leve for. Jeg synes, det er et rigtig godt digt � b�de indholdsm�ssigt og stilistisk. Et interessant detalje er digterens konsekvente brug af bogstavrim: �Bl�de, dr�mmene, m�rket, �jne, �mt, gl�dende, h�je�. شet er en bl�d vokal, og alle ordene viser tilbage til �dr�mmene� i digtets titel. Analyse af DER ER EN KROP AF LYS GENNEM M�RKET: Digtet best�r af fire vers, de to f�rste med hver syv strofer, derefter et langt vers med 14 og et afsluttende med fire strofer. Digtets tidsramme er natten, hvor Michael Strunge er i kontakt med det underbevidste. �Bag mit vindue� (1.1) angiver, at digtet bev�ger sig b�de indenfor og udenfor. Han arbejder her bevidst med kontrasten mellem det ydre og det indre. Den f�rste strofe beskriver det ydre rum: �Langt ude bag mit vindue ser jeg m�nen/ Den er ikke fuld endnu/ men en smule sk�v og meget klar,/en sten belyst af solen�� (1.1-4). Den n�ste strofe opridser billedet af det indre rum: �Fra radioen str�mmer/ de nye elektriske b�lger�./Planterne i karmen st�r tavse i rytme�� (2.1-6) Det indre rum er m�rkt og fugtigt � vinduet er dugget, planterne peger med blade mod regnskoven, rummet er fyldt af elektriske b�lger. De elektriske b�lgers �s�lvsorte lyde� i andet vers (2. 3) spiller billedm�ssigt fint sammen med m�nen i f�rste vers, som �suger af de sorte s�lvkantskyer� (1.5). Det kan muligvis v�re en overfortolkning, men jeg tror, at det indre rum her kan opfattes som et billede p� den kvindelige livmoder. Det duggede vindue er s�ledes fosterhinden, som adskiller det indre fra den ydre verden. Livmoder-billedet ses tit i Strunges digte. Nogen gange skjult, andre gange direkte som i digtsamlingen �Billedpistolen�, hvor han skriver: �Jeg driver i min livmoder/ tryg pilot i rumskib/foster beskyttet af glas og st�l�5(). Det handler om Strunges dr�m om �en bevidsthedsfuld tilstand af ren oplevelse og ren v�ren�, som forfatteren Lars Bukdahl skriver i et essay. 6(�Livet i livmoderskibet�, tidsskriftet Kritik, side 159, nr. 78, 1987). Jeg�et i �Der er en krop�� befinder sig i det indre rum og ser ud p� det ydre (�Langt ude bag mit vindue ser jeg m�nen��), hvor m�nen vokser sig st�rre nat for nat � som �et lille �g i nattens indre� (natten = livmoderen). M�nen har altid v�ret t�t forbundet med kvindens frugtbarhed. S�dan kan man ogs� v�lge at se p� den i dette digt. Digtets m�ne er dog �ikke fuld endnu, men en smule sk�v�� (1.2-3) En overraskende sjov leg med ordene. �Fuld � s�ttes her op som en mods�tning til �sk�v�, hvor man normalt siger : �Han er fuld og sk�v�. M�nen beskrives enkelt og pr�cist som �en sten belyst af solen� (1.4), hvad der svarer til den almindelige opfattelse af m�nen som en �de, ubeboet planet. Solen er manden, som befrugter. I tredje vers er vi i det ydre rum. Et k�rligt-erotisk univers.. Husene styrter ikke sammen, fordi de holdes p� plads �af hundrede sovende kroppe, der dr�mmer og elsker eller ikke er hjemme� (3.3-6). Verset beskriver k�rlighedens og dr�mmens styrke. Den er n�rmest gr�nsel�s: �Vejene imellem dem/str�kker sig/ind i byen og landet,��. �Asfalten skinner af tidlig dug�, hedder det i sidste strofe af andet vers (3.14). Duggen runder billedligt verset fint af ved at tr�kke en linje tilbage i digtet til det duggede vindue i b�de f�rste linje af det samme vers og verset f�r det. Det hele � det indre og det ydre rum � forekommer at v�re i en slags venten, en meditations-agtig tilstand. I det sidste vers v�kkes vi af dr�mmen. Igen er vi inde i rummet, bag den duggede rude: �P� v�ggen et foto./�t med en sort sol�� (4.1) Billedet med den sorte sol kan give associationer om b�de solform�rkelse, tristhed og depression og punk-gruppen �Sort Sol�. Hvis man holder sig til det musikalske billede, s� passer �Sort sol� sammen med billedet i andet vers, hvor der �fra radioen str�mmer/ de nye elektriske b�lger/ med s�lvsorte lyde som rustent chrom� (2.1-3). Hvis Michael Strunge t�nker p� en solform�rkelse, s� kunne det passe med starten p� digtet, hvor m�nen beskrives som �en sten belyst af solen�/� et let lille �g i nattens indre� (1.4-7).. Ved siden af fotoet af den sorte sol h�nger ogs� et, �der ligner en engel� (4.2), hvorunder der med sorte tegn st�r skrevet: �Der er en krop af lys gennem m�rket� (4.4) Englen er det typiske symbol, som igen og igen vender tilbage i Strunges digte. Som symbol p� nattens frig�rende magt, det ubevidste, �bningen ud mod kosmos. Kroppen af lys er det, som f�des ud af m�rket. Fostret, som bliver til en menneskekrop. Venten, l�ngsler og dr�mme, som bliver til klarhed. Til tanker, til sprog � til digte. Et meget smukt, meget symbolsk og billedrigt Strunge-digt. tilbage|frem |