| SSkrigerne! (1980) �WE MEAN IT, MAAAAN!, vr�ngede forsangeren Johnny Rotten ud mod sit publikum, n�r han optr�dte med sin punk-gruppe Sex Pistols. Replikken bruger Michael Strunge ogs� som motto i sin f�rste digtsamling �Skrigerne!� fra 1980. P� forsiden st�r forfatteren sammen med punk-vennerne op ad en mur bemalet med punk-graffiti. Digtsamlingen skal opfattes som en afsked med punken, som Strunge tidligt var st�rkt optaget af. Det er vr�ngende anti-digte. Tydeligt pr�get af punkens stil og tone. Kvaliteten af digtene er efter min mening meget blandet. Nogen af dem er decideret d�rlige, men der er ogs� rigtig gode digte i den. Samlingen fik under alle omst�ndigheder stor betydning, og den er stadig v�rd at l�se p� grund af den enorme aggressive energi, som den udstr�ler. Med digtene ville Strunge vise solidaritet med punkerne og deres opr�r mod alt det etablerede. Det er s�ledes en meget aggressiv, politisk, manifest-agtig digtsamling. Ikke vision�r og fabulerende som f.eks. samlingen �Vi folder dr�mmenes faner ud� fra samme periode. I digtet �Skr�t op� vr�nges ad alle de fork�lede, venstreorienterede hippier, som er ved at falde til patten: �KARL MARX � SKR�T OP/ STATSSKAT � SKR�T OP! GURU � SKR�T OP!�4. Digtene er tydeligvis skrevet p� et raseri, og det understreges ligefrem i bogens typografi. Der bruges kun store bogstaver � ligesom p� forsiden af en frokostavis. Ingen skal v�re i tvivl om budskabet.. Digtene afspejler en st�rk fortvivlelse og desperation over de unges vilk�r og er fyldt med aggressive og provokatoriske angreb p� det materialistiske, borgerlige samfund � oprustningen, milj�svineriet, overfladiske medier, Grand Prix og pop. Kun punkerne har stadig lidt af dr�mmene og v�rdigheden i behold. Jeg har valgt at analysere digtet �NAT I ELECTRI-CITY 1979�. Analyse af NAT I ELECTRI-CITY 1979: Digtet opsummerer nogle af de v�sentligste temaer i samlingen og afspejler Strunges syn p� samfundet. Digtets overskrift er efter min mening dobbelttydig. Den kan tolkes i forbindelse med byen(city), hvilket ogs� er rammen i digtet, eller man kan komme til at t�nke p� det engelske ord for str�m eller elektricitet. Der er en faretruende og dyster stemning i digtet, og ordvalget er meget negativt ladet. Digtet er et prosadigt, men det er ikke - som s� mange andre prosadigte - delt ind i strofer og vers. Det st�r n�rmest skrevet som en side i en sk�nlitter�r bog, hvilket umiddelbart f�r digtet til at se letl�seligt ud. Men det er utvivlsomt et bevidst valg fra Michael Strunges side, eftersom det fanger l�seren og derfor ogs� fremh�ver budskabet. Michael Strunge anvender i dette digt et meget enkelt og st�rkt billedsprog og man er derfor ikke i tvivl om, hvad han mener n�r han skriver� STEMMERNE FRA ET TI�RS BLOMSTRENDE OPR�R ER FORSVUNDET MED VINTERVINDEN�(l.1-2) alts� en hentydning til de forskellige minoriteter der gjorde opr�r i 70�erne eller n�r han skriver ��HUSENES KONKURRENCE OM METALDYR, PLASTICKROPPE OG STENKASSER MED S�VNSTUMME RUDER�(l.13-15) der er en spottende kommentar til det materialistiske forbrugersamfund. P� trods af digtets enkelte billedsprog og letl�selige komposition, indeholder det dog et meget slagkraftigt budskab. Michael Strunge frems�tter i dette digt en kraftig civilisationskritik. Han benytter �ret 1979 � ti�ret for ungdomsopr�ret i 1968 - til at se p�, hvad der er sket. Og han er ikke positiv overfor det, han ser: Opr�ret er forsvundet. B�rnene er blevet voksne. Slaver af medier og forbrug i et koldt samfund, der ikke g�r efter de �gte varer. I den elektriske luft over byen sv�ver dog andre bud: nogle enkelte digtere, der repr�senterer den frihed, som menneskene dr�mmer om. Men der er ogs� andre, man kan have h�b til: �skrigerne�. De unge utilpassede. Punkerne, der ikke vil v�re med p� det forkromede race. Og selvom om ingen lytter til dem, er de en del af noget st�rre. Et af de vigtigste temaer er efter min mening den generationsf�lelse der bliver beskrevet i digtet. De nye digtere og Punkerne(�skrigerne�) har efter Michael Strunges mening visionen om et st�rre og bedre samfund, men deres dr�m om frihed bliver n�rmest gjort til �skaml�s� af samfundet. Den nye generation af opr�rske unge vil ikke ende som deres for�ldre, der sidder og glor p� fjernsyn eller blive en del af den popul�re og overfladiske disco-kultur. De g�r opr�r, fordi samfundet ikke har en bedre fremtid at tilbyde dem. Generationens desperation kommer bl.a. til udtryk i linjerne: �B�RNENE ER BLEVET VOXNE, OG B�RNENE NU ER SMERTELIGT VOXNE, SOM EN DEL AF DE NYE TIDERS TAVSHED ST�R DE P� GADERNES DESPERATE HJ�RNER UDEN ADGANG TIL HUSENES L�RDOM OG FORDUMMELSE�(l.4-7)� Der ligger alts� en tydelig fortvivlelse over skolesystemet, der er utilg�ngeligt for de unge, som er droppet ud af systemet og nu ikke har nogen muligheder i samfundet. En vigtig detalje man kan bem�rke er stavem�den af �voksne�, der bliver skrevet med �X�. Dette kunne v�re et bevidst valg, eftersom tegnet �X� leder tankerne hen p� matematikkens verden(det ubekendte tal) eller navnet Malcolm X , hvor det i begge tilf�lde indikerer ukendthed. Michael Strunge kan m�ske med det mene, at man som voksen tilpasser sig samfundets konformitet og ender som kedelig og anonym. �B�rnene nu� er alts� Michael Strunges egen generation, ogs� kaldet �N�-generationen�, der kun har denne anonymitet at se frem til. tilbage|frem |