�Verdenss�n�, der klart skiller sig ud fra de tidligere samlinger, er pr�get af angst og smerte og tanker om d�d og udslettelse. Digteren b�de frygter og l�nges efter d�den. Der veksles i digtene mellem det maniske/ekstatiske og depression/m�rke.
En b�de dragende og skr�mmende samling - noget af det bedste, Strunge har skrevet.
Digtene, der ikke i samme grad som tidligere bruger masser af vilde metaforer, afspejler st�rre tvivl og usikkerhed. Man fornemmer, at de er blevet skrevet under en sv�r personligt og digterisk krise.
Strunge havde forinden sagt, at han ikke ville udsende flere digtsamlinger. Han havde skrevet sig ud, f�lte han. �Verdenss�n� udkom s�ledes under et pseudonym. Digtene h�vdedes skrevet af den 21-�rige Simon Lack, og Strunge anmeldte ligefrem �debut-digtene� i Politiken. Han blev imidlertid hurtigt afsl�ret � kritikeren Poul Borum genkendte hurtigt Strunges helt specielle skrivestil � og m�tte indkassere en del verbale �ret�ver.
Fra �Verdenss�n� har jeg valgt at analysere digtet �Dynamit og bolcher�.
Analyse af DYNAMIT & BOLCHER:
Indledningen til dette digt er efter min mening en af de mest monumentale fra Michael Strunges h�nd.
�Nej, jeg er den samme som altid/ � en anden./ I m�rke og al hemmelighed/leder jeg efter huller i himlen/ - at fange en duft af fremtid og guld!�(1.1-5)
Den filosofiske startreplik h�vdes af flere kilder at v�re et skjult citat fra Strunges digteriske forbillede, den franske symbolist Arthur Rimbaud.
�Je est un autre�, skriver han s�ledes et sted i sin mest kendte digtsamling, �Seerbreve�7
Starten p� digtet kan efter min mening tolkes i flere retninger. Jeg mener, den skal forst�s p� den m�de, at digteren ikke kan l�be fra sig selv, sine erfaringer og sine meninger � digtene, han skrev, sin digterrolle � men samtidig har han et stort behov for at finde nye veje, nye m�der at udtrykke sig p�, at spr�nge gr�nser (�� leder jeg efter huller i himlen�). Michael Strunge er p� jagt efter et mere �gte �jeg� � ikke et fast, afgr�nset �jeg�, men et nuanceret, gr�nseoverskridende �jeg�.
Overordnet mener jeg, man kan opfatte digtet som en skjult protest mod samfundets undertrykkelse og ensretning af individet, af lysterne, drifterne osv: Jeg�et insisterer p� sin ret til b�de aggression (dynamit) og nydelse (bolcher) � p� sin ret til bruge sig selv uden begr�nsninger, alle sine energier, drifter osv.
Samtidig indser han, at man som et modent menneske, med sin indh�stede livserfaring, i et eller anden omfang m� styre sine behov for at kunne leve i nogenlunde fred og fordragelighed med sig selv.
Digtet er i jeg-form og beskriver jeg�ets forhold til tiden � b�de fortiden,
nutiden og fremtiden. Hvor �jeg� nogen gange skal forst�s som et �vi�, mener jeg ikke, der her er nogen tvivl om, at det er Strunge selv, der taler.
Han m�rker livets konstante forandring, og at tiden farer af sted. Han skriver, at han gl�der sig til at blive �ldre: "vente p� alderens l�fte i kroppen" (l.6), s� han kan: "glemme mig selv i et sekund" (1.7) og blive en del af evigheden: "lade �nden stige mod stjernernes �rtusinder" (1.8).
Han spekulerer over tiden, der gik: "T�ller i tavshed �renes d�de fluer" (2.4).
Han leder efter beskrivelser af tidens gang: "�tal der fortalte/ hvordan det
er nu" ( 2.10-11.) .
Han sanser med str�lende �jne, ser byen og husker tilbage p� sin ungdom. I vrede over verdens forfald r�ber han ind i Guds �re: �Min poesi er en fabrik/ der laver b�de dynamit og bolcher!� (2.18-19.).
Med sin sans for digtning f�ler han sig trods alt overlegen. Med den vil han betvinge Gud og g�re krav p� sig selv som menneske.
Ellers kan det v�re lige meget, f�ler han: "Ellers lad mig d�" ( 2.22)
Det er den eftert�nksomme, lidt resignerede, men dog stadig kamplystne digter, vi her m�der, og det er som n�vnt f�rst og fremmest tiden, der optager ham.. Han reflekterer over, hvorfor det er g�et, som det er g�et. Han l�nges efter at v�re en del af noget st�rre og ikke s� optaget af sin nutid og sig selv.
Han erkender, at har en dobbelthed i sig. Det m� han st� ved. Ellers er det ikke v�rd at leve.
I digtet genfinder vi � trods den mere afd�mpede skrivestil � f�nomener og forestillinger, vi allerede genkender fra Strunges hidtidige udgivelser: himlen, skyerne, stjernerne, vinduet, projekt�rer, sk�rme, den gamle by. Den samme som altid � og alligevel en anden.
Som i mange af de tidligere digte er ogs� det kosmiske her meget n�rv�rende: �glemme mig selv i et sekund/ og lade �nden stige mod stjernernes �rtusinder�(1.7-8).
Digtet er pr�get af bogstavrim, som giver digtet et �bl�dt� og afd�mpet pr�g: l�fte, d�de, �jne - �nden, �rtusinder, �renes, str�lende osv.
Alt i alt et fint lille digt, som stadig delvis forbliver en g�de, efter at man har fors�gt at fortolke det.