![]() |
| Trin 5 forbered dig på at
skrive Formål: analysere og organisere din information og formulere en problemformulering På dette trin skulle du være i stand til at formulere din endelige problemformulering, vis den til din lærer, samtidig med at du viser hvad du har tænkt dig at bruge af materialer. At analysere, betyder at bearbejde og sammenholde den information du har fundet i forskellige kilder. Find ud af hvordan de forskellige kilder forholder sig til hinanden og hvilke aspekter der bliver lagt vægt på. Fx bliver emnet sport set forskelligt på, afhængigt af om det er en træner eller en idrætspsykolog og hvor står du?. Vurder kritisk de forskellige synsvinkler. Det er vigtigt at skelne mellem fakta og holdninger/meninger, eller måske direkte propaganda!. Sorter det fra du ikke vil bruge og del det du vil bruge op, fx efter forskellige synsvinkler. I sidste ende skulle du gerne skrive opgaven med dine egne ord, så du får den tilfredsstillende oplevelse af at det er din opgave og at du har lært en masse og er blevet en masse erfaringer rigere! Følelser: måske er det lidt overvældende, hvor skal du starte og der er måske meget information at forholde sig til. Forhåbentlig kan du se "lyset for ende af tunnelen", der motiverer dig til at klø på. |